Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Reumatologisk Afdeling U er fysisk placeret på, Nørrebrogade. Reumatologi er et internt medicinsk grenspeciale, som varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje, rehabilitering, uddannelse og forskning indenfor bevægeapparatets medicinske sygdomme. Reumatologisk Afdeling har et sengeafsnit med 10 senge fordelt på 4 stuer. Afdelingen har desuden et dagafsnit inklusive 4 hotelsenge, reumatologisk ambulatorium, akut ryg-ambulatorium, sygeplejekonsultation og flere mindre specialambulatorier. Afdelingen modtager patienter fra Jylland og Fyn. Afdelingen ledes af oversygeplejerske Ketty Bager og overlæge Bjarne S. Thomsen. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Jeannette Thierry Andersen. Afdelingssygeplejerske for både sengeafsnit og ambulatorium er Maren Monsrud. I såvel sengeafsnit, ambulatorium som dagafsnit arbejdes med kontaktsygepleje. Samarbejdsrelationer Afdelingen har samarbejde med ergo- og fysioterapiafdelingen samt med socialrådgiver. Der samarbejdes med andre sygehusafdelinger samt primær sundhedstjeneste. Patient/borger kategorier Afdelingen modtager patienter med kroniske inflammatoriske reumatologiske sygdomme (bindevæv, led, muskler, kar, indre organer og nervesystem). Disse sygdomme er udløst af ukendt årsag eller udløst af autoimmune processer, infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske processer og arvelige faktorer. Afdelingen modtager patienter med degenerative led- og muskellidelser. Det kan være rygsygdomme, akutte og kroniske belastningssygdomme og smertetilstande i bevægeapparatets, knogler, led, muskler, sener, seneskeder og slimsække. Det kan være skader udløst ved arbejde, motion og idræt. Afdelingen modtager patienter med metaboliske knoglesygdomme herunder osteoporose og funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet. Patienterne er fra 15 år og op efter. Centrale kliniske problemstillinger Patienterne indlægges til udredning for en reumatologisk sygdom, stillingstagen til evt. medicinsk behandling eller på grund af opblussen i en reumatologisk sygdom. For mange af patienterne handler det om, at leve et godt liv med en kronisk reumatologisk sygdom. De hyppigst forekommende kliniske problemstillinger er knyttet til: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7
akutte og kroniske smerter stivhed træthed bevægelsesindskrænkning lavt kostindtag observation af sygdomsaktivitet, herunder organpåvirkning reaktioner på sygdom og behandling mestring af livet med en kronisk sygdom gennemgang af en udredningsfase Der kan forekomme kliniske problemstillinger inden for alle Virginia Hendersons 14 behovsområder. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I sengeafsnittet er ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, serviceassistenter og en kliniske vejleder. Afdelingen har samarbejde med fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver. Afdeling U har overlæger, afdelingslæge, 1. reservelæger, reservelæger og lægesekretærer. Til afdelingen er tilknyttet en forskningsafdeling og deres aktiviteter er nærmere beskrevet på afdelingens hjemmeside på www.aarhussygehus.dk Vi har følgende ressource og nøglepersoner i afdelingen: Afdelingssygeplejerske Maren Monsrud har sygeplejefaglig diplomuddannelse med speciale i uddannelse og undervisning, en diplomuddannelse i ledelse og hun er dokumentationsansvarlig. Klinisk sygeplejespecialist Annette de Thurah er Master of Public Health og Ph.d. Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Jeannette Thierry Andersen er Master i Klinisk Sygepleje, har Pædagogisk diplomuddannelse, er kvalitetskoordinator og er EPJ-ansvarlig. Klinisk vejleder, sygeplejerske Trine Dam har klinisk vejlederkursus og modul i diplomuddannelse i reumatologisk sygepleje. Vejleder, sygeplejerske Annette Eriksen har klinisk vejlederkursus og i gang med fuld diplomuddannelse. Praktikvejleder, social og sundhedsassistent. Anette Sørensen Specialeansvarlig sygeplejerske Lone Thomasen har sygeplejefaglig diplomuddannelse Hygiejneansvarlig sygeplejerske Janne Granild Sygehjælper Vibeke Schytz og social og sundhedsassistent Marianne Lienhøft er forflytningsvejledere Afdelingen er uddannelsessted for sygeplejestuderende på Modul 1, 4, 11, 12, social- og sundhedsassistentelever, serviceassistentelever, sekretærelever og lægestuderende. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener I sengeafsnittet modtages både elektive- og akutte patienter. Patienterne indlægges typisk til udredning for reumatologisk sygdom eller på grund af forværring i en allerede konstateret reumatologisk sygdom. Mange patienter gennemgår flere forskellige undersøgelser, eksempelvis røntgen, scintigrafier, skopier og biopsier. Afdelingen har patienter som er indlagt til cytostatika- og ilioprostbehandling. Indlæggelsestiden varierer fra 1 dag til flere uger. I vores ambulatorier og dagafsnit følges patienter med kroniske reumatologiske sygdomme, akutte problemstillinger i forbindelse med sygdom, patienter i biologiske behandlinger og patienter til udredning for reumatologisk sygdom. Flere patienter udskrives til ambulant kontrol og til primær sektor. Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen er karakteriseret ved mange undervisnings- og vejledningsopgaver i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering, lindrende sygepleje, sygdomserkendelse, medicinske behandlinger og undersøgelsesprogrammer. Desuden dispenseres og administreres en del medicin. Administrationsformen er primært oral og intravenøst. En mindre del administreres subkutant og intramuskulært. Ved administration af intravenøst medicin anlægger sygeplejersker venflon. Typiske sygeplejeopgaver knyttet til fysiologiske behov Kropspleje; Brusebad og hudpleje. Mobilisering; Gangbesværede, kørestolsbrugere og sengeliggende. Støtte til brug af hjælpemidler. Kredsløbet; Måling af blodtryk og puls, observationer af kredsløbsforstyrrelser; forebyggelse og pleje af ødemer (støttestrømper, anlæggelse af combrilanbind o.a.). Temperatur; Måling af rektaltemperatur. Respirationsbesvær; SAT-måling, respirationsfrekvens, sterilt forsendelse af ekspektorat. Smertelindring; Akutte smerter og kroniske smerter. Sårpleje; Flere typer sår. Typisk vasculitsår. Ernæring; Screening, vejning, nøde småtspisende, væskeregistrering, evt. ernæring via sonde. Udskillelse; Observation af urin og fæces, forebyggelse af cystit og obstipation, forsendelse af diverse urinprøver og fæcesprøver. Søvn; Fremme en god nattesøvn. Typiske sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle aspekter Støttende sygepleje i forhold patienter der grundet sygdom ikke længere kan indgå i vanlige sociale sammenhænge så som arbejde, fritidsbeskæftigelse og familiemæssige relationer. Støtte i forhold til krisereaktion på uvished om diagnose og ved fastsættelse af kronisk diagnose. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7
Typiske sygeplejeopgaver knyttet til det patientologiske aspekt og mestring Støttende sygepleje med inddragelse af patientens livsverden, herunder inddragelse af pårørende. Støtte til mestring. Typiske sygeplejeopgaver knyttet til uddelegerede opgaver Mundtlig og skriftlig information og vejledning om medicinske behandlinger og undersøgelser. Dispensere og administrere medicin. Assistere til undersøgelser som foretages i afdelingen eksempelvis ledeinjektion, muskelbiopsi, knoglemarvsbiopsi og lumbalpunktur. Komplekse patientsituationer Patienter med multiorganpåvirkning, herunder eksempelvis anlæggelse og pleje af blærekateter, anlæggelse og pleje af ventrikelsonde, pleje af trakestomi, pleje af venflon og CVK og iv-medicinering. I denne forbindelse kan anvende diverse retningslinjer og procedurer. Sygepleje til patienter med kognitive svigt på grund af cerebral påvirkning. Typiske sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb Dokumentation i sygeplejejournal, herunder arbejde med individuelle plejeplaner og standardplejeplaner, tjeklister, opdaterede sygeplejestatus og epikriser. Deltagende i og sætte kliniske problemstillinger til drøftelse på de daglige tværfaglige konferencer og plejekonferencer. Typiske sygeplejeopgaver knyttet til organisering og ledelse Koordinering af sygeplejen ved egne patienter med inddragelse af de plejepersoner som indgår i samarbejdet. Stuegang ved egne patientforløb og tage sig af de afledte plejeopgaver og administrative opgaver eksempelvis iværksætte ordinationer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Revidering af standardprogram for patienter med reumatoid arthrit, som for sygeplejedelen er indbefattet af kliniske retningslinjer for information vedrørende medikamentel behandling, smerter og træthed. Udvikling af standardplejeplaner. Implementering af retningslinjer, politikker og instrukser i forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel. I sygeplejekonsultationen monitoreres den sygeplejefaglige kvalitet. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Vi anvender observationsskemaer, ernæringsscreeningskemaer og VAS-score til vurdering af smerter og træthed. Vi har standardplejeplaner i forhold til ernæring, smerter, træthed, aktivitet og obstipation. Vi har kliniske retningslinjer i forhold til obstipation, intramuskulære injektioner, smerter og træthed. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7
Hver morgen afholdes en tværfaglig konference og hver eftermiddag afholdes en sygeplejefaglig konference, hvor sygeplejefaglige problemstillinger drøftes. Der afvikles flere gange årligt audit på dokumentationen i både lægejournaler og sygeplejejournaler. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Oversygeplejersken er overordnet ansvarlig for, at sikre at de nødvendige forudsætninger er til stede for at kravene til den kliniske uddannelse kan honoreres. Uddannelsesansvarlige koordinerer, justerer, tilrettelægger og udvikler de kliniske uddannelsesforløb i afdelingen. Ligeledes sikrer hun, at det faglige og pædagogiske niveau styrkes med henblik på at skabe et godt uddannelses-, lærings- og studiemiljø. Den kliniske vejleder tilrettelægger og sikre gennemførelsen af den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende i udarbejdelse og opfølgning af den individuelle kliniske studieplan. Den kliniske vejleder underviser og vejleder den studerende. Ad-hoc vejledere er afdelingens sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Ad-hoc vejlederen udfører enkeltstående vejledningsopgaver. I løbet af den første uge vil der være en planlægningssamtale med deltagelse af den studerende, den uddannelsesansvarlige og den kliniske vejleder. Den studerende påbegynder her den individuelle kliniske studieplan, som under hele det kliniske forløb forventes ajourført under vejledning af den uddannelsesansvarlige/kliniske vejleder. Den studerende vil blive introduceret til Model for kliniske færdigheder i den første uge, da modellen vil blive anvendt i vejledningssituationer sammen med den kliniske vejleder. Den studerende skal undervejs i den kliniske undervisning anvende studiemetoderne patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb og seminar. Der skal udarbejdes minimum et af hvert. Mødetiden vil være fra kl. 7-14.30 i alt fire dage om ugen. Den studerende er selv med til at planlægge den ugentlige studiedag. Den daglige vejledning er beskrevet under afsnittet Vejlednings- og evalueringstilbud. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi arbejder målrettet mod et godt læringsmiljø i afdelingen. Med det mener vi: at den studerende oplever faglig og personlig vækst at den studerende har mulighed for at arbejde med og fordybe sig i studierelevante opgaver at den studerende føler sig velkommen og godt tilpas i afdelingen. Det sikrer vi ved, at den studerende introduceres grundigt til afdelingen og de kliniske opgaver at den studerende får kvalificeret sygeplejefaglig vejledning Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7
Der vil være mulighed for et kortere studiebesøg i afdelingens ambulatorier eller i sygeplejekonsultation. Der vil være mulighed for at følge tværfaglige samarbejdspartner knyttet til ens patientforløb eksempelvis læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og fagprofessionelle fra andre undersøgelsesafdelinger. Den studerende og den kliniske vejleder vurderer løbende den studerendes behov for vejledning og passende udfordringer med henblik på, at den studerendes selvstændighed øges. Den første periode har den studerende et patientforløb og i takt med at selvstændigheden øges knyttes den studerende til flere patientforløb, således at den studerende ved slutningen af modulet overskuer 2-3 patientforløb. Det forventes, at den studerende undervejs i den kliniske undervisning selvstændigt fremlægger sygeplejeproblemstillinger hos egne patienter til afdelingens tværfaglige og monofaglige konferencer. Det forventes, at den studerende udviser motivation for klinisk undervisning og udviser initiativ i forhold til relevante læringstiltag. Vejlednings- og evalueringstilbud Den daglige vejledning varetages af den kliniske vejleder eller af en ad hoc-vejleder. Dagligt planlægges i samarbejde med den studerende de kliniske studier ud fra patientforløb og ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Vejledningen kan udmønte sig i: instruktion i en konkret sygeplejeopgave før, under- og eftervejledning eksempelvis i forhold til et patientforløb, som den studerende arbejder med eller i forhold til en konkret sygeplejeopgave, den studerende skal udføre samtale/refleksionssamtale om kliniske sygeplejeproblemstillinger anvendelse af procedurer og informationer om afdelingens specielle sygepleje og behandling Der vil være aftalte vejledningsdage 1-2 dage pr. uge, hvor den kliniske vejleder følger den studerende i en plejesituation. Der vil være efterfølgende refleksion, feedback og evaluering. I samme forbindelse vil der være ugentlig evaluering af forløbet, således at den studerende kan ajourføre sin individuelle kliniske studieplan. Der afsættes tid til gennemgang af de skriftlige øvelsesopgaver, hvor den kliniske vejleder stiller reflekterende spørgsmål og giver feedback på det skriftlige materiale. Dette vil foregå individuelt. Der vil være introduktion og vejledning til seminaropgave samt afholdes heraf. Seminaret afholdes sammen med -studerende fra Lungemedicinsk Afdeling B. I slutningen af modulet afholdes en afslutningssamtale, der omhandler det opnåede kompetenceniveau samt evaluering af læringstilbuddene og vejledning i afdelingen. Derudover introduceres den studerende til den interne kliniske prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Trine Dam har klinisk vejlederkursus, modul i diplomuddannelse i reumatologisk sygepleje og mangeårig erfaring som sygeplejerske. Uddannelsesansvarlig Jeannette Andersen forestår den kliniske interne prøve. Har klinisk vejlederkursus, diplom i pædagogik, Master i Klinisk Sygepleje og her flere års erfaring som sygeplejerske i reumatologi. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: være forberedt skriftligt til planlægnings-, evaluerings- og afslutningssamtaler ansvar for at udarbejde og følge op på klinisk individuel klinisk studieplan arbejde med Studiebogen udarbejde minimum 1 af følgende skriftlige øvelser: patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. gennemføre eget samt deltage i medstuderendes seminar dokumentere den selvvalgte litteratur og fremvise dette for den kliniske vejleder deltage i sygeplejeopgaver knyttet til afdelingens kliniske studieplan Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7