Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det vil blive bragt på bane igen før eller siden. Indtil da kører vi videre på den generelle dispensation til brug af ikke økologisk gødning, vi har i øjeblikket. På trods af meget lave kornpriser benytter mange planteavlere sig derfor fortsat af denne mulighed for at importere næringsstoffer. Vi ser dog tegn på, at flere forsøger sig uden brug muligheden. Det skyldes enten, at det ikke er rentabelt at tilføre gødningen, da udbringningsomkostningerne nogle steder er forholdsvis høje. Det kan også være med bagrund i aftaler om afsætning af sine varer på baggrund af, at der ikke er anvendt konventionel organisk gødning. Det gælder specielt indenfor produktion af konsumkorn, men det vil formentlig brede sig til andre brancher. Det kan selvfølgelig også diskuteres, hvor økologisk et brød er, når det er produceret på basis af 30 tons konvetionel gylle pr. ha fra naboens svinefarm. Nogle forbrugere har svært ved at forstå, hvordan det kan hænge sammen. Samtidig befinder vi os fortsat i et meget anstrengt marked, hvor nogle firmaer eller producenter forsøger at profilere sig på, at netop deres produkter er uden f.eks. konventionel gylle. Samtidig vil muligheden for at eksportere alt andet lige øges, da man ved at undlade anvendelse af ikke-økologisk gødning, evt. kan opfylde deres regler. Vore konventionelle kolleger får løbende pålagt flere og flere dyrkningsrestriktioner. Flere påstår da også oftere og oftere, at forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug ikke er så stor mere. Det er meget vigtigt at en tydelig forskel bevares, og gerne udvide denne forskel så forbrugeren ikke er spor i tvivl om forskellen mellem økologisk og konventionelt landbrug. En af måderne til dette kunne f.eks. være at undlade brug af konventionel gylle til dyrkning af konsumkorn. Mindre gødning vil alt andet lige medføre lavere udbytter for bedriften som helhed. Det skyldes først og fremmest, at det vil være nødvendigt at tage en vis del af arealet ud af produktionen hvert år, for at kunne producere kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Ældre forsøg har vist, at det økonomiske udbytte ikke ændres, selvom andelen af kvælstofproducerende afgrøder (grønbrak) hæves helt op til 20-25% af sædskiftet. Prisforudsætningerne var dog væsentligt bedre dengang. Med dagens kornpris på under 100 kr./hkg ser regnestykket noget anderledes ud. Da udbytterne ikke ændres og omkostningerne alt andet lige er de samme, er der færre kroner til at betale for en mark, hvor der ikke høstes noget. Den afkoblede støtte på godt 2000 kr./ha hjælper. Opstarten Hvad vil det egentlig betyde at undvære gødning for en planteavler? Det er der talt og tænkt meget over, men hidtil er det kun i meget begrænset omfang belyst i reelle storskala-markforsøg. På baggrund af tidligere erfaringer med økologiske storparcelforsøg uden gødning, søgte vi i foråret 2002 Direktoratet for FødevareErhverv om penge til et treårigt demonstrationsprojekt. Formålet var at belyse mulighederne/begrænsningerne for et planteavlsbrug, hvis mål var at producere brødkorn og hvidkløverfrø uden import af husdyrgødning. Pengene blev bevilget, og demonstrationsprojektet startede op i efteråret 2002. Demonstrationsprojektet er placeret på et areal, som har været drevet konventionelt i årene forud med vinterhvede, vår- og vinterbyg og 1 Klovested_05.pmd 1

markært. Der er ikke blevet tilført organisk gødning i de seneste mange år og halmen blev normalt fjernet. Jorden er klassificeret som JB 6. Der var ingen rodukrudt på arealet. Med andre ord: En typisk situation for ny jord, der omlægges til økologi. Der kunne således ikke forventes at være meget kvælstof til rådighed i jorden. For at generere noget kvælstof til systemet, forsøgte vi straks efter høst 2002, at etablere en grøngødning i form af en blanding af vintervikke, blodkløver og hvidkløver. Desværre havde vi en meget dårlig fremspiring af efterafgrøderne pga. det tørre efterår, så forsøget på at forbedre udgangspunktet mislykkedes. Sædskifte for arealet er planlagt til at være følgende: Hvidkløver til frø - Vinterhvede m. efterafgrøde - Havre m. efterafgrøde - Markært eller lupin - Vårhvede m. hvidkløverudlæg. For at komme ind i det planlagte sædskifte hurtigst muligt blev følgende afgrøder valgt det første år (til høst 2003): Vinterhvede m. udlæg af hvidkløver til grøngødning - Vårhvede/lupin med udlæg af hvidkløver til frø - Markærter - Havre - Kløverbrak sået i foråret. Udbytter 2003 og 2004 Udbyttet i afgrøderne i hhv. 2003 og 2004 kan ses i tabel 1. Udbyttet i vinterhvede var meget lavt i 2003, kun ca. 20 hkg/ha. Det steg til ca. 60 hkg/ha, ca. det tredobbelte året efter. Dette viser med al tydelighed, at vinterhvede kun bør dyrkes, hvis der er en god forfrugt til rådighed. Til gengæld betaler den også for det. Tabel 1. Udbytter i demonstrationsprojektets første to år (2003 og 2004). Billede 2. Vårhvede sået på 48 cm rækkeafstand til venstre og 12 cm til højre. Vårhvede/lupin gav et fint udbytte i 2003 på over 43 hkg/ha. En adskillelse viste, at 55% af udbyttet var vårhvede, mens de resterende 45 % var lupin. I 2004 blev vårhvede dyrket uden iblanding af lupin. Desuden forsøgte vi med forskellige rækkeafstande. Vårhveden blev således sået på hhv. 12, 24, 36 og 48 cm rækkeafstand. Generelt blev vårhveden en skuffelse med et udbytte på kun omkring 27 hkg/ ha for rækkesafstande op til 36 cm. Ved 48 cm rækkeafstand faldt udbyttet helt ned til knap 24 hkg/ha. Proteinindholdet lå til gengæld flot på omkring 14% i alle parceller. Ærter var generelt en god afgrøde i 2003 og her blev udbyttet på demonstartionsarealet over 50 hkg/ha. I 2004 blev ærterne erstattet af lupin. Det var til gengæld en skuffelse med sølle 22,5 hkg/ha. Afgrøde Udbytte, hkg/ha 2003 2004 Vinterhvede 19.4 62.9 Vårhvede/lupin 24.0/19.6 - Lupin - 22.5 Markært 50.9 - Vårhvede, 12 cm - 27.1 Vårhvede, 24 cm - 28.5 Vårhvede, 36 cm - 27.0 Vårhvede, 46 cm - 23.7 Havre 53.8 54.2 Hvidkløver 0 0 Billede 3. Vårhvede sået på 24 cm rækkeafstand. Foto taget lige før høst. 2 Klovested_05.pmd 2

GNS Hvidkløver Havre Markært Lupin Vårhvede Vårhvede/lupin Vinterhvede 2004 2003 0 2.000 4.000 6.000 Dækningsbidrag I, kr/ha Figur 1. Dækningsbidrag I for afgrøder på demoarealet 2003 og 2004 samt gennemsnit. Havre er en meget taknemmelig afgrøde. Det er da også sjældent, at udbyttet skuffer. I både 2003 og 2004 har havren da også ydet et højt udbytte på ca. 54 hkg/ha. En uddybende forklaring på høstresultaterne i de to år kan findes i Økologisk Planteavlsberetning 2003 og 2004. Høsten 2005 Det økonomiske resultatet for 2003 og 2004 var acceptabelt, men heller ikke mere. I 2003 reddede ærterne tingene, mens det i 2004 var det flotte udbytte i vinterhveden, der trak gennemsnittet op. Hvordan ville det så gå i 2005. Vi havde begrundet forventning om, at vinterhveden ville klare sig lige så godt som i 2004. Samtidig håbede vi, at det lave udbytte i vårhveden i 2004 ikke blev gentaget. Vinterhveden, Asketis, blev sået efter hvidkløver den 6. oktober med ca. 400 pl./m 2. Kløveren blev pløjet umiddelbart inden såning. Der er ikke ukrudtsbehandlet i efteråret. Parcellen sået på 24 cm er radrenset een gang den 19. maj. Ukrudtstrykket var generelt meget lavt. Der blev ikke konstateret væsentlige angreb af svampe eller lus, og hveden stod flot. N-minprøve, som blev udtaget i slutningen af marts, viste kun 40,5 kg/ha. Havren, Freddy, blev sået den 7. april efter vinterhvede med kløverefterafgrøde. Kløverefterafgrøden havde udviklet sig fint, på trods af den kraftige hvede. Efterafgrøden var blevet pløjet ned medio december. Der er udsået ca. 370 pl./m 2, og foretaget en blindstrigling den 19. april. Afgrøden fremstod ren. Der var kun svage angreb af svampe og lus. Vårhvede, Vinjett, blev sået den 7. april. Forfrugten var en meget kraftigt udviklet lupin (Rose). Arealet blev stubharvet i efteråret, efter høst af lupinerne, og pløjet medio december. Vårhveden blev sået på to forskellige rækkeafstande, hhv. 12 og 24 cm. Der er udsået 190 kg/ha svarende til ca. 400 planter/m 2 ved både 12 og 24 cm rækkeafstand. Etableringen lykkedes fint. Der er striglet to gange hhv. den 19. april (blindstigling) og den 28. april (ukrudtsstriglet). På arealet er der store problemer med agerkål. Parcellen, sået på 24 cm rækkeafstand, er radrenset een gang den 19. maj. Ukrudtstrykket er generelt relativt højt på arealet, men afgrøden fremstod alligevel ren. Der var ingen svampe- eller skadedyrsangreb af betydning. N-minprøven, udtaget i slutningen af marts, viste 54,4 kg/ha. Lupinen, Boruta, er sået samtidig med de øvrige vårafgrøder den 7. april. Lupinerne er desuden sået på samme areal som hestebønnerne. Arealet er pløjet medio december. Lupinsorten var Boruta, med ca. 100 pl./m 2. Lupinerne er striglet tre gange, fordelt på en blindstrigling den 19. april efterfulgt af to ukrudtsstriglinger. Lupinerne spirede fint, men "haretrykket" er relativt højt i området, hvilket kunne ses på udviklingen af planterne. Det betød, at lupinerne ikke konkurrerede godt nok med bl.a. agerkål, som optræder på arealet i rigelige mængder. Der var ingen problemer med sygdomme eller skadedyr, men ukrudtsdækningen ved høst var høj. N-min prøven udtaget i slutningen af marts viste, 38,1 kg/ha. Hestebønner, Marcel blev sået den 7. april lige ved siden af lupinerne. Formålet med dette Billede 4. Hestebønnerne var meget kraftigt angrebet af lus i år. 3 Klovested_05.pmd 3

var at sammenligne udbyttet i lupin og hestebønne, dyrket under samme betingelser. Udsædsmængden i hestebønnerne var 230 kg/ha svarende til 50 planter/m 2. Der er blindstriglet den 19. april, fulgt op af to ukrudtsstriglinger. Hestebønnerne blev kraftigt angrebet af lus på et meget tidligt tidspunkt. Det medførte en meget dårlig udvikling af planterne og desuden genvækst, da lusene forsvandt, og der kom nedbør. Det medførte tvemodenhed, meget ukrudt og meget lavt udbytte. N-min var det samme som for lupinerne. Hvidkløver, Rivendel, blev udlagt i sidste års vårhvede. Den etablerede sig godt, og udviklede sig til en meget tæt afgrøde. Den blev afpudset en gang i efteråret 2004. For at vise afpudsningstidspunktets indflydelse på blomstringen, blev "marken" delt op i tre parceller. En blev ikke afpudset, en blev afpudset den 31. maj, og den sidste del blev afpudset let den 17. juni. Afpudsningerne blev foretaget i fint og tørt vejr, og derfor blev det afpudsede materiale ikke fjernet. Der har ikke været placeret bistader på arealet. Udbytte 2005 Udbytterne fremgår af tabel 2. Bemærk at der kun er tale om et demonstrationsareal uden gentagelser, når resultaterne vurderes. Billede 5. Vinterhvede sået på hhv. 24 cm til venstre og 12 cm til højre. Vinterhveden levede fuldt ud op til forventningen om et udbytte på niveau med sidste år. 64,7 hkg/ha og et proteinindhold på over 12% ved såning på 12 cm rækkeafstand. Udbyttet ved en fordobling af rækkeaftsanden "faldt" med ca. 2,5 hkg/ha til 62,1 hkg/ha og et proteinindhold på 11,9%. At der ikke er nævneværdig forskel i udbyttet ved at øge rækkeafstanden til 24 cm, bekræftes af talrige forsøg, hvor dette er afprøvet. De viser, at man kan forvente et udbyttetab på omkring 5% ved at øge rækkeafstanden fra 12 til 24 cm. Rumvægt og faldtal er tilsyneladende ikke påvirket af den øgede rækkeafstand i demonstrationen. Udbytter på over 60 hkg/ha i vinterhvede er generelt fuldt tilfredsstillende. Når det oven i købet kun er baseret på forfrugten, er det meget flot. Det kan undre at N-minprøven kun viste viste 40,5 kg/ha. Omregnet til tilgængeligt N via N-min-beregning skulle vinterhveden kun have haft ca. 80 kg N/ha til rådighed. At udbytte og proteinindhold alligevel bliver så højt, må derfor skyldes, at der har været en relativ stor pulje af letomsætteligt organisk bundet kvælstof. Dette er så blevet frigjort, efter at prøven er udtaget. Dette virker også logisk med tanke på den kløver, der blev pløjet ned, lige forud for såningen. Tabel 2. Udbytter i demonstrationsprojektets 3. år,. Afgrøde N-min Udbytte Protein Rumvægt Faldtal kg/ha hkg/ha % kg/hl Vinterhvede, Asketis, 12 cm 40.5 64.7 12.0 80.8 413 Vinterhvede, Asketis, 24 cm 40.5 62.1 11.9 81.3 372 Lupin, Boruta 38.1 26.8 - - - Hestebønne, Marcel 38.1 17.1 - - - Vårhvede, Vinjett 12 cm 54.4 47.4 10.7 75.0 259 Vårhvede, Vinjett 24 cm 54.4 43.3 10.7 75.3 280 Havre, Freddy 39.5 40.6-56.5 - Hvidkløver, ikke afpudset - 0.156 - - - Hvidkløver, tidligt afpudset - 0.209 - - - Hvidkløver, sent afpudset - 0.150 - - - 4 Klovested_05.pmd 4

Vårhveden er i år tilbage på det niveau, hvor den bør være efter et skuffende udbytte i 2004. Udbyttet ligger således på 47,4 hkg/ha ved 12 cm rækkeafstand og 43,3 hkg/ha ved 24 cm rækkeafstand. Udbytteforskellen mellem de to rækkeafstande er relativ stor. Det kan give anledning til, at overveje om fordelene ved at så på 24 cm rækkeafstand er store nok til at opveje et udbyttetab på ca. 10%? Proteinindholdet er ens - 11,9% - for de to rækkeafstande. Talrige forsøg med rækkesåning, kan ikke bekræfte, at der er så stort et udbyttetab ved at så på 24 cm i forhold til 12 cm. Vi har desværre ikke nogen sikker forklaring på denne forskel. Rumvægt og faldtal er tilsyneladende upåvirket af rækkeafstanden. N-minprøven viste 54,4 kg/ha. Omregnet til tilgængeligt N via N-minberegning, har vårhveden haft ca. 90 kg N/ha til rådighed. Havren har i år ikke kunnet leve op til de to foregående års meget flotte udbytter. Det er således faldet med over 10 hkg/ha til 40,6 hkg/ha. Det kan sandsynligvis tilskrives den svage kløverefterafgrøde, der var i efteråret året før. N-minprøven viste 39,5 kg/ha. Omsat til tilgængeligt N svarer det til ca. 70 kg/ha, hvilket burde være tilstrækkeligt til et højere udbytte. Til gengæld er rumvægten på 56,5 kg/hl fin i modsætning til de to foregående år. Basiskravet til gryn er dog hævet fra 54,0 til 57,0 kg/hl hos nogle opkøbere i år. Lupinerne blev høstet den 31. august. Der var på det tidspunkt ca. 22% vand i den høstede vare. Det skyldes sandsynligvis at afgrøden ikke var helt moden og at der var meget ukrudt i varen. Dette kunne formentlig have været reduceret, hvis lupinerne var blevet skårlagt først. Udbyttet blev med 26,8 hkg/ha noget bedre end sidste år (22,5 hkg/ha). Det er dog stadig for lidt. De senere års lave udbytter i lupin kan give anledning til at spørge, om lupiner til modenhed overhovedet har en fremtid i Danmark. Det kræver i hvert fald yderligere forædling hen mod mere egnede sorter. Desuden kræves tilbundsgående undersøgelser af årsagerne til, at det enten går godt eller skidt. Der er erfaring for, at lupinudbytterne i Vestjylland er mere tilfredsstillende, især for de forgrenede typers vedkommende. Det skyldes formentlig at de dyrkes på lette Billede 6. Bierne havde gode arbejdsbetingelser i hvidkløveren i år. jorder, med mindre vandforsyning. Hvidkløveren havde i år perfekte bestøvningsforhold, og for første gang er det lykkedes at høste den. På grund af meget ustabilt vejr omkring skårlægningstidspunktet blev den ikke skårlagt, men tærsket direkte. Det fungerede fint mht. opsamling, men tærskningen blev ikke optimal, hvilket gav et meget højt rensesvind på mellem 72 og 83%. En del af forskellen skyldes formentlig forskelle i modenhed som følge af afpudsningstidspunktet. Den sent afpudsede havde størst frarensning. Udbytterne på mellem 150 og 209 kg/ha renvare er tilfredsstillende. Om det højeste udbytte på 209 kg/ha i den tidligt afpudsede del skyldes afpudsningen, er svært at sige. Afpudsningen gav dog en kraftig og mere ensartet blomstring på det tidspunkt, hvor bestøvningsforholdene var helt optimale i år. Billede 7. På grund af meget ustabilt vejr omkring skårlægningstidspunktet blev hvidkløveren ikke skårlagt, men tærsket direkte. Det fungerede fint, men medførte flere urenheder. 5 Klovested_05.pmd 5

Dækningsbidrag I, kr/ha 12.000 9.000 6.000 3.000 0 Vinterhvede Vårhvede Lupin Hestebønne Havre Hvidkløver Figur 2. Dækningsbidrag I for afgrøder på demoarealet 2005 samt gennemsnit for 2005. Økonomi Med udgangspunkt i et MB-tilskud på 870 kr./ ha, afgrødepriser som angivet på side 1, og omkostninger til udsæd (vejledende priser), har vi beregnet DB I. Den afkoblede ha-støtte er ikke indregnet. Kun for proteinafgrøderne lupin og hestebønne, er der indregnet proteintillægget på 400 kr/ha. Resultatet ses i figur 2. Som det fremgår af figuren, er kløveren suverænt årets topscorer med et DB I på over 11.600 kr./ha. Vinterhveden har i år også klaret sig godt. Med et udbytte på over 60 hkg/ha giver det et DB I på lige knap 6.300 kr./ha og dermed på nøjagtigt samme niveau som 2004. Vårhveden ligger med ca. 4.500 kr./ha noget lavere, men stadig tilfredsstillende. DB I i havren er med godt 3.800 kr./ha i år over 1000 kr/ha lavere end i de to foregående år. DB I i lupin og hestebønne er ikke tilfredsstillende. Det gennemsnitlige DB I i 2005 ligger på ca. 5.840 kr./ha. Sammenholdes med 2003 og 2004 og forudsætninger mht. omkostninger og priser sættes til det samme, er det gennemsnitlige DB I i 2005 ca. 2.200 kr./ha højere. Den primære årsag til dette er udbyttet i hvidkløveren der medfører en indtægt på over 11.000 kr./ha. Var det ikke lykkedes, ville DB I have ligget på samme niveau som i de to foregående år. Vinterhveden trækker også i den rigtige retning, mens lupin og især hestebønner påvirker resultatet i negativ retning. I gennemsnit af de tre år ligger DB I på ca 4350 kr./ha for dette sædskifte, hvor kløveren har fejlet i to ud af tre år. På trods af et meget dårligt resultat det første år er vinterhveden den bedste afgrøde i gennemsnit af de tre år. Med et gennemsnitligt DB I på knap 4.900 kr./ Gns. Dækningsbidrag I, kr/ha 6.000 4.000 2.000 0 2003 2004 2005 Gns. 03-05 Figur 3. Gennemsnitligt dækningsbidrag I for 2003-2005, samt gennemsnit for perioden. ha ligger den ca. 250 kr./ha bedre end havren. Denne forskel skyldes alene nedgangen i havreudbytte i år. Havde havren holdt samme niveau som de to foregående år, var det blevet den bedste afgrøde i sædskiftet. Kløveren kommer (med en flot slutspurt) ind på tredjepladsen, ca. 700 kr./ha under vinterhveden. Indregnes den afkoblede ha-støtte i ovenstående gennemsnitlige dækningsbidrag for sædskiftet er der altså knap 6.500 kr./ha til at betale maskinomkostninger samt jordleje m.m. Ses dette i lyset af de meget lave afregningspriser, vi har på korn og proteinafgrøder i øjeblikket, må det siges at være acceptabelt. Spørgsmålet om, hvor længe det kan lade sig gøre med planteavl uden tilførsel af gødning, kan ikke besvares ud fra ovenstående. Det kræver at projektet fortsættes over en meget længere periode. Men indtil videre er det jo gået meget godt. Konklusion Vinterhvede kan dyrkes uden gødning med en god forfrugt. Lupinerne skuffer - lerjorden på arealet egner sig måske ikke til lupindyrkning. Hvidkløver kan lykkes, men husk at dele udbyttet ud over flere år. Havre kan sagtens give et højt udbytte alene på en god kløverefterafgrøde. Vårhveden har klaret sig med varierende resultat med forfrugt lupiner eller ærter. 6 Klovested_05.pmd 6