LKR UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS RETSBOG Den 11. maj 2016 kl.10:00 blev retten sat af kst. dommer Lise Krüger Andersen Der foretoges: B-340-15 Selskab 1 under konkurs mod Person B og B-341-15 Selskab 1 under konkurs mod
- 2 - Ingen var mødt. Der afsagdes sålydende KENDELSE: Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag drejer sig om konkurskarantæne i tilknytning til behandling af konkursboet efter Selskab 1. Kurator har nedlagt påstand om, at Person B og pålægges konkurskarantæne i tre år. Person B og har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysninger i sagen Selskabet Selskab 1 er stiftet den 15. september 2011 som skuffeselskab af Selskab 2 med en selskabskapital på 80.000 kr. Person B og har siden den 20. september 2011 og frem til konkursdekretets afsigelse været registreret som henholdsvis direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet. Selskabets formål var at udføre vagt-, afmærknings- og udlejningsaftaler med grundejere. Den 20. april 2015 tog skifteretten på baggrund af en konkursbegæring modtaget i retten den 9. april 2015 selskabet under konkursbehandling og udpegede samtidig advokat Boris Frederiksen som kurator i konkursboet. Der er i konkursboet anmeldt krav for ca. 4,7 mio. kr.
- 3 - Skifteretten har den 21. august 2015 taget kurators indstilling om at indlede konkurskarantænesag mod Person B og til følge. SKAT Af SKATs konkursbegæring af 8. april 2015 fremgår blandt andet, at selskabet fra januar 2014 og frem til april 2015 ikke afregnede angivet moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved der opstod en restance på ca. 3,6 mio. kr. Bogføring og årsrapporter Der er i sagen fremlagt ikke-reviderede årsrapporter for 2012 og 2013. Af disse fremgår, at selskabet i selskabets første regnskabsår (omfattende 15 måneder) pr. 31. december 2012 havde en negativ egenkapital på ca. 1,3 mio. kr., og at selskabet forventede, at kunne retablere denne i 2013. Selskabet havde en omsætning på ca. 7,9 mio. kr. og havde et underskud på ca. 1,4 mio. kr. I selskabets andet regnskabsår var egenkapitalen pr. 31. december 2013 negativ med ca. 2,3 mio. kr. Omsætningen udgjorde ca. 7,3 mio. kr. og underskuddet ca. 940.000 kr. Selskabet bogførte via E-conomic. Kurator har ikke modtaget andet bogføringsmateriale end, hvad der elektronisk fremgår af E-conomic. Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaring af Person B og. Person B har forklaret bl.a., at han er uddannet urmager og var inden han trådte ind i parkeringsbranchen i 2011 selvstændig i tankstationsbranchen. Han brugte som selvstændig Rådgiver B som revisor. Han havde stor tillid til sin revisor. Han mødte i 2007-2008 Person C, der havde parkeringsobservationen i området.
- 4 - Han blev i 2011 direktør i Selskab 1 på baggrund af rådgivning af advokat Rådgiver A og revisor Rådgiver B. Selskab 1 var et privat parkeringsselskab som Selskab 3. Han var sammen med Person C direktør i selskabet. Han skulle være praktisk gris og have ansvaret for etablering af parkeringsområderne, herunder stå for afstribning, asfaltering, opstilling af standere og bomsystemer. Person C var administrerende direktør og den reelle leder af selskabet. Person C havde blandt andet ansvaret for bogføringen, herunder registreringen af bilag i systemet. Revisor Rådgiver B systematiserede bilagene og førte kontrol med, at bogføringen var korrekt. Der var løbende møder med Rådgiver B, hvor bogføringen blev drøftet. Han husker blandt andet drøftelser om et tøjindkøb, som Person C havde bogført over selskabet, men som Rådgiver B ikke umiddelbart ville godkende, og som derfor blev påtalt. Det virkede i det daglige til, at de holdt øje med hinanden. Hans eneste bogføringsmæssige opgave var at udstede fakturaer og sørge for, at de blev betalt. Ledelsen mødtes to tre gange om året for at drøfte selskabets forhold, herunder økonomi og personale. Der blev taget økonomiske beslutninger, uden at han blev involveret i beslutningsprocessen, men hvor han efterfølgende er blevet orienteret om dem. Han underskrev årsrapporterne, fordi han fik at vide, at han skulle. Han spurgte ind til underskuddet og fik herefter forelagt budgetter, hvorefter underskuddet så ud til at kunne hentes. Budgetterne var realistiske og fornuftige. Han fulgte ikke op på budgetterne. I 2013 var der for eksempel udsigt til nye kunder, ligesom afgiften for en ulovlig parkering var forhøjet. I 2014 havde en forholdsvis omkostningstung medarbejder forladt selskabet, ligesom der igen var udsigt til flere nye kunder. Revisor og advokat havde sagt ok til budgetterne. Han blev opsagt i juli 2014 under henvisning til, at han havde haft mere end 120 sygedage i 2014. Han havde været langtidssygemeldt siden marts 2014. Han var syg på grund af arbejdsmængden og arbejdets fysiske hårdhed. Han var under sin sygemelding en gang imellem på arbejde og han underskrev og drøftede årsregnskabet for 2013. Han havde lidt svært
- 5 - ved at forstå opsigelsen. Han havde ingen ansættelseskontrakt. Han lod sig ikke afregistrere som direktør. Han var ikke klar over, hvilke konsekvenser det kunne have. I forbindelse med stiftelsen af selskabet efterlyste advokat Rådgiver A og revisor Rådgiver B en yderligere anpartshaver. De mente ikke, at det var smart, at han var anpartshaver. Han ved ikke hvorfor. Da han havde stor tillid til dem, foreslog han, at hans datter,, kunne blive anpartshaver, hvilket alle syntes var en god ide. Det var advokaten, der alene tegnede selskabet. havde ingen reel rolle i selskabet. Han var kommet med papirerne til og havde spurgt, om hun ikke ville hjælpe ham og være anpartshaver i selskabet. Det ville hun gerne. Han vidste ikke, at hun også blev bestyrelsesmedlem. De talte ikke om, hvad rollen som anpartshaver indebar, andet end at der var lagt op til, at det skulle være en passiv rolle. Det er ikke rimeligt, at hun er inddraget i sagen. Da det er ham, som har fået hende ind i dette, og det er derfor også ham, som bør afholde eventuelle sagsomkostninger. Han forstår ikke, at der ikke fandtes bogføringsbilag på adressen, da administrationen forekom som værende voldsomt struktureret. Han mener bestemt, at bogføringsbilagene i ringbind var på selskabets adresse, sidst han var der. har forklaret bl.a., at hun umiddelbart forinden, hun blev anpartshaver i selskabet, havde været meget syg. Hun husker ikke rigtigt noget om episoden, lige som hun ikke rigtig ved, hvad hun skrev under på. Hun må have været blevet bestyrelsesmedlem samtidig med, at hun blev anpartshaver i selskabet. Hun vedstår, at hun har skrevet under. Hun gjorde det for at hjælpe sin far og havde fået at vide, at der ikke var nogen risiko forbundet med det. Hun var 21 år og boede hjemme. Hun har skrevet under på regnskaberne. Hun fik at vide, at det gik bedre. Hun havde tillid til, at der var styr på det. Hun var ikke involveret i den daglige drift. Hun har været med til to bestyrelsesmøder. Hun var passiv, og det vidste den øvrige ledelse godt, at hun var. Parternes synspunkter
- 6 - Kurator har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine processkrifter, der i hovedparten er identiske. Det fremgår af processkrift i B-340-15: Konkursboet gør til støtte for den nedlagte påstand overordnet gældende, at betingelserne for at pålægge Person B konkurskarantæne i medfør af konkurslovens 157, er opfyldt. har del- 1.1 Den tidsmæssige betingelse Konkursboet gør i den forbindelse for det første gældende, at Person B taget i ledelsen i Selskab 1 senere end 1 år før fristdagen. Person B varetog således hvervet som selskabets direktør fra den 20. september 2011 og indtil selskabet blev taget under konkursbehandling den 20. april 2015, hvorfor den tidsmæssige betingelse i medfør af konkurslovens 157, stk. l, l. pkt., 2. led, dermed er opfyldt. 1.2 Groft uforsvarlig forretningsførelse Det gøres overordnet gældende, at Person B på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. konkurslovens 157, stk. l, l. pkt., 3. led. Konkursboet bemærker i denne forbindelse for det første, at selskabets egenkapital som anført ovenfor pr. 31. december 2012 var negativ med kr. 1.354.428 og pr. 31. december 2013 negativ med kr. 2.291.616. Endvidere ses selskabet i perioden fra januar 2014 til april 2015 at have opbygget en gæld til SKAT på ca. kr. 3,6 mio. samtidig med, at selskabet ikke havde en kassekredit hos selskabets bankforbindelse og dermed ikke adgang til yderligere likviditet. I en situation, hvor selskabets egenkapital er negativ, og selskabet derfor drives for lånte penge, må det kunne forventes, at selskabets ledelse følger driften og den økonomiske udvikling i selskabet særdeles nøje, herunder løbende sikrer sig, at selskabets gældsforpligtelser ikke fortsat øges. Selskabets ledelse har med andre ord en forpligtelse til at sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. I selskabsloven 118 er anført følgende omkring direktionens forpligtelser i et anpartsselskab: 118 Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Stk. 2. Direktionen skal herudover sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
- 7 - Direktionen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Hertil kommer selskabslovens 119 (kapitaltabsreglen), som skal læses i sammenhæng med selskabslovens 118, og som har følgende ordlyd: 119 Ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at generalforsamling afholdes, senest 6 måneder efter at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning. De ovennævnte forpligtelser efter selskabslovens 118 og 119 har påhvilet Person B som direktør i Selskab 1 under konkurs, hvilke han ikke ses at have iagttaget med den fornødne omhu. Der skal herom henvises til Sø- og Handelsrettens kendelse i sagen B-10-14, afsagt den 30. oktober 2014 Endvidere henvises der til Sø-og Handelsrettens kendelse i sagen B-3-14, afsagt den 5. maj 2015 Der er flere lighedspunkter med de ovenfor refererede kendelser og nærværende sag, herunder at selskabet efter kurators opfattelse har fortsat en kontinuerlig restanceopbygning på et tidspunkt, hvor selskabet ikke var i stand til at betale sine kreditorer, hvilket selskabets ledelse må antages at have været, eller burde have været, vidende om. I forlængelse af ovenstående er det for det andet kurators opfattelse, at selskabets ledelse over en længere periode har fortsat driften på et tidspunkt, hvor det burde have stået ledelsen klart, at den fortsatte drift ville medføre en betydelig risiko for tab for kreditorerne. Ledelsen har således fortsat driften i selskabet, uagtet at der ikke var midler til at betale selskabets kreditorer, herunder navnlig SKAT som tvangskreditor. Selskabets kreditorer har, som følge af ledelsens uforsvarlige økonomiske risici samt manglende evne til at følge selskabets økonomiske udvikling under hensyntagen til den tabte egenkapital, lidt betydelige tab, jf. bilag 8. At fortsat drift udover håbløshedstidspunktet indgår som et moment i rettens bedømmelse af konkurskarantæne, fremgår blandt andet af Sø- og Handelsrettens kendelse i sagen B-17-15, afsagt den 19. maj 2015. Ved bedømmelsen af konkurskarantæne bemærkede retten, at en direktør, som havde siddet i direktionen i hele perioden siden selskabets stiftelse til selskabet blev taget under likvidation i forbindelse med en tvangsopløsning, havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, blandt andet idet direktøren havde drevet selskabet videre på et tidspunkt,
- 8 - hvor der allerede var underskud i selskabet og dermed påført selskabets kreditorer ikke ubetydelige tab. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det eksplicit fremgår af Konkursrådets overvejelser, at det i vurderingen af, om der er udvist groft uforsvarlig forretningsførelse bør indgå som et skærpende moment, at konkursen har ført til betydelige tab for fordringshaverne, endsige at konkursen må antages at skyldes, at ledelsen har taget uacceptable risici, jf. herom lovforslag nr. 131fremsat den 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven (LFF 2012-2013.1.131), side 7. For det tredje gør konkursboet gældende, at Person B har handlet groft uforsvarlig, idet han som direktør i Selskab 1 ikke har sikret, at selskabets bogføring er sket under iagttagelse af lovgivningsregler herom, herunder bogføringspligten, god bogføringsskik, samt pligten til at opbevare bogføringsmateriale, jf. bogføringslovens 6-10 og 13. I medfør af bogføringslovens 10 skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, hvilket i medfør af bogføringslovens 3, stk. 1, nr. 4, jf. 5 også omfatter bilag og anden dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen. Dette er ikke sket. Konkursboet bemærker herom endvidere, at Person B efter boets opfattelse kan have overtrådt straffelovens 302, stk. 1, nr. 1 og 2, idet han ikke har overholdt lovgivningens krav til bogføring, herunder kravene om opbevaring af regnskabsmateriale. Det gøres gældende, at dette i henhold til de særlige bemærkninger til konkurslovens 157 skal indgå som et betydeligt moment i vurderingen af om forretningsførelsen må anses for groft uforsvarlig. Den ufuldstændige bogføring, herunder de manglende bilag, medfører, at det er umuligt at fastlægge de økonomiske forhold i selskabet. Det er således ikke muligt at følge selskabets pengestrømme eller i øvrigt fastlægge, hvilke skatter og afgifter selskabet reelt skylder SKAT. Det kan dermed ikke udelukkes, at restancen til SKAT som tvangskreditor og konkursrekvirent er større end kr. 3.645.294,90, som angivet i konkursbegæringen af 8. april 2015 (bilag 3). Endelig gør kurator for det fjerde gældende, at selskabet ikke har betalt skatter og afgifter i overensstemmelse med skattelovgivningen. Det er således overordnet kurators opfattelse, at Person B ikke har sørget for, at selskabet har betalt skatter og afgifter i overensstemmelse med den gældende skattelovgivning, jf. den manglede betaling af A- skat, AM-bidrag og moms i perioden fra januar 2014 til i hvert fald tidspunktet, hvor der blev indgivet konkursbegæring mod selskabet. Der henvises i denne forbindelse til forarbejderne til reglerne om konkurskarantæne i lovforslag nr. 131 fremsat den 30. januar 2013, hvor det i de almindelige bemærkninger er fremhævet, at det i vurderingen også kan indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv.
- 9 - Der henvises endvidere herom til Sø- og Handelsrettens kendelse i sagen B-0019-14, afsagt den 8. oktober 2014 Manglende betaling af skatter og afgifter samt ufuldstændig bogføring og/eller uforsvarlig opbevaring heraf er således et væsentligt moment ved vurderingen af, om der skal idømmes konkurskarantæne, hvorfor dette også bør indgå i rettens bedømmelse i nærværende sag. Afslutningsvis bemærkes, at konkursen i nærværende sag kan ikke henføres til ydre omstændigheder, men skyldes hovedsageligt den af ledelsen i Selskab 1 udviste adfærd, herunder den uforsvarlige økonomistyring samt manglende indeholdelse og betaling af skatter og afgifter. Dette er sket systematisk og over en længere periode, hvor Person B deltog i ledelsen af selskabet, hvilket ud fra en samlet vurdering må kvalificeres som groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder navnlig når der henses til det betydelige tab, som SKAT har lidt. 1.3 Rimelighedsbetingelsen Konkursboet gør i denne forbindelse gældende, at det under hensyn til s handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 2. Person B Person B Det må ved vurderingen af, om hvorvidt det er rimeligt at pålægge Person B konkurskarantæne, betragtes som en skærpende omstændighed, at der konsekvent igennem i hvert fald 1 år hverken er betalt A-skat, AM-bidrag eller moms med den følge, at SKAT har lidt et ikke ubetydeligt tab på ca. kr. 3,6 mio. Den omstændighed, at SKAT som følge af forretningsførelsen ville lide et tab, må anses for påregneligt for Person B, herunder i særdeleshed når driften, desuagtet hensynet til selskabets kreditorer, blev fortsat på et tidspunkt, hvor det burde have stået ledelsen klart, at den fortsatte drift ville medføre en betydelig risiko for tab for selskabets kreditorer. 1.4 Karantæneperioden Endeligt gør konkursboet gældende, at Person B skal pålægges konkurskarantæne i 3 år, jf. konkurslovens 158, stk. l, idet ingen særlige grunde taler for at pålægge Person B konkurskarantæne i en kortere periode end tre år. Konkursboet gør i den forbindelse med henvisning til ovenstående gældende, at det i nærværende sag er tale om et særdeles groft tilfælde af uforsvarlig forretningsførelse. Vedrørende har kurator endvidere i replik af 18. januar 2016 anført: ses ikke at have iagttaget disse forpligtelser med den fornødne omhu uagtet at hun var bestyrelsesmedlem i Selskab 1. kan ikke fritages for sine pligter efter selskabsloven med henvisning til, at hun var uden indflydelse, eller at der var andre medlemmer af ledelsen, som havde ansvaret for at foretage bogføring, herunder opbevaring af bogføringsbilag mv.
- 10 - Ved at lade sig indvælge i bestyrelsen var forpligtet til efter selskabslovgivningen at følge med i driften af selskabet, og forholde sig til selskabets økonomiske udvikling og dets væsentlige dispositioner. Det bemærkes i den sammenhæng, at det påhviler et medlem af bestyrelsen, at påse, at bestyrelsen løbende modtager den fornødne rapportering fra direktionen om selskabets finansielle forhold, jf. selskabslovens 115, stk. 1, nr. 3. Heri ligger bestyrelsens forpligtelse for at leve op til sit ansvar og for at føre tilsyn med direktionens arbejde. Disse forpligtelser ses ej heller at have varetaget. Såfremt, som følge af uoverensstemmelser med ledelsen, var afskåret fra at få de fornødne oplysninger til at varetage sine forpligtelser som bestyrelsesmedlem, herunder pligterne i medfør af selskabslovens 115, stk. 1, nr. 4 til at påse, at direktionen i Selskab 1 udøvede sit hverv på en behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer, burde hun have udtrådt af bestyrelsen. Dette har ikke gjort. Derimod har været registret i bestyrelsen frem til konkursdekretets afsigelse den 20. april 2015, og blot forholdt sig passivt og forladt sig på, at de økonomiske forhold i Selskab 1 var tilfredsstillende, og at direktionens medlemmer udøvede deres hverv på en behørig måde. Det bemærkes, at bestyrelsens tilsynsfunktion med direktionen netop er centralt i et kapitalselskab, hvor ledelsesstrukturen består af en direktion og en bestyrelse. Det må således anses for afgørende, at bestyrelsen er opmærksom herpå for derved at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse i selskabet. På denne baggrund er det sammenfattende konkursboets opfattelse, at i medfør af konkurslovens 157, stk. 1, 1. pkt., 3. led, i såvel objektiv som subjektiv henseende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, herunder ved ikke at have overholdt sine forpligtelser efter selskabsloven og bogføringsloven. Hertil kommer, at har medvirket til at selskabets kreditorer, herunder SKAT som tvangskreditor, har lidt betydelige tab på i alt samlet ca. kr. 4,7 mio., jf. herved gældbogsudskrift (bilag 9) om ikke andet så ved at have forholdt sig passivt til den øvrige ledelses handlinger og undladelser. Ovennævnte forhold, sammenholdt med at driften i selskabet er blevet fortsat på et tidspunkt, hvor selskabets ledelse efter konkursboets opfattelse burde have indset, at selskabet var ude af stand til at betale sine gældsforpligtelser, gør, at son ud fra en samlet bedømmelse har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Det fastholdes, at det under hensyn til s handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157, stk. 2, herunder i særdeleshed når der henses til karakteren og konsekvenserne af den af udviste adfærd. Advokat har for de sagsøgte i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sine svarskrifter, der i hovedparten er identiske. Det fremgår af svarskrift i B-340-15:
- 11 - Til støtte for den nedlagte påstand gør min klient overordnet gældende, at det er kurator som bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at pålægge ham konkurskarantæne, jf. konkurslovens 157 er opfyldt, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Med henblik på objektivt at vurdere, om der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse følger det af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen, Insolvensprocesret, 3. udgave, 2014, side 328: De handlinger, der skal kunne udløse konkurskarantæne, skal objektivt udgøre enten overtrædelser af straffeloven eller meget grove overtrædelser af speciallovgivningen. Subjektivt skal handlingen kunne betegnes som grov, ligesom Person B skal findes uegnet til fremover at kunne drive virksomhed med begrænset ansvar uden at hæfte personligt for selskabets udækkede gæld ved konkurs. Særlovgivningen Det fremgår af lovforslag L131 til lov om ændring af konkursloven, afsnit 4.1.4 at konkurskarantæne typisk kun bør pålægges, når der er tale om forhold, der udgør en overtrædelse af straffeloven. Efter Justitsministeriets opfattelse udelukker det anførte imidlertid ikke, at meget grove overtrædelser af særlovgivningen, f.eks. af bogføringsloven eller en kombination af flere grove særlovsovertrædelser, efter omstændighederne vil kunne medføre konkurskarantæne Det er således kun undtagelsesvis, at en overtrædelse af bogføringsloven vil kunne medføre konkurskarantæne. Det bemærkes, at der har været ajourført bogføring i selskabet, samt der har været anmeldt skat, moms med videre. I betragtning af dette kan en eventuel overtrædelse af bogføringsloven ikke betegnes som meget grov. Dette forhold vil derfor ikke kunne medføre en konkurskarantæne. Andet Person B har aldrig tidligere været indblandet i en konkurs, og kan således ikke betragtes som en konkursrytter. Dette skal også indgå i rettens vurdering. Ad rimelighedsbetingelsen i konkurslovens 157, stk. 2 Konkurslovens 157, stk. 2, er sålydende: Ved afgørelsen skal der lægges vægt på, om det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge konkurskarantæne. Person B blev opsagt fra selskabet den 31. juli 2014 på grund Person B blev syg cirka 15. april 2014 til selskabets konkurs, var der som administrerede direktør stod for den daglige ledelse i selska- Det bemærkes at af sygdom. Fra det Person C bet. I vurderingen af om det er rimeligt at Person B skal pålægges konkurskarantæne må tages hensyn til at han var syg i perioden op til konkursen. Herudover var der
- 12 - væsentlige samarbejdsvanskeligheder i ledelsen. Siden sygemeldingen har Person B kun modtaget meget lidt information om situationen i selskabet fra den daglige ledelse. De sidste oplysninger var således et budget, med et budgetteret overskud på driften. Ud fra de oplysninger Person B havde, var der derfor ikke grund til at tro at virksomheden stod over for en snarlig konkurs. Det gøres af de anførte grunde gældende, at Person B s handlemåde og omstændighederne i øvrigt gør det urimeligt at pålægge konkurskarantæne. Derfor er konkurskarantæne afskåret i henhold til konkurslovens 157 stk. 2. Særligt vedrørende er i svarskriftet i B-341-15 anført: Det bemærkes at det var daglige ledelse i selskabet. Person C der som administrerede direktør stod for den I vurderingen af om det er rimeligt at skal pålægges konkurskarantæne må tages hensyn til at hun ikke modtog oplysninger om selskabet fra selskabets direktion i perioden op til konkursen. De sidste oplysninger var således et budget, med et budgetteret overskud på driften. Ud fra de oplysninger havde, var der derfor ikke grund til at tro at virksomheden stod over for en snarlig konkurs. Det gøres af de anførte grunde gældende, at handlemåde og omstændighederne i øvrigt gør det urimeligt at pålægge konkurskarantæne. Derfor er konkurskarantæne afskåret i henhold til konkurslovens 157 stk. 2. Sø- og Handelsrettens begrundelse og resultat: Selskab 1 blev den 20. april 2015 taget under konkursbehandling med fristdag den 9. april 2015, og fristen i konkurslovens 157, stk. 1, løber således fra den 9. april 2014. Der er i konkursboet anmeldt simpelt gæld for ca. 4,3 mio. kr., heraf udgør SKATs krav ca. 3,6 mio. kr. Person B og har siden den 20. september 2011 og frem til konkursdekretets afsigelse været registreret som henholdsvis direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet.
- 13 - Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Selskab 1 har løbende har ført sit bogholderi, og at revisor Rådgiver B førte kontrol hermed. Retten lægger endvidere til grund, at kurator ikke har fået udleveret de underliggende bogføringsbilag, og at selskabet aflagt årsregnskaber i henhold til årsregnskabslovens regler herom, ligesom at selskabet løbende har indberettet og angivet henholdsvis a-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, som dog ikke siden januar 2014 er afregnet af selskabet. Retten finder efter bevisførelsen, at kurator ikke har godtgjort, at ledelsen har fortsat driften i selskabet ud over håbløshedstidspunktet. På denne baggrund og for Person B s vedkommende tillige under hensyn til, at han fra marts 2014 var langtidssygemeldt, og at han med virkning fra den 31. august 2014 var opsagt fra sin stilling som direktør i selskabet, finder retten det ikke godtgjort, at Person B og har udvist en så uforsvarlig forretningsførelse, at de fremover skal kendes uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvorfor bestemmes: Person B og frifindes. Statskassen betaler sagens omkostninger. *** Retten fastsatte kurator, advokat Boris Frederiksens vederlag til 40.000 kr. med tillæg af moms, i alt 50.000 kr. Retten fastsatte endvidere den for de sagsøgte beskikkede advokat salær til 40.000 kr. med tillæg af moms, i alt 50.000 kr. Beløbene udredes af statskassen. Sagen sluttet.
- 14 - Retten hævet. Lise Krüger Andersen (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes Sø- og Handelsretten, den 11-05-2016 Eva Holmberg Retssekretær med specialistfunktioner