1/10 Årsrapport 2011 Årsrapporten skal ses som en selv-evaluering af året der er gået. Rapporten indeholder de informationer som Køge Kommune beder om. Rapportens emner er valgt med inspiration i EFQM Excellence Modellen. Aktiviteter udført jfr. Årsplanernes forskellige punkter er indsat, hvor de passer bedst. Aktiviteter der fremmer kommunens indsatsområder er indsat, hvor de passer bedst. 1 Indsatser 1.1 Lederskab Ledelsen består af Gitte Strøyer som daglig leder og Morten Hansen som fælles leder for både Gemsevejens og Gartnervejens Børnehuse. Her har vi evalueret vores samlede ledelsesteam. Vi holder fast i vores mission og værdier både på møder, ved MUS og på plancher i huset. Vores vision er brugt i årsplan 2011. Morten har følgende formelle uddannelser: Professionsbachelor i pædagogik, bachelor i erhvervsøkonomi (excl. Afsluttende eksamen). I 2011 har han haft et ½ års orlov med start den 1/9 for at arbejde med etablering af Mortens Madhus. Heidi har været konstitueret leder i Mortens orlovsperiode. Gitte er professionsbachelor i pædagogik og har desuden en kontoruddannelse. Ledelsen har særligt støttet medarbejdernes udvikling gennem MUS og på stuemøder, hvor der er er motiveret og inspireret til indretning og anvendelse af rum i rummet. Ledelsen har indrettet atelieret efter Reggio tankegangen, for at inspirere medarbejderne til at bruge det i aktiviteter med børnene. Der spørges ind til aktiviteterne og medarbejderne opfordres til at dokumentere aktiviteterne. ledelsen har i året deltaget i følgende eksterne (uden for TitiBo) møder: ledermøder i Køge kommune, leder/souschefkonference i Køge kommune, planlægningsmøde af førskolearbejdet med de øvrige institutioner i området, område samarbejde i forbindelse med ferielukning. 1.2 Politik og strategi Vi har lyttet til forældrenes behov, ønsker og forventninger om at nedbringe antallet af lukkedage. Der er indført sampasning med Gartnervejen 4 uger i sommerferien, samt på dage med lavt fremmøde, fx dagen efter kr. himmelfart og dagene imellem jul og nytår. Dette træder i kræft januar 2012. 1.3 Medarbejdere Årets normtimer var i gennemsnit på 366 timer/uge. Vi har været ansatte på 360 timer/uge. 56,2 % af arbejdstimerne blev leveret af uddannede pædagoger. Vi har afholdt følgende sociale arrangementer: Julefrokost sammen med medarbejderne fra Gartnervejens Børnehus og pædagogisk dag med socialt islæt i januar 2011. 1.4 Partnerskaber og ressourcer vi har inddraget forældrene i husets arbejde gennem arbejdsdage, hvor der er blevet lave både små og store opgaver i hus og have, profilering, opfordret forældrene til at deltage i dagligdagen, fx ture ud af huset. Vi har særligt investeret i vedligehold at vores inventar og hus ved at ændre på indretningen ved køkkenet, så det har givet bedre arbejdsvilkår for køkkenmedarbejderen. Indrettet forkøkken, då det er blevet muligt at inddrage børnene i tilblivelsen af frokost og eftermiddagsmad. Vi har opgraderet vores vidensbase/kompetencer i huset: 1 medarbejder er på 2. år af pædagogmerituddannelsen. Vi har en frontløber i Reggio Emilia pædagogik. Der har været medarbejdere på kurser i bl.a sprogpakken. Ligeledes er der tilmeldt 1 medarbejder til Køge Kommunes sproglaboratorium og 1 medarbejder til
2/10 laboratorium for udvikling af sociale kompetencer. (Disse 2 laboratorier starter i 2012). Ny teknologi: Børnehaveintra er fuldt implementeret - 1 familie er ikke på. Vi har opfundet noget nyt ved at medinddrage medarbejdernes ideer til husets profilering gennem MUS. 1.5 Processer Vi har arbejdet med samtlige emner i Årsplan 2011 (se også under Resultater). Vi har årshjul kørende på alle stuer. 3 stuer er kommet i gang med stuehuskatter. Vi har ændret i vores rutiner på følgende område: vi er begyndt at holde 4 fælles medarbejdermøder med Gartnervejens Børnehus, hvor vi tager forskellige relevante pædagogiske emner op, fx skæld ud, traditioner. Forældrenes ideer har været inddraget og brugt på fælles forældrebestyrelsesmøder med Gartnervejens Børnehus. Bestyrelserne har brugt hinanden i forbindelse med processen omkring det bedste børnehus. Vi har afholdt spis med på alle stuer, hvor forældrene har haft mulighed for at drøfte løst og fast. Forældrerelationer er styrket ved at vi flere gange har haft forældre med på ture ud af huset, hvor de har haft mulighed for at følge børnenes hverdag. Efter at have haft projekt omkring vuggestuebørn og natur i Ejby mose, har medarbejderne opfordret forældrene til at deltage i en dag i mosen. Vi har afholdt arbejdsdage, hvor flere forældre har deltaget i at forskønne hus og have. Der har været afholdt bedsteforældredag, hvor bedsteforældre sammen med deres børn har plantet blomster og frugtbuske i haven. Vi har afholdt sommerfest og Lucia arrangement hvor alle forældre og søskende var inviteret. 2 Resultater 2.1 Kunderesultater Vi har ingen børn på venteliste, men har i perioden januar til marts hjulpet med at tage 10 ekstra børn ind, for at tage presset på pladser i området. 1 barn er rejst fordi det meget svært for barnets mor at vende sig til at aflevere sit barn til de forskellige voksne i afdelingen, og de fik derfor efter kort tid mulighed for at få en plads i dagplejen. Efterfølgende har Gitte skrevet og talt med forældrene om deres beslutning, samt om hvad vi som børnehus kunne have gjort anderledes. Vi har fået særlig ros for at vi tager vuggestuebørnene med på tur i naturen. At vores vuggestuebørn ofte er ude i den friske luft. Vi har ikke fået klager. Vi har 22 søskendebørn i huset pr. 31dec11 og 2 på venteliste Vi/Forældrebestyrelsen vurderer at vores image i lokalområdet er for opadgående. Vi arbejder stadig på at mane det tidligere dårlige ry i jorden. Det er en lang proces, men det gør vi bl.a ved at være mere synlige i lokalområdet, men også på at tage dialogen med forældrene når der opstår en situation, så vi kan få afklaret problematikken. Vi har været omtalt i lokalaviserne da vi fik bevilget 231.000 fra Trygfonden til etablering af en cykelbane, samt da vi indviede cykelbanen, hvor vi havde inviteret landbetjenten, samt de andre institutioner i området.
3/10 Vi vurderer selv at indkøringen af 99 % af de nye børn, vi har fået i år er gået godt. Vi har ikke gennemført FTU i 2011, men arbejdet med det bedste børnehus og vores mærkesager på bestyrelsesniveau. 2.2 Faglige resultater Den pædagogiske læreplan Vi har evalueret vores arbejde med de pædagogisk læreplaner ved interview med de enkelte stuer. Evaluering er foretaget ud fra stuens eget årshjul. Derudover er inddraget den pædagogiske læreplan, husets Årsplan 2011 og TitiBo-gruppens strategier. 2.2.1 Evaluering af stue 1 Sprog: Babytegn bruges i hverdagen af alle voksne. Der bruges fast af alle ca. 5 tegn ud fra ordlisten og en enkelt medarbejder bruger flere. Ordliste er sat op. Musik og sang med fagter er blevet brugt til at styrke sproget. Det vil der blive sat yderligere fokus på i 2012. Hvad får børnene ud af det: Giver børnene mulighed for at handle og mulighed for at kommunikere med andre. Mindsker børnenes frustration fordi de lettere bliver forstået. Synlig Reggio inspiration: Der er indrettet et udekøkken i genbrugsmaterialer (se også stue 2). Sansevæg på legeplads: Genbrugsmaterialer er blevet inddraget, fx et gammelt puslespil. Jungle i atrium gård. Børnene fik det som et ekstra rum med gode sanseoplevelser. Indretning af rummet tager hele tiden udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Vi er hele tiden opmærksom på om børnene bruger de muligheder, vi har sat op og de rum og mulighed for fordybelse vi har skabt. Børnene har taget tingene til sig. Der er blevet taget billeder af flere opstillinger og billederne er gemt med nogle få refleksioner. Genbrugsmaterialer er blevet brugt som legetøj. Det har givet inspiration til madlavning og køkken leg. Rasle flasker med forskellige materialer i er lavet for at give forskellige sanseeffekter. Hvad har børnene lært: Børnene lader sig inspirere når der er flyttet rundt eller når der opstår noget ny, fx sansevæg. Hvad har de voksne lært: Det er vigtigt at finde en balance i mellem at flytte rundt tit og få ting til at virke. Man skal huske at give sig tid til refleksionen. Hvorfor virker dette / virker dette ikke? Natur og udeliv: også vuggestuebørn kan være meget ude. Derfor har der været fokus på at være ude en gang om dagen i perioden april til oktober. I den resterende periode er det mere svingende også med udgangspunkt i børnene. Hvad får børnene ud af det: Udelivet giver børnene andre legemuligheder. Den bedre plads giver flere muligheder for motoriske udfordringer og bedre socialt miljø med færre konflikter. Sociale kompetencer: I vores modtagelse af nye børn har vi fokus på ro og tryghed både til børn og forældre samt fleksibilitet ifht. individuelle ønsker. Opdeling i mindre grupper. I praksis er dette ofte sådan at de store børn bliver taget ud af stuen og tilbudt noget andet udenfor eller i et andet rum. De store får et øget fællesskab ved dette og de mindste børn får mere ro. Hvad får børnene ud af det: De mindste børn bliver mere trygge. De største får flere tilbud målrettet deres alder. Forældreinddragelse: I indkøring er forældrene medinddraget i forhold til deres eget barn. Til en vis grad inddrages forældrene også i det daglige arbejde. Almen personlighedsudvikling: Fokus har været på selvhjulpethed. Vi har vurderet vores rutiner og fokuseret på at børn kan meget selv. Børnene kravler nu selv op på puslebord, op i barnevogn, på stole stol m.m.. De er blevet gode til det, og mange af dem har det nu som rutine dvs. det bliver børnene som fastholder de gode vaner. Det giver børnene en forudsigelighed. Børnene synes det er sjovt og det øger deres selvværd. Der har også været fokus på selv at begynde at tage tøj af og på.
4/10 Effekt: Børnene er blevet motoriske gode og er stolte over at kunne gøre flere ting selv. køkkenting. Desuden er der brugt piletræ til flet. Almen personlighedsudvikling: Projekt Hvor bor jeg. Vi var rundt og se hvor de forskellige børn bor. Børnene får en oplevelse af at de har en betydning for gruppen. Til fællessamling har nogle af børnene stillet sig op foran alle de andre børn og sunget nogle sange. Forældreinddragelse: Forældrene havde forberedt og stillet proviant ud, når gruppen var rundt og se hvor de børnene bor. Forældre har været inddraget i skovprojekt som var en gang om ugen i tre uger. Alle børn blev afleveret og hentet i spejderhytten. 5 forældre har deltaget i turene enkelte flere gange. Projektet afsluttet med at alle forældre var med til bål og kaffe. En enkelt forældre skrev logbog. Forældre er kommet med materialer til musikprojekt. At være noget for andre 2.2.2 Evaluering af stue 2: Bæredygtighed: Timida: Vi har inddraget naturmaterialer og genbrugsmaterialer i de fleste af vore aktiviteter. Fx er der lavet musik instrumenter af plastic bægre og dåser. Ved at bruge forskellige materialer både som dåser og raslematerialer oplevedes forskellige lyde. Børnene blev inddraget ved selv at få lov til at bestemme mængden efter lyden. Der er blevet bygget slange af køkken ruller. Hvad har børnene fået ud af det: Børnene har fået skærpet deres opmærksomhed på lyde. Børnene er gode til at lege med alternative materialer. Legeplads: Udekøkkenet er blevet bygget af genbrugsmaterialer og der er brugt gamle Rejse Nisse. En nisse som kommer med hjem og har oplevet dagen hos børnene. Kræver at forældrene bakker op og skriver eller sætter billeder i bogen. Rum i rummet: Der er blevet rykket rundt og indrettet efter de spor børnene har vist os. Fx blev der etableret et syngehjørne og der blev etableret et dukkehjørne. Der er blevet lavet legeborde målrettede til bestemte aktiviteter. Sprog: Sang og musik er blevet opprioriteret. Børnene deltager aktivt og er glade for det. Børnene kan synge med på de fleste sange. Løbende introduceres nye sange. Sangene giver også muligheder for kendskab begreber fx farve. Højtlæsning bruges sideløbende. Tegn på læring: vi kan se at børnene at de synger mere og er mere aktive. Naturprojekt: En gang om ugen i en periode var stue 2 flyttet i spejderhytten. Forløbet er særskilt
5/10 beskrevet i logbog. Målet var at give børnene mulighed for at fordybe sig i naturoplevelser. Børnene fik en konkret viden om forskellige dyr og en fornemmelse af at der er forskellige arter som bor forskellige steder. Mange af børnene fik overskredet deres grænser, da de rørte ved frøer. Generelt har stuen satset på at være meget ude af huset både samlet og i mindre grupper for at give børnene bedre mulighed for fordybelse. 2.2.3 Evaluering af stue 3 Rum I rummet I løbet af 2011 er der sket en mere struktureret opdeling af rummet med udgangspunkt i at skabe en større tilgængelighed til materialer og legetøj for børnene og mulighed for fordybelse. Ved at tænke 3 D indgår også plakater og rime og remser på vægge som en del af fordybelsesmulighederne. Papkasseprojekt Har udgangspunkt både i Timida og rum i rummet. En masse store frugt papkasser blev i juni måned taget ind på stuen og det er stadig noget af børnenes bedste legetøj. Børnene bygger og leger på alle mulige måder med kasserne. Det styrker deres fantasi, kreativitet indbyder til konstruktionslege og er først og fremmest med til at styrke de sociale kompetencer. Kasserne har den fordel at de kan bruges til alt, de er transporterbare selv for en 3-årig, og de er nemme samt gratis - at udskifte. Yderligere må de dekoreres efter børnenes eget valg. Samtidig kan kasserne bruges til at skabe et eget rum når børnene har brug for dette, eller et rum for 2 3 børn, for dem som vil det. Andre fordybelsesmuligheder har været de små borde, hvor der i løbet af året har været Lego, træklodser m.m. Ved at skabe et rum på bordet skabes også overskuelighed. I april måned introduceredes en købmandsbutik hvor børnene kunne handle. Dette gav gang i legene: der blev handlet og forhandlet, og det var et godt samlingspunkt for en ny stue (stueskift 1. april). Butikken var opført af genbrugsmaterialer ligesom de fleste varer blevet taget med hjemmefra i form af tom og rengjort emballage. Forandringskompetence: I forbindelse med stueskift, købmandsbutik og papkasseprojekt har der været fokus på børnenes evne til at rumme forandringer. Børnene er generelt gode til at rumme forandringer, når bare vi giver os tid til at forklare forandringen. I samme periode har stuen været ramt af megen skift blandt de voksne, men med én gennemgående person. Dette har også udfordret børnenes forandringskompetence. Læringskompetence: Der været fokus på hvordan børnene lærer i børnehaven i forbindelse med natur og sprogperioden. Børnene har erfaret, at man også kan lære ting som umiddelbart virker umulige, fx at klatre op af stejle bjerge. Børnene er blevet opmærksomme på at man kan lære nyt ved at undersøge sammen med
6/10 voksne og børn, fx hvad der lever under en sten. Meningskompetence: I forbindelse med at julegaverne blev produceret, har børnene skulle træffe valg om, hvad de ville lave som gaver og hvordan. De har skulle sætte sig ind i andres ønsker (hvad ønsker far og mor sig) og handle ud fra dette. Gruppen har haft flere skovture, hvor fokus også har været at udfordre sig selv og få nye oplevelser af egne færdigheder. Blandt andet har børnene besteget Verdens stejleste bjerg. En oplevelse som efterfølgende har givet dem en større selvtillid og troen på at de kan klare alt. I det daglige har der været fokus på vejret og årstiden. Børnene har også her fået skærpet deres opmærksomhed. Natur: Børnene har fået nye erfaringer med hvordan man kan opleve naturen både på legepladsen og i skoven. Sten er blevet vendt, mælkebøtter fundet og pustet m.m. De rådne stammer fra amfiteateret har været en gave for enhver dyrefinder. Børnene har erfaret hvor de kan finde dyr og har nu en større opmærksomhed på forskelligheden ved dyr. Samtidig er det blevet tydeligere, hvilke børn der har en særlig interesse i natur. Motorik/sprog Der har i årets løb været en særlig sproggruppe for udvalgte børn. I sprog arbejdet generelt har der været fokus på rim og remser og sange. For det meste er den sproglige opmærksomhed blevet kombineret med motoriske udfoldelse fx ved sanglege og morgengymnastik. Børnene har bygget egne musikinstrumenter fremstillet af Timida-materialer. Der har fælles i huset været afholdt olympiske lege, hvilket gav børnene inspiration til nye lege. Børnene har oplevet glæden ved at bevæge sig og har måtte forholde sig til at kunne vinde og tabe i en leg - noget som var nyt for flere. Men samtidig fik de muligheden for at konkurrere med sig selv, ved at de kunne forbedre fx. deres løbetid, og det fik mange til at give den en ekstra skalle. Reb baner på legeplads og i skov er den særlig motorisk udfordring som stuen har brugt. Børnene har her oplevet at blive udfordret på en anderledes måde og de været nødt til at hjælpe hinanden for at kunne gennemføre banerne. De er blevet udfordret og har overskredet egne grænser for, hvad de troede de kunne.
7/10 Samlet effekt af året der gik Børnene kan klare flere udfordringer, de har fået oplevelsen af at de kan noget sammen og at det er gavnligt for alle at man hjælpes ad. De tør udfordre sig selv, de er opfindsomme og de er ikke bange for at prøve nyt. Venner 2.2.4 Evaluering af stue 4. Evalueringen tager udgangspunkt i stuens eget årshjul samt de pædagogiske læreplaner og i mindre grad GE s årshjul og TitiBogruppens strategier. Sociale kompetencer: Venskaber: Da stuen startede blev der sat fokus på venskaber. Målet var at skabe en fælles følelse på stuen, og få børnene til at se hinanden som mulige legekammerater. Samtidig skulle de få en forståelse for at legerelationer godt kan skifte, selvom man er bedste venner. Der er blevet talt med børnene om, det at komme ind på en stue og det at modtage nye børn i gruppen. Børnene er bevidst blevet blandet på tværs til spisning og ved aktiviteter. Der er dannet mindre grupper og børnene er blevet støttet både i deres lege og til at løse deres konflikter. Samtidig deltog alle børn på stuen i børnehusets årlige koloni, hvor der var relationer som overordnet tema. Effekt: Børnene har nu en fællesskabsfølelse og det giver bedre ro til børnene og færre konflikter. Børnene leger på tværs nu, de yngste børn har fået hævet deres status og leger nu på lige fod med de ældste børn på stuen. De er blevet åbnet for flere legerelationer. Forældrene har bakket dette op ved også at invitere flere børn med hjem og være åbne over for flere børn. Venskaber er stuens grundlag Natur: Vi har fulgt børnenes spor. Efter en brainstorm begyndte vi at arbejde med: Hvor finder vi krabber. Børnene blev inddraget i løsningsforslag til hvor og hvordan, vi kunne fange krabber. Vi tog til strand, i skov. Der blev fisket med pølse og kage med lige meget hjalp det, Der var ingen krabber. Men vi lærte noget om vandmænd, hajer, salamander og mange andre dyr. Til sidst tog vi i Danmarks akvarium og det hjalp. Det at inddrage børnene i løsningsforslag støttede deres initiativ og øgede deres fællesskabsfølelse. Børnene var meget aktive og bidrog med mange løsninger. Turene gav børnene mulighed for fordybelse. Der blev samarbejdet om at fange dyr. Børnene fik lov til at vise omsorg for naturen, som når et barn bar alle vandmænd ud igen, for at de skulle overleve. Effekt: børnene opdagede en ny måde at arbejde på. De udviste meget initiativ. De var meget glade for turene hvilket viste sig ved, at de længe efter talte om det. De fik en ny viden om nogle dyr og kan alle tale med om at hajer er tøsedrenge og Salamander lever i vandet Krop og bevægelse: OL: Forskellige discipliner blev introduceret. Konkurrence blev tilladt. Der blev sat fokus på det at vinde og tabe. Erkendelse af at nogle er bedre til noget end andre. Nogle er bedre til at løbe end andre. Men samtidig forsøge at skabe glæde ved at få lov til at deltage. Det kunne være svært for nogle børn, men andre hurtig accepterede det. Barn med særlige rettigheder Marte Meo har været anvendt. Lærerigt både i forhold til pædagogens egen rolle og i forhold til barnet. Har givet mulighed for at understøtte det barnet kan og holde fokus der. Et stort arbejde der krævede pædagogens fulde opmærksomhed. Reggio inspiration og bæredygtighed: Fokus på indretning af rummet. Tænkt i hvilke muligheder vil vi tilbyde, således at der blev mulighed for flere forskellige aktiviteter
8/10 uden at børnene forstyrrer hinanden ret meget. Indhentet genbrugsmateriale på stuen for at gøre det mere tilgængeligt. Dette har betydet at materialerne blev brugt mere. Der er blevet bygget alt muligt især rumskibe og flyvere, som alle har været interesserede i. Mange har arbejdet to eller tre og det bliver en aktivitet som der kunne bygges videre på. Effekt: At lege med genbrugsmaterialer giver børnene en anden frihed til at være skabende. Børnene accepterer, at det som bliver bygget ikke nødvendigvis ligner, og der bliver aldrig talt om at noget er grimt. Interessant observation idet de er meget mere kritiske over for egne og andres tegninger. Brobygning til SFO Brobygning med de andre børnehaver kører efter en fast skabelon og vil ikke blive evalueret i denne sammenhæng i år. Sidst på året er børnene blevet delt op i grupper efter alder ifht. de, som skal i SFO 1. april. Der er blevet sat fokus på at tegne. Flere af de drenge som ikke normalt tegner gik i gang og fik succes ved det. Tegningerne gik også over i at der skulle skrives enkelte bogstaver. Effekt: Drengene begyndte også at tegne hjemme. De blevet mere fortrolige med at holde på en blyant. Kulturelle udtryksformer Malerier: Der blev stillet krav til hvordan børnene skulle male. Først fik de lov til at male med primær-farver. Og efterfølgende blev der malet med tusch. Malerierne blev så flotte at de andre børn også ville lave det. St. Lucia optog blev frivilligt, men alle ville være med. Børnene nåede at blive både nervøse og stolte. Julegaver: Børnene blev inddraget og bestemte, hvad deres forældre skulle have. Timida-materialer blev brugt og børnene var med i hele processen. Effekt: Børnene fik succes ved at de ældre børn, som ikke var med i første omgang, ville male på samme måde, da de havde set billederne. Børnene fik en anden og mere personlig opfattelse af det at give en gave. De måtte overveje hvad andre (deres forældre) ville blive glade for. Børnene oplever at deres valg har en betydning for andre. Almen personlighedsudvikling. Eksemplar på tilegnelse af almen personlighedsdannelse. I projekt venskaber har børnene oplevet, at de har en betydning for de andre børn. I naturprojektet fik børnene en oplevelse af at blive set, hørt og taget alvorligt. I St. Lucia optoget fik flere børn udfordret deres grænser ved at de først ikke ville gå med i optaget, men alligevel gjorde det på dagen. Forældre inddragelse: Forældrene har været inddraget i flere aktiviteter. I projekt venskaber ved at de har inviteret andre børn og nogle gange flere børn med hjem end de plejede. I tegneprojekt ved at de har opfordret børnene til at tegne hjemme. Desuden har 5 forældre deltaget naturprojekt og været med i spejderhytten. (Alle forældre har haft mulighederne). 2.2.5 Sprogindsats Først på året har vi udført sprogvurderinger på de børn, som vi har vurderet, at der kunne være noget på. Det har givet 2 børn som er blevet videre-sendt til PPR, for nærmere udredning ved tale/høre konsulenten. Sidst på året er alle børn som er imellem 2,10 og 3,4 år blevet vurderet. Der hvor børnene generelt scorer lavest er ved overbegreber, hvilket har givet anledning til at vi som medarbejdere er mere beviste på denne del af det sproglige arbejde. Vi prøver at bruge sprogtesten som et arbejdsredskab i forhold til hvor der skal sættes ind når vi vurdere om der kunne ligge noget sprogligt der skal arbejdes særligt med hos det enkelte barn. I det kommende år vil prøve at tilbyde sprogvurderingen til flere børn. Også de kommende skolebørn. 2.2.6 Overgang til skole og fritidstilbud Vi har deltaget i brobygningsarbejde med de andre institutioner i området. Vi har været på besøg på SFO, hvor børnene har haft mulighed for at se de nye omgivelser og møde medarbejderne fra SFO'en.
9/10 Vi har ikke haft børn der er blevet skoleudsat. 2.3 Medarbejderresultater Normtimer i gennemsnit: 466 timer/uge Ansatte timer i gennemsnit: 479 timer/uge 64,2 % af arbejdstimerne blev leveret af uddannede pædagoger heraf 1 på 2. år af merituddannelsen. Vi har haft 2 9. klasses praktikanter af hver en uges varighed. Der har ikke været arbejdet specielt med bæredygtighed ud over anvendelsen af Timida-materialerne og enkelte genbrugsmøbler. Sygefravær var på i alt: 13,1 % heraf egen sygdom 4,5 %, barn syg 0,4 %, graviditet og barsel 3,4 %, fleksjobbbers fravær 4,8 %. Af det samlede sygefravær var 3,25 % 56 (graviditetsbehandlinger). 0 % delvis raskmeldt. Personaleomsætning: Vores køkkenleder fratrådte p.gr.a. reduktion i arbejdstiden. Ny køkkenansvarlig overført fra Gartnervejens Børnehus. 1 pædagog og vores fleksjobansatte medhjælper fratrådte. 2 nye pædagoger ansat. Vi har ikke sagt u-planlagt farvel til nogen medarbejdere i året. Vi har haft 298 ansøgere ved den seneste rekruttering. Vi har ikke gennemført MTU i 2011. Vi har deltaget i følgende interne uddannelsesarrangementer i TitiBo-gruppen: 2 Pædagogiske dag om hhv. Barnets 100 sprog og Værktøjer til større arbejdsglæde Netværksmøder om: Børn i skilsmisse, Kunsten ikke at skælde ud, Genbrugsværksted, Bålmad, Børn og empati, Børns seksualitet, Maleværksted, Naturværksted 10 % af vores medarbejdere har selv angivet at de har opfyldt vores mål om min 1 uges individuel udvikling (jfr. Timeskemaet) men vi kan blive bedre til at få formidlet, hvad der kan registreres som individuel udvikling (fx når der er supervision med psykolog m fl.) 2.4 Samfundsresultater Vi har igen i år deltaget i bag for en sag. Lokalbetjenten var inddraget i planlægning af vores cykelbane. 1 nabo-institution deltog i indvielsen af cykelbanen. Vi lagde i 2011 hus til sommerferiepasningen i Ejby. En medarbejder har deltaget i en arbejdsgruppe om muligheder for Ejby Bibliotek. Der arbejdes med at inddrage børnene så meget som muligt i madlavningen og dermed skabe en forståelse for hvor tingene kommer fra ud. Der lægges vægt på at præsentere maden og dække bordet æstetisk og i det hele taget gøre måltidet til en god oplevelse for børnene for at opøve sunde spise-vaner. 2.5 Forretningsresultater Vi har i perioden haft åbent i 53 timer/uge. Lukkedage var 5. juni og 24. december. Dagen efter kr. himmelfartsdag og i dagene imellem jul og nytår har ingen børn haft behov for pasning. Vi har frokostordning til alle. Pr. 1. juni indførte forældrebestyrelsen frugtfonden, som i samarbejde med institutionens køkken sørger for eftermiddags mad til alle børn. Vi har ikke haft nogen tilkøbsydelser. Vores børnetal har i gns. været 65,9 børn.
10/10 Vi har i perioden haft støtte timer til 1 barn 7 timer om ugen jan-marts og 1 barn 12 timer om ugen jan-dec. Regnskab fremsendes separat til Køge Kommune. Indskrevede børn 2011 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 jan feb apr mar maj jun juli aug okt Sept dec nov vuggestue 48t vuggestue 34t Vuggestue 24t Børnehave 48t børnehave 34t børnehave 24t Antal børn i alt enheder