Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv. September 2002

Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv September 2002

Organiseringen af LO s regionale og lokale niveau set fra LO-amternes perspektiv September 2002

Indhold Side 1. Indledning...1 1.1. Datagrundlag og metode...1 2. Resume og hovedkonklusioner...3 2.1. LO-amternes aktiviteter (kapitel 3)...3 2.2. LO-amternes politiske prioriteringer (kapitel 4)...4 2.3. LO-amternes opfattelse af hvor den politiske indflydelse ligger (kapitel 5)...5 2.4. LO-amternes indflydelseskanaler og netværk (kapitel 6)...6 2.5. LO-amternes relationer til LO-sektioner, lokalafdelinger og LO Danmark (kapitel 7)...9 2.6. LO-amternes kommunikation med offentligheden (kapitel 8)...11 2.7. LO-amternes medlemsgrundlag og økonomi (kapitel 9)...12 3. LO-amternes aktiviteter...15 3.1. LO-amtets funktioner overordnet set...15 3.2. LO-amternes nuværende aktiviteter og tidsforbrug...16 3.2.1. Fokus på faglige arrangementer...20 3.3. Fokus på valg...22 4. LO-amternes politiske prioriteringer...25 4.1. Politiske prioriteringer i dag...25 4.2. Politiske prioriteringer i fremtiden...26 5. LO-amternes opfattelse af hvor den politiske indflydelse ligger...29 5.1. Aktører som det giver mest indflydelse at påvirke...29 5.2. Beslutningsorganer som det giver mest indflydelse at sidde i...30 6. LO-amternes indflydelseskanaler og netværk...35 6.1. LO-amternes kontakt med forskellige niveauer i det politiske system og offentligheden generelt...35 6.2. LO-amternes repræsentation i beslutningsorganer...37 6.3. LO-amternes servicering og rådgivning af repræsentanter fra fagbevægelsen i beslutningsorganer...44 6.4. LO-amternes forestillinger om indflydelseskanaler og netværk i fremtiden...49 7. LO-amternes relationer til LO-sektioner, lokalafdelinger og LO Danmark...51 7.1. Antal LO-sektioner og lokalafdelinger...51

7.2. Forholdet mellem LO-amter og LO-sektioner... 52 7.2.1. LO-amternes overordnede rolle i forhold til LO-sektioner... 52 7.2.2. LO-amternes tidsforbrug i forbindelse med LO-sektioner... 53 7.2.3. Ønsker til fremtidigt forhold mellem LO-sektioner og LO-amter... 55 7.3. LO-amternes forhold til lokalafdelingerne... 56 7.3.1. LO-amternes overordnede rolle i forhold til lokalafdelingerne... 56 7.3.2. LO-amternes timeforbrug i forbindelse med lokalafdelingerne... 56 7.3.3. Ønsker til fremtidigt forhold mellem LO-amter og lokalafdelinger... 58 7.4. LO-amternes forhold til LO Danmark... 59 7.4.1. Ønsker til fremtidigt forhold til LO Danmark... 61 8. LO-amternes kommunikation med offentligheden... 63 8.1. LO-amternes nuværende informations- og kommunikationstiltag... 63 8.1.1. LO-amternes ønsker til deres fremtidige kommunikationsindsats... 67 9. LO-amternes medlemsgrundlag og økonomi... 68 9.1. LO-amternes medlemsgrundlag... 68 9.2. Kontingentmodeller... 71 9.3. Kontingentindtægter... 72 9.4. Tilskud fra LO Danmark... 76 9.5. Øvrige indtægter... 77 9.6. LO-amternes samlede indtægter... 79 9.7. LO-amternes udgifter... 81 9.7.1. Løn og personaleomkostninger... 83 9.7.2. Møder og udvalgsaktiviteter... 84 9.7.3. Kontorhold... 87 9.8. LO-amternes ønsker til fremtidens økonomi... 88

1. Indledning PLS RAMBØLL Management præsenterer hermed resultaterne af en undersøgelse gennemført blandt de 14 LO-amter i Danmark. Baggrunden for undersøgelsen er, at LO Danmark har ønsket at sætte fokus på, hvordan organiseringen og opgaveløsningen er tilrettelagt i dag. Samtidig skal undersøgelsen se på, hvordan det regionale fagpolitiske arbejde kan organiseres i fremtiden, og hvilke typer af opgaver man efter LO-amternes vurdering bør søge at løse regionalt og lokalt. I den samlede undersøgelse af den fremtidige organisering indgår både nærværende undersøgelse blandt LO-amterne og en undersøgelse gennemført blandt samtlige lokalafdelinger under LO-forbundet. Undersøgelsen blandt lokalafdelingerne er afrapporteret i en selvstændig rapport. 1.1. Datagrundlag og metode Nærværende rapport bygger dels på en større spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de 14 LO-amter, dels på personlige interview med de 14 amtsformænd. Desuden er der i forbindelse med afrapporteringen gennemført opklarende telefoninterview med hovedparten af LO-amterne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt LO-amterne er gennemført i tidsrummet 17.maj til 10. juni 2002. Alle LO-amter besvarede det tilsendte spørgeskema og svarprocenten er således 100%. De personlige interview med amtsformændene er gennemført i perioden 15. august til 3. september. Et af formålene med undersøgelsen er at sammenligne aktivitetsniveauet i de 14 LOamter. LO-amterne er imidlertid svære at sammenligne direkte, da de hver især dækker arealer af vidt forskellig størrelse, et forskelligt antal LO-sektioner, et forskelligt antal lokalafdelinger og et forskelligt antal medlemmer. I rapporten er det primært valgt at bruge antallet af lokalafdelinger som målestok for LO-amternes virke ud fra en betragtning om, at lokalafdelingerne er LO-amternes kernekunder. Derfor opgøres tidsforbruget som regel i rapporten pr. lokalafdeling. Hermed skal slet og ret forstås, hvor meget tid LO-amtet bruger på en given aktivitet, når det deles ud på antallet af lokalafdelinger i LO-amtet. I økonomikapitlet (kapitel 9) er det dog valgt at benytte antallet af medlemmer som målestok, da LO-amternes økonomi i vid udstrækning er afhængig af medlemsantallet. Undersøgelse blandt LO-amterne 1

2 Undersøgelse blandt LO-amterne

2. Resume og hovedkonklusioner I dette kapitel gennemgås rapportens overordnede konklusioner. Resultater vedrørende enkelte LO-amter vil kun blive gengivet i begrænset omfang, men er mulige at finde i selve rapporten. 2.1. LO-amternes aktiviteter (kapitel 3) LO-amterne vurderer selv, at de udfylder en række vigtige funktioner, der alle bidrager til deres eksistensberettigelse. Det er således en udbredt opfattelse, at LO-amterne: er et vigtigt talerør for LO Danmark sikrer at faglig viden opsamles og deles sikre en tværfaglig koordinering igangsætter vigtige initiativer og er en vigtig politisk meningsdanner Der er derimod delte meninger om, hvorvidt LO-amterne er talerør for LO-sektioner og lokalafdelinger. Der er således uenighed om, hvorvidt LO-amterne kun skal kommunikere oppe fra og ned fra LO Danmark og ned til lokalafdelinger og LO-sektioner eller begge veje. Undersøgelsen viser her, at LO-amterne bruger ca. 40% af deres tid på mødeaktivitet, 30% på drift, og 20% på diverse faglige arrangementer og aktiviteter (kurser, seminarer, gå-hjem-møder mv. Dette billede af, hvad LO-amterne bruger deres tid på, er interessant at sammenholde med interessentundersøgelsen på forbundsniveau fra 2001, som bl.a. viste, at der i mange forbund er en relativ lille viden om LO-amternes arbejde. En forklaring på denne manglende viden kan således være, at det meste af LO-amternes tid er bundet i relativt usynlige opgaver såsom drift og forskellige former for mødeaktivitet hvorimod de synlige aktiviteter ude af huset fylder meget lidt. Zoomer man ind på de enkelte LO-amter viser der sig følgende yderpoler inden for de forskellige aktiviteter: Mødeaktivitet: LO-Bornholm og LO-Frederiksborg skiller sig ud ved at bruge omkring 10 timer om måneden pr. lokalafdeling på at holde møder. I den anden grøft viser det sig, at LO-Vestsjælland, LO-Sønderjylland og LO-Vejle kun bruger omkring en femtedel eller mere præcist 2 timer månedligt på at holde møder pr. lokalafdeling. Driften: LO-Viborg og LO-Bornholm skiller sig i den ene grøft ud ved at bruge omtrent 6,5 timer pr. lokalafdeling om måneden. I den anden grøft bruger LO-Vejle og LO- Nordjylland kun mellem en halv og en hel time om måneden i drift pr. lokalafdeling eller kun en syvendedel af forbruget i LO-Viborg og LO-Bornholm. Undersøgelse blandt LO-amterne 3

Faglige arrangementer: I LO-Storkøbenhavn, LO-Bornholm og LO-Frederiksborg bruger man i gennemsnit 4-6 timer pr. lokalafdeling på faglige arrangementer om måneden. I den anden grøft finder man LO-Nordjylland og LO-Vejle der til sammenligning kun bruger mellem en femte og en tiendedel af denne tid pr. lokalafdeling. Der er altså store variationer både i hvor meget tid LO-amterne bruger på aktiviteter samlet set, og hvor meget tid de bruger inden for hver enkel aktivitet. Der er endvidere et vist mønster i, at de LO-amter der bruger meget tid på faglige arrangementer også bruger forholdsvis meget tid på møder og drift. Og vice versa. Kapitlet viser endeligt, at LO-amterne tilsammen brugte, hvad der svarer til tre fuldtidsstillinger på at føre valgkamp i 2001 og på ØMU afstemningen i 2000, hvilket svarer til cirka et kvart årsværk pr. LO-amt. De fleste kræfter blev lagt i amts- og kommunalvalget og ØMU-afstemningen, mens Folketingsvalget har haft en væsentlig lavere prioritet. Der er kolossale forskelle på, hvor meget tid LO-amterne bruger på valg. I den ene grøft har vi LO-Bornholm og LO-Viborg, hvor der i 2001 blev brugt omkring 18 timer pr. lokalafdeling til valgkamp. I den anden grøft finder man LO-Århus, der brugte lidt under 2 timer pr. lokalafdeling og LO-Ribe og LO-Vestsjælland, der brugte omkring 4 timer pr. lokalafdeling. Valgaktiviteterne er, i modsætning til de fleste øvrige aktiviteter der foregår i LO-amterne, karakteriseret ved at være udadvendte og synlige for den brede offentlighed. 2.2. LO-amternes politiske prioriteringer (kapitel 4) Kapitlet viser, at arbejdsmarkedspolitik ikke overraskende har topprioritet hos samtlige LO-amter. Herefter følger erhvervs- og socialpolitik, der også har topprioritet i hovedparten af LO-amterne. En række områder, herunder skole-kontaktarbejde, intern uddannelse og uddannelsespolitik, prioriteres hverken højt eller lavt af LO-amterne. De har snarere en mellemprioritering. Endelig viser det sig, at ligestilling, internationalt samarbejde og velfærdspolitik prioriteres helt i bund blandt LO-amterne. Ungeindsatsen, arbejdsmiljø og intern organisationsudvikling prioriteres dog også gennemgående lavt. På hovedparten af politikområder er der dog et stort spænd i prioriteringerne, når man sammenligner de enkelte LO-amter. Det viser sig således, at man inden for de fleste politikområder (med undtagelse af arbejdsmarkedspolitik og ligestilling) både kan finde LO-amter, der giver området topprioritet og amter, der giver det laveste prioritet. Interviewene med LO-amternes formænd viser, at man også i fremtiden forventer, at arbejdsmarkeds-, erhvervs- og socialpolitik vil være blandt de områder, man priorite- 4 Undersøgelse blandt LO-amterne

rer højest i LO-amterne. Så vidt er der ikke i nogle LO-amter planer om mere grundlæggende ændringer i, hvilke politikområder, der prioriteres. I flere LO-amter er man åbne over for at prioritere ungeindsatsen højere end tilfældet er i dag. Man oplever, at der er brug for en mere aktiv indsats for at fastholde nuværende unge medlemmer og hverve nye ikke mindst set i lyset af den faldende tilslutning til fagbevægelsen blandt nutidens unge. Flere LO-amtsformænd peger dog på, at LO-amternes indsats over for unge ofte vanskeliggøres af, at lokalafdelingerne enten er direkte modstandere af, at LO-amtet har direkte kontakt til nuværende eller potentielle medlemmer, eller ikke magter at bakke op om indsatsen. LO-amterne er nemlig afhængige af et tæt samarbejde med unge aktive medlemmer hos lokalafdelingerne for, at en ungeindsats kan blive effektiv. Endelig peger flere LO-amtsformænd på, at det er vanskeligt at spå om hvilke politikområder, der skal prioriteres i fremtiden, da det i vidt omfang ikke er noget LOamterne bestemmer: Hvilke områder, LO-amterne prioriterer, vil nemlig afhænge af, hvilke områder de kan få indflydelse på. 2.3. LO-amternes opfattelse af hvor den politiske indflydelse ligger (kapitel 5) Kapitlet tegner et billede af, hvilke instanser i samfundet, LO-amterne mener det giver mest indflydelse at påvirke. Det viser sig bl.a., at: Regionen er vigtigst: Det er blandt regionale aktører, at LO-amtsformændene mener, at den væsentligste indflydelse ligger. Politikerne i amtsrådet, politikere i RAR og regionale/lokale medier fremhæves således som de tre instanser, det som LO-amt er vigtigst at have kontakt til. Politikere frem for embedsmænd: LO-amtsformændene er meget politikerfokuserede. Folketingspolitikere, amtsrådspolitikere og kommunalpolitikere betragtes som vigtigere at pleje for at få indflydelse end de tilsvarende embedsværk i centraladministrationen, amtet og kommunen. Det skal formentlig ses i nær sammenhæng med, at LO-amtsformændene selv er politikere. Alt frem for det enkelte medlem: Det enkelte medlem og den enkelte arbejdsplads betragtes som de aktører, det giver mindst indflydelse at forsøge at påvirke. Det skyldes formentlig, at LO-amterne ofte har vanskeligt ved at få adgang til arbejdspladsen og det enkelte medlem. Det skal dog formentlig også ses som et udtryk for en relativ centralistisk opfattelse af magtstrukturerne i samfundet og et deraf følgende fokus opad i systemet. LO frem for forbund: LO-amtsformændene mener, der er mere magt og indflydelse at hente ved at have kontakt til LO end til LO s forbund. Arbejdsgiverorganisationerne er centrale: Arbejdsgiverorganisationerne opfattes som særdeles centrale i LO-amternes bestræbelser på at opnå politisk indflydelse. Arbejdsgiverorganisationer rangeres på højde med LO Danmark og væsentligt højere end fx LO-forbund. Undersøgelse blandt LO-amterne 5

Det skal dog fremhæves, at dette er LO-amternes bud på, hvor de får størst politisk indflydelse. Om de har ret i deres betragtninger er en anden og yderst kompliceret diskussion. Som et blandt mange eksempler kan man sætte spørgsmålstegn ved, om der reelt er mere indflydelse at hente for LO-amterne ved at påvirke LO-sektionerne end de nationale medier. Ligeledes er det højest usikkert, om LO-amternes politikerfokusering er i tråd med, hvor indflydelsen reelt ligger. Opfattelsen af, at magten ligger hos politikerne stemmer således ikke overens med hovedparten af magtstudier, der ofte peger på embedsværket som den mest magtfulde instans i samfundet. Kapitlet kortlægger også, hvilke beslutningsorganer LO-amterne mener, det giver størst indflydelse at være repræsenterede i. Der tegner sig således et relativt klart billede af, hvor det er indflydelsen først og fremmest ligger: Samtlige LO-amter nævner således RAR, som et af de organer, der giver dem adgang til mest indflydelse, halvdelen nævner de sociale koordinationsudvalg, mens ca. hver tredje LO-amt nævner hhv. erhvervsråd og Socialdemokratiet (amtsbestyrelse eller amtsrådsgruppe). Regionale TV-repræsentantskaber (DR og TV2) er derimod i særklasse de beslutningsorganer, som flest LO-amter nærmere bestemt 8 nævner blandt dem, der giver mindst indflydelse. Ser man bort fra TV-repræsentantskaberne, er det dog i store træk forskelligt fra LO-amt til LO-amt, hvor man mener, der er mindst indflydelse at hente. 2.4. LO-amternes indflydelseskanaler og netværk (kapitel 6) I kapitel 5 så vi, hvor LO-amterne mener de opnår størst politisk indflydelse. I dette kapitel rettes fokus mod hvilke indflydelseskanaler og netværk, LO-amterne i praksis benytter sig af. Tidsforbrug i forbindelse med forskellige instanser i samfundet LO-amterne bruger mest tid på at søge politisk indflydelse hos politikere i Amtsråd. Her bruger hvert LO-amt i gennemsnit 7 timer om måneden svarende til en arbejdsdag. Det stemmer overens med, at netop politikerne i Amtsråd var den instans, som LO-amterne vurderer, de opnår størst politisk indflydelse ved at påvirke. LO-amterne bruger også meget tid på at påvirke arbejdsgiverorganisationer og lokale og regionale medier, hvilket også stemmer overens med, at LO-amterne mener, at der her er tale om organer, hvor der er meget indflydelse at hente. Endelig bruger LO-amterne meget lidt tid i gennemsnit 1 time om måneden per LO-amt på nationale medier, frivillige organisationer og enkelte arbejdspladser, hvilket også stemmer overens med, at de ikke mener, der er indflydelse at hente her. I en række tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem den tid, der bruges på at søge indflydelse, og den indflydelse man reelt tror, man kan opnå. Det gælder først og fremmest uddannelsesinstitutioner og andre LO-amter, hvor der bruges langt mere tid 6 Undersøgelse blandt LO-amterne

på at opnå politisk indflydelse i betragtning af, hvor relativt lidt indflydelse LO-amterne selv mener, der er at komme efter. Og det gælder kommunalpolitikere, som der ikke bruges meget tid på i betragtning af, hvor meget indflydelse LO-amterne selv vurderer, de giver adgang til. Der er relativt små forskelle på, hvor meget tid LO-amterne bruger på at opnå politisk indflydelse på diverse politiske niveauer, når der vel at mærke tages højde for antal lokalafdelinger i hvert LO-amt. Af kapitel 3 fremgik det, at cirka 40% af det tidsforbrug, LO-amterne har opgivet, går med aktiviteter, der på den ene eller anden vis enten har at gøre med, at LO-amtet selv er placeret i et beslutningsorgan eller servicerer/rådgiver andre fagbevægelsesrepræsentanter i diverse beslutningsorganer. I dette kapitel bliver der zoomet nærmere ind på, hvad disse 40% mere nøjagtigt bruges på: Antallet af beslutningsorganer som LO-amterne er involveret i Kapitlet viser, at der både er store forskelle på, hvor mange typer af organer LOamterne er repræsenterede i, og hvor mange organer de udpeger repræsentanter til. LO-amterne er i gennemsnit repræsenterede i 15 typer af beslutningsorganer. Det svinger dog mellem 18-19 i LO-Nordjylland, LO-Ringkøbing, LO-Bornholm og LO- Århus og 8-12 i LO-Vestsjælland, LO-Vejle, LO-Sønderjylland og LO-Roskilde. LO-amterne har i gennemsnit udpeget repræsentanter til 11 typer af beslutningsorganer, hvoraf størstedelen er overlappende med dem, de selv sidder i. Her udgøres yderpolerne af LO-Nordjylland, LO-Fyn og LO-Bornholm, der har udpeget repræsentanter til 18-19 typer af organer, mens LO-Frederiksborg, LO-Århus, LO-Sønderjylland og LO-Ribe kun har udpeget repræsentanter til mellem 4 og 7 typer af beslutningsorganer. Timeforbrug i forbindelse med beslutningsorganer LO-amterne bruger i gennemsnit 115 timer om måneden svarende til et sted mellem en halvtids- og en fuldtidsstilling på selv at være repræsenterede i diverse beslutningsorganer. RAR er det organ, der helt uden sidestykke optager mest af LO-amternes tid, når man ser på de organer, hvor LO-amterne selv er repræsenterede. I gennemsnit går der 68 timer om måneden per LO-amt med at være repræsenterede i RAR. Det svarer til konstant at have en halvtidsstilling til dette formål. 48% af den samlede tid LOamterne bruger på at være repræsenterede i forskellige organer anvendes på RAR. Efter RAR følge Sociale Nævn som tager 12% af denne tid. Herefter følger en række organer, som alle tegner sig for mellem 1 og 4% af den tid, LO-amterne bruger på at være repræsenterede. Undersøgelse blandt LO-amterne 7

Der er kolossale forskelle på, hvor meget tid LO-amterne bruger på at være repræsenterede i beslutningsorganer. I den ene grøft finder man LO-Viborg, der bruger 273 timer om måneden svarende til næsten to fuldtidsstillinger. I den anden grøft befinder LO-Ribe sig. Her bruges der 26 timer om måneden på at være repræsenteret i beslutningsorganer svarende til mindre end en ¼-tidsstilling. Forskellene mellem LO-amter bliver ikke væsentligt mindre, hvis man tager højde for, hvor mange lokalafdelinger, hvert LO-amt har. Her svinger det mellem 4,5 og 0,5 time om måneden per lokalafdeling, som LO-amterne bruger på at være repræsenterede. De fleste LO-amter bruger dog mellem 1 og 2,5 time. Der er også store variationer på, hvor meget tid LO-amterne bruger inden for de enkelte organer. Som eksempler kan nævnes, at LO-Viborg og LO-Sønderjylland bruger hhv. 126 og 100 timer om måneden på RAR, mens LO-Bornholm og LO-Vestsjælland nøjes med 20 timer. LO-amterne bruger i gennemsnit 81 timer om måneden på at servicere og rådgive andre repræsentanter fra fagbevægelsen i diverse beslutningsorganer, hvilket altså er væsentligt mindre, end de bruger på selv at være repræsenterede. I forbindelse med servicering og rådgivning af andre repræsentanter er det også RAR, der er det altdominerende organ. Omkring halvdelen af tiden går således med at servicere og rådgive RAR-medlemmer til trods for, at de fleste LO-amter tager sig af repræsentanter i et to-cifret antal beslutningsorganer. Herudover bruges 21% af tiden på repræsentanterne i de sociale koordinationsudvalg, og 7% af tiden bruges på repræsentanter i de sociale nævn. Det resterende tidsforbrug er splittet ud i små bidder på en lang række beslutningsorganer. Denne overordnede prioritering af tiden stemmer fint over ens med, at LO-amterne netop ser RAR og de sociale koordinationsudvalg som de to organer, hvor de kan opnå mest politisk indflydelse (Kapitel 5). Der er store forskelle på, hvor meget tid LO-amterne bruger på at rådgive og servicere fagbevægelsens repræsentanter i beslutningsorganer. LO-Nordjylland skiller sig ud ved at bruge i særklasse mest tid på repræsentanter fra fagbevægelsen i forskellige råd og nævn. LO-Nordjylland bruger i gennemsnit 320 timer om måneden svarende til godt og vel to fuldtidsstillinger. LO-Ribe bruger med 19 timer månedligt svarende til cirka 1/8 fuldtidsstilling mindst tid af alle LO-amter. Tages der højde for antallet af lokalafdelinger, skiller LO-Nordjylland sig ud ved at bruge 3,2 timer om måneden per lokalafdeling på at servicere og rådgive repræsentanter i diverse beslutningsorganer, mens LO-Ribe, LO-Vestsjælland, LO- Sønderjylland og LO-Storstrøm i den anden grøft kun bruger omkring en halv time per lokalafdeling på denne type aktiviteter per måned. De resterende LO-amter bruger mellem 1 og 2 timer per måned per lokalafdeling. Zoomer man ind på enkelte beslut- 8 Undersøgelse blandt LO-amterne

ningsorganer, er der også store forskelle: For eksempel bruger LO-Nordjylland 112 timer månedligt på RAR-repræsentanter, hvorimod LO-Bornholm og LO-Ribe bruger hhv. 5 og 10 timer. Kapitlet viser således, at der er store forskelle på, hvor mange beslutningsorganer LO-amterne har berøringsflader til og hvor meget tid de bruger på de enkelte organer. Det afspejler bl.a. to konkurrerende opfattelser blandt LO-amterne af, hvordan man bedst varetager fagbevægelsens interesser: I nogle LO-amter er man af den opfattelse groft sagt at jo flere steder man er repræsenteret, des større mulighed er der for at påvirke de politiske beslutningsprocesser. Det gør ikke nødvendigvis så meget, at de områder, de enkelte organer beslutter på, ikke er toprelevante for fagbevægelsen så længe man i disse organer møder personer, der er vigtige beslutningstagere i andre sammenhænge, kan det betale sig at sidde med ved bordet. Repræsenterer man denne netværks-tankegang, gælder det i princippet om at sidde med så mange steder som muligt. På længere sigt vil det betale sig at sidde med selv i mere inferiøre organer. Andre LO-amter lægger vægt på, at kræfter bør koncentreres i et begrænset udvalg af organer. Argumentationen lyder, at det er forudsætningen for at kunne være så meget inde i sagerne, at man som LO-amt kan være med til at sætte dagsordnen og styre beslutningsprocesserne i de enkelte organer. Går man ind for denne tankegang, vil man snarere udvælge en håndfuld organer at satse på. Det kan fx være RAR og sociale koordinationsudvalg. Energien vil da blive brugt på at være modspil til dels RAR s sekretariat i AF og de sociale koordinationsudvalgs sekretariater i kommunerne. 2.5. LO-amternes relationer til LO-sektioner, lokalafdelinger og LO Danmark (kapitel 7) I gennemsnit har hvert LO-amt 63 lokalafdelinger som medlemmer. Antallet svinger fra små 100 i LO-Nordjylland og LO-Århus til 20 i LO-Bornholm og 29 i LO-Roskilde. Det gennemsnitlige antal LO-sektioner er 13. Her udgøres yderpolerne af LO- Nordjylland og LO-Fyn, der har 24 LO-sektioner og LO-Frederiksborg, LO-Vejle og LO-Storstrøm, der har 5-8 LO-sektioner. Desuden er der LO-Bornholm, hvor man overhovedet ikke har LO-sektioner. Der er ingen nær sammenhæng mellem antallet af LO-sektioner og antallet af lokalafdelinger i de enkelte LO-amter. Det ses af, at antallet af lokalafdelinger per LO-sektion varierer kraftigt fra 11 i LO-Frederiksborg til 3 i LO-Ribe, LO-Fyn og LO-Ringkøbing. Her skal man dog holde sig in mente, at størrelsen på lokalafdelingerne ikke er medregnet. Undersøgelse blandt LO-amterne 9

LO-amterne mener i store træk, at de udfylder samme funktioner over for hhv. lokalafdelinger og LO-sektioner. Overførsel af information fra LO Danmark til lokalafdelinger og LO-sektioner ses som den vigtigste rolle og koordinering af aktiviteterne blandt lokalafdelinger og LO-sektioner ses som den mindst vigtige rolle. Der er dog forskel på ét enkelt punkt: LO-amterne mener, at administrativ service er den mindst vigtige del af deres funktion over for lokalafdelingerne, mens de mener, at det hører til blandt de vigtigste af deres opgaver over for LO-sektionerne. LO-amterne bruger nøjagtigt lige meget tid på lokalafdelinger og LO-sektioner. I gennemsnit bruger hvert LO-amt således 23 timer om måneden på hhv. lokalafdelinger og LO-sektioner. I og med, at der er langt flere lokalafdelinger end LO-sektioner vil det dog sige, at LO-amterne bruger langt mere tid per LO-sektion end per lokalafdeling. Mere præcist bruger LO-amterne i gennemsnit to månedlige timer per LO-sektion og en halv time per lokalafdeling. Til trods for, at det i store træk er den samme rolle LO-amterne udfylder overfor hhv. LO-sektioner og LO-amter, er der forskel på hvad tiden bruges på. LO-amterne bruger væsentlig mere tid på at holde møde med lokalafdelingerne end med LO-sektionerne, mens de omvendt bruger mere tid på at rådgive LO-sektionerne end lokalafdelingerne. Desuden viser det sig, at 34% af tiden der bruges på LO-sektioner går til administration, mens den tilsvarende andel i forhold til lokalafdelingerne er 27%. Der er kolossale udsving i hvor meget tid, de enkelte LO-amter bruger på hhv. LOsektioner og lokalafdelinger, og hvad de bruger denne tid til. LO-amternes fremtidsovervejelser i forhold til lokalafdelingerne er præget af to overordnede spørgsmål: For det første er debatten i mange LO-amter præget af uenighed mellem lokalafdelinger og LO-amtet om, hvor tæt LO-amtet må komme på det enkelte medlem. Hvor denne diskussion lander har vidtrækkende konsekvenser for hele LO-amternes virke. For eksempel vil det i den grad påvirke, om LO-amterne kan stå i spidsen for faglige arrangementer eller ej. For det andet er mange LO-amter usikre på, i hvilken grad lokalafdelingerne reelt ønsker at samarbejde med LO-amterne. Det er således en udbredt holdning blandt LOamterne selv, at de er relativt lavt prioriterede i lokalafdelingernes hverdag. Enkelte amtsformænd har således anført, at der mangler krav fra lokalafdelingerne, og at det er uklart, hvad lokalafdelingerne egentlig forventer af LO-amtet. I nogle LO-amter anerkender man dog, at de manglende krav fra lokalafdelingerne også kan hænge sammen med, at LO-amtet ikke er godt nok til at synliggøre vigtigheden af deres arbejde. 10 Undersøgelse blandt LO-amterne

LO-amtsformændene deler sig groft sagt i to grupper i forhold til fremtidens LOsektioner. Den ene gruppe mener, at LO-sektionerne bør nedlægges og de lokale opgaver herefter lægges ind under LO-amtet. Disse LO-amtsformænd betoner dog, at for at en sådan sammenlægning bliver vellykket, kræver det, at LO-sektionernes vigtigste opgave at søge lokalpolitisk indflydelse ad den ene eller anden vej sikres i den nye, fælles struktur. Den anden gruppe ønsker, at LO-sektionerne dels får en mere ensartet størrelse og dels bliver færre og større: Dette synspunkt bunder i to erfaringer: På den ene side mener man ikke fra disse LO-amters side, at man kan undvære LO-sektionerne som det led, der løbende søger lokalpolitisk indflydelse. På den anden side er erfaringen, at LO-sektionernes evne til at udfylde denne rolle afhænger af deres størrelse. LO-amterne bruger i gennemsnit 4, 5 timer om måneden på at hente assistance i LO Danmark. Oftest er det embedsmændene i LO Danmark, som LO-amterne har kontakt til. Henvendelserne til LO Danmark sker typisk for at få hjælp til IT-spørgsmål. Hovedparten af LO-amter henvender sig dog også nu og da for at få statistisk eller faktuel viden om et politikområde eller for at høre om LO Danmarks holdning til et politikområde. Derimod er det mere sjældent, at LO-amterne tager kontakt til LO Danmark for at få politisk rådgivning eller hjælp til løsning af juridiske eller organisatoriske problemer. Undersøgelsen viser, at LO-amterne gennemsnitligt har kontakt til deres personlige, politiske kontaktpersoner 3 gange om året. De færreste LO-amter synes dog i nævneværdig grad, at denne ordning bringer LO-amtet og LO Danmark tættere på hinanden. En række LO-amter ønsker, at de i fremtiden bliver inddraget tættere i LO Danmarks virke. Det gælder både i forhold til at deltage mere i beslutningsprocesserne gennem udvalg og lignende, men også ved at blive bedre briefet om politiske udmeldinger og forslag fra LO Danmark. 2.6. LO-amternes kommunikation med offentligheden (kapitel 8) Undersøgelsen har vist, at LO-amternes indsats for at informere om deres arbejde i høj grad er orienteret mod de lokale og regionale medier, hvorimod fagbevægelsens medier og den landsdækkende presse ikke synes at have LO-amternes interesse. Dette er der en simpel forklaring på: Som tidligere nævnt vurderer LO-amterne, at det er gennem de regionale aktører, at der opnås størst mulig indflydelse og af denne grund søger man da også at påvirke disse aktører. Samtidig viser undersøgelsen også, at de medier, der rent faktisk interesserer sig for LO-amternes arbejde, netop er de lokale og regionale medier. Undersøgelse blandt LO-amterne 11

Når vi ser bort fra kontakten til medierne og i stedet undersøger den mere generelle informationsindsats, viser undersøgelsen, at LO-amterne foretrækker en personlig kommunikationsform, hvor man ringer til folk, er tilstede ved faglige og politiske arrangementer eller tager ud og besøger folk. Undersøgelsen har sluttelig vist, at der er visse forskelle på, hvor meget LO-amterne bestræber sig på at informere om deres arbejde dette ses både i forhold til, hvor mange timer der anvendes, og i forhold til, hvor hyppigt LO-amterne tager kontakt til eller bliver kontaktet af pressen. LO-Storkøbenhavn, LO-Fyn og LO-Bornholm er således blandt de LO-amter, der har meget kontakt til den lokale presse, mens LO- Vestsjælland er et af de LO-amter, der bruger mindst tid på pressekontakt. LO- Storkøbenhavn er endelig også et af de LO-amter, der på flest forskellige måder hyppigt søger at informere offentligheden mere generelt om arbejdet, mens LO-Århus er blandt de LO-amter, der ikke synes at gøre ret meget herfor. LO-Amtsformændene mener generelt, at den fremtidige mediesatsning også bør orientere sig mod at være synlige i regionen, og rundt om tages der derfor en række skridt for at blive mere synlige i mediebilledet skridt, som flere amtsformænd i øvrigt gerne ville have LO Danmarks hjælp til. Der ligger således et stort arbejde forude, ikke mindst med at informere og hverve de nye ungdomsårgange, men også med at få informeret lokalafdelingerne bedre om, hvad LO-amtet laver. 2.7. LO-amternes medlemsgrundlag og økonomi (kapitel 9) Undersøgelsen har vist, at LO-amterne har et virkelig stort om end svagt faldende medlemsgrundlag. Over en million lønmodtagere er således medlemmer af et LO-amt og kun omkring 10% af lokalafdelingerne har valgt at stå udenfor. Resultaterne har også vist, at økonomien bag LO-amterne nærmere bestemt måderne kontingentopkrævningen foregår på samt de beløb, der opkræves, er meget svære at sammenligne. Da de 14 LO-amter i realiteten bruger noget i retning af 5 forskellige modeller til at opkræve kontingentet, og da størrelsen af kontingentet varierer på endnu flere måder, er det meget svært at skabe sig overblik over kontingentindtægterne, ikke mindst hvis man vil se det i forhold til antal medlemmer. Det er således langt fra nogen simpel sag at få indblik i, hvad det enkelte LO-amt har af kontingentindtægter, og er i nærværende sammenhæng også kun opnået gennem en kombination af spørgeskemadata, mange henvendelser til LO-amterne, og en granskning af de enkelte LO-amters regnskaber. Spørgsmålet er imidlertid om kontingentforvirringen betyder noget for LO hvis sammenlignelighed mellem LO-amterne ikke er vigtig for hverken LO-amterne eller LO Danmark, er der ikke noget til hinder for at køre videre med de meget individuelle kontingentmodeller. Er sammenlignelighed imidlertid et ønske, er det naturligt at foreslå, at kontingentmodellerne forsimples, således, at der kun gælder én model over hele landet. Interviewene med amtsformæn- 12 Undersøgelse blandt LO-amterne

dene har dog vist, at selvom ingen har været direkte imod en sådan forsimpling, så synes der heller ikke at være noget egentlig behov herfor ude i LO-amterne. Dette være sagt, viser undersøgelsen, at det gennemsnitligt koster omkring 33 kroner at være medlem af både LO-amt og sektion, og dertil kommer et gennemsnitligt tilskud pr. medlem fra LO Danmark på 39 kroner. Når man dertil lægger LO-amternes øvrige indtægter, har et gennemsnitligt LO-amt indtægter på kr. 81 pr. medlem dette beløb er dog inklusiv det beløb, der sendes videre til LO-sektionen. Regner man omvendt på, hvor mange penge dette samlet set bliver til, når LO-amtet har givet LOsektionerne deres kontingentandele, svarer det til, at hvert LO-amt har samlede indtægter på mellem 2 og 5 millioner kroner. Undersøgelsen har i øvrigt vist, at ovenstående gennemsnit dækker over endog meget store forskelle mellem LO-amterne. Ser man fx på, hvor mange indtægter LOamterne beholder til sig selv pr. medlem, når LO-sektionerne har fået deres bidrag, varierer indtægterne således enormt. I den fattige ende har vi således LO-Århus og LO-Storkøbenhavn, der har indtægter på hhv. 24 og 29 kroner pr. medlem, mens de relativt mere velhavende LO-Roskilde og LO-Sønderjylland har indtægter på hhv. 81 og 74 kroner per medlem. Analysen har også søgt at komme bag om, hvad LO-amterne bruger deres indtægter på. Og på trods af, at regnskabernes detaljeringsgrad varierer meget, tegner der sig her et tydeligt billede af, at der bruges klart flest penge på løn (ca. 57% af indtægterne), samt at de to andre store poster i budgettet er udgifter til møder (ca. 19%) og udgifter til kontorhold (ca. 17%). En sådan fordeling af udgifterne er ikke unormal, men samtidig ikke særligt sigende. Det interessante er derfor i højere grad at sammenligne LO-amterne indbyrdes hvilket er delvis muliggjort i denne analyse. Analysen viser, at selvom udgifterne til løn, møder og kontorhold er nogenlunde ens, når de regnes som en relativ del af indtægterne så er det meget forskelligt, hvor mange kroner og øre, denne andel bliver til pr. medlem i det enkelte amt. Blandt de dyreste LO-amter målt i kroner og øre pr. medlem er således LO-Roskilde og LO-Sønderjylland, som bruger flest penge pr. medlem til blandt andet løn. Blandt de billigere LO-amter, der ikke bruger ret mange penge pr. medlem, er derimod LO-Århus og LO-Nordjylland. På samme måde som i relation til kontingenterne gælder i øvrigt, at hvis man i fremtiden gerne vil have et klarere overblik over LO-amternes indtægter og udgifter, så kunne man standardisere de kontibetegnelser, som LO-amterne bruger i deres regnskaber, herunder i særdeleshed de underposter, der bruges på de enkelte konti regnskabernes detaljeringsgrad kunne således sagtens være højere. Igen kunne en sådan mere ensartet struktur være med til at øge sammenligneligheden mellem LOamterne måske også til glæde for LO-amterne selv en øget sammenlignelighed synes nemlig heller ikke at stå meget højt på amtsformændenes fremtidige ønskeliste. Undersøgelse blandt LO-amterne 13

Til gengæld har en række af amtsformændene ytret, at de i fremtiden gerne så, at der blev indgået resultatkontrakter med LO Danmark. Sådanne kontrakter ville dels øge den økonomiske styring, men ikke mindst ville den bidrage til en synliggørelse af, hvilke opgaver LO-amterne faktisk løfter. Som interessentrapporten viste, kan der således være et behov for synliggørelse både overfor lokalafdelinger, forbund og LO Danmark og dette behov kan resultatkontrakter være med til at imødekomme. Samtidig vil LO-amterne kunne indføre lignende kontrakter eller samarbejdsaftaler med deres LO-sektioner således ville der også mellem disse to niveauer blive lagt ekstra styring ind, og man ville opnå en synliggørelse af de udførte opgaver. Endelig bør det siges, at man i flere LO-amter er begyndt at mærke de faldende indtægter og tilskud, og at man af den grund allerede er i færd med at se på udgiftessiden. LO-amterne finder dog, at princippet om, at både LO Danmark og lokalafdelingerne betaler til deres virke, er rimeligt, og at den regionale indsats ellers ville blive tilfældig og usammenhængende. 14 Undersøgelse blandt LO-amterne

3. LO-amternes aktiviteter I dette kapitel beskrives LO-amternes aktiviteter og arbejdsopgaver. Eller kort fortalt: Hvad LO-amterne bruger deres tid på. Indledningsvist stiller kapitlet dog skarpt på LOamternes opfattelse af deres egen rolle overordnet set. 3.1. LO-amtets funktioner overordnet set Som det fremgår af Tabel 3.1, vurderer LO-amterne selv, at de udfylder en række forskellige funktioner. Det er således en udbredt opfattelse i samtlige LO-amter, at man: er et vigtigt talerør for LO Danmark sikrer at faglig viden opsamles og deles sikrer en tværfaglig koordinering igangsætter vigtige initiativer og er en vigtig politisk meningsdanner Der er kun delte meninger om, hvorvidt LO-amterne er talerør for hhv. LO-sektioner og lokalafdelingerne. Det mener seks af LO-amterne kun i nogen grad er tilfældet, mens enkelte er direkte uenige i, at de udfylder disse funktioner. Mere præcist mener LO-Roskilde og LO-Storstrøm ikke, at de er vigtige talerør for LO-sektionerne, mens LO-Århus er det eneste LO-amt, der ikke mener, at der er et vigtigt talerør for lokalafdelingerne. Tabel 3.1: I hvilken grad er du enig i følgende beskrivelser af LO-amtet? LO-amtet er et vigtigt talerør for LO Danmark LO-amtet sikrer, at faglig viden opsamles og deles i amtet LO-amtet sikrer en tværfaglig koordinering af det regionale faglige arbejde LO-amtet igangsætter en række vigtige initiativer i amtet LO-amtet er en vigtig politisk meningsdanner i amtet LO-amtet er et vigtigt talerør for lokalafdelinger i amtet LO-amtet er et vigtigt talerør for sektionerne i amtet Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Antal svar 8 4 2 0 0 14 8 6 0 0 0 14 7 7 0 0 0 14 8 5 1 0 0 14 9 4 0 1 0 14 1 6 6 1 0 14 1 4 6 2 0 13 Tabellen giver anledning til to konklusioner: Dels viser den, at LO-amterne betragter deres eksistensberettigelse som udspringende af mange forskellige funktioner. Dels viser den, at LO-amterne først og fremmest ser sig som et led i fagbevægelsen, der er Undersøgelse blandt LO-amterne 15

til for at tale oppe fra og ned fra LO Danmark og ned til lokalafdelinger og LOsektioner. 3.2. LO-amternes nuværende aktiviteter og tidsforbrug Hensigten med dette afsnit er at tegne et billede af, hvilke aktiviteter LO-amterne bruger deres tid på. LO-amternes aktivitetsniveau er forsøgt afdækket ved at spørge til, hvor mange timer LO-amterne bruger på forskellige typer aktiviteter, samt hvor mange initiativer LO-amterne har gennemført inden for forskellige typer aktiviteter. Tabel 3.2 nedenfor viser LO-amternes månedlige tidsforbrug på en række aktiviteter. Indledningsvist skal der tages to forbehold for indholdet af tabellen: Det har været vanskeligt for LO-amterne præcist at placere en række af de aktiviteter, der foregår i LO-amterne under én af kategorierne i spørgeskemaet. Nogle aktiviteter kan således placeres flere steder. Her kan som eksempel nævnes, at 1. maj-arrangementer af nogle LO-amter opføres som demonstration, mens det af andre kategoriseres under sociale arrangementer. Andre aktiviteter har muligvis ikke kunne passes ind i nogle kategorier, hvilket gør de ikke optræder i skemaet, da der har været tale om lukkede spørgsmål uden mulighed for at skrive yderligere kategorier til. For nogle LO-amter har det givetvis været vanskeligt præcist at rekonstruere, hvor mange timer de har brugt på forskellige aktiviteter et år tilbage i tiden til 2001. Disse usikkerheder gør, at Tabel 3.2 ikke kan ses som et udtryk for alle timer LOamterne måtte bruge. Desuden betyder usikkerhederne, at resultaterne ikke kan ses som en præcis opgørelse over, hvor mange timer der er brugt inden for en specifik type af aktivitet, hvilket bl.a. besværliggør sammenligninger på specifikke aktivitetstyper mellem flere LO-amter. Disse forbehold in mente giver besvarelserne dog alligevel mulighed for at optrække de grove linjer i LO-amternes aktivitetsniveau. 16 Undersøgelse blandt LO-amterne

Tabel 3.2: Hvor mange timer brugte LO-amtet i 2001 på følgende aktiviteter? Alle LOamter set under ét Gennemsnitligt antal timer per måned Gennemsnitligt antal timer per måned for hver 10 lokalafdelinger Procentdel af samlet tidsforbrug Drift (dvs. administration og økonomi) 2264 31,0 29,4% 12 Indadvendt mødeaktivitet* 1588 20,6 20,6% 11 Udadvendt mødeaktivitet** 1465 19,0 19,0% 11 Konferencer og seminarer 618 8,0 8,0% 12 Kursusforløb 489 6,3 6,3% 12 Udarbejdelse og distribution af informationsmateriale 430 5,6 Antal svar 5,6% 12 Personale 251 3,3 3,3% 12 Foredrags- og oplægsvirksomhed, herunder gæstelærerbesøg Fyraftensmøder eller gå-hjemmøder 240 3,1 161 2,0 3,1% 2,1% Sociale arrangementer 99 1,3 1,3% 12 Demonstrationer 59 0,8 0,8% 12 Møder ude på en arbejdsplads 46 0,6 0,6% 12 Total 7710 109,4 100% * Indadvendt mødeaktivitet: Det vil sige, tidsforbrug i forbindelse med servicering og rådgivning af repræsentanter fra fagbevægelsen der sidder i råd, nævn, bestyrelser mv. Herunder møder i udvalg, netværk og arbejdsgrupper, der indgår som en del af denne servicering og rådgivning ** Udadvendt mødeaktivitet: Det vil sige, tidsforbrug i forbindelse med LO-amtets egen repræsentation i råd, nævn, bestyrelser, kommissioner mv. Herunder møder i udvalg, netværk og arbejdsgrupper, der indgår som en del af LO-amtets repræsentation. 12 12 Tabellen viser det samlede resultat for alle LO-amterne og giver dermed et billede af tidsforbruget på landsplan. Det fremgår tydeligt, at drift i form af økonomi og administration samt mødeaktivitet er det, der tager langt hovedparten af LO-amternes tid. 69% af LO-amternes tid, i forhold til de aktiviteter spørgeskemaet dækker, går til en af disse to opgaver fordelt på hhv. 40% på møder og 29% på drift. Det fremgår endvidere af tabellen, at LO-amterne bruger stort set lige meget tid på indadvendt og udadvendt mødeaktivitet. Indadvendt mødeaktivitet vil her sige, når LO-amtet bruger tid og ressourcer på repræsentanter fra fagbevægelsen, der sidder i diverse udvalg, bestyrelser mv. Udadvendt mødeaktivitet refererer til den tid, LO-amtet bruger på egen repræsentation i udvalg, bestyrelser mv. (I kapitel 5 går vi i dybden med, hvad tiden til møder mere præcist bruges til). Tabellen viser også, at det er begrænset med den tid, som LO-amterne bruger på faglige arrangementer af forskellig karakter. Det er kun 21% af LO-amternes opgivne tid der går med kurser, konferencer, seminarer, fyraftensmøder, gå-hjem-møder, arbejdsplads-møder, demonstrationer, eller foredrags- og oplægsvirksomhed. Herunder Undersøgelse blandt LO-amterne 17

er specielt møder med fagligt indhold af forskellig art stort set ikke eksisterende. Det skal formentlig ses i sammenhæng med, det i et vidt omfang misbilliges af lokalafdelingerne, hvis LO-amterne gennemfører aktiviteter, der er rettet mod deres medlemmer. Det vidner dog formentlig også om, at der slet og ret mangler tradition for eller opmærksomhed på denne type af faglige aktiviteter i mange LO-amter. Endelig viser tabellen, at 5,5% af den tid, LO-amterne har opgivet, går med at udarbejde og distribuere informationsmateriale og at under 1% af tiden går med sociale arrangementer. Dette overordnede, grove billede af, hvad LO-amterne bruger deres tid på, er interessant at sammenholde med interessentundersøgelsen på forbundsniveau fra 2001, som bl.a. viste, at der i mange forbund er en relativ lille viden om LO-amternes arbejde. En forklaring på denne manglende viden kan således være, at det meste af LOamternes tid er bundet i relativt usynlige opgaver såsom drift og forskellige former for mødeaktivitet hvorimod de synlige aktiviteter ude af huset fylder meget lidt. I Tabel 3.3 er hver enkelt LO-amts tidsforbrug i forbindelse med hver af de forskellige typer aktiviteter der er spurgt til, gengivet. Mere præcist viser tabellen, hvor mange timer hvert LO-amt bruger på de forskellige aktiviteter for hver 10 lokalafdelinger, der er medlemmer af LO-amtet. Det skulle muliggøre en hvis sammenligning på tværs af LO-amter, selvom man dog bl.a. skal holde sig for øje, at der ikke er taget højde for afdelingsstørrelse eller antallet af LO-sektioner inden for hvert LO-amt. LO-Århus og LO-Ringkøbing indgår ikke i tabellen, da disse LO-amter ikke havde besvaret dette spørgsmål. 18 Undersøgelse blandt LO-amterne

Tabel 3.3: Hvor mange timer brugte LO-amtet i 2001 på følgende aktiviteter per 10 lokalafdelinger? Opdelt på LO-amter Drift Indadvendt mødeaktivitet Udadvendt mødeaktivitet Konferencer/seminarer Kursusforløb Informationsmateriale Personale Foredrag/oplæg Fyraftensmøder/gå-hjem-møder Sociale arrangementer Demonstrationer Møder - arbejdsplads Total Bornholm 65 48 48 20 4 4 10 10 8 2 0 2 221 Storkøbenhavn 33 44 28 8 33 11 6 11 4 0 7 0 186 Frederiksborg 18 55 45 29 7 3 1 4 0,4 2 0 0 164 Ribe 33 26 52 2 8 2 1 3 3 1 0 1 133 Viborg 63 - - 7 2 23 2 8 2 8 0 2 117 Roskilde 28 28 24 7 2 10 7 2 1 0 1 1 112 Fyn 40 19 18 8 3 7 4 2 8 0 0 0,3 109 Storstrøm 45 32 8 3 10 0,3 1 1 0,4 0 0 1 101 Sønderjylland 46 4 14 14 1 2 2 0,3 0,1 0 0,1 0 85 Nordjylland 7 13 19 2 1 2 5 2 1 1 0,2 1 55 Vestsjælland 18 11 13 13 3 4 5 0,6 2 1 0 0,4 54 Vejle 10 13 6 1 3 5 3 0,5 0,3 1 0,3 0 43 Tabel 3.3 viser først og fremmest, at der er kolossale store forskelle på, hvor meget tid LO-amterne bruger per lokalafdeling selv når man tager højde for forskelle mellem, hvor mange lokalafdelinger LO-amterne har som medlemmer. Yderpunkterne udgøres af: Bornholm og Storkøbenhavn, hvor der bruges hhv. 221 og 186 arbejdstimer per 10 lokalafdelinger svarende til cirka 20 timer om måneden per lokalafdeling. LO-Vejle, LO-Vestsjælland og LO-Nordjylland, hvor der bruges 43-55 timer per 10 lokalafdelinger om måneden svarende til 4-5 timer per lokalafdeling Med andre ord bruges der 4-5 gange mere tid per lokalafdeling i de LO-amter, hvor der bruges mest tid sammenlignet med de LO-amter, hvor der bruges mindst tid. Disse samlede tal dækker over endnu større udsving, når man sammenligner LOamternes tidsforbrug inden for de enkelte aktiviteter, der er spurgt til i undersøgelsen: Tager man de forskellige typer faglige arrangementer under ét kurser, konferencer, seminarer, fyraftensmøder, gå-hjem-møder, arbejdsplads-møder, demonstrationer, foredrags- oplægsvirksomhed viser der sig følgende yderpoler: Undersøgelse blandt LO-amterne 19

I LO-Storkøbenhavn, LO-Bornholm og LO-Frederiksborg bruger man hhv. 58 timer, 43 timer og 40 timer på denne type faglige arrangementer for hver 10 lokalafdelinger, der er medlem af LO-amtet. Per lokalafdeling bruges der således 4-6 timer på faglige arrangementer om måneden. I den anden grøft finder man LO-Nordjylland og LO-Vejle, der kun bruger mellem en halv og en hel time på faglige arrangementer per lokalafdeling om måneden. I disse LO-amter bruges der således kun mellem en femte og en tiendedel af den tid, der bruges i LO-Storkøbenhavn, LO-Bornholm og LO- Frederiksberg. Ser man på mødeaktivitet, skiller LO-Bornholm og LO-Frederiksborg sig ud ved at bruge hhv. 96 og 100 timer til indadvendt og udadvendt mødeaktivitet per 10 lokalafdelinger om måneden. Eller omkring 10 timer per lokalafdeling. I den anden grøft viser det sig, at LO-Vestsjælland, LO-Sønderjylland og LO-Vejle kun bruger omkring en femtedel eller mere præcist 2 timer månedligt på at holde møder per afdeling. Endelig er der driften, hvor LO-Viborg og LO-Bornholm i den ene grøft skiller sig ud ved at bruge hhv. 63 og 65 timer for hver 10 lokalafdelinger, de har som medlemmer svarende til omtrent 6,5 timer per lokalafdeling om måneden. I den anden grøft bruger LO-Vejle og LO-Nordjylland kun mellem en halv og en hel time om måneden i drift per lokalafdeling eller kun en syvendedel af forbruget i LO-Viborg og LO-Bornholm, når der korrigeres for antallet af lokalafdelinger. Der er altså store variationer både i hvor meget tid LO-amterne bruger på aktiviteter samlet set, og hvor meget tid de bruger inden for hver enkel aktivitet. Der er endvidere et vist mønster i, at de LO-amter der bruger meget tid på faglige arrangementer også bruger forholdsvis meget tid på møder og drift. Og vice versa. 3.2.1. Fokus på faglige arrangementer I Tabel 3.4 er der zoomet tættere ind på LO-amternes indsats i forhold til faglige arrangementer og aktiviteter. Her fremgår det, hvor mange aktiviteter inden for forskellige kategorier LO-amterne har været med til at arrangere i 2001. Som det fremgår af tabellen, er der ingen LO-amter, hvor demonstrationer, sociale arrangementer eller møder på arbejdspladser spiller nogen stor rolle. Derudover er der inden for resten af de typer aktiviteter, der spørges til, stor forskel i hvor mange initiativer LO-amterne tager: Kursusforløb Her udgøres yderpolerne af LO-Vejle, som ikke arrangerede kursusforløb i 2001, og LO-Storkøbenhavn, som stod i spidsen for 89 af slagsen. Kurser om det rummelige arbejdsmarked, psykisk og fysisk arbejdsmiljø og udlicitering er blandt de mest udbredte. Der holdes dog kurser inden for en række andre områder såsom regionalpoli- 20 Undersøgelse blandt LO-amterne

tik, kompetenceudvikling, Ny-Løn og personalepolitik. En del af kurserne holdes i FIUregi. Konferencer og seminarer I den ene grøft finder vi LO-Sønderjylland, som tog initiativ til én aktivitet inden for denne kategori i 2001, mens LO-Århus og LO-Viborg tog hhv. 17 og 16 initiativer. Seminarerne/konferencerne berører en række forskellige emner. Dog er der specielt mange, som omhandler aspekter af det rummelige arbejdsmarked, arbejdsmiljø, A- kasser og skolekontakt. Fyraftensmøder eller gå-hjem-møder LO-Fyn afholdt næsten halvdelen nærmere præcis 45 af alle de fyraftensmøder eller gå-hjem-møder som LO-amterne tilsammen afholdt i 2001. I de resterende LOamter blev der holdt få eller ingen arrangementer i denne kategori. De mest populære emner for denne type arrangementer er arbejdsmiljø, socialpolitik og valgmøder. Udarbejdelse og distribution af informationsmateriale En række LO-amter, herunder LO-Bornholm, LO-Ribe og LO-Storstrøm, har noteret, at de i 2001 producerede mellem 1 og 5 informationsmaterialer. I den anden grøft finder man LO-Vestsjælland, der producerede 14 af slagsen. Nyhedsbreve og informationsmaterialer i forbindelse med skole-kontaktarbejde er nogle af de typer informationsmaterialer, LO-amterne oftest udarbejder. På dette punkt skiller LO- Storkøbenhavn sig dog markant ud, da LO-amtet gennem selskabet Medieproduktion 2000, som LO-Storkøbenhavn ejer, producerer LO-amtets TV-station, TV-Øresund, og lokalradio, Kanal København. Gæstelærerbesøg Endelig var der tre LO-amter, der ikke arrangerede gæstelærerbesøg i 2001: LO-Fyn, LO-Storkøbenhavn og LO-Vejle. I den anden grøft stod LO-Ribe for 80 gæstelærerbesøg. Disse forskelle skal dog bl.a. ses i sammenhæng med arbejdsdelingen med LO-sektionerne, som i nogle LO-amter varetager gæstelærerfunktionen. Undersøgelsen har desuden afdækket, hvem LO-amterne typisk gennemfører faglige aktiviteter og arrangementer med. Her viser det sig, at man i de fleste tilfælde gennemfører denne type aktiviteter sammen med lokalafdelinger. Det er også relativt udbredt at lave faglige arrangementer sammen med LO-sektioner. Endelig gennemfører enkelte LO-amter faglige arrangementer i samarbejde med arbejdsgiverorganisationer, mens det er yderst sjældent, at LO Danmark er med i samarbejdet omkring et fagligt arrangement. Undersøgelse blandt LO-amterne 21