Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole



Relaterede dokumenter
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Efterskolen Solgården

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

EMMERSKE EFTERSKOLE.

Formål for faget engelsk

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Formål for børnehaveklassen

Evaluering af skoleåret SE som skole. Status Hvor står vi?

EMMERSKE EFTERSKOLE.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Læseplan for børnehaveklasserne

10 erenringkøbing-skjern

10. klasse FJORDSKOLEN

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

1 10. klasse på Haderslev Realskole

Kreativitet og design.

Håndværk, kunst og design

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

10. klasse FJORDSKOLEN

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.:

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

10. klasse er din vej fra folkeskolen til den rigtige ungdomsuddannelse for dig!

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

FleXklassen - indhold

Den danske Designog Håndværksefterskole

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Læreplan Identitet og medborgerskab

Handleplaner for 2. årgang.

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læseplaner for grundforløbet:

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

Indhold. Quick info. Altid online og opdateret Hvorfor valgte du Efterskolen Solgården? Mange højdepunkter Mange valgmuligheder

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole. - en skole med budskab!

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Barnets alsidige personlige udvikling

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

- en vifte af muligheder

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

International dimension. Sct. Hans Skole

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Læreplan for Privatskolens vuggestue

SCIENCE INTERNATIONAL

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Fagbeskrivelse for Krea

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skrivelse til skolens elever i klasse og deres forældre 3. Billedkunst 4. Drama 5. Hjemkundskab 6.

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole. - en skole med budskab!

Transkript:

Indholdsplan for Frøstruphave Efterskole 2013-2014

VÆRDIGRUNDLAG... 4 SKOLENS FORMÅL... 4 SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG... 4 SKOLENS PÆDAGOGISKE VÆRDIER... 4 SKOLENS SELVEVALUERING... 5 ELEVINDTAG... 5 DEN PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLEARBEJDET.... 6 GENERELT... 6 FAMILIEGRUPPE OG FAMILIELÆREREN... 6 ARBEJDSOPGAVER... 6 Køkken... 6 Rengøring... 7 Arrangementer... 7 FÆLLESSAMVÆR... 7 Måltider... 7 Andagter... 8 Fællestimer... 8 Det generelle samvær... 8 VAGTER... 8 Almindelige aftenvagter... 8 UNDERVISNINGEN... 8 9. KLASSE... 8 Dansk... 9 Matematik... 9 Fysik/kemi... 10 Biologi... 10 Geografi... 10 Engelsk... 10 Tysk... 11 Kristendom... 11 Samfundsfag... 12 Historie... 12 FREM10... 13 Fag på tværs... 13 Kompetencetimer... 13 Studiegrupper... 14 Projekt i Frem10... 14 GRØN GREN... 14 Beskrivelse af klassen:... 14 Formål:... 15 Indhold:... 15 VALGFAG... 16 Dybdefag... 16 Periodefag... 19 MUSIKSKOLE... 20 SPECIALUNDERVISNING... 21 HENSYNET TIL DEN ENKELTE ELEV... 21 SPECIALUNDERVISNINGEN ER TREBENET... 21 UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG:... 21 SKOLEVEJLEDNING... 22 Vejledning... 22 Praktik... 22 Brobygning... 22 2

Info om ungdomsuddannelser... 22 PROJEKTER OG ANDEN UNDERVISNING... 23 FRØFESTIVAL... 23 ADVENTSMARKED... 23 MUSICAL... 23 Formål:... 24 UDENLANDSTUR... 25 MINISAMFUND... 25 SELVVALGT OPGAVE... 26 PROJEKTOPGAVE... 26 GODKENDT AF SKOLENS BESTYRELSE PÅ BESTYRELSESMØDE... 26 LISTE OVER BILAG... 27 3

Værdigrundlag Skolens formål Frøstruphave Efterskoles formål er, indenfor rammerne af de gældende regler for frie kostskoler, at drive efterskole. Vi driver skole på Den evangelisk-lutherske Folkekirkes grund og i tæt samarbejde med skolens bagland. Der henvises i øvrigt til Vedtægter for Frøstruphave Efterskole. Skolen drives i tilknytning til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark og KFUM & KFUK i Danmark. Skolens værdigrundlag Frøstruphave Efterskoles grundlag er Bibelens budskab om Jesus Kristus og Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. Vi vil, at de unge skal modnes, selvstændiggøres og dygtiggøres: på det mellemmenneskelige område vil vi - møde eleverne med respekt, omsorg og konsekvens - hjælpe eleverne til at få et sundt selvværd og en realistisk selverkendelse - give eleverne ansvar og forvente, at de lever op til det på det undervisningsmæssige område vil vi - tilstræbe et højt fagligt niveau såvel bogligt som praktisk og kreativt - udvikle elevernes ansvarlighed for egen læring bl.a. gennem projektorienteret undervisning - forvente at eleverne yder en indsats, som svarer til deres evner - vække elevernes nysgerrighed og videbegærlighed - tilstræbe at eleverne udvikler handlekompetence (selvstændighed og stillingtagen) - udvikle elevernes evne til refleksion og selvevaluering - danne eleverne til det samfund, vi lever i, dvs. identitetsarbejde for den enkelte på det sociale område vil vi - udvikle elevernes ansvarlighed for, at fællesskabet fungerer - tilstræbe at etablere et fællesskab, hvor der hersker gensidig respekt for andres holdninger, og hvor forskellighederne bliver en styrke - tilstræbe at eleverne anerkender, at skolens regler er til gavn for fællesskabet, og at alles deltagelse i praktiske gøremål er en nødvendighed på det åndelige område vil vi - udvikle gode rammer for et kristent fællesskab - opmuntre vore elever til positiv personlig stillingtagen for det kristne evangelium - udvise respekt for andres frihed til at tro og tænke anderledes Skolens pædagogiske værdier I mødet mellem eleverne og skolens medarbejdere vil vi arbejde på - at hver enkelt elev skal føle sig elsket og respekteret 4

- at hver enkelt elev skal føle sig værdifuld - at hver enkelt elev skal føle sig tryg - at eleverne skal opleve, at frihed og ansvar er to sider af samme sag Skolens selvevaluering Skolen foretager en årlig evaluering af dens virksomhed efter gældende regler. I dette skoleår vil evalueringen fokusere på elevernes fysiske udvikling. Elevindtag Eleverne bliver optaget på Frøstruphave Efterskole i den rækkefølge, de er tilmeldt. 5

Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet. Generelt Frøstruphave Efterskole drives på mange måder som et hjem, hvor hver enkelt har sine opgaver, der skal løses. Alle eleverne hjælper til i køkkenet, i rengøringen, med reparationer og mange andre praktiske gøremål i hverdagen. Det er vort mål, at eleven skal opleve, at hvis jeg svigter min opgave, så fungerer helheden ikke. På den måde håber vi at kunne opdrage eleverne til ansvarlighed både her på skolen, men også videre i deres liv og i samfundet. Frøstruphave Efterskole er en almindelig efterskole, der underviser efter gældende regler og fører eleverne op til Folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse. Skolens tilbud til 10. klasses elever Frem10 sigter på at udruste eleverne til deres videre færd, hvadenten det er gymnasielle uddannelser eller erhvervsuddannelserne. Vi tilstræber at give eleverne en god start på deres videre uddannelse og vil bære med i arbejdet på, at 95% af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Det betyder, at vi vægter et fagligt højt niveau i undervisningen på begge klassetrin. Samtidig er Frøstruphave Efterskole et sted, hvor vi ønsker at tilgodese hele mennesket, forstået på den måde, at de kreative og praktiske fag vægtes lige så højt som de boglige fag. Vi lægger også i disse fag stor vægt på faglighed og højt niveau samtidig med, at vi ønsker, at eleverne får lov at udvikle deres individuelle evner på forskellige områder. Vi ønsker frem for alt at give eleverne mulighed for at udvikle sig positivt, både menneskeligt, åndeligt og fagligt, så de modnes og forberedes til livet i dagens Danmark. Familiegruppe og familielæreren - Eleverne bor i lejligheder med plads til 6-10 personer fortrinsvist 2 på hvert værelse. - Hver af disse små grupper kaldes en familie og har en medarbejder tilknyttet. På den måde tilstræbes det, at eleverne føler ansvar og omsorg for hinanden, som i en familie. - Familiegruppen er kernen i Frøstruphave Efterskoles opbygning. - Mange opgaver og praktiske gøremål løses i familierne. - Hver familiegruppe har en dagligstue med tekøkken samt toilet og baderum. - Når familien og familielæreren mødes hver uge til møde, drøftes mange ting. Her har eleverne mulighed for at komme til orde og give udtryk for deres meninger og holdninger, som familielæreren derefter kan viderebringe til skolens medarbejderråd. Med andre ord eleverne oplæres i den demokratiske proces, der er et vigtigt led i deres opdragelse til at blive ansvarlige borgere i et demokratisk samfund. Arbejdsopgaver Køkken Eleverne er på skift medhjælpere i køkkenet, hvor de deltager i den daglige madlavning og det øvrige køkkenarbejde. Gennem arbejdet i køkkenet ønsker vi, at de skal lære: hvordan man laver mad, f.eks. læse opskrifter, deltage i tilberedning m.v. indsigt i madens sammensætning og betydning for sundheden 6

ansvar for fællesskabet at hvis ikke opgaverne bliver løst, går det ud over alle forståelse for hygiejnens betydning for sundheden respekt for maden Køkkenlederen har i samarbejde med det øvrige køkkenpersonale ansvar for at undervise og vejlede eleverne i køkkenet. Det sker ved at undervise dem i: praktisk madlavning, tilrettelægning af arbejdsgangen, herunder arbejdsstillinger, tidsplanlægning m.m. hygiejne i et køkken (personlig + de ting man bruger/omgives af) sikkerhed fordeling af opgaver og ansvar (aftensmad, kaffe, morgenmad m.m.) æstetisk anretning af den tilberedte mad servere lækker sund mad Rengøring Eleverne deltager dagligt i rengøring af skolen. Målet for arbejdet med rengøring er, at de skal lære: håndværksmæssigt hvordan man gør rent. at få forståelse for fælles ansvar for de praktiske opgaver på en skole/et hjem (ikke institution) at lære at planlægge og tilrettelægge et stykke praktisk arbejde fremme fællesskabet, bl.a. gennem en forståelse for fællesskabets afhængighed af den enkeltes indsats opleve glæden efter veludført arbejde at have ansvar for en ren natur/ tage miljøhensyn at få en forståelse for miljøets betydning for trivslen Læreren for de enkelte familiegrupper har ansvar for at undervise og instruere eleverne i ovenstående mål for rengøringen. Det sker ved at undervise dem i: korrekt brug af rengøringsmidler, hjælpemidler, arbejdsgange og arbejdsstillinger planlægning og fordeling af daglig og ugentlig rengøring Ingen er færdig før alle er færdige korrekt sortering af affald at få en forståelse for hygiejnens betydning for sundheden. Arrangementer Eleverne medvirker i løbet af året ved forskellige arrangementer og fester, hvor det er vores ønske, at så meget ansvar som muligt lægges over til eleverne, så de her igennem føler et medejerskab og lærer noget om praktisk planlægning. Fællessamvær Måltider Eleverne spiser alle måltider sammen, og to daglige hovedmåltider indtages med fælles start. 7

Vi ønsker, at eleverne skal opleve fællesskab omkring måltiderne, ligesom vi tilstræber at de lærer almindelig god opførsel i forbindelse med mad og måltider. Ved måltiderne gives beskeder både til og fra eleverne. Andagter Ud fra skolens formål og værdigrundlag ønsker vi, at eleverne skal møde evangeliet om Jesus Kristus igennem sang, bibellæsning og bøn. Fællestimer To gange om ugen mødes eleverne til fællestime sammen med skolens forstander. Her sættes fokus på. - ugen der gik, og ugen der kommer - de mellemmenneskelige relationer på skolen - elevernes sociale kompetencer - den danske sangskat - aktuelle begivenheder I disse timer er der mulighed for at få foredragsholdere udefra til at belyse et emne. Det generelle samvær - Vi ønsker at tilskynde eleverne til at tage ansvar for at arrangere fester, sportskampe og samværssituationer i øvrigt til gavn for fællesskabet. - Igennem disse ting ønsker vi at fremme elevernes modenhed. Vagter Almindelige aftenvagter Hovedvagten går normalt fra 17.00 til 8.00 næste dag, mens bivagten normalt er fra 17.00 til 23.00 Hovedvagten og bivagtens opgaver: Tjekke elevernes rengøring (17.00-17.30) og oprydning & opvask i køkkenet. Sørge for at måltiderne forløber ordentligt. Hjælpe eleverne med lektier i lektielæsningen. Tage initiativ til aktiviteter for eleverne. Støtte elevernes egne initiativer til fælles aktiviteter/arrangementer. Være sammen med eleverne. Være opmærksom på den enkelte elevs særlige behov. Afholde den obligatoriske aftenandagt (bivagten). Gå en godnatrunde. Tjekke elevernes rengøring på værelserne (7.40-7.55) Undervisningen 9. klasse Undervisningen tilrettelægges med henblik på elevernes mulighed for at aflægge folkeskolens prøver efter 9. klasse. 8

Som udgangspunkt forventes det, at alle elever går op til prøver i alle de boglige fag, som de følger, men der kan tages hensyn til den enkeltes elevs behov ved f.eks. prøveaflæggelse på særlige vilkår eller prøvefritagelse efter gældende regler. Dansk Undervisningens formål: Formålet med undervisningen på Frøstruphave Efterskole er i overensstemmelse med skolens overordnede formål og holdning: - At eleverne opnår færdighed i at bruge sproget både mundtligt og skriftligt og derved øger deres lyst til at kommunikere skriftligt og mundtligt samt via andre udtryksformer. - At eleverne får gode og indholdsrige oplevelser. - At eleverne får mulighed for at udvikle deres evner til at vurdere og tage stilling til forhold i vores virkelighed bl.a. gennem mødet med det udvidede tekstbegreb. - At eleverne får forståelse og respekt for andre mennesker og deres livsbetingelser. - At eleverne får mulighed for gennem behandling af litteraturen at opøve en indsigt, som sætter dem i stand til at vurdere litteraturs kvalitet og den holdning, som kommer til udtryk deri. - At give eleverne øgede muligheder for identitetsdannelse gennem arbejdet med faget dansk. Undervisningens indhold: Arbejdet i faget dansk består i: 1. dels at tilegne sig, hvad andre har udtrykt. Udgangspunktet kan være: - et bestemt emne inden for et undervisningsforløb - præsentation af forskellige typer litteratur roman, novelle, digt, artikler, eventyr, ungdomslitteratur mv. - forskellige litterære perioder f.eks. romantikken, 30 erne - andre udtryksformer film, video, billeder, IT mv. 2. dels at udtrykke sig selv. - mundtlig - samtale, diskussion, interview, foredrag mv. - skriftlig boganmeldelse, emnestil, digte, artikler, referat mv. - andre udtryksformer: drama, billeder, drejebog, film, video mv. 3. Træning i retstavning 4. Skrivning og grammatiske øvelser efter behov - procesorienteret skrivning Skolens undervisning står mål med folkeskolens undervisning. Desuden henvises der til den gældende læseplan for dansk for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Matematik Undervisningens formål og indhold: Vedr. undervisningens formål og indhold henvises der til den gældende læseplan for matematik for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. 9

Fysik/kemi Undervisningens formål og indhold: Vedr. undervisningens formål og indhold henvises der til den gældende læseplan for fysik/kemi for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Biologi Undervisningens formål og indhold: Vedr. undervisningens formål og indhold henvises der til den gældende læseplan for biologi for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Geografi Undervisningens formål og indhold: Vedr. undervisningens formål og indhold henvises der til den gældende læseplan for fysik/kemi for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Engelsk Formål Vi er sat ind i en sammenhæng med andre mennesker, også mennesker fra fremmede kulturer og med fremmed sprog. Formålet med engelskundervisningen er derfor, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt, hvilket er nødvendigt for at kunne begå sig i nutidens internationale informationssamfund. Undervisningen bør foregå i en atmosfære, der fremmer den enkelte elevs frimodighed og lyst til selvstændigt og vedvarende at videreudvikle sproget. Mennesket er en helhed, og målet for sprogundervisningen er derfor også at styrke den kreative udfoldelse og det spontane udtryk. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer motivationen til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Eleverne vil derigennem have mulighed for at lære at forstå mennesket som unikt og ligeværdigt med kulturelle og racemæssige forskelle. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Sprog er et socialt fænomen, som opstår i mødet mellem mennesker. Sprog formidler en kontakt og et indhold. Engelskundervisningen rummer derfor såvel en sproglig som en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et orienteringsaspekt og et holdningsdannende aspekt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel, og de skal derigennem forstå, at sproget er et redskab, som kan give dem 10

del i værdifulde kundskaber og oplevelser, deriblandt også mulighed for at udveksle tanker, holdninger og følelser med andre mennesker i verden. Udover disse overordnede mål for faget henvises til den gældende læseplan for engelsk i 3. og 4. forløb (8.-10. klasse), som den findes i Fælles Mål. Tysk Formål og fokus Vores globaliserede verden stiller nye krav til os alle sammen. For at kunne lære os selv bedre at kende og forstå os selv i en større europæisk sammenhæng, er det nødvendigt at lære vores nabolande, deres sprog og kultur at kende. Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. Fokus i vores tyskundervisning: De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed, når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende tysk som kommunikationsmiddel. anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig. anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog. forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. Kristendom Undervisningens indhold: 11

Følgende er en vejledning til undervisningens indhold på 9. klassetrin. Det skal derfor ikke opfattes som en fast ramme, men der skal være mulighed for læreres og elevers individuelle ideer om emner i kristendomsundervisningen. 9 kl. Bibelkundskab - GT sammenhæng med NT, profetiernes opfyldelse. Grundspørgsmål om hvad kristendom er, eks: frelse, fortabelse, nåde, synd belyses evt. ud fra lignelser. Livsfilosofi fokus på et eller flere emner ud fra forskellige religiøse og filosofiske tilgange, f.eks. lykke, meningen med livet, døden. Islam, og lidt om de andre store religioner. Kort rids af kirkehistorien, herunder Luther og revolutionen. Nyreligiøse bevægelser og sekter og indflydelsen på vores tid. Kristendommens betydning i Danmark og dens indflydelse på kulturen, herunder de kristne højtider. Etik i forbindelse med: organdonation, livets begyndelse og livets afslutning Samfundsfag Undervisningens formål: Formålet med undervisningen i samfundsfag er at give eleverne interesse for og lyst til at vide mere om samfundsforhold. Det er endvidere formålet at forberede eleverne til livet som samfundsborgere og få dem til at se deres dagligdag i et større perspektiv, for derved at fremme deres vilje til medleven, ansvarlighed og handling. Undervisningen skal dygtiggøre eleverne til at skaffe sig viden og til selvstændigt at analysere og vurdere de informationer og udsagn, de modtager, og derved afdække de enkelte leds indflydelse på hinanden og afhængighed af hinanden. Undervisningen skal synliggøre, hvordan jeg som individ hænger sammen med Danmark, EU/Europa og verden: Som en del af et samfund, der er formet og påvirket af historien. Undervisningen skal desuden udvide elevernes forståelse af egen kulturbaggrund og lære andre kulturer at kende. Undervisning i 9 klasse: - Politik: Magt, beslutningsprocesser og demokrati - Økonomi: Produktion, arbejde og forbrug - Sociale og kulturelle forhold: Socialisering, kultur og identitet Desuden henvises der til den gældende læseplan for samfundsfag for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Historie Undervisnings formål: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. 12

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Undervisnings emner i 9 klasse: Den kolde krig herunder: o Vietnamkrigen o Koreakrigen o Cubakrisen Afkoloniseringen af den tredje verden Globalisering og terror, herunder 11. september 2001. Menneskerettigheder og FN Kampen om råstoffer, bl.a. Energikrisen Økonomien i Vesten og i resten af verden, bl.a. Marshall-hjælpen Trekanthandlen Ligestilling og kvinders valgret Desuden henvises der til den gældende læseplan for historie for 9. klasse, som den findes i Fælles Mål. Frem10 Fag på tværs Fag på tværs er tværfaglig undervisning med udgangspunkt i dansk, matematik, engelsk, fysik, samfundsfag, kristendom m.fl. Skoleåret er delt ind i 7-8 forløb, som hver har et overordnet emne. Fagene går på tværs fordi de hver især får en vigtig rolle i at belyse og give forståelse for det overordnede emne. Undervisningen i disse forløb skal skabe sammenhæng og bredere forståelse, i og med at fagenes indhold har et fælles tværfagligt mål. Desuden skal undervisningen give udruste eleven til et projekt (beskrevet nedenfor), som hænger sammen med det overordnede emne. I fag på tværs gives der hver uge en ugeopgave udover (almindelige) lektier. Kompetencetimer En del af undervisningen er særligt målrettet elevens fremtidsplaner. Her foregår undervisningen på to forskellige spor et rettet mod erhvervsuddannelserne (Erhvervsspor) og et rettet mod de gymnasielle uddannelser (Studiespor). Studiespor På det studierettede spor skal de generelle fagkompetencer inden for de forskellige fag styrkes. Dette kan fx være intensiv grammatikundervisning eller opkvalificering i brugen af analysemodeller eller algoritmer. Desuden skal eleverne styrkes i brugen af forskellige studieteknikker, herunder bl.a. notatteknik. Tysk i 10. klasse foregår kun i kompetencetimerne. 13

Erhvervsspor På erhvervssporet i Frem10 bygges der bro mellem skole og erhvervsliv eleverne styrkes i kommende studie- og erhvervsvalg. Her fokuseres på elever, som søger en praktisk uddannelse. Desuden skal eleverne lære at tage ansvar for egne projekter. Her vil også være boglige kursusforløb til forbedring af dansk, engelsk og matematik. Praktik, brobygning og virksomhedsbesøg vil også være en del af forløbet. Studiegrupper Studiegrupper på Frem10 er tænkt som en større elevgruppe, der er sammensat af lærerteamet ud fra forskellige faglige og pædagogiske hensyn. Grupperne arbejder sammen over en længere periode for at skabe kontinuitet og deraf faglig udvikling samt for at arbejde med elevernes samarbejdskompetencer og ansvarsbevidsthed. I studiegruppetiden er der opsyn af én eller flere lærere, som fungerer som vejledere. Studiegrupperne skal udarbejde besvarelse af givne opgaver inden for forskellige fagområder. Normalt vil det være sådan, at opgaven modtages af gruppen mandag morgen, og besvarelsen afleveres fredag i den pågældende uge. Eleverne får respons af både lærere og andre studiegrupper på forskellig vis fra opgave til opgave Projekt i Frem10 Målet er, at eleverne tilegner sig handlingskompetence, således at de lærer at undersøge og forstå den aktuelle verden og virkelighed, men også lærer at tage stilling til samfundets værdier ud fra deres egne værdier. Vi ønsker, at de gennem projektet skal opnå en dyberegående erkendelse og et øget perspektiv, så de får indsigt i, at problemstillinger kan belyses fra forskellige synsvinkler. Ligeledes skal eleverne kunne vælge teorier, metoder og redskaber, som er styret af den valgte problemstilling. Vi ønsker at lave større frihed/selvstændighed omkring det at opstille problemformuleringer i løbet af året. Forløbet skal øve dem til at arbejde projektorienteret, så de bliver godt udrustet til det nuværende arbejdsmarked, men også medvirke til, at de samtidigt kan arbejde produktorienteret. Ved at kombinere disse arbejdsmetoder håber vi, at eleverne opnår både en lærerig og refleksiv proces, men også fremstiller et produkt, som kan have betydning for andres erkendelse og meningsdannelse. Grøn Gren Beskrivelse af klassen: Grøn Gren er en specialklasse, der er målrettet unge med særlige boglige og indlæringsmæssige behov. Holdstørrelse: Normalt 6 elever. Forudsætninger: At man tidligere i skolen har modtaget specialundervisning og støtte via PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Prøver: Den enkelte elev kan via en PPR-udtalelse få mulighed for at fravælge folkeskolens afgangsprøver. Eleverne deltager i en lang række valgfag på skolen sammen med de øvrige elever på skolen. 14

Formål: Det er undervisningens mål at udvikle, udruste og stimulere den enkelte elev til at kunne begå sig i samfundet. Hver enkelt elev har sit individuelle udgangspunkt, som vi formulerer i en handlings- og undervisningsplan for den enkelte. Målet er at formidle kundskab og viden igennem en virkelighedsrelevant undervisningsform, der kan styrke selvtilliden og troen på et efterfølgende uddannelsesforløb eller arbejdsliv. Målet er at støtte og hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder til at udvikle deres identitet og sociale kompetencer igennem samvær og fællesskab med en normalt fungerende elevgruppe. Indhold: Undervisningen indeholder traditionelle skolefag som dansk, orientering, matematik, engelsk og kristendom. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner. (I alt ca. 11 ugentlige lektioner). Derudover er der projekttimer (ca. 11 ugentlige lektioner). Undervisningen her lægger op til mere praktiskorienterede forløb. Efterår og forår arbejdes der med udgangspunkt i skolens drivhus og gartneri. Her dyrkes friske grøntsager, som forarbejdes og sælges til skolens køkken. I forbindelse hermed arbejdes med faktura og regnskab. I vinterhalvåret arbejdes der ofte med udgangspunkt i skolens værksteder. Målet er at styrke elevernes selvværd og tro på egne evner gennem håndværksmæssige og praktiske udfordringer. Også her tages der udgangspunkt i elevernes individuelle udgangspunkt. Der arbejdes ligeledes med tilegnelse af færdigheder i brugen af IT som hjælpemiddel og støtte i undervisningen. Ud over at styrke elevernes faglighed, arbejdes der ligeledes målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer. Udover de timer, eleverne har i klassen, deltager de i en række valgfag og fællestimer på lige fod med skolens øvrige elever. 15

Valgfag Vi ønsker at giver eleverne glæde, læring og udvikling i det enkelte valgfag, at skabe interesser, som kan holde på den anden side af sommerferien, når eleven kommer hjem, og at udvide elevens horisont både inden for det enkelte fag, men også for andre fag. Der er to typer valgfag: Dybdefag og periodefag. Eleven skal have mindst et dybdefag, og derudover kan han/hun få så mange periodefag, som han/hun ønsker. Dybdefag I Dybdefagene tilstræber vi et højt fagligt niveau, hvorigennem vi ønsker at eleven ikke blot skal få kendskab til metoder og processer indenfor faget, men også få dybere indsigt i baggrunden og formålet med disse. Eleven skal dygtiggøres i teori og praksis i faget. Dybdefagene er helårsfag. Disse fag er ryggraden i vores valgfagsudbud. Værkstedsfag Formålet er at kunne fordybe sig og tilegne sig kundskaber og færdigheder indenfor træ- og metalfagets områder. For at blive fortrolig med værktøj og maskiner vil vi i starten tage udgangspunkt i obligatoriske opgaver. Gennem undervisningen vil det være muligt at få kendskab til metal eller træfagenes praksis, ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevens egne iagttagelser, fantasi og eksperimenter står centralt i undervisningen, for derigennem at udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Faget giver eleven mulighed for at forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for fagene. I det praktiske arbejde på værkstedet inddrages det kendskab, som eleven allerede har. Elevens interesse for området danner udgangspunkt for det praktiske arbejde og den nødvendige teori. Vi vil ligeledes komme til at arbejde med at udvikle en bevidst og ansvarlig holdning til arbejdsmiljøet og at anvende materialer og maskiner miljømæssigt korrekt. Vælger eleven at fordybe sig i metalfaget åbnes der i en periode mulighed for at arbejde selvstændigt eller i en gruppe, hvor f.eks. istandsættelse af en havetraktor, knallerter eller bygningen af en gokart er en mulighed. Gennem gamle smedeteknikker vil eleven få kendskab til stålets egenskaber og muligheder som hærdning m.m. Der vil også være et tilbud om et teoretisk kursus i sikkerhed ved svejsning, der afsluttes med en prøve og et kursusbevis. Dette kursus er obligatorisk hvis man ønsker at kunne svejse. Vælger eleven at fordybe sig i arbejdet med træ, vil han få mulighed for at arbejde med trædrejebænk, lave møbler i ædle træsorter (ahorn, kastanje, ask, bøg) og lære noget om samleteknikker. Vi bruger de store træbearbejdningsmakiner meget, hvor jeg som underviser står til rådighed. Med lidt erfaring og kendskab til at arbejde med både træ og metal, åbnes der for nye muligheder for at kombinere materialerne når forskellige produkter skal fremstilles. Der kan i fordybelsesperioden tilbydes hjælp til at arbejde i andre materialer som læder. Der er ligeledes værktøj og maskiner til kniv og smykkefremstilling. 16

Tekstildesign Formålet med Tekstildesign er at give eleverne et grundlæggende kendskab til arbejdet med tekstiler og en viden om redskaber og materialer, som faget anvender. Der vil blive arbejdet med optegning og konstruering af mønstre. Gruppeundervisning i forskellige syteknikker. Desuden materialelære, farvelære, stil og mode. Foruden det at sy tøj vil der blive undervist i og arbejdet med billedsyning, applikation, strikning, hækling, vævning, broderi, patchwork og quiltning. Der bliver mulighed for at komme til en statskontrolleret prøve. Kunstnerværksted Formålet med Kunstnerværksted er, at eleverne får en forståelse for kunst og det at udtrykke sig kunstnerisk. Den enkelte elev får muligheden for at udtrykke sig på mange forskellige måder. Vi ønsker at møde og udfordre den enkelte elev på sit eget niveau. Indhold: - Besøg på kunstmuseer - Arbejde med en kunstner - Lære teknikker inden for o Farvelære fx farvecirklen, blande farver o Tegning fx kul, blyant, kridt o Maleri fx olie, akryl, akvarel o Det tredimensionelle fx skulptur, skrotkunst, keramik, installationer o Grafisk kunst fx foto, litografi - Udstille hvorfor og hvordan udstilling? - Afsluttende projekt om et tema, hvor de selv vælger, hvad og hvordan de vil udtrykke sig i forhold til det valgte tema Musik Undervisningens formål: Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Undervisningen skal samtidig bibringe dem forudsætninger for at udvikle og dygtiggøre sine musikalske evner og sit kreative talent. Gennem fælles musikalsk aktivitet skal undervisningen medvirke til elevernes alsidige udvikling. Gennem musikalsk udøvelse skal undervisningen fremme elevernes forståelse af forskellige musiktraditioner og brugen af forskellige instrumenter. Indholdsmål for faget musik: Opnå kendskab til: - Musikalske træk ved forskellige stilarter og genrer herunder bla. klassisk, blues, rock/pop, alternativ, folk, musical, samba, latin osv. - Virkningen af forskellige instrumenter (deriblandt både rytmiske og klassiske instrumenter) - Hvilke sammenhænge musik bliver brugt i og hvorfor - Elementær nodelærer bl.a. gennem musikalsk udøvelse - Egne udviklingsmuligheder inden for et musikalsk område 17

- Musiklivet udenfor skolen Opnå færdigheder i: - Sammenspilsituationer med opmærksomhed på det musikalske udtryk - Kroppen og stemmens musikalske muligheder - Brugen af forskellige instrumenter (deriblandt strenge-, tangent- og rytmeinstrumenter) - Avancerede rytmer samt kunne anvende notation til rytme - At kunne arrangere enkle musikalske forløb - Musikalsk fremførelse og/eller et musikrelateret projekt Opnå forståelse for: - Forskellige musiktraditioners påvirkning af kulturen - Musikhistoriens indflydelse på vore tids musik - Musikkens virkning på mennesket - Teknologiens muligheder for musikken Digital foto Undervisningens formål Formålet med undervisningen er, at eleverne motiveres til at tage billeder og at de bliver bevidste om billeders virkemidler både i fotografering og redigering. Gennem undervisningen fokuseres mest på praksiserfaring med fotografering og redigering med forskelligt udstyr, men teoretiske emner inddrages ligeledes. Gennem skoleåret vil eleverne få forskellige fotograferings- og redigeringsopgaver til fx reportager fra arrangementer til skolen hjemmeside. Eleverne gemmer gennem året sine fotos i en proces portfolio, og som afsluttende projekt udformer de deres endelige præsentationsportfolio i form af en individuelt udformet fotobog med de bedste billeder inden for forskellige kategorier. Denne fotobog vurderes og udstilles til skolens forårsfest. Videoredigering Formålet med Videoredigering er at give eleverne en forståelse for processen fremimod et færdigt produkt med levende billeder. Det handler både om at optage råmaterialet, om at bearbejde og redigere det og om at præsentere det færdige produkt. Bibelskole/ungleder Formålet med Bibelskole/Ungleder er at arbejde mod et dybere kendskab og forståelse af Bibelen og at opøve værktøjer til at kunne fungere som leder/hjælper i kristne børne-, junior- og teenklubber. Vi skal læse og arbejde med tekster fra Gammel Testamente og Ny Testamente. Vi skal snakke om, hvad Bibelens ord betyder for os i dag. Vi vil overveje, hvad det vil sige at leve som en kristen, og hvordan vi kan praktisere det. Det skal også handle om diakoni og næstekærlighed i praksis hvordan vi kan gøre denne verden til en bedre verden at leve i for mindst et andet menneske. Vi vil gå ud og forsøge at gøre noget konkret for andre mennesker. 18

Vi skal arbejde med hvordan man holder en andagt for andre. Du vil få redskaber til at gå i gang som ungleder i en børneklub, juniorklub eller teenklub. Det er også en god forberedelse til at kunne tage ansvar i den lokale IMU eller KFUM og KFUK-forening. Outdoor adventure Formålet med Outdoor adventure er at optræne elevens færdigheder i friluftsliv. F.eks. bygge en bivuak, tænde bål og lave mad over bål, orientere sig med kort og kompas. Psykologi Formålet med Psykologi er at give eleven indsigt i hvordan menneskets identitet dannes og udvikles, og baggrundforståelse for menneskets reaktionsmønster og sociale interaktion. Periodefag Periodefagene vil i højere grad have karakter af fritidsinteresser. Her ønsker vi at udvikle elevens interesse for faget ved at give eleven mulighed for at udfolde sine evner og dygtiggøre sig derfra. Skoleåret er delt ind i 3 perioder: Første periode går fra skoleårets start til efterårsferien, anden periode går fra efterårsferien til uge 10, sidste periode fra uge 11 og resten af skoleåret. Periodefagene (undtagen Minikor og Lovsangsband) vælges for en periode ad gangen. Udbuddet af periodefag vil veksle igennem året. Idrætsfag Undervisningens formål Formålet med undervisningen er, at eleverne motiveres for fysisk aktivitet og at deres fysiske, psykiske og sociale udvikling fremmes. Undervisningens indhold Der kan tilbydes undervisning i følgende idrætsfag: fodbold drenge og piger for sig badminton volleyball håndbold ekstrem sport flag football rytmisk gymnastik spring gymnastik Undervisningen i ovenstående idrætsfag omfatter ikke en decideret teoretisk gennemgang af idrætsdisciplinerne, men der stiles derimod mere mod en praktisk gennemgang. Organisering Idrætsfagene fungerer som valgfrie fag. Fagene veksler fra en til tre ugentlige timer. Den daglige løbetur Hver morgen løber eleverne en tur på ca. 1½ km. Dette skal dels ses som et supplement til idrætsundervisningen og dels som et led i at lære eleverne om vigtigheden af at have en sund livsstil. 19

Prøver Der er ikke mulighed for at aflægge afgangsprøve i idrætsfagene. Øvrige periodefag Udover idrætsfagene tilbydes følgende periodefag: Kor og band (helår) Lovsangsband (helår) Musikproduktion Byggefag Glaskunst Genbrug Smykkeværksted IT-learning Madlavning Musikskole Der tilbydes eneundervisning eller smågruppeundervisning i klaver, guitar, trommer og solosang mod ekstrabetaling. 20

Specialundervisning Hensynet til den enkelte elev På Frøstruphave Efterskole ønsker vi at sætte den enkelte elevs personlige udvikling i centrum. Det er derfor vigtigt for os, at alle elever også fagligt bliver mødt og udfordret på det niveau de er. I forhold til de elever, der har fået tildelt ekstratimer fra PPR udmønter det sig i en undervisningsform, der forsøger at tilgodese den enkelte elev. Det vil derfor blive vurderet i det enkelte tilfælde, hvordan timerne bruges optimalt. Specialundervisningen er trebenet Specialundervisningen på Frøstruphave efterskole arbejder med tre indsatsområder, som tilsammen er med til at støtte mest muligt op om de pågældende elever. Intensive kurser Elever med behov for specialundervisning vil inden for de første fjorten dage få testet forskellige faglige områder inden for det fag, der er bevilget specialundervisning til. Resultaterne af disse tests giver mulighed for at sætte ind med kortvarige men målrettede og intensive kurser inden for specifikke områder. Vores erfaring viser, at disse kurser kan være med til at give eleverne et fagligt løft. Disse kurser så vidt muligt ikke komme til at ligge i en af valgfagsblokkene Støttelærer på klassen Ekstra bevilgede timer vil også blive brugt i klassesammenhæng. Det udmønter sig bl.a. i, at de elever, der har behov, er i den samme gruppe sammen med en lærer, når klassen har gruppearbejde, samt at de til tider får gennemgået teori i den lille gruppe, når resten gennemgår teori på klassen. Det er vores erfaring, at den lille gruppe med en lærer tilknyttet er en stor hjælp for den enkelte elev, da der er den støtte og udfordring, som den enkelte har brug for og kan magte. Lektiehjælp Når et fag er svært, kan det også være svært at finde motivationen til at lave lektier. Når man ikke har forberedt sig, kan det være svært at deltage aktivt i undervisningen. Denne onde cirkel forsøger vi på Frøstruphave efterskole at bryde ved i perioder at sætte ind med personlig lektiehjælp. At kunne få hjælp til at møde mere velforberedt til timerne, kan også være en motivationsfaktor. Undervisning i dansk som andetsprog: Formålet med undervisningen er, at de tosprogede elever får rigtig gode muligheder for at lære og begå sig i den danske kultur. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, således at eleven udfordres og hjælpes videre derfra hvor han/hun er. Undervisningen står mål med de gældende krav og regler. Der arbejdes med det talte og skrevne sprog samt kulturforståelse. Som udgangspunkt er der udpeget en medarbejder, som har særligt øje og ansvar for vore tosprogede elever, så integrationen og kulturforståelsen fremmes. Forældrene underskriver aftalen om denne undervisning. 21

Skolevejledning Vejledning Formålet med undervisningen i uddannelses- og erhvervsorientering følger Undervisningsministeriets gældende bekendtgørelse af 14/12 2004. Selve undervisningens indhold er bl.a.: Valg og valgmuligheder efter 9. og 10.klasse og senere erhvervs- og arbejdslivets hovedområder og organisationer. Forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder efter 9. og 10. Klasse. Arbejdsfunktioner og - miljø. Adgangsmuligheder. Økonomiske vilkår under uddannelse og videre. Virksomhedsbesøg. Fælles tilmelding til ungdomsuddannelse. Praktik Der bruges 1 uge på 9. klassetrin til en ønskepraktik i uge 43, idet det dog nævnes, at eleverne skal opholde sig på skolen og herfra køre til nærliggende praktiksteder. Praktikken forberedes med en halv erhvervsdag, der er placeret i efteråret. Her forbereder eleverne sig på praktikken. Vi anvender vores eget kartotek i tæt samarbejde med UU-Ringkøbing Fjord og UU-Esbjerg til at styre praktikken. Brobygning Skolens tilbyder i brobygning til ungdomsuddannelser i Skjern, Tarm, Varde, Esbjerg og Grindsted/Ribe. Info om ungdomsuddannelser I januar og februar er der åbent hus på rigtig mange ungdomsuddannelser. Vi opfordrer til at elev og forældre bruger disse tilbud, hvor det er relevant og hjælper gerne med oplysninger om arrangementerne. Der afholdes hvert år to vejledningssamtaler med hver enkelt elev på skolen, hvor der arbejdes med elevens uddannelsesplan og planer for fremtiden. Skolevejlederne forestår tilmelding på www.optagelse.dk i samarbejde med elev og forældre. 22

Projekter og anden undervisning Frøfestival Frøstruphave Efterskole afvikler i samarbejde med Kristelig Handicapforening en festival for handicappede. Formålet er at udvide elevernes horisont og kunne få øje på at hvert eneste menneske har værdi. Adventsmarked Frøstruphave Efterskole afholder et julemarked omkring starten af december. Eleverne er medvirkende til at få stablet denne begivenhed på benene. Det tilsigtes at: - Arbejdet frem mod markedet udvikler den enkelte elevs fællesskabsfølelse og bekendtskabskreds, da dette arbejde foregår på tværs af de sædvanlige opdelinger såsom klassetrin, daglige grupperinger, skel mellem de fagligt stærke og de fagligt svage, på tværs af interesser osv. - De bogligt svage, som i mange tilfælde er stærkere på praktisk plan, får mulighed for at vise deres duelighed. - Eleverne udfordres på områder som: o Kommunikation. o Samarbejde. Dette gælder både samarbejdet mellem jævnaldrende, med lærere samt med udefrakommende hjælpere. o Selvstændighed. Herunder også at modtage og forstå en besked, hvorudfra det videre arbejde skal foregå. o Dygtiggørelse. o Tålmodighed. Både i forholdet til andre men også i arbejdet med vanskelige og udfordrende opgaver. o Udholdenhed i arbejdet. o Kreativitet. o Konstruktiv ledelse. o Ansvarsbevidsthed. o Rådgivning. Både ved at modtage og selv videregive rådgivning. o Stresshåndtering. Alt dette selvfølgelig under opsyn og supervision fra lærere og øvrige ansatte. - Eleverne gives rum for såvel kreativ som praktisk og intellektuel udfoldelse. - Eleverne oplever glæden ved at udføre et projekt fra begyndelse til slut. Herunder også evnen til at fortsætte sit arbejde, trods lang vej mod målet. Samt oplevelsen af tilfredsheden efter endt vellykket arbejde. Musical En gang om året opfører Frøstruphave Efterskole en musical. Den rejses på 4½ hverdag og opføres offentligt minimum 2 aftener. I alt tager projektet 7 hverdage inklusiv oprydning. 23

Formål: Fællesskabsoplevelse I musicalugen ønsker vi at samle hele skolen om det samme projekt. Derved bliver musicalen til en fællesskabsoplevelse, hvor fællesskabet plejes på tværs af aldersgrupperne og klasserne. På den måde er musicalen et af årets højdepunkter. Den enkeltes værdi Musicalen har således stor betydning både for fællesskabet på skolen som helhed, men også for den enkelte elev, for her får eleven lov til at opleve sig som en del af noget større. Musicalprojektet tydeliggør altså, at ingen kan undværes det, at hver enkelt passer sin opgave, er afgørende for, at projektet som helhed lykkes. Udvikle nye evner og færdigheder I musicalugen får eleverne lov til at afprøve nye sider af sig selv. Derved opdages evner, man ikke troede, man havde, og man får lov til at udvikle de evner, man vidste, man havde. Det musiskkreative er i højsædet, og nye interesser bliver skabt. Projektorientet undervisning I musicalugen arbejdes frem mod et fælles mål: At yde sit ypperste to gange i træk til to forestillinger. Samtidig er musicalen Procesorienteret undervisning med tid til fordybelse I musicalugen er der fokus på processen frem mod målet. Eleverne er med til at skabe noget fra bunden og se det vokse sig stort. Ambitionen er, at alle elever er engageret i skabelsesprocessen. Det er muligt, fordi der tænkes stort, så der foregår mange forskellige aktiviteter i mange forskellige værksteder. I de forskellige værksteder er der plads til, at den enkelte elev kan fordybe sig og sætte sit personlige aftryk på musicalen ved f.eks. at videreudvikle idéer samt tilegne sig nye færdigheder. Eksempler på værksteder: - Kostumer - Sminke - Kulisser - Storskærm - Scenebygning (træ og metalsløjd) - Video - Kor - Band - Solister - Drama - Happenings - Dans - PR - Tekst- og musikproduktion - En totaloplevelse med budskab 24

På Frøstruphave Efterskole er musicalen en totaloplevelse, så lige fra det øjeblik, man sætter foden indenfor på skolen, bombarderes sanserne af de mange happenings, som foregår inden tæppefald. Alt sammen som en yderligere forstærkning af musicalens temaer og budskaber. Musicalen har typisk temaer, som rejser etiske, værdiorienterede problemstillinger, der rammer ned i de unges egen hverdag. Udenlandstur Skolen tager eleverne med på ture i udlandet. Hvert andet år tager skolen på skitur med hele skolen og hvert andet år på årgangstur. I skoleåret 2013 2014 tager vi på skitur i Norge. Formålet med skiturene er: - at styrke fællesskabet gennem fysiske udfoldelser. - at overskride og flytte personlige grænser. - at fremme fællesskabet og samarbejdet eleverne imellem, idet man er fælles om at tackle opgaverne og finde de nødvendige løsninger. - at lade eleverne løse fælles opgaver omkring husholdning og rengøring i mindre grupper. - at give eleverne oplæring i brug af langrendsski og alpine ski. - at give eleverne oplæring i hvordan man færdes sikkert i fjeldet om vinteren. - at give eleverne en oplevelse af hvordan vi mennesker kan bruge naturen til motion, oplevelser og afkobling fra hverdagens arbejdsliv. Indhold: Hver dag startes med at eleverne deles op i hold, hvor de bliver undervist i brug af ski, såvel langrendsski som alpine ski. Desuden organiseres der ture på langrendsski op i fjeldet, hvor eleverne får en oplevelse af højfjeldet om vinteren. - Hver aften er der to fællestimer, hvor det sociale samvær, hygge og underholdning står på programmet. Minisamfund Hvert andet år har Frøstruphave Efterskole en projektuge, hvor vi laver et minisamfund. Indhold Minisamfundet er et selvstændigt land med egen grundlov, egen regering, egen møntfod, egen økonomi, osv. Nogle elever vil oprette forskellige virksomheder, som leverer serviceydelser eller egne produkter til samfundet, mens andre elever vil være lønarbejdere. Virksomhederne skal kunne fremvise et sundt regnskab og fungere efter Minisamfundets Grundlov, herunder ansætte de fornødne medarbejdere og aflønne dem efter reglerne. Eleverne vil blive inddraget på alle niveauer i Minisamfundet, lige fra ministrene, som fastsætter og effektuerer reglerne, og ned til den arbejdsløse, der er sendt i aktivering. Formål Formålet med denne projektuge er: At give eleverne en lille forsmag på arbejdslivet som arbejdsgiver eller som arbejdstager 25

At tænde en gnist hos kommende iværksættere At simulere det virkelige samfund og skabe en større forståelse for elementerne heri At udøve lærte færdigheder i praksis, f.eks. ved at lave en jobansøgning eller opstille et regnskab At give træning i at tage ansvar Selvvalgt opgave Frøstruphave Efterskole ønsker, at Den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse skal give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et arbejdsområde, som tager udgangspunkt i deres personlige uddannelsesplan. Eleverne skal selv sørge for at kontakte deres vejleder i projektugen, og i hele forløbet skal de selv disciplinere tid og arbejdsmængde. Målet er desuden, at eleverne tilegner sig handlingskompetence, således at de lærer at undersøge og forstå den aktuelle verden og virkelighed, men også lærer at tage stilling til samfundets værdier ud fra deres egne værdier. Vi ønsker, at de gennem projektet skal opnå en dyberegående erkendelse og et øget perspektiv, så de får indsigt i, at problemstillinger kan belyses fra forskellige synsvinkler. Ligeledes skal eleverne kunne vælge teorier, metoder og redskaber, som er styret af den valgte problemstilling. Forløbet skal øve dem til at arbejde projektorienteret, så de bliver godt udrustet til det nuværende arbejdsmarked, men også medvirke til, at de samtidigt kan arbejde produktorienteret. Ved at kombinere disse arbejdsmetoder håber vi, at eleverne opnår både en lærerig og refleksiv proces, men også fremstiller et produkt, som kan have betydning for andres erkendelse og meningsdannelse. Projektopgave Frøstruphave Efterskole ønsker, at Den obligatoriske Projektopgave i 9. klasse skal give eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med et arbejdsområde, der har deres interesse. Vi giver også Grøn Gren mulighed for at prøve denne arbejdsform. Eleverne skal lære arbejdsdisciplin og lære selv at tage ansvar for egen læring. I øvrigt henvises til ovenstående vedr. selvvalgt opgave. Godkendt af skolens bestyrelse på bestyrelsesmøde Erik Buhl Formand for bestyrelsen Ole Korsholm Nielsen Forstander 26

Liste over bilag Bilag 1... Årsplan for 2013/14 Bilag 2... Kalender 2013/14 Bilag 3... Oversigt over fordelingen af fag og opgaver 2013/14 Bilag 4... Plan over forløb på Frem10 2013/14 Disse bilag vil løbende bliver opdateret i årets løb, sådan at de svarer til de faktiske forhold og ikke blot de planlagte forhold. 27