Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget henover sommeren 2010. Uddannelsesparathed og dermed uddannelsesparathedsvurdering er nye begreber i lovgivningen. Uddannelsesparathed skal vurderes generelt i forhold til henholdsvis erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Der er altså ikke tale om, at elevens specifikke faglige kompetencer i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse eller en bestemt gymnasial uddannelse, skal vurderes. Elevens uddannelsesparathed skal vurderes af enten UU eller af den ansvarlige skole, og vurderingen skal begrundes. Det skal ske samtidig med, at man udarbejder uddannelsesplanen i 9. eller 10. klasse (Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? UVM, oktober 2010, p. 7). Styringsmaterialet pålægger således UU, grundskolerne og ungdomsuddannelserne at uddannelsesparathedsvurdere unge, der forlader grundskolen men ikke nærmere om hvordan. Ligeledes pålægges de nævnte institutioner at samarbejde om opgaven. Efter de første erfaringer med vurdering af uddannelsesparathed fremgår det af nyhedsbrev fra UddannelsesGuiden d.6. maj 2011 at: Alle elever, der i 9. og 10. klasse har søgt en ungdomsuddannelse, er vurderet uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate, og der er store kommunale forskelle i andelen af elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate. Det viser et notat fra Undervisningsministeriet. Albertslund, Ishøj, Ringsted, Roskilde, Brøndby og København har flest unge, der er vurderet ikkeuddannelsesparate. Fire ø-kommuner og Glostrup har slet ingen elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate. I Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af Uddannelsesparathedsvurderingen fra UVM opgøres bl.a. søgemønstre og opgørelser over hvor mange elever, der er vurderet ikke uddannelsesparat. Ved en nærlæsning af opgørelserne over hvor stor en procentdel der er vurderet ikke-parat i de enkelte UU-centre, fremgår det, at tallet svinger fra 0,0% til 11,7%. En umiddelbar stor forskel, som kunne hænge sammen med eventuelle forskelle i metoderne og fortolkningen af den nye opgave. En sådan forskellighed sandsynliggøres af rapporten Sådan får flere unge en ungdomsuddannelse Kommunernes implementering af ungepakken udarbejdet af KL maj 2011. Publikationen er den første opsamling af erfaringerne med Ungepakkerne, og 24 forskellige kommuner redegør heri 1
kortfattet for deres arbejde med implementering af uddannelsesparathedsvurdering, og de konkrete forståelser af Uddannelsesparathed udfoldes ikke. Mange kommuner beskriver, at der i kommunen arbejdes for at komme så tæt på en fælles forståelse af uddannelsesparathed som muligt. Af den foreløbige rapport kan læses, at der naturligt nok stadig er behov for at arbejde med udvikling af forståelse af uddannelsesparathedsvurdering. Aalborg Kommune skriver fx Vi kan lære meget af at diskutere uddannelsesparathed med hinanden. Der er stor behov for en forståelse for hinandens tilgang og rolle i forhold til at hjælpe de unge til en ungdomsuddannelse (KL 2011: 8) Pluss, CeFU og Epinion samarbejder om at evaluere Ungepakke II for Undervisningsministeriet. Evalueringen skal munde ud i en effektvurdering af initiativerne i Ungepakke II i sin helhed (Evaluering af Ungepakke II: 10). Midtvejsevalueringsrapport afleveres december 2011 og slutevalueringsrapport afleveres september 2012 (ibid.: 50). Evalueringskriterierne beskrives som følger: Organisering og implementering: er Ungepakke II implementeret som planlagt (og hvordan)? Hvilke processer har hhv. hæmmet og fremmet implementeringen? Er der skabt hensigtsmæssig organisatorisk forankring og hvilken? Relevans og nytte: er det enkelte initiativs mål i overensstemmelse med/relevante for de identificerede behov og prioriteringer? Anses initiativet som relevant og nyttigt? Opfylder Ungepakke II de rette behov? Målopfyldelse: i hvilken grad er målene for Ungepakke II opfyldt? Efficiens: står værdien af initiativets resultater og effekter mål med ressourceanvendelsen? Resultater og effekter: hvilke positive og negative resultater har initiativerne resulteret i? Levedygtighed/forankring: er resultater og effekter forankret efter Ungepakke II s implementering? (Evaluering af Ungepakke II: 16). Af evalueringskriterierne ses, at der i evalueringen for Undervisningsmisteriet er fokus på implementering, organisatorisk forankring og effekter af ungepakke II. I nærværende undersøgelse er vi optagede af forståelser og fortolkninger af Uddannelsesparathedsbegrebet, og hvordan disse forståelser udmønter sig i det konkrete arbejde med at vurdere uddannelsesparathed. I forlængelse af ovenstående er det derfor interessant at undersøge, hvordan en sådan helt ny myndighedsopgave udmøntes, og identificere forskelligheder i såvel opfattelsen af begrebet om uddannelsesparathedsvurdering som i den metodiske tilgang. 2
Projektmål Projektets mål er at få viden om, hvordan uddannelsesparathed forstås og foregår i forskellige UUcentre med særlig fokus på at undersøge forskellighed i forståelsen af uddannelsesparathed og i metoder til vurdering af uddannelsesparathed. På baggrund af den indsamlede empiri er det projektets mål at identificere forskellighedsdimensioner og særlige problemstillinger, der kan danne grundlag for forslag til et mere omfattende undersøgelses- og udviklingsprojekt. Delmål Uddannelsesparathed Vurdering Metoder Forskellighedsdimensioner Hvordan forstår UU-centrene uddannelsesparathed? Hvordan forstår UU-centrene det at vurdere uddannelsesparathed, dvs. hvad er grundlaget for UU-centrenes metoder og redskaber ift. vurdering af uddannelsesparathed? Hvilke metoder og redskaber anvender UU-centrene i vurdering af uddannelsesparathed? På hvilke måder adskiller de enkelte UU-centres forståelser og metoder sig fra hinanden? Metoder og handleplan Projektet består af såvel en vidensopsamling som en forundersøgelse af, hvordan uddannelsesparathedsvurdering foregår. Projektet er afgrænset ved at undersøge fortolkninger af uddannelsesparathedsbegrebet og fortolkninger af, hvordan uddannelsesparathedsvurdering gennemføres i tre udvalgte UU centre. I den forbindelse ønsker vi at identificere forskellighedsdimensioner og særlige problemstillinger. For at kunne indkredse ovennævnte vil projektet tage udgangspunkt i UU-centrenes eksplicitering ift. uddannelsesparathed på centerets hjemmeside og i andet informationsmateriale samt i den konkrete praksis på udvalgte UU-centre, som der redegøres for den af informanterne. Projektet indledes med at undersøge et antal UU-centres informationsmateriale fx hjemmesider og pjecer vedr. uddannelsesparathedsvurdering. 3
Undersøgelse af det skriftlige informationsmateriale danner grundlag for at identificere temaer for et fokusgruppeseminar. Vi gennemfører efterfølgende et fokusgruppeseminar med repræsentanter fra de udvalgte UUcentre. Dette med henblik på at præsentere og drøfte forskellige forståelser af begrebet uddannelsesparathed og uddannelsesparathedsvurdering få uddybet beskrivelserne af den konkrete praksis ift. vurdering af uddannelsesparathed drøfte de af os identificerede fokuspunkter drøfte andre relevante problemstillinger bragt i spil af deltagerne Vi afslutter forprojektet med et et diskussionspapir som adresserer projektets målgrupper vejledningspraktikere, forskere og undervisere på vejledningsfeltet en intern rapport med perspektiver for fremtidige projekter Projektet er opdelt i tre faser: Fase 1 Undersøgelse af skriftligt materiale om vurdering af uddannelsesparathed fra tre udvalgte UUcentre med forskellig praksis i Jylland Bearbejdning af indsamlet materiale Identificering af fokuspunkter Fase 2 Fokusgruppeseminar Repræsentanter fra de udvalgte UU centre samles til fokusgruppeseminar med henblik på drøftelse af de i fase 1 identificerede fokuspunkter og problemstillinger bragt i spil af deltagerne Oktober Fase 3 Opsamling og perspektivering, herunder udarbejdelse af diskussionspapir samt afrapportering Opsamling fra de gennemførte forundersøgelser og perspektiver for det videre arbejde Nov. og dec. 4
Målgruppe Projektet har flere målgrupper Vejledningspraktikere, der konkret er involveret i myndighedsopgaven med vurdering af uddannelsesparathed, forskere og undervisere på vejledningsfeltet. Ift. disse afrapporteres med diskussionspapir som fx bringes i VUE-nyt Internt i VIA. Her afrapporteres med rapport á ca. 15 siders omfang, hvor der gøres rede for metoder og resultater ligesom rapporten peger frem mod mulige fremtidige projekter vedr. arbejdet med uddannelsesparathed Samarbejdspartnere Tre UU-centre Projektdeltagere Lone Nordskov Nielsen Lektor loni@viauc.dk Rita Buhl Lektor, master i vejledning ribu@viauc.dk Randi Skovhus Lektor, master i vejledning ras@viauc.dk 5