DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om drivhusgasser DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 30. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk Afs. CVR-nr.: 31119103 Reference: sel Side 1/1 På vegne af Natur- og Landbrugskommissionen har Fødevareministeriets departement den 10. maj 2012 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på et notat om drivhusgasser med frist 30. maj. Notatet skal indgå som bidrag til kommissionens statusredegørelse, som er afrapportering af første fase af dens arbejde. Det vedhæftede notat er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen og sektionsleder John E. Hermansen, begge Institut for Agroøkologi, samt seniorforsker Steen Gyldenkærne og akademisk medarbejder Rikke Albrektsen, begge institut for Miljøvidenskab, AU. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks 50 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 Fax: E-mail: djf@agrsci.dk http://agrsci.au.dk/

30. maj 2012 Notat vedrørende udledningen af drivhusgasser samt opgørelsesmetoder for sektorerne landbrug og arealanvendelse Jørgen E. Olesen og John E. Hermansen, Institut for Agroøkologi Steen Gyldenkærne og Rikke Albrektsen, Institut for Miljøvidenskab På vegne af Natur- og Landbrugskommissionen har Fødevareministeriets departement den 10. maj 2012 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på et notat om drivhusgasser med frist 30. maj. Notatet skal indgå som bidrag til kommissionens statusredegørelse, som er afrapportering af første fase af dens arbejde. 1. Indledning Danmark er kendetegnet ved en meget intensiv landbrugsproduktion og en betydelig eksport af landbrugsprodukter. Dansk landbrug er således en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser i form af metan (CH 4 - især fra kvæg og husdyrgødning), lattergas (N 2O - især fra kvælstof i handelsog husdyrgødning), og kuldioxid (CO 2 - som enten kan gemmes i organisk materiale (sinks) eller udledes ved nedbrydning af organisk materiale (sources) samt ved forbrænding af fossil energi). I den nationale opgørelse medgår brug af fossil energi dog ikke under landbrugssektorens emissioner. Landbrugsproduktionen medfører primært udledning af drivhusgasserne metan, lattergas og kuldioxid. Landbrugets største bidrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid. Denne effekt er beregnet for en 100-årig periode, da de forskellige drivhusgasser har forskellig levetid i atmosfæren. For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregner man mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO 2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt den såkaldte CO 2-ækvivalent. Der er en lang række kilder til drivhusgasser i landbruget, hvoraf de væsentligste er metan fra husdyrenes fordøjelse samt lattergas fra gødningsanvendelse og fra tab af kvælstof ved udvaskning og gennem ammoniakfordampning. Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bl.a. finder i dyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer, fx i rismarker. Drøvtyggeres fordøjelse er den største enkeltkilde til metan i dansk landbrug. I gyllelagre er der også gode betingelser for metanproduktion, afhængigt af gyllens sammensætning og af temperaturen i lageret. Retablering af vådområder kan øge udledningen af metan, fordi den øgede vandstand fremmer dannelse af metan. Udledningerne af metan kan reduceres noget ved at optimere fodringen af kvæg, men især har avl efter mere højtydende køer haft en god virkning, fordi der skal færre dyr til at producere samme mængde mælk og kød. Metan fra rismarker kan reduceres betydeligt ved at oversvømme rismarkerne i kortere perioder, og metan fra gylle reduceres effektivt ved at behandle gyllen i et biogasanlæg eller ved at forsure gyllen med fx svovlsyre. Lattergas dannes primært som mellemprodukt i det bakterielle kvælstofkredsløb i jorden. Det kan 1

ske ved omdannelse af ammonium til nitrat (såkaldt nitrifikation) og ved omdannelse af nitrat til frit kvælstof (såkaldt denitrifikation). Processerne i kvælstofkredsløbet påvirkes af en række forhold i jorden, bl.a. tilgængeligheden af ilt og organisk stof samt jordens ph-værdi og vandindhold. Udledninger af lattergas forekommer især fra jord og gødningslagre. Desuden dannes der lattergas fra det kvælstof, som i landbruget tabes ved ammoniakfordampning og ved nitratudvaskning, når disse puljer omsættes i andre økosystemer. Udledningen af lattergas kan reduceres ved at mindske anvendelsen af kvælstofgødninger og ved at reducere kvælstoftabet ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning. Især resulterer en forøget kvælstofudnyttelse i en reduktion i udledningen af lattergas. Dette opnås bedst ved at tildele de rette mængder gødning på de rigtige tidspunkter. Mængden af kulstof i landbruget udgøres primært af jordens organiske stof. Kulstofindholdet i landbrugsjord kan især øges gennem tilførslen af afgrøderester og husdyrgødning. Desuden spiller dræning og jordbearbejdningens intensitet en rolle for kulstoflagringen. Stigningen i jordens kulstoflager er særlig stor under græsmarker, og en del af kulstoflagringen sker under pløjelaget. Retablering af vådområder på organiske jorde vil være særligt effektivt til at øge kulstoflagringen, da nedbrydningen af organisk stof vil standse i disse humusholdige jorde, når jorden igen sættes under vand. Regeringen har indgået en energiaftale med oppositionen, som leverer en samlet reduktion på 35 % i 2020. Herefter udestår en manko i 2020 på 3,5 mio. ton CO 2-ækv for at lukke hullet op til Regeringens målsætning om en samlet 40 % reduktion af de samlede drivhusgasudledninger i 2020 i forhold til 1990. Det betyder, at der formentlig skal findes betydelige reduktioner på det ikkekvoteomfattede område, herunder landbrugssektoren. I forhold til de nationale målsætninger for reduktion af udledninger af drivhusgasser er det kun de udledninger, der finder sted inden for landets grænser, som kan medregnes til den nationale reduktionsforpligtigelse. FN s Klimakonvention (UNFCCC) og EU s byrdefordeling på drivhusgasområdet fordeler reduktionsforpligtelserne i forhold de rent nationale udledninger, og her indgår ikke de udledninger, der er knyttet til import og eksport af produkter. Der er under Klimakonventionen udviklet en række metoder til opgørelse af drivhusgasemissioner fra landbruget. Disse metoder har forskellige grader af kompleksitet (tier s), hvor tier 1 er den simplest mulige metode, der ofte ikke tager hensyn til nationale eller regionale forhold, og tier 2 (eller 3) er mere komplicerede metoder, som giver mulighed for i højere grad at medregne nationale og regionale karakteristika. For at kunne anvende nationalt tilpassede metoder kræves dokumentation for, at sådanne metoder giver mere retvisende estimater end standardmetoderne, og dette afgøres ved granskning af de nationale opgørelser, som gennemføres under Klimakonventionen. Danmark gør i stor grad brug af tier-2 metoder. Da den danske landbrugs- og fødevaresektor i høj grad er integreret i den internationale økonomi kan udsving i produktions omfang som følge af markedsforhold have betydelige konsekvenser for størrelsen af udledningerne fra dansk landbrug. Da effekterne af udledninger af drivhusgasser er globale, er det de samlede globale udledninger, der er afgørende for konsekvenserne. For fødevaresektoren er de afgørende faktorer derfor det samlede (globale) forbrug af fødevarer samt den drivhusgasbelastning, der er knyttet til produktion og distribution af en bestemt type fødevarer. For at kunne opgøre udledningerne fra bestemte typer fødevarer produceret under givne forhold anvendes livscyklusvurderinger (LCA), som inddrager udledningerne fra alle kæder i produktions- og distributionsprocesserne. 2

2. Opgørelsesmetoder De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines udarbejdet af FN s Klimapanel (IPCC). De årlige opgørelser udarbejdes af DCE og afleveres til FN under Klimakonventionen. Denne opgørelse skal være så retvisende som muligt. Herudover skal der udarbejdes et regnskab under Kyoto-aftalen. Kyoto-regnskabet bygger på de samme principper som opgørelsen under Klimakonventionen men er alligevel forskellige. Kyoto-regnskabet viser reduktionen i drivhusgasudledningerne siden 1990 ud fra de opgørelsesprincipper, der er aftalt i Kyoto-aftalen. Forskellene udgøres især af, hvorvidt man kan indregne emissionerne fra ændringer i arealanvendelse i reduktionsforpligtigelsen. Opgørelserne revideres årligt af FNs Expert Review Team (ERT). Opgørelserne kan laves på tre forskellige Tier niveauer : Tier 1, Tier 2 og Tier 3. Tier 1 emissionsfaktorer er generelle estimater, som dækker større områder. Tier 1 emissionsfaktorer må kun anvendes for kilder, der er meget små. For større kilder skal Tier 2 niveauet anvendes. I dette inddrages landespecifikke forhold. Tier 3 er ofte avancerede modeller, som er meget lande- og områdespecifikke. I forbindelse med opgørelserne skal der foretages en Key Source (KS) analyse. For alle drivhusgaskilder, der tilsammen udgør 95 % af et lands samlede udledninger, skal der anvendes mindst Tier 2. I det danske regnskab anvendes næsten udelukkende Tier 2 og Tier 3 med undtagelse af meget marginelle områder. Den høje anvendelse af Tier 2 og Tier 3 skyldes, at Danmark har et meget sikkert nationalt datagrundlag, bl.a. som følge af de høje og frit tilgængelige registreringskrav i dansk landbrug (normtal for kvælstofudskillelse, gødningsregnskaber, staldtypefordelinger på ejendomsniveau, dyrkningsoplysninger, N koncentrationsmålinger i vandløb, osv.). De nuværende opgørelser udarbejdes efter guidelines udarbejdet i 1996 (revised 1996 GL) samt 2000 (GPG 2000). IPCC udgav en ny guideline (IPCC 2006) på baggrund af ny viden som især på landbrugsområdet ændrer i de anvendte emissionsfaktorer. En implementering af denne nye viden i de nationale opgørelser kan ikke ske før disse er godkendt af UNFCCC, hvilket tidligst kommer til at ske i 2013. På landbrugsområdet betyder de nye guidelines generelt at: Metan emission fra fordøjelsesprocessen har været underestimeret med ca. 8 % Lattergas fra udbragt husdyr- og handelsgødning er overestimeret med ca. 20 % Lattergas fra udvasket kvælstof er overestimeret med ca. 65 % Lattergas fra kvælstoffiksering hos bælgplanter har tidligere indgået med en emissionsfaktor på 1,25 % af fikseret kvælstof, men ny viden tyder på, at der ikke er væsentlig lattergasemission forbundet med fikseret kvælstof, og derfor regnes der ikke med dette længere Samlet set vil en overgang til de nye guidelines reducere det absolutte niveau for drivhusgasemissionen fra landbrugssektoren med 10-20 % for hele tidsperioden 1990 til 2010. Den p.t. største udfordring i drivhusgasopgørelsen kan opdeles i to hovedområder: Usikkerhed på de anvendte emissionsfaktorer afhængig af bl.a. jordtype og dyrkningsform. Usikkerhed på emissionsopgørelsen som følge af effekterne af ny teknologi. Implementering af IPCC 2006 guidelines vil mindske usikkerhederne. Herudover anbefales det under danske forhold at vurdere, om de generelle emissionsfaktorer er gældende med den nuværende håndtering af husdyrgødning, om de generelle emissionsfaktorer også gælder for de lette 3

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Gg CO 2 -ækv. danske landbrugsjorde, effekten af ændrede lagringsforhold for husdyrgødning, der behandles i biogasanlæg, effekten af luftrensning, forsuring og nye udbringningsteknologier. 3. Udvikling i udledninger fra dansk landbrug I 2010 udgjorde emissionen fra landbrug (kun metan og lattergas) 16 % af den totale danske udledning af drivhusgasser. Emissioner fra arealanvendelse er opgjort separat. I figur 1 ses emissionerne opgjort i CO 2-ækvivalenter fra landbrug for årene 1990 til 2010. Omregningsfaktoren for metan og lattergas til CO 2-ækv. er i den nationale opgørelse henholdsvis 21 og 310. 13500 12000 10500 9000 7500 6000 4500 3000 1500 0 Metan + Lattergas - Markafbranding Metan - Husdyrgødning Lattergas - Landbrugsjord Metan - Fordøjelse Lattergas - Husdyrgødning Figur 1. Emissioner af drivhusgasserne metan og lattergas fra dansk landbrug i perioden 1990 til 2010 (Nielsen et al., 2012). Emission af lattergas fra landbrugsjord stammer fra en række kilder, hvor emissionen fra udvaskning, handelsgødning og husdyrgødning udbragt på marker er de største grupper. Emissionerne fra landbrug er faldet fra 12,5 mil. tons CO 2-ækv. i 1990 til 9,5 mil. tons i 2010, svarende til en reduktion på 24 %. Lattergas vejer tungest i udledningerne af drivhusgas fra landbruget og udgjorde i 2010 56 % af udledningerne opgjort i CO 2-ækv. Reduktionen i landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt reduktion i lattergas emissionen, mens metan emissionerne er næsten uændrede gennem årene. Drivhusgasemissionen fra husdyrholdet afhænger af antallet, fodringen og hvilke gødningssystemer, der anvendes. Siden 1990 er antallet af kvæg faldet med 30 %, mens antallet af svin er steget med 39 %. Fjerkræproduktionen er steget med 15 %. I perioden er der herudover sket store ændringer i, hvordan husdyrgødningen håndteres. I 1990 blev 27 % håndteret som fast gødning (gødning afsat på græs indgår ikke), mens dette i 2010 var reduceret til 18 % (målt i kg N). 4

3.1 Metan Emission af metan kommer hovedsageligt fra dyrenes fordøjelse og fra gødning. Samlet set er der sket et lille fald i emissionen af metan i perioden 1990-2010. I 2010 udgjorde emissionerne fra fordøjelse 30 % af landbrugets drivhusgas emissioner. Metan fra fordøjelse bliver dannet i stor udstrækning hos drøvtyggere, og i 2010 udgjorde emissionen fra kvæg 85 % af emissionen af metan fra fordøjelse, mens emissionen fra svin udgjorde 10 %. I årene fra 1990 til 2010 er emissionen af metan fra fordøjelse faldet fra 155 Gg metan til 131 Gg, og dette skyldes hovedsageligt fald i antallet af kvæg. I samme periode er svineproduktionen steget kraftigt, men dette har kun en mindre indflydelse på den samlede emission fra fordøjelse. Emissionen af metan fra husdyrgødning er, i modsætning til emissionen fra fordøjelse, steget i perioden 1990-2010 fra 47 Gg metan til 61 Gg. Metan dannes kun under iltfattige forhold (anaerobt), som findes i gylle. Stigningen i metanudledningerne fra gødningen skyldes flere faktorer. Kvægbestanden er faldet, men kombineret med, at en malkeko producerer mere gødning pga. en stigning i mælkeproduktionen per ko, er mængden per ko steget pga. stigende gødningsproduktion. En stærkt stigende svineproduktion har øget emissionen, men effektivitetsstigningen i svineproduktionen har reduceret emissionen per produceret gris. Herudover er der i perioden sket en omlægning af strøelsesbaserede staldsystemer til gyllebaserede gødningssystemer, som giver mere metan. Omlægningen reducerer dog lattergasdannelsen, som er større fra de strøelsesbaserede systemer (fast gødning og dybstrøelse) end fra de gyllebaserede (iltfrie forhold). 3.2 Lattergas Lattergas stammer primært fra en mikrobiel omsætning af kvælstof i jord og husdyrgødning. Størstedelen af emissionen af lattergas kommer fra kvælstof, som tilføres landbrugsjorden enten i form af husdyrgødning eller som handelsgødning. En mindre del kommer fra den mikrobielle omsætning i lagret husdyrgødning, inden denne udbringes på marken og er som nævnt ovenfor størst fra strøelsesbaserede systemer. Alle steder, hvor kvælstof omsættes og der er ilt tilstede, vil der opstå en dannelse af lattergas. I emissionsopgørelserne opdeles den i en række kilder: Handelsgødning, Husdyrgødning udbragt på mark, Udvasket kvælstof, Afgrøderester, Atmosfærisk deposition, N- fiksering, Græssende dyr, Nedbrydning af organiske planterester i organiske jorde samt slam udbragt på marker. De største kilder i emissionsopgørelsen er udvaskning, handelsgødning og husdyrgødning udbragt på marker. Da kvælstoffet cirkulerer i naturen, vil en reduktion i kvælstofmængden ét sted have effekt på lattergasemissionen på mange forskellige delområder. Emissionen af lattergas er reduceret med 35 % i perioden 1990-2010, og det skyldes reduktion af stort set alle kilder, men især reduktionen i forbruget af handelsgødningen som følge af, at vandmiljøplanerne og krav om en øget udnyttelse kvælstoffet i husdyrgødning har reduceret lattergasemissionen. 3.3 Arealanvendelse Emissioner fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelsen omfatter primært CO 2 og i meget begrænset omfang N 2O og CH 4, som kan relateres til arealanvendelsen. I afrapporteringssammenhænge under Klimakonventionen (UNFCCC) opdeles arealanvendelsen i seks hovedklasser: skov, landbrugsarealer i omdrift, vedvarende græs, vådområder (fuldt vanddækket og delvis vanddækket, 5

dvs. søer og moselignende områder), byer og infrastrukturer samt Øvrig land. Øvrig land har ingen større ændringer i kulstofmængderne. Arealfordelingen på de seks hovedkategorier ses i tabel 1. Tabel 1. Arealanvendelse og ændringer i disse fra 1990 til 2010. Ændringer er anført som afvigelser fra diagonalen. Tallene er angivet i ha (Nielsen et al., 2012). 1990\2010 Skov Landbrug Græs Vådområder Byer Øvrig Sum (1990) Skov 532.865 944 4.562 39 1.377-539.788 Landbrug 27.846 2.774.523 48.983 7.246 64.581-2.923.179 Vedv. Græs 1.193 6.241 106.202 1.202 2.264-117.102 Vådområder 4 - - 1.596 - - 1.600 Byer - 642 335-384.471-385.447 Øvrig land 17.798 2.902 5,088 10.012 2.041 304.843 342.685 Sum (2010) 579.706 2.785.251 165.170 20.095 454.735 304.843 4.309.800 Procent 13 65 4 0 11 7 100 Som det fremgår af tabel 1 er der afrapporteret en stigning i skovarealet på ca. 40.000 ha siden 1990, mens landbrugsarealet er noteret for et fald på 138.000 ha. Det skal her gøres opmærksom på, at landbrugsarealet og de andre arealopgivelser ikke er sammenfaldende med opgørelserne fra Danmarks Statistik af metodemæssige årsager. I tabel 2 er angivet de opgjorte emissioner for de respektive områder. I opgørelsen skal alle ændringer i kulstofmængder indgå. Dette omfatter levende og dødt biomasse for alle plantearter samt ændringer i jorden. Herudover indgår CO 2 emissioner fra kalkning, da kalken afgiver CO 2 i jorden. For skovene har der frem til 2005 har været en lille binding/lille tab af CO 2. Efter 2005 viser opgørelserne, at der sker en stor binding. Opgørelserne inkluderer den foretagne skovrejsning. For landbrugsarealer er der en konstant emission af CO 2. Dette kan primært henføres til dyrkning af de organiske jorde. Reduktionen i emissionen siden 1990 skyldes dels: Ændrede dyrkningsmetoder, hvor ophøret af halmafbrændingen i 1990 har medført en øget indarbejdning af organisk materiale i jorden Øget krav om efterafgrøder, som indarbejdes i jorden Et reduceret kalkforbrug En stadig stigende mængde biomasse i de levende hegn Udtagning af organiske jorde til anden anvendelse (vedvarende græs med en heraf mindre emission og vådområder) At de organiske jorde i Danmark er meget tynde. I forbindelse med en ny kortlægning af de organiske jorde i 2009-2011 er det konstateret, at arealet med jorde >20% organisk stof, der i 1975 var 178.000 ha, er faldet til 118.000 ha i 2011. Indenfor landbrugsarealerne (cropland og grassland) er det opgjort, at der ca. 114.000 ha, som kan klassificeres som JB 11 (>10% organisk stof) i 2010. 6

Vådområder omfatter etablerede vådområder samt arealer, hvor der høstes spagnum. Vådområder er opgjort som summen af den binding, som sker i nyetablerede vådområder samt emissionerne fra spagnum, som opgraves i Danmark. Importeret spagnum indgår ikke i den danske opgørelse. Tabel 2. Emissioner (Gg CO 2) fra arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse, 1990-2010. Negative tal angiver en binding mens positive tal angiver en udledning (Nielsen et al., 2012). 1990 1995 2000 2005 2010 Skov -836-916 1.915 1.069-5.689 Landbrug 4.642 4.002 3.419 3.200 3.185 Vedv. Græs 406 197 370 203 186 Vådområder 87 49 34 41 0 Byer 104 67 136 110 134 Øvrig land - - - - - Sum 4.403 3.399 5.874 4.623-2.184 Danmark har under Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere drivhusgasudledningen med 21 % i perioden 2008 til 2012 i forhold til 1990. Reduktionsforpligtigelsen opgøres som fem gange udledningen i 1990*0,21. I henhold til Kyoto-protokollens artikel 3.3 skal al skovrejsning efter 1990 indgå i opgørelsen samt emissioner, som skyldes afskovning i årene 2008-2012. Herudover har Danmark frivilligt tilvalgt ændringer i kulstofbalancen i skove, i landbruget og i vedvarende græsarealer, så disse tre elementer skal derfor indgå i reduktionsforpligtigelsen. Bidraget fra gamle skove opgøres direkte som bindingen/emission for de enkelte af årene 2008-2012. Inden for dette område er der et loft (CAP) på hvor meget, der kan indregnes. Det danske loft er 0,18 mio. ton CO 2 per år for hvert af de 5 år. For gammel skov betyder det, at meget af den store binding for skove ikke vil bidrage til reduktionsforpligtigelsen, da der maksimalt kun kan indgå 5*0,18 mio. tons CO 2 = 0,916 mio. tons CO 2. For landbrugsarealer og vedvarende græs opgøres bidraget som forskellen mellem udledningen i 1990 og i forpligtigelsesperioden 2008-2012 (net-net-princippet). For landbrugsjorde er der for perioden 2008-2010 opgjort en binding på 4,600 mio. tons CO 2, mens bindingen fra vedvarende græs kun var 0,093 mio. tons CO 2. De arealer, som indgår i Kyoto-regnskabet, er ikke helt de samme, som indgår i opgørelsen til Klimakonventionen. Det skyldes, at arealer, som siden 1990 er overgået fra f.eks. landbrugsarealer til by eller andre kategorier, i al fremtid skal indgå i første og kommende reduktionsforpligtigelser. 4. Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser I den seneste fremskrivning for perioden 2010-2030 (Nielsen et al., 2011), estimeres det, at udledningen af drivhusgasser fra landbrug reduceres med ca. 8 % fra 2009 til 2020 og yderligere 1 % fra 2020 til 2030. Fremskrivningen for metan og lattergas er vist i tabel 2. I estimeringen af fremskrivningen er inkluderet følgende tiltag: Det forventes, at der implementeres ammoniakreducerende tiltag i et stort antal stalde, da der er krav om reduceret ammoniakudledning ved anlæggelse af nye og ombygning af gamle stalde. Regulering af ammoniak-udledningen påvirker udledningen af lattergas. En øget mængde husdyrgødningen forventes at blive afgasset i biogasanlæg, hvilket vil reducere udledningen fra lagret husdyrgødning 7

Etablering af randzoner omkring vandløb og åer vil mindske handelsgødningsforbruget samt reducere udvaskningen Det forventes, at landbrugsarealet reduceres, hvilket medfører et mindre handelsgødningsforbrug og dermed en lavere lattergasudledning. Et lavere forbrug af handelsgødning medfører samtidig en mindre udledning af lattergas fra udvaskning For husdyr forventes det, at antallet af malkekøer falder frem til 2013 for at kunne overholde mælkekvoterne. Fra 2014 og frem holdes antallet af malkekøer konstant, men med en forøget effektivitet og dermed en øget mælkeproduktion For svin forventes antallet af søer at være stabilt, men med en øget effektivitet og dermed en øget produktion af smågrise og slagtesvin Der forventes også ændring i staldtyper, såsom en udfasning af dybstrøelsesstalde til malkekøer og udfasning af stalde med fuldspaltegulve til svin. For arealanvendelse forventes det, at CO 2-bindingen i nye skove som følge af skovrejsningen vil være nogenlunde konstant de kommende år med et niveau på ca. 0,7 mio. tons CO 2 per år. Afskovningen forventes at ligge på ca. 0,07 mio. tons CO 2 per år. For gammel skov forventes den nuværende stigning at aftage, således at gamle skove fremover vil være i en nogenlunde ligevægt. Fremadrettet forventes et fortsat tab af landbrugsjord til anden anvendelse. Dette medfører, at der sker et tab i levende biomasse. Det forventes, at tabet fra især de mineralske landbrugsjorde stiger. Denne stigning skyldes flere faktorer, herunder forventninger om et varmere klima, som øger nedbrydningen af organisk materiale i jorden, udtagning af landbrugsjord til arealer, som ikke bidrager til kulstofopbygningen i jord, øget udtagning af halm til andre formål i stedet for indarbejdelse i jorden og mindre mængde husdyrgødning, som nu anvendes i biogasanlæg. Der er knyttet en betydelig usikkerhed til emissionen fra landbrugsjorde, fordi der i landbrugsjorden findes store mængder kulstof. Den opgjorte ændring per år udgør kun en lille mængde heraf, hvorfor små justeringer i forudsætningerne for de bagvedliggende modelberegninger kan påvirke beregningerne betydeligt. Tabel 3 viser udledningerne af metan og lattergas fra landbruget samt udledninger knyttet til landbrugets andel af LULUCF i 2009 og 2020. Det ses at udledningerne forventes at være faldende for metan og lattergas, men stigende for LULUCF. Tallene i tabel 2 for 2009 afviger lidt fra Nielsen et al. (2012) som følge af at en ny kortlægning af de organiske jorde er inddraget i opgørelsen og fremskrivningen i Nielsen et al. (2011), hvilket har påvirket estimaterne for lattergas og LULUCF. Tabel 3. Fremskrivning af udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder i landbruget (mio. ton CO 2-ækv/år) for 2009 til 2020 (Nielsen et al., 2011). 2009 2020 Ændring Ændring (%) Metan 4,09 3,88-0,27-7 Lattergas 5,52 5,22-0,47-9 LULUCF 1,36 2,30 0,94 70 I alt 10,97 11,17 0,20 2 Af tabel 3 fremgår en forventet reduktion i metan og lattergasudledningerne på i alt 0,74 mio. CO 2- ækv/år over perioden 2009 til 2020, hvilket svarer til en reduktion på 8 %. Reduktionen skyldes især reduktioner i udledninger fra håndtering af husdyrgødning som følge af stigende biogasbehandling af gyllen, idet det antages, at 25 % af gyllen vil være behandlet i biogasanlæg i 2020. Reduktionen skyldes endvidere et forventet fald i kvægbestanden frem til 2013 som følge af de fastholdte mælkekvoter inden for EU. Der er desuden et bidrag til reduktion af udledningerne, især 8

som følge af udfasning af systemer med dybstrøelse. Udledningerne fra landbrugets andel af arealanvendelse forventes at være stigende. Dette hænger især sammen med forventninger om, at temperaturstigningen i forbindelse med den menneskeskabte opvarmning vil øge nedbrydningen af jordens pulje af organisk materiale. Disse ændringer i udledninger fra arealanvendelse er derfor behæftet med betydelig usikkerheder knyttet især til udviklingen i klimaet. 5. Sammenligning med andre lande Sammenligning af dansk landbrugs drivhusgasudledninger med andre europæiske regioner må nødvendigvis ske på nationalt niveau, da opgørelserne foretages på dette niveau og disse kan ikke neddeles regionalt. Der er over tid sket ændringer i den danske opgørelse som følge af ændringer i produktivitet og opstaldning. Det samme må forventes for andre lande i Europa. Da der i opgørelsesmetoderne opfordres til at være så præcise som muligt og implementere landespecifikke vilkår, vil der være forskelle i opgørelsesmetoder mellem lande. Herudover er der også forskelle i klimaet, som påvirker emissionerne. I afrapporteringerne til UNFCCC sker der ofte en sammenlægning af oplysninger. Det er således ikke helt nemt at foretage en sammenligning. I det følgende er sammenlignet og kommenteret på emissionsopgørelserne fra Holland, Storbritannien, Tyskland og Frankrig indenfor fordøjelsesprocessen fra malkekvæg. I Figur 2 ses metanemissionen fra fordøjelsesprocessen fra malkekøer opgjort i kg CH 4/ko/år. I disse tal indgår ikke emissionen fra lagring af husdyrgødningen og en evt. efterfølgende emission fra udbragt husdyrgødning. Tallene giver dog en vis indikation af det absolutte niveau. For alle lande har der været en jævn stigning siden 1990, således at emissionen for de fleste lande i 2010 var på 120-135 kg CH 4/ko/år. Det absolutte niveau for Storbritannien, som er lavere end for andre lande, skyldes, at Storbritannien generelt afrapporterer et lavere foderforbrug end andre lande. For Storbritannien kan kurveforløbet ikke forklares. Figur 2. Udledninger af metan (kg CH 4 per malkeko per år) fra fordøjelsesprocessen for udvalgte lande. Kilde: De enkelte landes afrapporteringer til UNFCCC. Figur 3 viser metanemissionerne fra fordøjelsesprocessen per 1000 liter produceret mælk. Her ligger Danmark lavest som følge af en høj effektivitet. Storbritannien ligger også lavt her, hvilket 9

ikke kan forklares. Holland har ikke opgivet mælkeydelsen og indgår derfor ikke i denne sammenligning. Figur 3. Udvikling i metanemissioner fra fordøjelsesprocessen (kg CH 4 per 1000 liter produceret mælk). Kilde: De enkelte landes afrapporteringer til UNFCCC. Ved den danske opgørelse til den internationale rapportering over drivhusgasemissioner regnes med den emission, der som sådan udledes i Danmark. Blandt landbrugets driftsgrene er husdyrbruget den største bidragyder som følge af den store animalske produktion og tilknyttede emissioner fra drøvtyggernes fordøjelse og emissioner fra husdyrgødningen. Samtidig er den danske husdyrproduktion imidlertid i vid udstrækning afhængig af importerede foderstoffer, hvortil der også er knyttet udledning af drivhusgasser, herunder især import af sojaskrå fra Sydamerika. Det danske forbrug af soja til foder er omkring 1,5 millioner ton om året, hvoraf størstedelen importeres fra Argentina og Brasilien. Danmark står for ca. 5 procent af den samlede europæiske sojaimport, hvoraf størstedelen anvendes til foderstof til produktion af kød, mælk og æg. Gennemsnitsudbyttet var i 2009 i Argentina 1,85 ton pr. hektar og 2,64 ton pr. hektar i Brasilien. I 2009 importerede Danmark således soja til foder, der svarer til arealer på hhv. 567.000 og 48.000 hektar i Argentina og Brasilien. Det vil sige et samlet areal nær arealet af Sjælland. Omvendt er Danmark også storeksportør af svinekød og mejeriprodukter. Når man vurderer miljøbelastningen for fremstilling af forskellige produkter, herunder fødevarer, er det vigtigt, at sådanne effekter tages i betragtning. Det kan man gøre ved en livscyklusvurdering (eller carbon footprint), hvor udledningen af drivhusgasser fra alle inputs medregnes, og hvor udledningen så udtrykkes per kg produceret fødevare. Grundlæggende kan det antages, at husdyrproduktionens størrelse er bestemt af den globale efterspørgsel (der konstant øges), og den marginale ekstraproduktion sker generelt især for svins og fjerkræs vedkommende på basis af et øget forbrug af sojaprodukter og korn. I den sammenhæng er det af mindre betydning, hvor husdyrproduktionen foregår, da sojaprodukter og korn er fodermidler, der handles globalt. Man må således formode, at den danske husdyrproduktion erstatter produktion, der ellers ville finde sted andre steder. Vigtige aspekter vedr. livscyklusvurdering af animalske produkter er bl.a. beskrevet i Hermansen og Kristensen (2011) 10

Ud fra livscyklusvurderingstankegangen har Lesschen et al. (2011) estimeret drivhusgasemissionen fra de forskellige animalske produkter produceret i EU. Det er sket på baggrund af en række statistikker om husdyrhold og arealanvendelse samt modeller for næringsstofhusholdning i de enkelte lande. Beregningerne bygger på ressourceforbruget til foderfremstilling i de enkelte lande, mens der for kraftfoder beregnes emissioner knyttet til en kombination af sojaskrå og korn. Der gøres en række antagelser om fordelingen af foder mellem de enkelte dyrearter. Nedenfor er angivet nogle hovedresultater fra Lesschen et al. (2011). Her er ikke taget hensyn til, at øget efterspørgsel efter foder til øget animalsk produktion kan betyde afskovning ved inddragelse af nyt land i produktionen. Figur 4 viser den samlede drivhusgasemission i EU- 27 fra forskellige kategorier. Figur 4. Totale udledninger af drivhusgasser fra forskellige kilder forbundet med husdyrproduktion i EU-27 (Lesschen et al., 2011). Figur 5 viser, hvordan de forskellige lande rangerer mht. drivhusgasemission per kg produkt. Det fremgår, at Danmark ligger under gennemsnittet for mælk, oksekød, svin og æg, og på gennemsnittet for kyllinger. Da fordelingen af foder mellem de forskellige dyrearter i denne undersøgelse er ret usikkert bestemt, er det en vigtig information, at alle danskproducerede produkter ligger i den lave ende. Figur 6 viser lidt mere detaljerede resultater for mælk, hvor Danmark har den laveste udledning pr kg. Det ses, at en del af forklaringen er, at Danmark har færre organiske jorde, der giver anledning 11

til drivhusgasudledning, men det ses også, at Danmark ligger lavest mht. bidraget fra kunstgødning og i den lave ende, hvad angår metan fra fordøjelsen. Førstnævnte kan sandsynligvis tilskrives de ret stramme gødningsregler, der er i Danmark. Det lavere estimerede metan-udslip skyldes nok, at metanudslippet var fastsat ud fra typetal pr. ko, og da mælkeydelsen per ko er høj i Danmark, bliver bidraget af metan fra fordøjelsen relativt lav. Figur 5. Drivhusgasemissioner fra husdyrprodukter for medlemsstater i EU, opgjort med livscyklusvurderinger (Lesschen et al., 2011). 12

Figur 6. Drivhusgasemissioner pr. kg mælk i EU I forhold til forskellige kilder opgjort i et livscyklusperspektiv (Lesschen et al., 2011). Den danske husdyrproduktion er i vid udstrækning afhængig af importerede foderstoffer, og påvirker/trækker på ressourcer udenfor Danmark. Samtidig eksporteres den største del af produktionen til forbrug udenfor Danmark. Når man vurderer miljøbelastningen for fremstilling af forskellige produkter, herunder fødevarer, er det vigtigt, at sådanne effekter tages i betragtning. Når den danske husdyrproduktion betragtes i et livscyklusperspektiv, er det overordnede billede, at produktionen sker med en lavere udledning af drivhusgasser end gennemsnittet for EU. 6. Udvikling af opgørelsesmetoder Udledninger af drivhusgasser fra landbrugskilder er betinget af komplekse samspil mellem biologiske, fysiske og kemiske forhold, hvor også miljøforhold som f.eks. jordtype og klima spiller en stor rolle. Hertil kommer, at teknologier og driftsledelse har stor indflydelse på udledningernes størrelse. Det er alt sammen forhold, som vanskeligt lader sig repræsentere i den nationale opgørelse. Der er en række muligheder for at forbedre opgørelsesmetoderne, men dette forudsætter på alle områder en forsknings- og udviklingsindsats, som på en række områder kræver bedre grundlæggende data for emissioner under danske dyrknings-, jordtype- og klimaforhold. Som eksempel kan nævnes, at drivhusgasemissioner fra gødningshåndtering i den danske opgørelse er baseret på tier 1 eller tier 2 metoder, dvs. med brug af faste emissionsfaktorer baseret på IPCCs default-værdier eller nationale værdier. Det er en tilgang, som ikke er velegnet til at beskrive effekter af den daglige management, hvor eksempelvis en kort opholdstid i stalden sikres gennem daglig udslusning for at mindske tab i stalden, eller effekten af flere tiltag på samme bedrift. Det 13

kunne være gylleseparation med biogasbehandling af den faste fraktion og forsuring af væskefraktionen. Miljøteknologiers effekt på drivhusgasemissioner er kun i begrænset omfang dækket af IPCCs metodik. Det betyder, at effekter af tiltag som gylleforsuring og overdækning af gyllelagre først kan inddrages efter yderligere dokumentation af effekterne på nationalt plan. Selv for en etableret teknologi som biogasbehandling er der brug for yderligere dokumentation. UNFCCC krævede således efter et in-country review i 2010, at Danmark leverer bedre dokumentation for den effekt af biogasbehandling på lattergasemission, som er indeholdt i den danske opgørelse (Nielsen et al., 2012). Hvis potentialet for drivhusgasreduktion igennem bedre gødningshåndtering skal udnyttes effektivt, forudsætter det derfor en forsknings- og dokumentationsindsats for at kvantificere effekterne under danske forhold. Opgørelsen af drivhusgasreduktioner fra husdyrgødning sker i Danmark, som i andre lande, med anvendelse af tier 1 eller tier 2 metoder, dvs. med anvendelse af IPCCdefinerede eller nationalt bestemte emissionsfaktorer for den årlige emission fra de enkelte kilder. Denne tilgang er ikke velegnet til at beskrive samspil mellem tiltag, som kræver en høj grad af disaggregering. Det er usikkert, om rapporteringen på et tidspunkt vil kunne baseres på en samlet beskrivelse af gødningshåndteringskæden og effekter af miljøteknologier i form af en tier 3 model. En sådan tier-3 model vil kunne tage udgangspunkt i en eller flere af de eksisterende dynamiske modeller, men vil skulle yderligere parameteriseres, verificeres og dokumenteres. Et sådant værktøj vil have stor værdi ved opgørelse af den samlede drivhusgasreduktion på bedriftsniveau samt til analyse af tiltag og deres vekselvirkninger. Også på andre områder vil det være afgørende med en bedre opgørelse af både aktiviteter og bedre dokumentation for effekter af tiltag, før disse vil kunne inkluderes i en national opgørelse af landbrugets emissioner. Dette gælder bl.a. omkring reduceret jordbearbejdning, hvor der ikke findes nogen national statistik over anvendelse, samt omkring dyrkning af efterafgrøder og mellemafgrøder, hvor det statistiske grundlag også er beskedent. For lavbundsjorde er der behov for en detaljeret opgørelse af den landbrugsmæssige anvendelse af disse. En sådan opgørelse findes ikke for nærværende. På en række andre områder er der især brug for bedre dokumentation af effekten af teknologiske og driftsmæssige tiltag på emissionerne. Referencer Hermansen J.E., Kristensen T., 2011. Management options to reduce the carbon footprint of livestock products. Animal Frontiers 1, 33-39. Lesschen J.P., van den Berg M., Westhoek H.J., Witzke H.P., Oenema O., 2011. Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors. Animal Feed Science and Technology 166-167, 16-28. Nielsen, O.-K., Winther, M., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Plejdrup, M.S., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., 2011. Projections of greenhouse gas emissions 2010 to 2020. NERI Technical Report No 841. Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L. 2012. Denmark s National Inventory Report 2010. Emission Inventories 1990-2008 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 1178 pp. NE- RI Technical Report No 784. http://www.dmu.dk/pub/fr784.pdf 14