Fællesskaber og forebyggelse. Skovvangskolen Det forebyggende samarbejde

Relaterede dokumenter
Fællesskaber og forebyggelse. Skovvangskolen Det forebyggende samarbejde

Uddannelse og Job. Skovvangskolen

Hvad jeg tror om andre

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for klasse. Identitet og handlekompetence.

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Hurup Skoles. Trivselsplan

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Vi løfter i fællesskab

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Fra fravær til fremmøde. Procedure ved bekymrende fravær

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

- vi søger langsigtede resultater

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P

Fælles rusmiddelberedskabsplan

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

ANTIMOBBESTRATEGI FOR

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Antimobbestrategi for

Vi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Det er vigtigt, at eleverne lærer at håndtere og forstå konflikter både som en naturlig del af deres liv og udvikling.

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

Strategier for inklusion på Højagerskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Hvad er SSP. Skoler - Socialforvaltning - Politi. Samarbejde mellem:

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

SSP-katalog

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Løsning Skoles antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Distriktsskole Smørum

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Velkommen til forældremøde Trivsel for alle 1. kl.

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Læseplan for SSP Sorø

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Bistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Indsats Beskrivelse af indsats Tidsramme Hvorfor Ansvarlig Trivselsdag En trivselsdag, hvor der arbejdes med og omkring fællesskabet

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Transkript:

Fællesskaber og forebyggelse Skovvangskolen 2016-17 Det forebyggende samarbejde 1

Visionen er, at vi skal være en skole, der har fokus på både individet og fællesskabet, da kriminalitet i bred forstand ofte hænger sammen med en udvikling, hvor eleverne marginaliseres i forhold til fællesskabet. En central del af det forebyggende arbejde er derfor også at understøtte udviklingen af positive relationer i klasserne, da en høj grad af social kapital i klasserne modvirker kriminalitet. Vi skal i vores arbejde være i stand til at både at håndtere brandslukning af akutte problemer, men også generelt forebyggende indsatser. De to dele påvirker gensidigt hinanden i vores forebyggende arbejde. Klasser med høj social kapital Skolegangen: Brandslukning - akutte problemer Pjækker mindre fra skole Er i mindre grad blevet mobbet og har ikke mobbet andre Oplever sig selv som værende fagligt dygtigere Forebyggende - Gode vilkår for børnene - Strategisk indsats Trivsel: Følger sig i langt mindre grad ensomme, triste og kede af det. Har i mindre grad hovedpine, mavepine, svimmelhed, ondt i ryggen Er i langt højere grad tilfreds med deres vægt og deres udseende Risikoadfærd: Har mindre risikoadfærd (alkohol, rygning, kriminalitet mv.) Risikoadfærd er det første tegn på, at de unge kan komme i problemer. Risikoadfærden kan manifestere sig som tidlig alkoholstart, konflikter med lærere m.m. Denne adfærd starter i mange situationer tidligt. Den er præget af sociale overdrivelser, idet de ofte tror, at f.eks. en lang større del end reelt ryger eller drikker i klassen eller på ældre klassetrin. De unge retter sig ind efter disse overdrivelser, da de oplever det som statusgivende at gøre som man tror, de andre gør. Forebyggelse handler i vores optik om tidligt identifikation og støtte til de unge. Dette kan ske ved at punktere og udfordre deres sociale overdrivelser, men også ved at opbygge beskyt- 2

tende faktorer såsom kontakten med en Anden betydningsfuld voksen eller deltagelse i fritidsaktiviteter. En måde at identificere de unge er via risikoadfærd såsom tidlig alkoholdebut eller rygning Overordnet forpligtiger vi os på skolen til at tage tegn på risikoadfærd hos elever alvorligt. Dette gør vi med udgangspunkt i følgende forebyggelses- og rusmiddelpolitik. Formålet er, at lærere, pædagoger, ledelse, AKT m.fl. på skolen får et større overblik over, hvornår og hvordan en hensigtsmæssig indsats for at forebygge kan understøttes. Vi har et ønske om i fremtiden at kunne handle forebyggende, så vi støtter den enkelte, klasserne og læreren i at udvikle en konstruktiv dialog om adfærd i forbindelse med alkohol, kriminalitet, rusmidler m.fl. I arbejdet hermed vil vi forsøge at reagere tidligere ved at være mere opmærksomme på de tegn på risikoadfærd, der kan lede til problemer med kriminalitet og rusmidler. Skolens ambition i arbejdet med elever, der udviser tegn på risikoadfærd er generelt at forsøge at opbygge en positiv relation mellem lærere, hjemmet, eksterne ressourcepersoner og eleven, da vi antager, at dette i sig selv kan virke forebyggende. Skolens opfattelse er, at des færre tegn på risikoadfærd eleverne udviser, des lavere risiko for, at de ender i problemer. Tegn som af skolen anses for værende i relation til risikoadfærd, og derfor skal tages alvorligt af lærere, pædagoger, ledelse og forældre er følgende: - Lavt selvværd - Børn med problematiske familierelationer herunder skilsmissebørn - Børn der udviser behov for spænding - Ensomhed - Lav koncentrationsevne - Fravær - Eleven ender i verbale eller fysiske konflikter med andre - Negative relationer til klassen - Negative relationer til lærere og skolen generelt. - Elever, der ændrer karakter - Elever med en omgangskreds, der er ældre eller uden for klassen - Forbrug af legale rusmidler. Forebyggelse er et fælles ansvar, hvor forældrene er de primære, mens skole og klub understøtter. 3

Forældreansvaret for fællesskabet er det vigtigste for børnene. Vi forventer at I som forældre: Bidrager til at gøre skolegangen interessant og spændende Bakker op om det der foregår i skolen og fællesskabet omkring klassen Tager et fælles ansvar omkring normer og værdier Skaber sociale aktiviteter, som fremmer klassens sociale ansvarlighed Laver aftaler for rammer for klassens sociale liv Korrektion af sociale overdrivelser om rygning, alkohol m.m. Sætter tydelige grænser Som skole er det vigtigt, at vi: Lærerne formulerer positive forventninger til alle elever. Tydelige veje for kommunikation hvordan og hvem går man til som forældre/ lærere/ elever oplever bekymring. Arbejder med klassetrivsel og undervisningsmiljø. Oplyser elever om faldgruber og konsekvens for egen fremtid. Som udgangspunkt altid ser om der er ting omkring et barn, der kan ændres frem for at se barnet som problemet! Laver rutiner og systematik i forhold til at sikre sociale netværk helt fra indskolingen. Dyrker fællesskaberne og inddragelsen af forældre Få gang i Forældreintra så man hurtigt kan kommunikere. Spred viden om konfliktløsningsmetoder til alle. Skolens generelle holdning til rusmidler er, at medbringelse eller indtagelse af illegale rusmidler på skolens ejendom medfører politianmeldelse. I tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om illegale rusmidler er det lærernes opgave at kontakte SSP-kontaktlæreren og den pædagogiske ledelse, hvorefter specifikke indsatser kan aftales. Det samme gør sig gældende ved elever, der før 8. klasse mistænkes for brug af alkohol og cigaretter, da dette betragtes som risikoadfærd. Skolens generelle holdning til kriminalitet er, at den skal behandles som et udtryk for en alvorlig risikoadfærd. Når en elev tages i kriminalitet skal der afholdes en kriminalitetsforebyggende samtale. Den kriminalitetsforebyggende samtale kan afholdes af SSP-kontaktpersonen, pædagogisk leder eller politiets forebyggelsesindsats. Klasselærere, ledelsen og SSP-kontaktpersonen aftaler, hvem der står for dette. Ved gentagende eller alvorlig kriminalitet skrives en underretning. Skolens generelle holdning er, at konflikter er noget, der er naturligt mellem mennesker. Det er vigtigt, at vores elever lære at håndtere konflikterne på en hensigtsmæssig måde. Ender konflikter i voldsomme fysiske tilfælde er det vigtigt, at der reageres beslutsomt. Der skal 4

afholdes netværksmøde eller sendes underretning. Derudover hjemsendes eleven, hvis der er tale om grovere tilfælde. Der er enighed mellem skole og Klub om, at en hjemsendelse fra skolen også betyder, at eleven i udgangspunktet ikke går i klub. Eleverne møder først på skolen efter, at de har været til forældremøde med skoleledelsen. Organiseringen af skolens eksterne samarbejde i forhold til forebyggelse er gennem handlegruppemøderne, der afholdes hvert kvartal. På møderne er der deltagelse af FU, gademedarbejderne, Klub og skole. Fokus er på de overordnede linjer i forhold til det forebyggende samarbejde i skoledistriktet. Når det vurderes som hensigtsmæssigt kan der opfordres til at sager går videre til 115-møder. Det tilstræbes, at pædagoger og lærere har et kendskab til hinanden på tværs af Klub og Skole, så der et fundament for samarbejde. Klubben og skolen indgår i et tættere samarbejde, hvor SSP-kontaktpersonerne i henholdsvis klubben og skolen har løbende kontakt. Der er løbende sparring med politiets kontaktperson ved den forebyggende afdeling på Århus politistation. Organiseringen af skolens interne forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet og rusmidler er bundet op på den pædagogiske ledelse og SSP-kontaktpersonen (Esben Kappel Kofoed), der fungerer som inspiration, oplægsholder og tovholdere på indsatsen. lærere er forpligtet til at samarbejde med disse i relation til denne risikopolitik. Udover disse har gademedarbejderne deres gang på skolen og i Klubben. De præsenterer sig på afdelingsmøder i skolen og kan ved lejlighed indgå i samarbejde med lærere og skolen omkring konkrete målgrupper. Skolens eksterne forebyggende arbejde sker i samspillet med: Klubben Gademedarbejderne SSP Beskrivelse/opgaver: Klubben står for de unges fritidstilbud. Klubben har en SSP-kontaktperson, der varetager det kriminalitetsforebyggende arbejde i klubben. SSP-kontaktpersonen indgår i samarbejde med skolen, så der f.eks. tilstræbes ens sanktioner. Er man hjemsendt fra skolen, kan man ikke bare møde op på klubben. Beskrivelse/opgaver: Står for den løbende kontakt med unge i fritiden, hvor de bl.a. foretager en række runderinger. De arbejder bl.a. med at få unge, der ikke gør brug af fritidstilbud ind i disse. Gademedarbejderne kan ved lejlighed deltage i netværksmøder og forløb i klasserne. Der tilstræbes, at disse præsenterer sig i klasserne en gang om året. Kontakt: Rene Hedegaard Nielsen Kontakt: Antonio Dias andi@aarhus.dk Beskrivelse/opgaver: Stiller faste ydelser og forløb til rådighed for skole (SMG og social pejling), der bookes på nettet. Afholder faglige oplæg til de professionelle omkring alkohol, hash, sociale medier m.fl. Sikre en løbende videreuddannelse af skolens SSP-kontaktpersoner gennem temadage og netværksdage. Kontakt: Booking af forløb på nettet. Derudover foregår kontakten gennem SSP-kontaktpersonerne eller pædagogisk leder. 5

Familiecenter Nord Ungekontakten Politiet - forebyggelsen Beskrivelse/opgaver: Socialrådgiveren giver konkret sparring til medarbejderne i forhold til bekymrende sager. Derudover indgår socialrådgiveren i netværksmøder, hvilket organiseres gennem nærmeste leder. Beskrivelse/opgaver: Gratis Rådgivning og samtaleforløb til unge, der f.eks. føler sig ensomme, træt af skolen, problemer med kærester m.v. Kontakt: Ring på 89 40 31 83 eller ved besøg fra kl. 12.00-17.00 (fredag til kl. 15.00). Adressen er: Skanderborgvej 156, 8260 Viby Mail: ungekontakten@aarhus.dk Beskrivelse/opgaver: Deltager i den forebyggende indsats inden den unge har begået kriminalitet. Det kan være igennem forløbet Social pejling, men også gennem besøg i klasserne, hvis det vurderes som gavnligt. Afholder kriminalitetsforebyggende samtaler med unge. Kontakt: Tlf. 87 31 14 48 Mail: Generel forebyggelse og undervisning (se bilag): Allan Markussen Mail: ama003@politi.dk Tlf. 72 58 18 73 Skolens generelle forebyggende tiltag er struktureret efter følgende plan. Specialklasserne arbejder med de samme temaer og tiltag, der dog er justeret ind efter klasserne behov og evner: Klassetrin Tiltag/mål 1-4. årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved At vi får handlet rettidigt bekymring ved bekymring Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en Ledelsen (gennemgår fraværslister) indikator for mistrivsel 5. Årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved bekymring At vi får handlet rettidigt ved bekymring Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. Forældremødet i starten af året får At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en indikator for mistrivsel Forældrene får redskaber til at understøtte deres børn i udviklingen af Ledelsen (gennemgår fraværslister) EK holder oplægget. 6

forældrene et oplæg om sociale medier Oplæg fra SIND om det at vokse op med en forældre med psykisk sygdom - d. 23.8 kl. 8-10 5a - d. 23.8 kl. 12.20-14.20 5b - d. 30.8 kl. 8-10 5c CZ, TS og CM indkalder til mødet (koordineres med EK) Fagdagsanvarlige lærere Mobbestoparrangement i samarbejde med yougov (Fredag d. 2.9 kl. 10.05-11.35) FIFA for HEALTH forløb med undervisning 11 uger af 2 lektioner i efterårvinter 2016 Social pejling i foråret 2017 i samarbejde med SSP i år arbejdes udelukkende med forløbet i klasserne dvs. intet forældremøde Samarbejde omkring åben skole med bl.a. Løvbjerg (aprilmaj). en positiv brug af sociale medier At eleverne får viden om psykisk sygdom og det at vokse op sammen med en voksen med psykisk sygdom, hvilket giver øget forståelse for egen og andres situation At elever, medarbejdere og klasser får redskaber, der gør, at mobning ikke foregår. Elevernes viden om sundhed og trivsel øges, hvilket understøtter deres resiliens At eleverne får en forståelse for social pejling, så de får en øget robusthed i forhold til påvirkninger Eleverne får et kendskab til deres lokalområde Koordinering FH Klasselærerne samler op over middag med klasserne. CZ, TS og ASL CZ, TS og CM Børge Fedders er kommunal kontakt bof@aarhus.dk CZ, CM og TS 5EFG Tiltag Mål Ansvarlig 7

6. Årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved At vi får handlet rettidigt bekymring ved bekymring Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en indikator for mistrivsel Ledelsen (gennemgår fraværslister) Samarbejde omkring åben skole med bl.a. Nycirkus (6-7.12) og Dansehallerne (august formøde d. 17.8 kl 15) Forældremødet i starten af året får forældrene et oplæg om sociale medier Oplæg fra SIND om det at vokse op med en forældre med psykisk sygdom - d. 30.8 kl. 12.20-14.20 6a - d. 6.9 kl. 8-10 6b - d. 6.9 kl. 12.20-14.20 6c Eleverne fastholder lysten til at bevæge sig og bruge sin krop, hvilket styrker modstandsdygtigheden i forhold til kriminalitet. Forældrene får redskaber til at understøtte deres børn i udviklingen af en positiv brug af sociale medier At eleverne får viden om psykisk sygdom og det at vokse op sammen med en voksen med psykisk sygdom, hvilket giver øget forståelse for egen og andres situation ASL, KA, K, CS og BB EK holder oplægget. CZ, TS og CM indkalder til mødet (koordineres med EK) Fagdagsanvarlige lærere Mobbestoparrangement i samarbejde med yougov (Fredag d. 2.9 kl. 10.05-11.35) Besøg af gademedarbejdere i klasserne (september) Undervisningsforløb om konstruktiv brug af sociale medier (efterår-vinter 2016) Konstruktiv konflikthåndtering (Uge 6) At elever, medarbejdere og klasser får redskaber, der gør, at mobning ikke foregår. At eleverne og gademedarbejderne får et ansigt på hinanden, hvilket kan være godt i forhold til kontakt, hvis de mødes på gaderne Eleverne opnår kompetencer, der gør, at de bliver sunde brugere af sociale medier Eleverne får redskaber i forhold til at kunne håndtere og løse konflikter på en god måde Koordinering FH Klasselærerne samler op over middag med klasserne. FH koordinerer. K, BB og ASL gennemfører undervisningsforløbet i samarbejde med EK og FH. FH sørger for koordinering og tilmelding til kursusdag. Gennemføres af klasselærerne. 8

Jobsnuser Jordbrugets Uddannelsescenter (forår 2017) Eleverne får et begyndende blik for, hvordan skolen leder mod videre uddannelse og arbejde KA, ASL, BB og K Aftaler med uddannelsesinstitutioner - FH. 6E Tiltag Mål Ansvarlig Undervisningsforløb om Kriminalitet og konsekvens (Oktober 2016) Eleverne opnår viden om, hvad den kriminelle lavalder, straffeattester m.m. er. EK gennemfører forløbet Undervisningsforløb om konstruktiv brug af sociale medier (efterårvinter 2016) Eleverne opnår kompetencer, der gør, at de bliver sunde brugere af sociale medier SRD gennemfører undervisningsforløbet i samarbejde med EK og FH. 7. Årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved At vi får handlet rettidigt bekymring ved bekymring Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en Ledelsen (gennemgår fraværslister) Samtale mellem generationer (hvis klasseteam vurderer det relevant) https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-ogunge/skole/ssp-aarhus/aarhuseksperimentet/smg.aspx Forløb i samarbejde med FU, der skal understøtte elevernes personlige og sociale ressourcer: Forløb (efterår-vinter) fokus på elever, der f.eks. er bange for at fremlægge m.m. indikator for mistrivsel At styrke elevernes trivsel og derigennem robusthed/resiliens Elevernes sociale og personlige egenskaber styrkes. CJ, TS, RE og DKR. Forløb kan bookes gennem EK/FH Afholdes af FU. Klasselærere laver aftaler med elever. Samarbejde omkring åben skole med bl.a. Dansehallerne (formøde 17.8 kl. 15 formøde i august) Eleverne fastholder lysten til at bevæge sig og bruge sin krop, hvilket styrker modstandsdygtigheden i forhold til kriminalitet. RE, CJ, TS og DKR Koordinering - FH 9

og Skovbakken Fodbold (uge 38-41) Forældremødet i starten af året deltager SSP-læreren (EK) i forhold til at lave alkoholaftaler i klasserne (obligatorisk forebyggende). Oplæg fra SIND om det at vokse op med en forældre med psykisk sygdom - d. 20.9 kl. 8-10 7a - d. 20.9 kl. 12.20-14.20 7b Forældrene får redskaber til at understøtte deres børn i udviklingen af en positiv i udviklingen af en positiv ungdomskultur At eleverne får viden om psykisk sygdom og det at vokse op sammen med en voksen med psykisk sygdom, hvilket giver øget forståelse for egen og andres situation EK holder oplæg og koordinerer processen. Klasselærerne sørger for sammenskrivning af forældrenes alkoholpolitik. Denne sendes med posten til forældre, der ikke er på intra. Fagdagsanvarlige lærere Oplæg ved Normstormerne (vinter 2016) Undervisningsforløb om Kriminalitet og konsekvens (marts 2017) At mindske mobning og mistrivsel knyttet til seksualitet og køn Eleverne opnår viden om, hvad den kriminelle lavalder, straffeattester m.m. er. RN og MJ på en fagdag - booking via aarhus@normstormerne.dk EK gennemfører forløbet 7E Tiltag Mål Ansvarlig Undervisningsforløb om Kriminalitet og konsekvens (Oktober 2016) Eleverne opnår viden om, hvad den kriminelle lavalder, straffeattester m.m. er. EK gennemfører forløbet Undervisningsforløb om konstruktiv brug af sociale medier (efterårvinter 2016) Eleverne opnår kompetencer, der gør, at de bliver sunde brugere af sociale medier HC gennemfører undervisningsforløbet i samarbejde med EK og FH. 8. Årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved At vi får handlet rettidigt bekymring ved bekymring 10

Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. Samtale mellem generationer (hvis klasseteam vurderer det relevant) https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-ogunge/skole/ssp-aarhus/aarhuseksperimentet/smg.aspx Besøg på og undervisning i samarbejde med ungdomsuddannelser jf. årsplan for Uddannelse og job Forløb i samarbejde med FU, der skal understøtte elevernes personlige og sociale ressourcer: - Forløb 1 (efterår-vinter) fokus på elever, der f.eks. er bange for at fremlægge m.m. - Forløb 2 (forår-sommer) fokus på elever, der er erklæret IUP At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en indikator for mistrivsel At styrke elevernes trivsel og derigennem robusthed/resiliens Eleverne får kendskab til ungdomsuddannelserne, hvilket kan øge deres retning for, hvad de vil senere og herigennem motivation for skolen Elevernes sociale og personlige egenskaber styrkes. Ledelsen (gennemgår fraværslister) AN, GH, AJ, HSC, JK og AF Forløb kan bookes gennem EK/FH AN (koordinator Uddannelse og job), FH, GH, AJ, HSC, JK og AF. Afholdes af FU. Klasselærere laver aftaler med elever. Valgfag Åbne døre med Mogens Jakobsen fra A45 Målgruppen er elever, hvis tilknytning til skole, arbejdsmarked m.m. er minimal. Der arbejdes med at styrke et positivt billede af uddannelse, skole samt tilknytning til arbejdsmarkedet Styrke elevernes motivation fagligt, socialt og personligt i forhold til skole, uddannelse og arbejde Afholdes af Mogens. Eleverne udvælges i samarbejde med klasselærerne og FH. 11

Forældremødet i starten af året revideres alkoholaftaler. Oplæg fra SIND om det at vokse op med en forældre med psykisk sygdom - d. 27.9 kl. 8-10 8a - d. 27.9 kl. 12.20-14 8b - d. 11.10 kl. 8-10 8c Samarbejde omkring åben skole med bl.a. Aarhus 1900 (september) Loven på nettet hvad er i orden? Love og regler om mobning og opførsel på nettet (oplæg 1-2 lektioner - september) Oplæg ved Normstormerne (vinter 2016) Forældrene får redskaber til at understøtte deres børn i udviklingen af en positiv ungdomskultur At eleverne får viden om psykisk sygdom og det at vokse op sammen med en voksen med psykisk sygdom, hvilket giver øget forståelse for egen og andres situation Eleverne fastholder lysten til at bevæge sig og bruge sin krop, hvilket styrker modstandsdygtigheden i forhold til kriminalitet. At eleverne får en forståelse for, hvilke lover, der gælder i forhold til nettet At mindske mobning og mistrivsel knyttet til seksualitet og køn Klasselærerne giver forældrene mulighed for at samtale om emnet samt sørger for sammenskrivning af forældrenes alkoholpolitik. Denne sendes med posten til forældre, der ikke er på intra. Fagdagsanvarlige lærere CZ, CS og AN Koordinering - FH EK holder oplægget CSA, KIMT og AVJ på en fagdag - booking via aarhus@normstormerne.dk 8EF Tiltag Mål Ansvarlig Undervisningsforløb om Kriminalitet og konsekvens (Oktober 2016) Eleverne opnår viden om, hvad den kriminelle lavalder, straffeattester m.m. er. EK gennemfører forløbet Undervisningsforløb om konstruktiv brug af sociale medier (efterårvinter 2016) Eleverne opnår kompetencer, der gør, at de bliver sunde brugere af sociale medier FP og SRD gennemfører undervisningsforløbet i samarbejde med EK og FH. 12

9. Årgang Tiltag Mål Ansvarlig Konkrete tiltag ved At vi får handlet rettidigt bekymring ved bekymring Fraværsprocedurerne følges jf. retningslinjerne fra MED. At vi er opmærksomme på og nedbringer fraværet, da det kan være en indikator for mistrivsel Forløb i samarbejde med FU, der skal understøtte elevernes personlige og sociale ressourcer: - Forløb 1 (efterår-vinter) fokus på elever, der f.eks. er bange for at fremlægge m.m. - Forløb 2 (forår-sommer) fokus på elever, der er erklæret IUP - Fagcamp (fra uge 43) for elever, der er IUP Elevernes sociale, faglige og personlige egenskaber og kompetencer styrkes. Ledelsen (gennemgår fraværslister) Afholdes af FU. Klasselærere laver aftaler med elever. 13

Valgfag Åbne døre med Mogens Jakobsen fra A45 Målgruppen er elever, hvis tilknytning til skole, arbejdsmarked m.m. er minimal. Der arbejdes med at styrke et positivt billede af uddannelse, skole samt tilknytning til arbejdsmarkedet Forældremødet i starten af året revideres alkoholaftaler samt sidste skoledag. Loven på nettet hvad er i orden? Love og regler om mobning og opførsel på nettet (oplæg 1-2 lektioner - september) Styrke elevernes motivation fagligt, socialt og personligt i forhold til skole, uddannelse og arbejde Forældrene får redskaber til at understøtte deres børn i udviklingen af en positiv ungdomskultur At eleverne får en forståelse for, hvilke lover, der gælder i forhold til nettet Afholdes af Mogens. Eleverne udvælges i samarbejde med klasselærerne og FH. Klasselærerne giver forældrene mulighed for at samtale om emnet samt sørger for sammenskrivning af forældrenes alkoholpolitik. Denne sendes med posten til forældre, der ikke er på intra. EK holder oplægget 8P9K Antiradikalisering workshop d. 15.11 Samarbejde omkring åben skole med bl.a. Aarhus 1900 (september) Understøtte eleverne i en ikke-radikaliserende tilgang Eleverne fastholder lysten til at bevæge sig og bruge sin krop, hvilket styrker modstandsdygtigheden i forhold til kriminalitet. RN - fagdag CS og ASL Koordinering - FH Tiltag Mål Ansvarlig Undervisningsforløb om Kriminalitet og konsekvens (Oktober 2016) Eleverne opnår viden om, hvad den kriminelle lavalder, straffeattester m.m. er. EK gennemfører forløbet 14

Skolens tiltag i forhold til risikoadfærd er afstemt i forhold til den konkrete situation, men følgende er overordnet skitseret i nedenstående skema. Der henvises derudover til vedhæftede 10 tommelfingerregler fra Århus Kommune, hvorved gældende lovgivning overholdes. Skolens pædagogisk personale må aldrig stå alene med en udsat ung, så der skal gøres brug af team, ressourcepersoner og ledelse. Forebyggende for klasserne klassetrin deltager i fælles arrangementer, der i skoleåret 2016-17 vil være DHL-stafetten (d. 17.8) og Skolens Sommerfest (d. 1.6), der skal opbygge sammenholdet på tværs af skolen. 1-4. klasse SSP holder oplæg i klasserne om mobiler og sociale medier. 5-6. klasse SSP deltager i forældremøderne med oplæg omkring, hvordan forældrene kan understøtte en positiv brug af sociale medier hos de unge. 7.klasse SSP deltager i forældremødet først på året, hvor der er et oplæg, hvorefter der udarbejdes alkoholpolitikker og medier i de enkelte klasser. 8. klasse Alkoholpolitikken revideres til forældremøderne. På forældremøderne afsætter klasselærerne tid til at forældrene kan arbejde med diskussionskort omkring forskellige dilemmaer. Til dette arbejde gøres der brug af et materiale som SSP har. 9. klasse Alkoholpolitikken revideres til forældremødet. Rusmidler er en del af pensum i biologi i 9. klasse SSPkonsulenten kan eventuelt bidrage med oplæg til dette. Læreren og SSP koordinerer dette efter behov. I tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, da klasserne udviser tegn på risikoadfærd, kan gademedarbejdere og SSP indgå i forløb i den enkelte klasse. Dette kan f.eks. være i forbindelse med hash eller i forbindelse med en snak om det sunde valg. På klassen forsøger lærerne ved lejlighed at italesætte det sunde valg samt de mulige tilbud omkring rusmidler som eleverne vil komme ud for. Dette sker for at fremme elevernes refleksion omkring dette, inden de står i den konkrete situation. Det tilstræbes, at forældrene som de primære personer er aktivt involveret på alle årgange. Følgende af kommunens tilbud kan have relevans (kontakt gennem pædagogisk leder): - Flyvende AKT-korps - Mobilt team mod mobning - Fraværsteamet 15

Den enkelte elev eller mindre gruppe udviser tegn på risikoadfærd Relationen til lærerne og skolen er central. Den enkelte lærer er forpligtet til at være opmærksom herpå og tage samtaler med den enkelte elev. Det tilstræbes, at forældrene involveres, men dette bunder i en konkret vurdering i situationen. Den enkelte lærer kan med stor fordel sparre omkring situationen med team, ledelsen, AKT, SSP og lignende. I tilfælde, hvor omfanget af elever er massivt tages kontakt til AKT/SSP-læreren, der i samråd med lærere og ledelse beslutter videre tiltag. Der udarbejdes en intern (skole-) handleplan denne kan inkludere brug af f.eks. rollemodeller gennem makkerlæsning og søjledelt undervisning. Der er også mulighed for, at gademedarbejderne deltager i forløb i med mindre grupper. Den enkelte elev er mistænkt for forbrug af rusmidler herunder alkohol og cigaretter på et meget tidligt tidspunkt Den enkelte lærer er forpligtet til at tage kontakt til SSP-læreren. I samråd hermed besluttes, hvilke tiltag, der kan iværksættes. Tiltagene vil ikke udelukkende være fokuseret på det mulige misbrug, men derimod på at minimere antallet af tegn på risikoadfærd. Det tilstræbes, at forældrene involveres, men dette bunder i en konkret vurdering i situationen. I hvert tilfælde indhentes mulige informationer fra Klubben omkring den enkelte elev. Blandt mulige tiltag er: - Sparring på specialcentermøde med deltagelse af PPR og skolens ressourcecenter - Lærersamtaler med eleven, hvor læreren udtrykker sin bekymring omkring rusmidler. Der kan hentes inspiration til forskellige samtaleteknikker i materialer hos SSP-kontaktpersonen. - Samtaler med SSP-kontaktpersonen/ledelsen. - Samtaler med gademedarbejdere - Hjælp til at finde fritidsjob. - Praktik/erhvervsguiderne (mentorer) - Underretning og netværksmøde - Tilkobning af kontaktpersonen/akt på skolen - Kriminalitetsforebyggende samtale med SSP-kontaktperson, pædagogisk leder eller politiet. - Samarbejde med Klubben omkring fælles tiltag. - Bekymringsbrev til forældre, hvor politiet også kan indgå. - Deltagelse i samtalegruppe angående psykisk sygdom - Deltage i skoleforløb omkring robusthed for 8-9. klasse (forår-sommer 2017) - Tilknytning af foreningsmentor, der skal styrke den unge i forhold til at komme i gang med idræt - Mentor i regi af boligforeningen (Reginehøj) 16

- Udarbejdelse af handleplan i samarbejde med familien. Eleven er taget for forbrug af rusmidler eller vold Skolens ledelse indkalder til et møde med elev og forældre. Der skrives underretning. Der udarbejdes en handleplan i samråd med eleven. SSP og efter behov lærerne deltager i dette møde. Skolens forebyggelsespolitik er til revision ved hvert skoleårs slutning. 17