Evaluering af Klinkehuset

SØNDERBORG KOMMUNE 2013 Evaluering af Klinkehuset 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation University College Lillebælt

Indhold Læsevejledning... 3 Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater... 4 Målgruppe... 4 Resultater... 4 Transfaglighed en forudsætning for succes... 4 Del 2: Evaluering af projekt Klinkehuset, Sønderborg Kommune... 6 Indledning... 6 Klinkehusets målgruppe... 6 Hvor er eleverne et år efter Klinkehuset?... 7 De unges udbytte: en ny chance... 8 Personlige kompetencer... 9 Faglige kompetencer... 10 Sociale kompetencer... 10 Dagligdagen... 11 Almendidaktiske principper... 11 Der skal ro på... 11 Opdragelse til samfundsborger... 12 Metoder 13 Systemet kommer til den unge... 13 Holistisk og individorienteret tilgang... 13 Opbygning af netværk... 14 Reserveforældre og systemrepræsentanter... 14 Transfaglighed... 15 Fremtiden for projektet... 16 Læge og psykolog skal fortsat være en del af Klinkehuset... 16 Systematik i samarbejdet... 16 Forældresamarbejde... 17 Konklusion og perspektivering... 18 Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv... 19 Beskrivelse af projektet... 19 Formål.... 20 Links..... 20 Del 4: Om evaluering af projekt Klinkehuset... 22 Evalueringsmetodik... 22 Bilag... 23

Læsevejledning Sønderborg Kommune deltager i projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv med udviklingen af et tilbud til den mest udsatte gruppe af unge 15-21 årige i kommunen. De unge kan deltage i et 1-årigt forløb på Sønderborg Produktionshøjskole i værkstedet Klinkehuset med løbende indslusning og udslusning til job eller uddannelse. Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv støttes af Region Syddanmarks uddannelsespulje og er en del af udmøntningen af Syddansk saftale. Et af formålene med Syddansk saftale er at løfte den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Denne rapport samler op på evalueringsresultaterne. Rapportens forskellige dele præsenteres i nedenstående: Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater er en kort gennemgang af de resultater, som projektet har opnået i løbet af projektperioden. Resultaterne er dels baseret på en kvantitativ evaluering af elevernes gennemførsel og overgang til uddannelse og arbejde og dels en kvalitativ evaluering af medarbejdernes og elevernes oplevelse af projektet. Del 2: Evaluering E af projekt Klinkehuset Klinkehuset,, Sønderborg Kommune er for læseren, der er interesseret i en dybere indsigt i hvordan man i projektet arbejder med at gøre de unge uddannelsesparate, og hvad eleverne fortæller om deres udbytte af at deltage i projektet. Denne del af rapporten præsenterer en uddybning af den kvantitative evaluering samt en analyse af de kvalitative fokusgruppeinterviews, der er blevet gennemført med elever og medarbejdere fra Klinkehuset. De elever, der deltog i fokusgruppeinterviewene, var alle meget glade og taknemmelige for at have deltaget og giver udtryk for, at det har haft stor betydning for deres fremtid. Medarbejderne fremhæver det transfaglige samarbejde som en forudsætning for at kunne give de unge et forløb af høj kvalitet. Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv beskriver det overordnende projekt, som Klinkehuset er en del af. I dette afsnit er der også samlet en række links til læseren, der gerne vil vide mere om projektet og dets resultater. Del 4: Om evaluering af projekt Klinkehuset giver en indføring i formålet med evalueringen og den valgte evalueringsmetodik. 3

Del 1: Kort notat vedr. Klinkehusets resultater Målgruppe Klinkehusets målgruppe er den gruppe af elever, der normalt ikke profiterer af et ordinært produktionsskoleforløb og derfor udskrives til ledighed og offentlig forsørgelse. Det er unge, som udover faglige vanskeligheder også har en kompleks sammensætning af problemer i forhold til f.eks. kriminalitet, gæld, diagnoser, selvmedicinering og misbrug. Der eksisterer ikke lignende tilbud i Sønderborg Kommune, der fokuserer på denne målgruppe. Resultater Med en individuelt orienteret indsats, og et stærkt netværk af ressourcepersoner som er klar til at rykke ud til Klinkehuset ved behov, er det lykkedes at etablere en indsats, der får gjort en stor del af de unge uddannelsesparate. Således er halvdelen af det første hold stadig i gang med uddannelse og arbejde et år efter at de er blevet udskrevet fra Klinkehuset. Dette er en ganske god succesrate, når man sammenligner med udskrivningen fra de ordinære produktionsskoleforløb, hvor halvdelen ved udskrivningstidspunktet går i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. En god relation mellem medarbejdere og eleverne giver eleverne en oplevelse af at møde tillidsfulde voksne, der vil strække sig langt for at hjælpe. Medarbejderne er opmærksomme på, at de som repræsentanter for systemet har et stort ansvar i at få bygget en ny tillid op hos eleverne, der gør at eleverne har tiltro til at det nytter noget at gøre en indsats, og at der er nogle til at hjælpe en, når man prøver. Mange elever har tidligere oplevet svigt og nederlag i forhold til skole og kommune. De unge fortæller selv, at de får en ny chance i Klinkehuset. De mærker en positiv udvikling i forhold til deres personlige, faglige og sociale kompetencer. De bliver i stand til at mestre hverdagen og har et positivt billede af fremtiden og kan se sig selv i rollen som elev/studerende på en uddannelse. Transfaglighed en forudsætning for succes Det er en forudsætning for projektets succes, at der er et stærkt transfagligt samarbejde blandt de involverede aktører, som kan hjælpe eleverne med deres ofte mangefacetterede problemer. To lærere hjælper eleverne med dansk, matematik og engelsk, og eleverne oplever selv, at de selv bliver bedre, og forklarer dette ved den individuelle undervisning, der fokuserer på, hvad eleverne har brug for at lære i forhold til den uddannelse, de skal videre til. Der står en læge og en psykolog til rådighed for de unge, og dette bør fortsat være et tilbud fremover. Lægen og psykologen kan hurtigt formidle kontakt til behandlingstilbud indenfor f.eks. misbrug. De unge er glade for den lette adgang til lægen og psykologen og oplever at få god hjælp herfra. Der er oparbejdet en anden tillid og fornemmelse af tilgængelighed. Man behøver ikke bestille tid og kan komme forbi, hvis man lige har et lille spørgsmål. Ofte bliver dette anledningen til at få en længere samtale om den unges problemer, og den unge får vendt sager, som de ellers ikke ville få hul på. Systemet indretter sig på de unges præmisser; hjælpen passes ind i den unges hverdag og kan gribes, når den unge er motiveret og klar. 4

UU Sønderborg følger også eleverne tæt og har løbende kontakt med lærerne, så der fra flere fronter er opbakning, vejledning og støtte i forhold til de unges uddannelsesplaner. På den måde kan der også reageres hurtigt i forhold til fravær og frafald, når de unge er i praktik eller uddannelse. Et godt samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder sikrer et individuelt og målrettet forløb, der er relevant for den enkelte unges fremtidsplaner. Andre aktører som f.eks. bankrådgiver, Jobcenter, psykiatrien og SSP er også involveret. 5

Del 2: Evaluering af projekt Klinkehuset, Sønderborg Kommune Indledning Projekt Klinkehuset er sat i værk som led i at opfylde den politiske målsætning om at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Projektet er et tilbud til udsatte og sårbare unge i Sønderborg Kommune, som udover at have faglige vanskeligheder også døjer med en bred vifte af problemer, f.eks. misbrug, gæld, kriminalitet, udviklingsforstyrrelser, diagnoser og sociale vanskeligheder. Klinkehuset tilbyder en transfaglig indsats, der skal hjælpe de unge med at forbedre deres faglige kompetencer indenfor dansk og matematik samt få så meget styr på hverdagen, at de kan gå i gang med en ungdomsuddannelse eller arbejde. Der er løbende ind- og udskrivning, og eleverne kan gå i Klinkehuset i op til et år. Projektet er blevet evalueret både kvalitativt og kvantitativt. De kvantitative resultater bygger på en opgørelse af UU Sønderborg, som har gjort status på elevernes forløb hver 3. mdr. i op til et år efter eleverne blev udskrevet. De kvalitative resultater, bygger på et fokusgruppeinterview med medarbejdere fra Sønderborg Kommune, som i det daglige arbejder med Klinkehusets elever: en projektleder, to værkstedsmedarbejdere, en psykolog, en UU-specialvejleder og en lærer. Resultaterne bygger også på to interviews med i alt tre elever, som er i gang med eller har gennemført et forløb i Klinkehuset. Evalueringen undersøger dermed del, hvordan projektets professionelle deltagere oplever at transfaglighed kan øge kvaliteten i arbejdet med de unge, samt hvordan de unge vurderer deres eget udbytte af at indgå i forløbet og dels hvorvidt det lykkes at få de unge i uddannelse eller arbejde. Klinkehusets målgruppe Klinkehuset er en del af Sønderborg Produktionshøjskole. Produktionsskoler tilbyder undervisning til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan, eller som har afbrudt en ungdomsuddannelse 1. Klinkehuset udsprang af kommunens og skolens ønske om at udvikle et tilbud til de elever, som produktionsskolen udskrev til ledighed, dvs. som skolen ikke lykkedes at få i uddannelse eller arbejde. De unge har massive vanskeligheder og sammensatte problemstilling, hvor hver enkelt ung har sin egen kombination af problemstillinger, som dominerer deres hverdag. For de unge kan det handle om problemstillinger relateret til økonomi, bogligt niveau, familie, bolig, diagnoser, selvmedicinering, misbrug, selvværd, selvtillid, ensomhed, kriminalitet, døgnrytme og troen på fremtiden. Alle eleverne har flere mislykkede tiltag (f.eks. afbrudte uddannelser, udsmidninger og straffe) med i bagagen. Klinkehusets unge er derfor også de unge, som Sønderborg Kommune ikke har andre tilbud til, og som er i alvorlig risiko for aldrig at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet og risikerer dermed et liv på offentlig forsørgelse. 1. Tal, der taler 2009. snøgletal 2009. Undervisningsministeriets statistikpublikation nr. 1 2010. Undervisningsministeriet. Internetadresse: www.uvm.dk/taldertaler2009. P. 13f 6

Hvor er eleverne et år efter Klinkehuset? Tal fra produktionsskolerne viser, at blandt de elever, der afsluttede et ordinært produktionsskoleophold i 2008, blev 36 % udskrevet med henblik på at fortsætte på en kompetencegivende uddannelse og 20 % til ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 2 % kom direkte i beskæftigelse med tilskud/aktivering, mens 18 % er ledige ved udskrivelsen. 22 % udskrives med begrundelsen frafald/andet 2. Klinkehuset og UU har fulgt de første 19 3 elever i et år (se bilag, ark 1) 4. Disse elever blev indskrevet i september 2011. 10 af eleverne er efter et år i gang med et uddannelsesforløb (8 elever) eller ordinært arbejde (2 elever). I lyset af, at der her er taget fat i de unge, som normalt ikke vil kunne profitere af et produktionsskoleforløb, og som Sønderborg Kommune ikke har andre tilbud til, og som derfor højst sandsynligt ville være på offentlig forsørgelse, er dette et rigtig godt resultat, med stor effekt på både kommunens økonomi og de unges liv, hvis elevernes positive udvikling fastholdes. Ca. en tredjedel af eleverne kommer på offentlig forsørgelse, når de afslutter deres forløb på Klinkehuset. En enkelt overgår til Jobcenteret, mens andre afsoner straffe, har misbrug eller er sygemeldte. Enkelte formår ikke at holde fast i den uddannelse, de er begyndt på og falder fra i løbet af det første år. Der er tale om unge med meget komplekse problemstillinger, og en positiv udvikling kan hurtigt vende, fordi der sker noget uforudset i den unges liv. Derfor skal der fortsat arbejdes på et tæt transfagligt samarbejde mellem ungeaktører i kommunen, uddannelsesinstitutioner og behandlingsinstitutioner. I den følgende figur 1 illustreres, hvordan det går eleverne i løbet af et år. Her kan det ses, at de elever, som lykkes med at blive klar til arbejde eller uddannelse i løbet af forløbet overvejende har succes med at forblive i uddannelse eller arbejde, og dermed har profiteret af det individuelle forløb, de har fået tilbudt i Klinkehuset. De elever, der ikke udskrives til uddannelse eller arbejde er, med undtagelse af en enkelt, fortsat på offentlig forsørgelse efter et år. 2. Tal, der taler 2009. snøgletal 2009. Undervisningsministeriets statistikpublikation nr. 1 2010. Undervisningsministeriet. Internetadresse: www.uvm.dk/taldertaler2009. P. 83ff. Kategorien Frafald/andet er ikke specificeret i Undervisningsministeriets udgivelse. Ifølge forstander på Sønderborg Produktionshøjskole Kirsten Marie Andreasen dækker kategorien over bl.a. militærtjeneste, sygdom, afsoning, barsel, flytning, misbrug og behandling. Den dækker også over udskrivning pga. højt fravær eller, fordi den unge ikke når til afklaring på det år der er til rådighed 3. Der startede 23 elever, men fire af eleverne stoppede indenfor 2-4 uger pga. flytning. Disse elever figurerer ikke i ovenstående status, da status for disse elever er ukendt. 4. UU følger alle elever i et år efter de har afsluttet et forløb i Klinkehuset. Det er kun det første hold, vi kan nå at følge et år efter afslutning af forløb, pga. projektperiodens længde. Se bilag 1, ark 3 for status for de elever, der startede i 2. halvår 2012 og 1. halvår 2013 7

Figur 1: Adfærd bland første hold elever efter afsluttet forløb i Klinkehuset Status 1. juli 2012 Status 1. juli 2013 6 i uddannelse 32 % 1 i arbejde 5 % 1 i forsvaret 5 % 5 i Klinkehuset el. produktionsskole 26 % 6 i offentlig forsørgelse 5 32 % 8 i uddannelse 42 % 2 i arbejde 11 % 9 i offentlig forsørgelse 47 % Arbejde Forsvaret Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Klinkehuset eller produktionsskole Arbejde Deltidsarbejde De unges udbytte: en ny chance De tre unge Trine (19 år), Søren (18 år) og Kasper (19 år) 6 der deltog i interviewene, har alle haft et misbrug og er droppet ud af flere uddannelsestilbud. På det tidspunkt, hvor de bliver interviewet har to af dem fået klare billeder af fremtiden. Den ene har fået en læreplads og den anden har netop været i praktik og er blevet bekræftet i, at 5 Misbrug, afsoning, jobcenter, sygemelding 6. I det følgende er både unge og medarbejdere blevet citeret for at dokumentere resultaterne af evalueringen. De unges navne er ændrede for at anonymisere de unge. Medarbejderne er nævnt ved titler. 8

mekanikerlinjen på teknisk skole er noget for ham. Pigen røg uklar med sin praktikplads og vil nu prøve noget nyt. De tre elever et godt billede på, hvordan det går de unge. Alle tre udtrykker stor glæde ved at have deltaget i et forløb i Klinkehuset, men nogle får igen svært ved at få tingene til at fungere, når dagligdagen og støtten i Klinkehuset stopper. For andre er et år i Klinkehuset et afsæt til at komme videre i livet og ud af offentlig forsørgelse. De unge selv fortæller, at Klinkehuset er et sted, for dem, som er anderledes, som har lidt specielle behov, og som ikke har haft det nemt i folkeskolen. Selv fortæller de, at de er startet på forløbet pga. manglende dansk- og matematikfærdigheder, misbrug og vanskeligheder ved at møde hver dag og til tiden hvilket har medvirket til, at de ikke har kunnet gennemføre en uddannelse eller få et arbejde. De fortæller, at de har fået en ny chance, og Søren, som nu er i gang med en EGU-læreplads formulerer det således: Hvis jeg ikke var kommet herned, jamen så havde jeg siddet derhjemme og lavet ingenting lige nu. Så det er jeg glad for. (...) Jeg synes, det har hjulpet mig videre i livet. Eleverne er godt tilfredse med forløbet og taknemmelige overfor den hjælp, de får. De mener ikke selv, at der er noget i forløbet, der skal ændres. De har i Klinkehuset mødt nogle voksne, som interesserer sig for dem, vil dem og strækker sig langt for at hjælpe. Personlige kompetencer De unge oplever selv, at de får udviklet deres personlige, sociale og faglige kompetencer, mens de er i Klinkehuset. I forhold til de personlige kompetencer, oplever eleverne, at de bliver mere hverdagsparate. De begynder at møde hver dag og til tiden, som især tidligere har været svært for Kasper og Trine. Alle tre elever fremhæver dette som en meget vigtig ting at kunne, hvis man skal kunne få et arbejde eller gennemføre en uddannelse. For Louise er dette især betydningsfuldt. Hun bliver hurtig træt af at være det samme sted, bliver rastløs, pjækker eller får problemer med arbejdsgiveren eller lærerne med den konsekvens, at hun afbryder det, hun var begyndt på. Hun går nu på VUC, og selvom det keder hende og hun har bestemt sig for at begynde på noget andet, kommer hun til timerne, hvilket hun tilskriver forløbet på Klinkehuset. Kasper fortæller også, at han er blevet klogere på sig selv igennem den kognitive terapi, han har deltaget i sammen med psykologen fra Sønderborg Kommune, som har været tilknyttet projektet, og som er kommet i huset en gang hver anden eller tredje uge. Han har fået nogle redskaber til at håndtere nedturene og tvivlen på sig selv. Både Kasper og Søren fortæller om at de nu er i stand til at sætte sig et mål for fremtiden og holde fast i det. Kasper fortæller om, hvordan han er kommet dertil: At træne i fitnesscenter, det har været min motivation. Træne, træne, træne. Det gave en god følelse, gav et overskud til at tænke, hvad vil jeg længere frem. Det der med disciplin og fokus og valg. Det er jo alle de ting, som jeg har lært ved det, kan man sige. Træningen bliver en meget konkret ting, Kasper oplever at få succes med, og dette har en positiv effekt på følelsen af at kunne håndtere sit eget liv og fremtid og at kunne gennemføre noget. I interviewet med Kasper kommer det frem, at han også har brugt forløbet til at få styr på sit weekendmisbrug og at kunne vælge de dårlige venner fra. For ham handler det om at være motiveret for, at man vil noget andet og at være disciplineret nok til at sige nej til nogle ting. For Søren handler det også om at få hjælp til sit misbrug, få lært basale matematikfærdigheder og at få en læreplads, som han er glad for og kan se sig selv gennemføre. 9

Faglige kompetencer Eleverne fremhæver, at de har fået bedre dansk- og matematikfærdigheder pga. undervisningen, som er tilrettelagt som eneundervisning og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og motivation, dvs. hvad det faglige skal bruges til. De oplever en ny slags undervisning i Klinkehuset, som de sætter i opposition til den undervisning, de tidligere har modtaget: Søren: Jeg har haft dansk og matematik, der har jeg også lært noget nyt. Så, øh.. Det sgu fint. Før har jeg aldrig været med, sådan i skolen... før... Og nu interesserer jeg mig sådan lidt for det faktisk. Interviewer: Hvad er det, [lærerne] gør anderledes? Søren: Jamen, jeg ved det ikke. Fordi du er sammen med dem selv og sådan nogle ting. Hvis du ikke forstår det, så bliver de sgu ikke skide sure på dig, jamen så hjælper han jo. Øh, og bliver ved indtil jeg fatter det og kan forstå det. Lærerne i Klinkehuset opleves altså som flinke, tålmodige og pædagogiske, og desuden er man ikke mange i en klasse. Eleverne fremhæver desuden, at undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes behov i forhold til en kommende uddannelse, hvilket opleves som meget motiverende. Sociale kompetencer Af interviewet med Kasper fremgår det, at han har fået bedre sociale kompetencer. Han oplever, at han kan lære noget af at være sammen med andre og ikke at dømme andre for hurtigt. Når nogen siger noget negativt til ham, så vender han det ikke længere pr. automatik indad eller forsøger at dominere de andre. Han mærker en større gensidig respekt blandt eleverne på holdet og i forhold til de mennesker, han møder nu. Trine og Søren lægger vægt på, at alle kan snakke med alle; også selvom man ikke er venner og ses i fritiden. Der er en god omgangstone, og ingen bliver mobbet: Søren: Jeg vil sige, at det er et godt sellskab. Med dem, der er dernede. Selv når du ikke snakker med dem i fritiden, du snakker jo med dem hernede. Så jeg synes, det er sgu fint. Og der er ingen, der bliver sådan mobbet på sådan grove måder, vil jeg sige, altså Man laver bare sjov med folk. Eller, man mobber ikke sådan rigtigt, synes jeg ikke. Øh, det er der sgu ikke noget af. Trine: jeg har i hvert fald ikke oplevet det. Søren: Det er sådan, det er, altså, jeg synes ikke man bliver mobbet hernede Eller altså fuck dig og Interviewer: Hvorfor gør man ikke det? Altså Hvorfor er det anderledes? Søren: Jeg ved det faktisk ikke Fordi vi er så få, tror jeg. Nogle ser da anderledes ud, og sådan noget, men ja.. Det kan vi jo ikke gøre for, vel? Det kan de sgu heller ikke selv gøre for. ( ) man snakker med dem alligevel, fordi man er i det lille hus der. Trine: F.eks. med ham den ene der, der havde vi et problem med at han gik og råbte meget. Der snakkede vi da om det alle sammen. Fik skrevet nogle regler ned. ( ) Hellere få snakket om det, hvis der er et problem, eller sådan I Klinkehuset arbejder medarbejderne på at skabe en god atmosfære og fællesskab blandt eleverne: Det er et dejligt sted at komme. Øh, det tror jeg sådan helt automatisk, man føler. Og så kan man ligesom arbejde med nogle ting undervejs, og man lærer 10

ligesom at stole på hinanden. Det er i hvert fald selv sådan, jeg følger, at det har været (Kasper). Hver anden torsdag aften er der klubaften for nuværende og tidligere elever. Mange tidligere elever vender tilbage og hygger sig med snak, spil og aftensmad. Når der er problemer inddrager medarbejderne eleverne i at udarbejder regler og aftaler for, hvordan man skal være sammen. Ligeledes arbejder de med konfliktmægling, når uvenskaberne bliver store. Formålet er at få eleverne til at tage ansvar for et positivt miljø. Dagligdagen Der er løbende ind- og udslusning på forløbet, og normalt er der tilmeldt i alt 12-13 elever. Det er de tre medarbejdere, Alice, Dorte og Claus, som er sammen med eleverne til daglig (praktikant?) Elever og medarbejdere samles om morgenen til kaffe, snak og nyheder i fjernsynet. Dagens program gennemgås og eleverne fordeles på aktiviteter. Der kan være produktionsarbejde, f.eks. lave labels, save træ ud eller andet, der skal produceres til lokale virksomheder, istandsættelse af gamle møbler, håndarbejde og smykkefremstilling. Desuden er der træning i produktionsskolens fitnessrum. Tirsdag og torsdag er der undervisning. Der kan også være ture ud af huset. De tager på markeder og sælger de ting, de producerer, og de besøger kultur- og samfundsinstitutioner i lokalområdet. Gruppen tager også på besøg på uddannelsesinstitutionerne i området, ligesom eleverne i perioder kommer på brobygningsforløb på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Tre-fire gange om måneden kommer der en psykolog, bankrådgiver og læge til Klinkehuset. De unge har mulighed for at bestille tid på forhånd, men kan også droppe ind, hvis de har brug for en snak nu og her, hvilket flere af de unge benytter sig af. Almendidaktiske principper Klinkehuset kan betragtes som et stykke pædagogisk udviklingsarbejde, der forsøger at skubbe til elevernes personlige, faglige og sociale udvikling. Bag dette arbejde kan identificeres en række almendidaktiske principper, der former relationen mellem medarbejderne og eleverne og de aktiviteter og indsatser, som medarbejderne sætter i værk. Almendidaktiske principper dækker altså over medarbejdernes holdninger til elevernes udvikling, dannelse og samfundsdeltagelse samt de strategier og metoder, som medarbejderne anvender til at nå dette. Der skal ro på Et almendidaktisk princip er, at det overordnede formål med Klinkehuset er at få de unge uddannelsesparate eller klar til arbejdsmarkedet, men at de unge har så meget med i bagagen, som de skal have styr på, før de har overskud til at fokusere på fremtiden. En af værkstedsmedarbejderne giver et eksempel: Der er en ny elev, der starter op i Klinkehuset. Selv om eleven ikke har fortalt om det, så opdager medarbejderen ret hurtigt, at den nye elev har store problemer med gæld og bl.a. er ved at blive smidt ud af sin lejlighed: Jeg kunne godt mærke, at der faktisk var en del der ikke hang sammen. Og der er det sådan, at så spiller vi alle sammen. Så den ene opdager en ting og en anden opdager en tredje ting. Og så samler vi bare i løbet af dagen og siger: Okay, han har løjet der eller han har ikke fortalt os sandheden, han har undveget. Og så konfronterer vi dem stille og roligt, og lader dem mærke tydeligt, at vi er der ikke for at gør dem ondt. Og så tager vi ellers fat i de ting. 11

Og så snart vi gør det, falder det hele til ro. Og så er vi der, hvor vi kan begynde at kigge på fremtid. Men ikke før. De fleste af eleverne døjer med problemer, der gør dem ude af stand til at handle proaktivt i forhold til at komme ud af offentlig forsørgelse og i uddannelse eller arbejde i stedet for. Klinkehuset arbejder med forskellige metoder til at få eleverne ud af problemer med f.eks. misbrug, gæld, hjemløshed, sociale relationer og psykisk sygdom. Først når der er taget hånd om disse ting, og eleverne oplever en positiv progression, kommer overskuddet til at begynde at se fremad. Opdragelse til samfundsborger I Klinkehuset har medarbejderne et ønske om at ændre de unges holdninger til systemet. Medarbejderne fortæller at de ofte hører de unge ytre sig om, at det er meningsløst at arbejde, når statskassen kan forsørge en, at de bliver sure over at skulle betale skat af deres produktionsskoleløn eller at de synes, at politiet er dumme, dvs. at de unge ser sig selv i opposition til det etablerede system i stedet for som en del af det. Medarbejderne fortæller, at de har mange samtaler med eleverne om dette: Værkstedsmedarbejder, kvinde: Ja, når vi sidder der og nørkler med produktionen, eller taster, eller hvad vi laver, jamen altså, så er det den der med at det er kedeligt fx at lave labels. Jamen, så siger jeg Ja. Så er man nødt til at tage en uddannelse, hvis man vil have et mere spændende job. Og så får vi en dialog i gang om det. Og de er også gode til at snakke med hinanden, og diskutere hen over bordet, det synes jeg er fedt. Men det er også, faktisk nogle meget almindelige, etiske, gængse regler, vi får diskuteret når vi sidder ved bordet. Interviewer: Ja? Har du et eksempel? Værkstedsmedarbejder, kvinde: Uh jeg har rigtig mange Ha ha! Projektleder: Fravær. Værkstedsmedarbejder, mand: Tyveri. At få stjålet fra sig selv, men det er i orden at tage alt hvad man ellers kommer i nærheden af. Værkstedsmedarbejder, kvinde: Politiet er dumme. Projektleder: Og scooteren, den skal bare hakkes, og så har vi så heldigvis balladen, når de bliver taget. Det har vi rigtig mange snakke om. At det er jo ikke kun fordi politiet er dumme. Og sådan noget. De der almindelige Og den fiser faktisk ind en gang imellem. Det er ikke altid, de synes, vi er bare gamle og Værkstedsmedarbejder, kvinde: Men der kan man også godt mærke, at mange af dem kommer også med en meget tung social arv. Altså, er vokset op med førtidspensionistforældre. Ikke for at sige, at de er dårlige, men det er den der med, at de har en forventning om, at samfundet skal da forsørge mig. Og det er den, vi skal vende. Projektleder: Ja, den fylder meget, puha. Værkstedsmedarbejder, kvinde: At de selv har et ansvar i forhold til samfundet. At man kan ikke bare sætte sig ned og sige, at man ikke vil lave labels, hvis man vil have sig en uddannelse. Denne ordudveksling mellem de daglige medarbejdere i huset er et udtryk for, at de også ser det som deres opgave at opdrage de unge til at være borgere, der tager ansvar og bidrager i forhold til samfundet. De ser de unges holdninger som en væsentlig barriere i forhold til at kunne tage en uddannelse eller et arbejde, og at der skal en holdningsændring til, som medarbejderne arbejder med igennem dialog og ved at være gode rollemodeller, 12

der viser, hvordan problemer kan løses uden at snyde men ved at håndtere konsekvenserne af sin situation på en socialt acceptabel måde, f.eks. ved få lavet en overskuelig plan for, hvordan man får afdraget på sin gæld, jf. ovenstående eksempel. En anden strategi til at håndtere det almendidaktiske princip om at eleverne skal dannes til samfundsborgere er ved at besøge lokale kulturelle, historiske og samfundsmæssige institutioner, f.eks. retten og arresten, ringridermuseet, sygehusmuseet og besøg på uddannelsesinstitutioner. Desuden løser Klinkehuset, som en del af Sønderborg Produktionshøjskole, forskellige produktionsopgaver for lokale virksomheder. Metoder Medarbejderne benytter sig af en række metoder og didaktiske greb til at facilitere ovenstående udvikling hos eleverne. Systemet kommer til den unge Et bærende element i Klinkehusets indsats er, at det er systemet, der skal komme til den unge og ikke omvendt. Dvs. at der er tilknyttet en læge, psykolog og bankrådgiver, der jævnligt kommer ud til Klinkehuset, og dette er en ny satsning for Sønderborg Kommune. Eleverne fortæller, at de er meget glade for denne ordning, og at de hellere vil komme til Klinkehusets læge og psykolog end til deres egen. Der er oparbejdet en anden tillid og fornemmelse af tilgængelighed. Man behøver ikke bestille tid og kan komme forbi, hvis man lige har et lille spørgsmål. Ofte bliver dette anledningen til at få en længere samtale om den unges problemer, og den unge får vendt sager, som de ellers ikke ville få hul på. En af eleverne nævner også den store fordel, at man ikke behøver at pjække eller tage fri for at komme til lægen. Systemet indretter sig på de unges præmisser; hjælpen passes ind i den unges hverdag og kan gribes, når den unge er motiveret og klar. De skal ikke først bestille tid og vente 14 dage før de kan komme til. Det samme gælder adgang til misbrugscenteret. SSP, Ungdommens svejledning og bankrådgivning er også tilknyttet stedet, ligesom lærerne, der også kommer et par gange om ugen. Dette er en stor hjælp for den unge. Der kan reageres hurtigt, når der opstår akutte problemer, eller når den unge er klar og motiveret, f.eks. til at komme ud af et misbrug. I mange tilfælde er det det, der gør, at den unge er i stand til at opsøge og modtage hjælpen, da de unge normalt har svært ved at navigere i systemet og opsøge hjælp, når de har brug for den. Holistisk og individorienteret tilgang Ovenstående er også udtryk for en holistisk tilgang til den unge. Den unge er ikke blot en kommende skoleelev/studerende. Den unge skal også kunne fungere hensigtsmæssigt i andre sfærer, for at kunne blive klar til uddannelse: fritiden, familien, venner, økonomisk, psykisk osv., og derfor tilbydes hjælp i forhold til mange forskellige parametre. De unge kommer til Klinkehuset netop fordi de ofte har mange forskellige problemstillinger samtidigt, og medarbejderne forsøger at hjælpe eleven med at få overblik samt overskud og kompetencer til at overkomme disse udfordringer: Problemet [for de unge] er jo, at foran dem, er der et bjerg af problemer, og vores opgave er jo egentlig at få dem skilt ad i nogle små dele, som vi kan få succes på. Efterhånden får vi det jo nedbrudt på en eller anden måde. Nogle ikke så meget som andre. (Psykolog) Derfor må hjælpen også være individualiseret og tilrettelagt efter den enkelte unges behov. Nogle skal hentes, fordi de ikke kan komme op om morgenen, og nogle skal have en af 13

medarbejderne med ud at kigge på et bostøttested. Nogle skal have en psykologisk udredning osv. Medarbejderne forsøger hele tiden at finde passende aktiviteter til den enkelte elev, og derfor er nogle ude at arbejde, mens andre sidder og laver håndarbejde. Mange af eleverne får et stort udbytte ud af den meget håndholdte indsats med massiv støtte, fordi de har brug for den for at kunne bryde gamle mønstre og vaner. Men for medarbejderne handler det også om at finde grænsen for, hvor meget den enkelte elev skal hjælpes, så hjælpen ikke bliver en sovepude: Altså, vi er ikke sukkersøde herude. Altså, jo, det er alting med omsorg. Vi prøver jo at passe på dem, men nogle gange er vi også nødt til at sparke lidt til dem. Du skal videre nu, mester (Værkstedsmedarbejder). Projektlederen fortsætter, og refererer til at nogle elever bliver hentet, hvis de har svært ved at møde: Men alt har en grænse og på et tidspunkt skal de være selvkørende. Så holder taxi-ordningen op. Altså, sådan er det. Omsorg er et nøgleord, og eleverne fortæller da også, at de kan mærke at medarbejderne bekymrer sig og vil strække sig langt. Samtidig er både medarbejdere og elever klar over, at opholdet får en ende, og at eleverne så i højere grad skal stå på egne ben. Forbindelsen til Klinkehuset brydes dog ikke fuldstændig for de elever, som ønsker og har behov for at bevare en kontakt; Trine og Søren taler også om, at de ved, at man altid kan ringe til Klinkehuset, hvis man har brug for at snakke, hvilket Trine har benyttet sig af på et tidspunkt, hvor hun kom i problemer med sin arbejdsgiver. Desuden fortæller eleverne, at de er glade for at kunne vende tilbage i torsdagsklubben. Opbygning af netværk Medarbejderne forsøger at opbygge et socialt netværk imellem de unge. De opfordrer de unge til at stille op for hinanden, når der er problemer. F.eks. tog de alle sammen med ud og hjalp en ung med at flytte, og hvis der er elever, der ikke møder, så er det kammeraterne, der bliver sendt ind for at hente eleven. Dette er en metode til at få eleverne til at tage ansvar for hinanden, som bygger på en antagelse om at det sociale fællesskab kan skabe et stærkere incitament for den unge til at deltage aktivt i forløbet, end hvis det udelukkende er fordi medarbejderne siger, at de skal komme. Samtidig kan det medvirke til at styrke elevernes sociale kompetencer og deres netværk på længere sigt. Reserveforældre og systemrepræsentanter For at kunne hjælpe eleverne, må medarbejderne i Klinkehuset ofte arbejde med at vinde elevernes tillid. Medarbejderne fortæller, at det er unge, som har oplevet svigt både i skolen og i familien, og at der ligger en stor opgave i at modbevise, at det behøver at være på den måde; at der er voksne, som interesserer sig for dem, og som de kan stole på. I sin yderste konsekvens betyder det, at medarbejderne af og til må stille op som en slags reserveforældre, der træder til i situationer, hvor forældre normalt ville gøre det, men hvor at nogle af elevernes forældre af forskellige grunde ikke kan eller vil. Det kan f.eks. dreje sig om at tage med ud på psykiatrisk afdeling, møde med politiet eller lede efter boligtilbud. Medarbejderne kommer med et eksempel: Værkstedsmedarbejder: Ja, fx i forhold til Mathias, der kom der Han mødte en morgen og var kommet til at køre en cyklist ned, fordi han kørte i den forkerte side af cykelstien. Og så kom politiet jo, og Alice hun drønede derud. De var jo lige i hælene på ham. Men der var der det der med For det første: scooteren blev jo konfiskeret. Og så fik han også en bøde. Altså, der var nogle ting, vi skulle snakke med politiet om for Mathias. Projektleder: [Forældrene] kan ikke finde ud af det. Men det er jo fint, de kom med bøder og her til sidst med rullebåndet, når de hugger deres knallert. Det er 14

jo os, der ringer ud, og det er jo Forældrene får det ikke gjort. Og det er lidt Altså, der har [eleverne] sørme ikke meget at læne sig op ad. Og det er rigtig synd for dem. Men så bruger de os også, og forældrene siger også, at vi kan bare tage med. De kommer med alle deres Psykolog: Men de får også fornyede kræfter, forældrene, hvis man løfter nogle ting for dem. Fordi, så er der nogle til at hjælpe mig -agtigt, ikke også? Samtidig med at medarbejdernes relation til eleverne er båret af omsorg og at de nogle gange må indtage en rolle som reserveforældre, så er de også meget bevidste om at være tydelige i forhold til, at de også er en del af kommunen og repræsenterer et offentligt og professionelt system Psykolog: Altså jeg gør dem klart, hvad jeg er og hvem jeg er. Fordi jeg har også nogen der sidder med det samme. Og ligesom kommunen, det er bare sådan, så er jeg nødt til at ligesom at sige, at jeg også er en del af det. Men det er ikke ens betydende med at den dårlige oplevelse du har med alt hvad du har mødt indtil i dag, at det skal gentages. Fordi det vil jeg da gerne være med til at ændre det billede. Det er da rigtig, rigtig træls. Lærer: Det er også fint, at det ligesom giver dem en forståelse. Mads: Jeg synes det bliver værre, hvis man bare er, altså ignorerer det og så lige pludselig finder de ud af at, jamen du er jo også der. Værkstedsmedarbejder: You re one of them. Formålet er at ændre elevernes holdning til kommunen: At kommunen også kan og gerne vil hjælpe, på trods af elevernes tidligere oplevelser med det offentlige system. Formålet er at få etableret tillid til det offentlige, for når eleven afslutter sit forløb i Klinkehuset, er det vigtigt, at eleven har tillid til, at han eller hun kan få hjælp til at handle proaktivt, hvis der opstår problemer, f.eks. hos en studievejleder på en ungdomsuddannelse eller lægen på et misbrugscenter i stedet for at falde tilbage i gamle mønstre og vaner som i tiden før Klinkehuset. Transfaglighed Det er afgørende for projektets succes, at medarbejdere fra Klinkehuset, UU Sønderborg, psykologen, og lægen har et tæt, transfagligt samarbejde, og at de har mulighed for at trække på hurtig assistance fra misbrugscenteret, SSP, en bankrådgiver og juridiske konsulenter samt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder om brobygningsforløb samt praktik- og lærepladser. Jobcenter, kontaktpersoner, socialrådgivere og psykiatrien er også inde over Klinkehuset, og fremover skal samarbejdet med Jobcenteret intensiveres. Transfaglighed som begreb henviser til, at professionelle anvender egen og andres faglighed som et bidrag til et professionelt samarbejde med andre professionelle aktører, der hvor problemstillingerne er for komplekse til at blive løst af en enkelt faggruppe. I dette projekt betragtes transfaglighed som et middel til at løse nogle af de komplekse problemstillinger, de unge står overfor i forhold til at kunne starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse, og som hver enkelt faggruppe eller institution i sig selv ikke har metoder, redskaber og tilbud til at dække. Transfaglighed operationaliseres her i etableringen af et fast samarbejde, hvor medarbejderne kender hinanden og hinandens kompetencer, og der er en villighed til at bidrage til at få hverdagen i Klinkehuset til at fungere; en hverdag, som kan være præget af, at der nogle gange skal handles hurtigt, fordi der opstår akutte problemer, eller fordi en 15

samtale fører til, at en ung er motiveret for at gå i misbrugsafvænning eller få psykiatrisk hjælp. Klinkehuset og UU Sønderborg har et fast samarbejde. En specialvejleder fra UU er tilknyttet huset og kommer jævnligt for at tale med eleverne om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Progressionen i elevernes udvikling følges via systemet Documenta, hvor elevernes forventninger til forløbet, deres problemer og deres uddannelsesplaner beskrives. Dette giver parterne et redskab til at danne sig et overblik i forhold til, om eleven profiterer af de indsatser, der bliver sat i værk. Systemet bliver på den måde et samarbejdsredskab. Medarbejderne i har i hele projektperioden arbejdet med procedurer for samtykkeindhentning for at kunne udveksle nødvendige oplysninger og sikre en indsats på tværs af de forskellige sektorer i kommunen. Psykologen og lægen har også mulighed for at gå tilbage i elevernes journaler og se, hvilke interventioner, der har været sat i værk og vurdere det i forhold til det kendskab de har til elevens tilstand pt. hvilket også er en metode til at sikre en sammenhængende indsats for eleven. Jette Østergaard, direktør for børn- og ungeområdet i Sønderborg Kommune har fulgt projektet tæt, og den tætte kobling mellem det udførende niveau og direktørniveau samt at projektet falder ind under kommunens strategiske satsning på ungeområdet er også faciliterende for at få etableret et smidigt, transfagligt samarbejde. Fremtiden for projektet I projektet er man kommet et langt stykke i forhold til at etablere et transfagligt samarbejde. De relevante aktører er på banen, og der er etableret formelle samarbejdsprocedurer. Et transfagligt tankesæt er også etableret blandt medarbejderne. De arbejder ud fra antagelsen om, at de unges problemer er så komplekse og uoverskuelige for den unge, at den unge må have hjælp af mange forskellige professionelle, der hver især kan bidrage til at udrede den unges problemer og iværksætte indsatser, der kan sikre en positiv progression. Samtidig er det de professionelles ansvar at sikre, at de mange forskellige indsatser, der bliver sat i værk for den unge, f.eks. psykologhjælp, uddannelsesafklaring, undervisning og praktik, bliver koordineret af de professionelle og opleves som én sammenhængende og meningsfuld indsats af den unge. Læge og psykolog skal fortsat være en del af Klinkehuset For at projektet stadig skal kunne tilbyde en indsats, der virker i forhold til denne målgruppe, er det vigtigt, at det også fremover prioriteres, at der er tilknyttet en læge og en psykolog. Systematik i samarbejdet Som sagt er det lykkedes at få samarbejdsrelationerne etableret, men medarbejderne efterlyser nu en større systematik i samarbejdet om de unge i hverdagen. Nogle medarbejdere kommer på stedet hver dag, mens andre kun kommer et par gange om måneden, og i en travl hverdag bliver det ofte til, at man lige får vendt en sag på parkeringspladsen, hvor man render ind i hinanden, eller kun tager akutte problemer op. For at styrke det transfaglige samarbejde foreslår medarbejderne selv at systematisere samarbejdet ved at afholde konferencer, hvor alle medarbejdere er samlet kan vurdere indsats og udbytte og eventuelle nye tiltag for de enkelte elever. 16

Forældresamarbejde Medarbejderne har oplevet stor interesse fra de unges forældre, og man vil fremover arbejde mere systematisk med forældresamarbejde. 17

Konklusion og perspektivering Klinkehusets målgruppe er den gruppe af elever, der normalt ikke profiterer af et ordinært produktionsskoleforløb og derfor udskrives til ledighed og offentlig forsørgelse. Det er unge, som udover faglige vanskeligheder også har en kompleks sammensætning af problemer i forhold til f.eks. kriminalitet, gæld, diagnoser, selvmedicinering og misbrug. Med en individuelt orienteret indsats, og et stærkt netværk af ressourcepersoner som er klar til at rykke ud til Klinkehuset ved behov, er det lykkedes at etablere en indsats, der får gjort en stor del af de unge uddannelsesparate. Således er halvdelen af det første hold stadig i gang med uddannelse og arbejde et år efter at de er blevet udskrevet fra Klinkehuset. Dette er en ganske god succesrate, når man sammenligner med udskrivningen fra de ordinære produktionsskoleforløb, hvor halvdelen ved udskrivningstidspunktet går i gang med uddannelse eller ordinært arbejde. De unge fortæller, at de får en ny chance i Klinkehuset. En god relation mellem medarbejdere og eleverne giver eleverne en oplevelse af at møde tillidsfulde voksne, der vil strække sig langt for at hjælpe. Medarbejderne er opmærksomme på, at de som repræsentanter for systemet har et stort ansvar i at få bygget en ny tillid op hos eleverne, der gør at eleverne har tiltro til at det nytter noget at gøre en indsats, og at der er nogle til at hjælpe en, når man prøver. Mange elever har tidligere oplevet svigt og nederlag i forhold til skole og kommune. Det lykkes at få de unge klar til uddannelse igennem et tæt, transfagligt samarbejde, der involverer mange aktører, som medvirker til, at de unge får forbedret deres faglige, sociale og personlige kompetencer. Fra første hold kan man se, at de, der er startet i uddannelse eller arbejde, holder ved et år senere, men samtidig har Klinkehuset også fat i en målgruppe, der balancerer på en knivsæg. Der skal ikke så meget til, før den positive udvikling tipper. Eleverne selv fortæller, at de oplever det således, at de får stor hjælp fra medarbejderne, når de er i Klinkehuset, men at det er deres eget ansvar at klare sig, når de først er ude på en uddannelse. Dette er sandsynligvis et udtryk for en selvstændiggørelsesproces, men kan også tages som udtryk for, at eleverne er klar over, at de går fra et særligt tilbud til en plads i det almene uddannelsessystem. I Klinkehuset får eleverne stor og individuel støtte, men medarbejderne er også opmærksomme på, at eleverne skal lære at stå på egne ben. Det er vigtigt, at eleverne opnår kompetencer til at navigere i systemet, når/hvis de begynder at få problemer i deres uddannelse; dvs. at de er i stand til selv at opsøge hjælp, f.eks. ved studievejledere og de andre tilbud, som findes på de enkelte uddannelser. Selvom det er en god succesrate, at halvdelen af eleverne efter et år stadig er i uddannelse og arbejde, så er der også en halvdel, som ikke profiterer af det forløb, som Klinkehuset tilbyder. De er udskrevet pga. afsoning i fængsel, misbrug og psykisk sygdom. Denne evaluering kan ikke give svar på, hvad der skal ske med den gruppe, som Klinkehuset ikke har kunnet hjælpe i løbet af projektperioden, og medarbejderne i Klinkehuset har heller ikke et klart svar. Men i Sønderborg Kommune har man med Klinkehuset forsøgt at strække sig på tværs af forvaltninger og ud over hvad der normalt ligger indenfor produktionsskolernes domæne. Ved at danne knudepunkt for mange forskellige aktører fra flere forskellige systemer indenfor både uddannelsesområdet, behandlingsområdet og arbejdsmarkedet er det lykkedes at få fat i en målgruppe, som normalt har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet, og som ellers ville være på overførselsindkomst. Sønderborg Kommune bør derfor fortsat lade sig inspirere af Klinkehusets udgangspunkt: at kombinere 18

allerede eksisterende tilbud, fagligheder, netværk og støtteforanstaltninger i et nyt transfagligt tilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte unges behov. Del 3: Projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Beskrivelse af projektet Da Sønderborg Kommune ansøgte om at få del i Region Syds spulje for 2011-2013 var det med udgangspunkt i at gøre en særlig indsats overfor de unge, som karakteriseres som ikke-uddannelsesparate, og som visiteres til produktionsskole. Kommunen havde på det tidspunkt allerede igangsat forløb for ikke-uddannelsesparate unge på EUC Syd, men specifikt gruppen af de allersvageste unge, der er karakteriseres ved manglende/sporadisk skolegang, personlige og sociale problemer, begyndende for- og misbrug af stoffer samt kriminalitets truede unge, var der ikke et skræddersyet tilbud til. Forløbet ligger under Sønderborg Produktionsskole, med fysisk placering i et hus kaldet Klinkehuset. Grundidéen er en helt enkelt ramme: Et lille hus med 10 deltagere, 2 værkstedsledere, og en række ressourcepersoner der står parate til at bevæge sig ud til huset, når en elev har brug for det. Klinkehuset er en del af projekt 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv, som støttes af Region Syddanmarks uddannelsespulje og er en del af udmøntningen af Syddansk saftale. Et af formålene med Syddansk saftale er at være med til at løfte den politiske målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse. Loven om uddannelsesparathed giver en mulighed for at få begreber på det der skal til for at den unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og for at der kan etableres et samarbejde mellem grundskole, UU centre, ungdomsuddannelserne og de særlige tilbud, som kommuner fra d. 1.01.2011 har skullet etablere. Denne projektansøgning er blevet til ud fra ideen om, at man i samarbejde kan etablere de vilkår der skal til, for at de unge kan blive uddannelsesparate. Projektet ønsker at udvikle redskaber, metoder og samarbejdsmodeller for arbejdet med ikke uddannelsesparate unge. Dette gøres i tre delprojekter, hvor der i projekt 1 er fokus på de kommunale sagsgange i arbejdet med de udsatte unge og overgange på tværs af ungdomsinstitutionerne fra udskoling til ungdomsuddannelserne. Hvordan optimeres samarbejdet til gavn for den unge? I delprojekt 2 udvikles der redskaber og metoder til dokumentation og vurdering af den unges uddannelsesparathed samt til forældresamarbejdet omkring dette, og i projekt 3 udvikles der nye tilbud i henholdsvis produktionsskole- og ungdomsskoleregi i et samarbejde med ungdomsuddannelserne til de ikke uddannelsesparate unge. I det samlede projekt skal den viden og de erfaringer der opsamles i de enkelte delprojekter bliver til gavn for de andre del projekter. De redskaber og metoder der udvikles i delprojekt 2 skal således udvikles og afprøves i de to andre projekter, og den viden og de erfaringer der indhøstes i delprojekt 1 skal indarbejdes i delprojekt 3s måde at håndtere de unge på. 19

Formål Via fokus på samarbejdsrelationer mellem kommunale aktører og ungdomsuddannelsesinstitutioner og i et transfagligt perspektiv, udvikles nye metoder, redskaber og samarbejdsmodeller, der kan være med til at kvalificere den samfundsmæssige opgaveløsning i forhold til at realisere målsætningen om at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det samlede projekt bygger på et systemteoretisk grundlag og tager afsæt i et ungeperspektiv forstået således, at der tages udgangspunkt i den unges forståelse af egen situation, og at der arbejdes med at den unge er aktiv deltager i egen udviklingsproces 7. Links Læs mere om projektet via nedenstående links: Delprojekt 1: Middelfart Kommune Læs om projektets resultater, organisering og erfaringer her: http://www.middelfart.dk/~/media/files/skoler//tvaerfaglighed%20i%20et %20ungeperspektiv/Regionsprojekt%20evaluering%20maj%202013%20slutprodukt%2 0(2).ashx Delprojekt 2: Vurdering af uddannelsesparathed University College Lillebælt I dette projekt er der arbejdet med udvikling af et dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed, som kan støtte undervisere og vejledere i vurdering af unges uddannelsesparathed. Læs mere her: http://ucl.dk/videreuddannelse-ogpraksisudvikling/udviklingsarbejde-4/ungdomspaedagogik-voksenpaedagogik-ogvejledning/vurdering-af-uddannelsesparathed/. Dialogredskabet er netbaseret og kan findes her: www.uddannelsesparathed.net Delprojekt 3: Nye tilbud til ikke-uddannelsesparate unge TietgenSkolen Varde Kommune Sønderborg Kommune PitStop Læs mere på Varde Ungdomsskoles hjemmeside: http://www.ungvarde.dk/projekter/ Klinkehuset Læs mere på Sønderborg Produktionshøjskoles hjemmeside: http://www.s-ph.dk/?pid=84 Syddansk saftale Region Syddanmark Region Syddanmarks har bevilliget midler til projektet. Se projektbeskrivelse, partnere mm. på Region Syddanmarks hjemmeside: http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/projektbeskrivelse-transfaglighed-i-etungeperspektiv Evaluering University College Lillebælt Læs mere om evalueringen i næste afsnit. Se også de samlede evalueringsresultater på www.ucviden.dk. Skriv transfaglighed i et ungeperspektiv i søgefeltet. 7. Se mere om projektet på Region Syddanmarks hjemmeside: http://www.syddanskuddannelsesaftale.dk/projektbeskrivelse-transfaglighedi-et-ungeperspektiv 20

21

Del 4: Om evaluering af projekt Klinkehuset Projektet 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv, og dermed også projekt Klinkehuset, evalueres af evaluator Anna-Maj Stride Geyti, University College Lillebælt. Projektet evalueres både i forhold til den kvalitative og den kvantitative effekt. Formålet med den kvalitative evaluering af delprojekt 3, herunder projekt Klinkehuset er følgende: 1. At undersøge, om vejledere og andre relevante professionelle interessenter oplever at transfagligheden øger kvaliteten i arbejdet med unges uddannelsesparathed som konsekvens af større transfaglighed og projektets organisering? Hvilken forskel gør det? Hvad er det nye i at arbejde på denne måde? Hvilke barrierer er der? Sættes der nye mål for samarbejdet på baggrund af de erfaringer, der er gjort? 2. At undersøge hvordan de unge vurderer deres eget udbytte af at indgå i de forskellige forløb/indsatser Evalueringsmetodik 3 elever i alt fra Klinkehusets hold fra 2012 deltog i to semistrukturerede interviews (et interview med en enkelt deltager og et interview med to deltagere). Der er kun gennemført interviews med elever, der har gennemført deres forløb i Klinkehuset. Dette betyder, at der i den kvalitative evaluering er sat fokus på, at få indkredset de gode erfaringer i forhold til hvad der virker, når det lykkes at få de unge til at gennemføre forløbet og profitere af det. Evalueringen ser derfor ikke på, hvad der skulle eller kunne være gjort for de elever, der ikke gennemfører forløbet. Dette er en mere kompleks problemstilling, som evalueringen qua metode og ressourcer ikke kan belyse. Den kvalitative evaluering bygger også på et medarbejderinterview gennemført i maj 2013. På dette tidspunkt har projektet kørt i to år. Interviewets resultater baserer sig derfor på deltagernes erfaringer fra de to år og to forløb, der er blevet gennemført. Interviewet blev gennemført med nøglepersoner i projektet: Projektleder og værkstedsleder Alice Hansen Værkstedsmedarbejder Dorte Bonde Værkstedsleder Claus Schmidt Lærer Karsten Dyhkjær UU-vejleder Lise Johansen Psykolog Mads Huse Den kvantitative evaluering er baseret på datatræk fra UU Sønderborgs database. 22

Bilag Bilag 1 er udarbejdet af Lennart Griberg, konsulent og forhenværende leder af UU Sønderborg. Ark 1: Status for elever fra Klinkehuset ("hold 1") 8 - opgjort juni/juli 2012, 19/9 2012, 4/1 2013 og 24/7 2013 Årgang Køn Status fra juni/juli 2012 Status pr. 19/9 2012 (i gang med*) Status pr. 4/1 2013 Status pr. 24/7 2013 95 M Fritaget for udd.pligt indtil afklaring Fritaget for udd.pligt indtil afklaring Flyttet * Flyttet (Bredebro) * 91 M Evt. EUD merkantil Flyttet * Flyttet * Flyttet (Bramming) * 91 M HF på VUC fra august 2012 HF på VUC 93 M Fortsætter i Klinkehuset Fortsætter i Klinkehuset EUD grundforløb EUD grundforløb 93 M Misbrug Produktionsskole VUC-AVU niveau Sygemeldt 94 K Landbrugsskole fra august 2012 Landbrugsskole Landbrugsskole Tilmeldt EUD okt.13 91 M VUC + ny udredning 92 M EUD grundforløb fra august 2012 EUD grundforløb EUD grundforløb Tilmeldt EUD aug.13 94 M EUD grundforløb fra august 2012 EUD grundforløb EUD grundforløb Flyttet - Randers (EUD grundf.)** 93 K Fortsætter i Klinkehuset Fortsætter i Klinkehuset Flyttet - Næstved (off. forsørg) *** 91 M Misbrug Produktionsskole Ukendt 95 M Arbejde Arbejde - fuld tid EUD hovedforløb EUD hovedforløb 95 M Produktionsskole Arbejde - fuld tid EUD grundforløb Arbejde 92 K Sygemeldt Arbejder deltid 94 M EUD grundforløb fra august 2012 Produktionsskole EUD grundforløb Flyttet (VUC Lillebælt) ** 94 M Fortsætter i Klinkehuset Fortsætter i Klinkehuset EGU EGU 92 M Jobcentret / offentlig forsørgelse VUC-AVU niveau VUC-AVU niveau 93 K Forsvaret fra august 2012 VUC-AVU niveau VUC-AVU niveau Flyttet - Haderslev (SOSU) ** 93 M Afsoning Produktionsskole Flyttet - Haderslev (off. forsørg.) *** 8 Hold 1 startede op 4. september 2011. 23

94 M Afsoning Produktionsskole 92 K Produktionsskole Flyttet EUD grundforløb M Flyttet * Flyttet * Flyttet * Flyttet * M Flyttet * Flyttet * Flyttet * Flyttet * Forklaringer: Grøn = Positiv status (kan dog fortsat kræve opfølgning) Gul = I Klinkehuset eller alm. Prod.skole. Rød = Fortsat langt fra at være uddan.parate. Mørkeblå = Fraflyttere (* Pt. 4 elever, som kun var i Klinkehuset i 2-4 uger). Lyseblå = Fraflyttere (** Pt. 3 elever, som er flyttet og i gang med uddannelse). Lyseblå *** = Fraflyttere (*** Pt. 2 elever, som er flyttet og på off. forsørgelse). Ark 2: Samlet oversigt over status for de første 23 elever i Klinkehuset Status 27/6-12 Status 19/9-12 Status 4/1-13 Status 24/7-13 Status 24/7 (uden 4 elever m. kort indskriv.) Tilmeldt udd./i gang med udd. 7 8 12 5 8 Forsvaret 1 0 0 0 0 Arbejde 1 0 0 2 2 Alm. produktionsskole 2 5 0 0 Fortsætter i Klinkehuset 3 3 0 0 Syg / offentlig forsørgelse 1 3 6 7 9 Misbrug 2 0 0 0 Fritaget f.uddan. + off. for. 2 0 0 0 Afsoning 2 0 0 0 Flyttet + ukendt 2 4 5 I ovenstående 9 (* + **+***) indgår I ovenstående indgår 5 fraflyttere I alt 23 23 23 23 19 24

Forklaringer: Grøn = Positiv status (kan dog fortsat kræve opfølgning). Gul = I Klinkehuset eller alm. Prod.skole. Rød = Fortsat langt fra at være uddan.parate. Blå = Fraflyttere (se nærmere i ark 1) Ark 3: Status for elever fra Klinkehuset optaget i efteråret 2012 + forår 2013 - opgjort 4/1 2013 + 24/7 2013 Årgang Køn Status pr. 4/1 2013 Status 24/7 2013 Optag 2. halvår 2012 95 M Klinkehuset (optag d. 7/12 2012) Klinkehuset 95 K Klinkehuset (optag d. 30/11 2012) Tilmeldt VUC 93 M Klinkehuset (optag d. 11/10 2012) Flyttet (off. forsørgelse/ålborg) 94 K Klinkehuset (optag d. 24/10 2012) Klinkehuset 93 M Klinkehuset (optag d. 17/9 2012) Tilmeldt EUD 92 M Klinkehuset (optag d. 17/9 2012) Klinkehuset 94 M Klinkehuset (optag d. 7/8 2012) Virksomhedspraktik 92 M Klinkehuset (optag d. 6/8 2012) Arbejde Optag 1. halvår 2013 95 K Klinkehuset (optag 7/1 2013) Produktionsskole 95 K Klinkehuset (optag d. 4/2 2013) Klinkehuset 95 K Klinkehuset (optag d. 18/2 2013) Klinkehuset 95 M Klinkehuset (optag 11/3 2013) Klinkehuset 95 M Klinkehuset (optag d. 2/5 2013) Klinkehuset 90 M Klinkehuset (optag d. 3/6 2013) Arbejde 96 M Klinkehuset (optag 4/3 2013) Introforløb på EUD pr. 1/8 2013 90 M Klinkehuset (optag d. 13/5 2013) Klinkehuset 25

Kontaktoplysninger For information om projektet: Kirsten Marie Andreasen Forstander Sønderborg Produktionshøjskole kma@s-p-h.dk 21343005 Alice Hansen Værkstedsleder, Klinkehuset Sønderborg Produktionshøjskole amh@s-p-h.dk 21343017 For information om evalueringen: Anna-Maj Stride Geyti Evaluator Forskning og Innovation, University College Lillebælt ansg@ucl.dk 20553356 26