Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutteam for Depression og Angst er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov og hører ind under Psykiatri og Social, Region Midtjylland. AUH Risskov er inddelt i fire afsnit: Afsnit-Q for depression og angst, afsnit P for psykoser, afsnit R for retspsykiatri og BUC center for børne- og ungdomspsykiatri. Flere informationer kan findes på www.sundhed.dk. Akutteam for Depression og Angst er et afsnit i Q. I denne afdeling findes der yderligere fire sengeafsnit: Q1, Q2, Q3 og Q4, de har til fælles at være åbne afsnit med mulighed for skærmning ved alvorligt syge patienter. Yderligere er der fire klinikker: Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Klinik for Angst og Tvangslidelser og Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling Q ledes af en administrerende overlæge samt den ledende oversygeplejerske, som har det overordnede ansvar for afdeling Q. Ansvaret for Akutteam for Depression og Angst ligger hos den tilknyttede overlæge og den ledende sygeplejerske. Akutteam for Depression og Angst består af: et ambulant akutteam for depression og angst (ADA) og et lavintensivt sengeafsnit (QLS). Behandling i Akutteam for Depression og Angst tænkes som en kort og intensiv indsats med et forløb på 2-6 uger. Patienter kan henvises fra afdeling Q's ambulante enheder, afdeling Q's sengeafsnit og Psykiatrisk Modtagelse. I akutteam for Depression og Angst arbejder der 2-3 læger heriblandt en ledende overlæge, en afdelingssygeplejerske, 20 sygeplejersker og 2 sekretærer. Side 1 af 11
Samarbejdsrelationer, herunder tværfaglige og tværsektorielle Akutteam for Depression og Angst samarbejder primært med patienterne og de pårørende, herudover er der interne og eksterne indsatser. Interne instanser: Psykiatrisk Modtagelse, Q-afdelinger og ambulatorierne i Q-regi. Eksterne instanser: Hjemmeplejen, Center for Myndighed, Center for Bostøtte i Eget Hjem, Center for Misbrugsbehandling og Center for Alkoholbehandling. Patientkategorier I alle Q-afsnit modtages patienter med affektive sindslidelser med ICD-diagnoserne*: F3, F4 og F5. I ADA modtager vi patienter, som har brug for opfølgende samtale indenfor 0-7 dage. Vores ambulatorium adskiller sig fra de øvrige ambulatorier på AUH Risskov, fordi vi kan booke samtaler med patienten efter deres akutte behov, med ned til en dag ventetid. Vores ambulatorium har en åben telefonlinje hvor patienterne kan kontakte afsnittet døgnet rundt og få vejledning, eventuelt fremskynde en tid eller anden rådgivning. Akutteamet modtager patienter, som har mange henvendelser i modtagelsen eller genindlæggelser i øvrige sengeafsnit. Akutteamet kan agere som et udslusningsafsnit for yderligere stabilisering af patienter med psykiatrisk lidelse. Akutteamet modtager patienter til indlæggelse men adskiller sig fra de øvrige sengeafsnit i Q, fordi teamet har eksklusionskriterier, som er følgende: Behov for tvangsindlæggelse på rød eller gul tvang. Patienter med svær og overhængende grad af suicidalitet eller selvskade, som har behov for tæt observation. Høj risiko for udadreagerende adfærd vurderet ud fra anamnese samt her-og-nu-tilstand. Behov for akut indlæggelse som iværksættes i henhold til behandlingsdom. Patienter med behov for tæt observation på niveau 2 eller 3 eller fast vagt. Patienter som har behov for indlæggelse pga. akut somatisk ustabil eller kompleks tilstand, som kræver tæt observation eller fast vagt, fx delir og abstinenstilstande. Side 2 af 11
Patientkategorier Patienter med multipelt og komplekst misbrug, som aktivt er misbrugende eller selvforgiftende. Patienter i forløb i KISS og KISS+. Disse skal som hovedregel behandles i KISS-regi. Patienter modtages ikke til udredningsforløb. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den hybride struktur i Akutteam for Depression og Angst giver mulighed for at arbejde med forskellige problemstillinger og tage udgangspunkt i patienten: Patienten med tiltagende angst problematik Patienten med recidiv af depression Patienten i blandingstilstand. Patienten med ny diagnose som skal observeres eller støttes inden opstart i ambulant pakkeforløb. Patienten som venter på pakkeforløb, og som har brug for støtte. Patienten som skal træne færdigheder efter et langt sygdomsforløb på et stationært sengeafsnit. Typiske kliniske sygeplejeopgaver I Akutteam for Depression og Angst I Akutteam for depression og angst, har den sygeplejestuderende en akut funktion, i den forstand at hun modtager patienter til fremskyndet indsats og forebygger en eventuel forværring i symptomer. Den sygeplejestuderende skal: Vejlede i søvn hygiejne, nonfarmakologiske miljø terapeutiske tiltag og støtte til aktivitet, ved blandt andet at lave ugeskema med patienten. Side 3 af 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Skønne relevante somatiske observationer og iværksætte dem ved behov, herunder KRAM, udregne BMI, bloktryksmåling, blodsukkermåling og bestille relevante blodprøver i samarbejde med lægen. Observere, dokumentere og informere om medicin herunder bivirkninger. Planlægge og deltage i relevante pårørende samtaler og netværksmøde for patienter, herunder arbejde koordinerende med indkaldelse af relevante samarbejdspartnere. Udføre sygepleje Den studerende skal selvstændigt skabe overblikket over et patientforløb både for indlagte og ambulante patienter. Den studerende skal kunne varetage relevante observationer i forhold til behandlingsplanen. Den sygeplejestuderende skal: Udvikle sine relations kompetencer. Fokusere på at patienten får lov at fortælle sin historie. På en kreativ og omsorgsfuld måde opnå tillid og samarbejde. Lære at udarbejde personlige sikkerhedsplaner og afholde støttende samtaler. Lære, at prioritere i patientens problemstillinger, så patienten behandles i overensstemmelse med behandlingsplanen og Akutteamets funktionsbeskrivelse. Lære at danne overblik over ca. 5 patienter og skønne, hvilke der skal observeres, udskrives, motiveres, støttes eller ses af en læge. Formidle sygepleje Den studerende skal i sin praktikperiode lære at formidle relevant viden til patienterne. Det kunne tage sig ud som et gruppeoplæg. Heri skal den studerende med sine pædagogiske kompetencer tilrettelægge oplægget med henblik på at støtte den psykiatriske patient. Den studerende skal agere som facilitator i gruppen og skabe et miljø for psykoedukation. Side 4 af 11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Lede sygepleje I Akutteam for Depression og Angst skal den sygeplejestuderende lære at varetage ledelses og organisatoriske opgaver. Den studerende skal oplæres i at varetage en koordinerende funktion, som består i at holde overblik over de ambulante patienter og patienterne i sengeafsnittet. Den sygeplejestuderende skal dagligt skabe sig et overblik over: Tilsynsanmodninger i akutteamet, følge op på eventuelle mangler, sikre at der tages stilling til opstart eller at forløbet skal afvises. Indlagte patienter i forhold til indlæggelse og udskrivelse. Problemstillinger som kommer løbende og være en sparing ind i afdelingen for personalet. Indkommende opkald til afdelingen, besvare, vurdere og samarbejde med kollegaer. Typiske patientforløb I dette afsnit er der opstillet en fiktiv case, som skal give indblik i akutteamets arbejdsgang. Case Patienten vurderes første gang til visitationskonferencen. Visitationskonferencen afholdes alle ugens dage mellem 9.10-10.00. I akutteamet modtager vi en henvisning i den elektroniske patient journal (EPJ) på en patient. Patienter er dagen forinden set af en psykolog i Ambulatorium for Mani og Depression. Psykologen vurderer at patientens depressive symptomer er forværret og patienten har udviklet angst. Psykologen skriver i tilsynsanmodningen, at patienten skal omlægges i sin antidepressive behandling og vurderer at patienten har brug for at blive indlagt til observation, fordi han ofte får mange bivirkninger. Herefter bliver patientens henvisning accepteret, fordi patienten ikke opfylder nogen af eksklusionskriterierne. Den koordinerende sygeplejerske ringer patienten op samme dag og tilbyder indlæggelse om 3 dage. Patienten møder op på det aftalte tidspunkt og bliver modtaget af en sygeplejerske, som har en indlæggelsessamtale. Patienten falder til i afsnittet og har derefter en samtale med en læge, hvor medicinomlægningen iværksættes. Side 5 af 11
Patienten oplever bivirkninger i de første dage, og er meget bekymret for dette, sygeplejerskerne samtaler med patienten en eller to gange dagligt, for at observeres bivirkninger og berolige patienten. I disse støttende samtaler arbejdes der kognitivt med patientens angstproblematik. Patienten modtager også sovemedicin, for at få en god søvnrytme. Efter en uges tid har patienten det væsentlig bedre og er klar til et hjemmebesøg. Hjemmebesøget er en stor udfordring for patienten, da han får et angst anfald i hjemmet. Det varer 30 min, og fortager sig derefter. Patienten er derfor fortsat ængstelig og en smule bekymret for, om han vil opleve forværring når han komme hjem. For at forebygge en forværring overgår patienten til akutteamets ambulante funktion og får en tid om to dage med en sygeplejerske han kender. Patienten føler sig meget tryg ved planen og tager hjem. Patienten har i alt to samtaler i ambulatoriet og afsluttes herfra, og overgår igen til sin primære behandler, som er en psykolog i Ambulatorium for mani og depression. Patienten har modtaget en akut indsats i en sårbar periode og er stabiliseret. Sygeplejemetoder The Tidal Model I Akutteam for Depression og Angst yder sygeplejestuderende en person centeret og samarbejdsorienteret indsats, som læner sig op ad Phil Bakers model, The Tidal Model. Tidevandsmodellen fokuserer på, at sygeplejersken skal støtte patienten til selv at opdage vejen til recovery. Derved bliver den sygeplejestuderende en facilitator for de metoder og tilgange, som tidevandsmodellen består af. Den sygeplejestuderende skal bestræbe sig på, at patienten oplever tillid og vi derved får kendskab til patientens selv-domæne. En-til-en session Monitoreret assessment Holistisk assessment De typiske undersøgende og observerende redskaber den studerende skal lære at bruge mere eller mindre selvstændigt i samarbejdet med de fastansatte sygeplejersker er: Bivirknings rating Selvmordsscreening Side 6 af 11
Sygeplejemetoder Hamilton rating Stemningsregistrering fx. modificeret Bech. Rafaelsen maniskala Safewards-modellen Du skal arbejde med kommunikation, ved blandt andet at tage udgangspunkt i de tilgange, som Safewards præsenterer. Safewards-modellen fokusere blandt andet på, at regulere egne følelser i mødet med patienten, for at bevare en professionel tilgang uanset patientens adfærd. Kognitiv terapi Miljøterapi Den sygeplejestuderende skal kunne gøre brug af relevante metoder, som er tillært på studiet eller i anden praktik, herunder: Sygeplejeprocessen ISBAR Retningslinjer på E-dok Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Der er ikke sammenlignelige afdelinger andre steder i regionen eller landet, derfor er strukturen for afdelingen unik. Link til projekt beskrivelse: http://www.psykiatrien.rm.dk/siteassets/afdelinger/auh-risskov/afdelingq/akutteam-kort-projektbeskrivelse.pdf Afdelingen er et projekt, som startet den 1.6.2016. Den er i konstant udvikling, og derfor udfordrer det dagligt det faglige personale til, at tænke anderledes og prøve ny metoder og måder at behandle patienten med psykiatrisk lidelse. Projektet følges tæt af ledelsen og skal løbende revurderes. Psykiatrien i Danmark arbejder med at implementere deeskalering ved at indføre Safewardsmodellen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Side 7 af 11
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Akutteam for Depression og Angst modtager vi op til 3 studerende i hvert modul/semester. Den studerende vil lære at varetage sygeplejeopgaver i sengeafsnittet og ambulatoriet og i den koordinerende funktion. Der vil dagligt være sparring med sygeplejerskerne i afsnittet og mindst en ugentlig følgedag med den kliniske vejleder, hvor den ugentlige vejledningssamtale vil finde sted. Der er mulighed for at etablere en studiegruppe med studerende fra et andet afsnit med fokus på sparring og refleksion. Der er et fastlagt et undervisningsprogram for de studerende, som forløber under praktikken, hvordan undervises i specifikke sygdomme og behandlinger. Den studerende skal være i afsnittet 30 timer om ugen, primært dagstid med mulighed for at møde ind i vagter. Den studerende skal forvente at arbejde en weekend med den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende I Akutteamet forventer vi at den studerende forsøger at være en del af det kollegale fællesskab, som er på afdelingen. Forventninger til den studerendes tilgang: Vi forventer gensidig respekt for vores forskellighed og måder at løse de daglige udfordringer. Vi forventer at den studerende har en undersøgende tilgang for, at fremme erfaringsudveksling og vidensdeling. Vi forventer den studerende lærer noget og bliver mere bevidst om sin sygeplejeidentitet. Forventninger til den studerendes forberedelse i det daglige At have læst modulbeskrivelsen for modul 12 og afdelingens generelle kliniske studieplan. At forberede sig til vejledningssamtalerne skriftligt i det omfang der aftales. At Praktikportalen anvendes og udfyldes, da det er en forudsætning for, at modtage en kvalificeret vejledning i studieforløbet. At den studerende udfører og deltager i seminar og kommunikationsøvelser i henhold til de skriftlige vejledninger. øre Side 8 af 11
Forventninger til den studerende Forventninger i de første to uger Torsdag i første uge skal den studerende til en planlægningssamtale som tager udgangspunkt i den studerenes forventninger til praktikken. Til samtalen skal den studerende have forberedt sig og fremlægge egne læringsforudsætninger samt personlige og faglige forudsætninger. Torsdag i anden uge skal den studerende fremlægge den individuelle kliniske studieplan for vejlederen, hvorefter den studerende får sparring og feedback på denne. I tredje uge vil den tilknyttede sygeplejelærer kommentere yderligere på planen. Forventninger til den individuelle kliniske studieplan Den individuelle kliniske studieplan justeres undervejs, så det er muligt for vejleder at følge med i, hvor langt den studerende er nået, og hvad den studerende arbejder med. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde overordnede overvejelser om, hvordan uddannelsesperioden kan tilrettelægges, så målene i perioden kan nås. Det skal beskrives, hvordan der kan arbejdes med målene i forhold til de forskellige uger i studieforløbet. Endvidere skal teori tænkes ind i forhold til ugerne og målene. I planen skal det beskrives hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der anvendes. Den studerende skal følge sin individuelle kliniske studieplan og kunne argumentere for afvigelser/ ændringer. pensum Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Hanne Thuehøj Pedersen. Tlf. 78471480 Mail. Hanne.T.Pedersen@rm.dk Sygeplejelærer: Lene Lerbech. Tlf 87552007. lele@viauc.dk Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Lilian Gade Abrahamsen.Tlf. 78470077. Lilian.Abrahamsen@ps.rm.dk Side 9 af 11
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder har fire års erfaring indenfor psykiatri med kendskab til psykose og affektive sindslidelser. Har yderligere deltaget i kurserne: Kompetence- udviklingskursus for Sygeplejesker i Psykiatrien og Kognitiv Behandling. Vejleder har færdiggjort uddannelsen som klinisk vejleder i foråret 2016. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum som klinikken opgiver, er 360-600 sider som består af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden. Den studerende vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i ny og relevant litteratur inden for psykiatrisk sygepleje og må ikke være tidligere opgivet litteratur i pensum. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktivitet være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Gennemfører fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod udvikling. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på tema i form af seminardeltagelse. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen Anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen Udarbejdet af: Af Klinisk Vejleder i Akutteam for Depression og Angst i samarbejde med Uddannelses Ansvarlig på AUH Risskov. Den 09.09.16 og godkendt af ledelsesansvarlig afdelingssygeplejerske i Akutteam for Depression og Angst, Birgitte Jensen. Side 10 af 11
Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 11 af 11