Kernemodul, MIL, efterår 2012 Modul 3: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Lars Birch Andreasen Jørgen Lerche Nielsen Thomas Duus Henriksen Kursusperiode: 3. september 15. oktober 2012 ECTS-point: 5 Indhold og formål Modul 3 om Ikt og læring i organisationer omfatter arbejdet med ikt som redskab til videndeling og videnledelse i organisationer. Der er fokus på intra- og interorganisatoriske læreprocesser, ikt som samarbejdsværktøj, ikt i organisationskommunikation, kompetenceudvikling, forandringsledelse og livslang læring. Formålet er, at de studerende tilegner sig indsigt i og tager kritisk stilling til teoretiske forståelser af videndeling og læring i organisationer, og til implikationer af forskellige teknologiske valg og strategier. De studerende vil på modulet integrere teoretiske og praktiske vinkler på feltet, dels gennem inddragelse af egne erfaringer fra forskellige typer af organisationer, dels gennem kritisk brug af og refleksion over forskellige ikt-værktøjer og deres betydning for udviklingen af videndeling og organisatorisk læring. Læringsmål (fra studieordningen) Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: Tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer, og praksis knyttet hertil. Tilegne sig viden om og forståelse af planlægning, design og evaluering af empiriske undersøgelser af ikt, læring og videndeling i organisationer. Identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: Anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisationer. Analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra teorier og metoder om organisation, kommunikation, samarbejde og it. Formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til ikt, læring og videndeling i organisationer. Målet for den studerendes erhvervelse af kompetencer inden for modulet ikt og læring i organisationer er, at den studerende skal kunne: Selvstændigt planlægge, igangsætte, gennemføre, styre og evaluere komplekse processer inden for feltet ikt, læring og videndeling i organisa- 1
tioner, herunder at skabe sig erfaring med udvikling af organisatoriske processer, og implementering og brug af adækvate samarbejds- og kommunikationsværktøjer. Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Forløb Modulet lægger vægt på aktivitet mellem de studerende i online diskussioner og udarbejdelse af refleksionsopgave. Modulets forløb er: 3.-6.9. 2012: Forberedelse (bl.a. litteraturlæsning) 6.-8.9. 2012: Seminar, AAU 10.-17.9. 2012: Gruppevis forberedelse af oplæg 17.-27.9. 2012: Online diskussionsperiode -15.10. 2012: Udarbejdelse af refleksionsopgave Seminar Virtuel undervisning (online/offline) På seminaret d. 6.-8. september 2012 introduceres modulets problemstillinger gennem oplæg, diskussioner, øvelser/afprøvninger og fremlæggelser. På seminaret dannes der ligeledes grupper til arbejdet i online diskussionsperioden og med refleksionsopgaven. 3.-6.9. 2012: Forberedelse (bl.a. litteraturlæsning) De studerende orienterer sig i modulets litteratur og overvejer egne erfaringer med læring og ikt fra forskellige typer af organisationer. 6.-8.9. 2012: Seminar, AAU Se ovenfor. 10.-17.9. 2012: Gruppevis forberedelse af oplæg Ugen efter seminaret er afsat til fordybelse i modulets litteratur og til gruppevis at diskutere og forberede et oplæg til diskussionsperioden. Formulér et kort diskussionsoplæg om et spørgsmål eller en problematik, I finder relevant at tage op. Lad oplægget bygge på pointer fra litteraturen, I har hæftet jer ved, eller begreber, I finder centrale, og relatér det til egne erfaringer fra jeres praksis i forskellige typer af organisationer. - Formulér spørgsmålet, så det kan åbne for diskussion, dvs. ikke så enkelt at det kan besvares med ja eller nej, og ikke så stort at det ikke er til at svare på. - Diskussionsoplægget lægges frem i en konference i FirstClass pr. 17.9. 2012. 17.-27.9. 2012: Online diskussionsperiode Målet med online diskussionsperioden er at bearbejde og reflektere modulets litteratur og problemstillinger i relation til jeres erfaringer fra praksis. Der åbnes en konference for hvert diskussionsoplæg. Hver studerende deltager individuelt i diskussionerne. Aktiviteten i denne periode er altså at hver studerende bidrager med indlæg, kommentarer, ideer og refleksioner i de rejste diskussioner. Der lægges op til et aktivt diskussionsniveau; ikke nødvendigvis lange indlæg, hellere kortere, indholdsrige indlæg og dialog mellem hinanden, der bringer diskussionerne fremad. 2
- Det er en god idé at komme i gang tidligt i perioden og skrive jævnligt. Minimumskriteriet for at være aktivt deltagende i online diskussionsperioden er, at man bidrager med indlæg i mindst tre af de rejste diskussioner. -15.10. 2012: Udarbejdelse af refleksionsopgave Formålet med refleksionsopgaven er at reflektere over anvendelse af udvalgte teoretiske begreber og metoder inden for modulets felt. Opgaven er en mindre, skriftlig fremstilling, og kan ses som et forstudie til masterprojektet. Udgangspunktet for opgaven er, at de studerende forestiller sig at skulle gennemføre en empirisk undersøgelse af en problematik om ikt og læring i organisationer, fx hvordan en bestemt teknologi som et intranet, en wiki e.l. kan støtte videndeling eller læring i en bestemt organisation (som fx kan være arbejdspladsen for én i gruppen). Undersøgelsen skal være teoretisk baseret, dvs. der er vægt på at anvende teorierne analytisk, og ikke blot referere dem. Der skal ikke gennemføres en empirisk undersøgelse, men reflekteres over, hvordan udvalgte begreber ville kunne anvendes, hvis en undersøgelse skulle gennemføres. Opgaven skal indeholde overvejelser over: hvilken teknologi, I ville undersøge empirisk, og hvilken organisation, undersøgelsen skulle gennemføres i, hvilken problemformulering, undersøgelsen skal kunne give svar på (begrund og præcisér), de teoretiske begreber, I vælger skal inddrages i forbindelse med en undersøgelse (redegør for og diskutér), herunder hvilke implikationer valget af teoretisk forståelse har for tilrettelæggelse af en empirisk undersøgelse, hvordan de valgte begreber kan operationaliseres i en undersøgelse, hvilke metoder, der med fordel kan anvendes til den påtænkte empiriske undersøgelse. Omfang: For grupper må opgaven fylde max. 5 sider pr. studerende, dog højst 20 sider i alt pr. gruppe. Ved en individuelt udarbejdet fremstilling max. 6 sider (á 2.400 anslag). Sidetal er excl. litteraturliste. Opgaven afleveres i en mappe i FirstClass senest d. 15. okt. 2012. Litteratur/ressourcer Bog og kompendium kan anskaffes via www.centerboghandel.dk. * Bog Wahlgren, Bjarne. (2010). Voksnes læreprocesser. Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. København: Akademisk Forlag. Læs kap. 4, 5 og 6 (98 s.). * Kompendium Holdt Christensen, Peter. (2004). Hvad er vidensdeling? og Adgang til den værdifulde viden. I: Vidensdeling perspektiver, problemer og praksis. København: Handelshøjskolens forlag, p. 23-36, 91-110. (34 s.) Ramnarayan, S. & Harpelund, Christian. (2010). Rethinking Resistance. L&T. MDC. Journal of Management, issue 3, 2010, p. 23-29. (7 s.) 3
Kotter, John P. (1999). Ændring af organisationer: Hvorfor det mislykkedes. I: I spidsen for forandringer. Kbh: Peter Asschenfeldts nye forlag, p. 3-20. (18 s.) Elkjær, Bente. (1999). In Search of a Social Learning Theory. In: M. Easterby-Smith, L. Araujo & J. Burgoyne (eds.). Organizational Learning and the Learning Organization: Developments in Theory and Practice. London: Sage, p. 75-91. (16 s.) Qvortrup, Lars. (1998). Den lærende organisation. I: N. J. Bisgaard (red.). Pædagogiske Teorier. (3. udg.). København: Billesø & Baltzer, p. 201-226. (26 s.) Mezirow, Jack. (2007). Transformativ læring. Overblik, svar på kritik, nye perspektiver. I: K. Illeris (ed.). Læringsteorier. 6 Aktuelle forståelser, p. 109-134. (26 s.). Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Alavi, Maryam & Leidner, Dorothy. (2001). Review: Knowledge Management and Knowledge Management Systems: Conceptual Foundations and Research Issues. MIS Quarterly, Vol. 25, No. 1 (March 2001), p. 107-136. (30 s.) Nonaka, Ikujiro. (1994). A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. Organization Science, vol. 5, no. 1, p. 14-37. (24 s.) Nonaka, Ikujiro & Toyama, Ryoko. (2007). Why do Firms Differ? The Theory of the Knowledge-Creating Firm. In: K. Ichijo & I. Nonaka (eds.). Knowledge Creation and Management: New Challenges for Managers. Oxford University Press, p. 13-31. (18 s.) Wenger, Etienne. (2004). Fællesskab (kap. 2), og Læringsarkitekturer (kap. 10). I: Praksisfællesskaber: Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzel, p. 89-104, 255-273. (35 s.) Wenger, Etienne, McDermott, R., & Snyder, W. (2002). The Challenge of Distributed Communities. In: Cultivating Communities of Practice. Boston: Harvard Business School Press, p. 113-138. (26 s.) Wenger, Etienne, White, Nancy & Smith, John D. (2009). Technology stewardship: An emerging practice. In: Digital Habitats: stewarding technology for communities. Portland, Oregon: CPsquare, p. 23-33. (11 s.) Davenport, Thomas H. (2007). Information Technologies for Knowledge Management. In: K. Ichijo & I. Nonaka (eds.). Knowledge Creation and Management: New Challenges for Managers. Oxford University Press, p. 97-117. (21 s.) Hasan, Helen & Pfaff, Charmaine. (2006). The Wiki: an environment to revolutionise employees interaction with corporate knowledge. In: Proceedings of OZCHI 2006, November 20-24, 2006, Sydney, Australia, p. 377-380. (4 s.) Conole, Gráinne, White, Su & Oliver, Martin. (2007). The impact of e-learning on organisational roles and structures. In: G. Conole & M. Oliver (eds.). Contemporary perspectives in e-learning research. Themes, methods and impact on practice. London: Routledge, p. 69-81. (12 s.) Welle-Strand, Anne & Thune, Taran. 2003. E-learning policies, practices and challenges in two Norwegian organizations. Evaluation and Program Planning, vol. 26, no. 2, p. 185-192. (8 s.) * Sekundær litteratur, der kan anskaffes: Maurer, Rick. (2010). Beyond the Wall of Resistance, Revised 2nd Edition: Why 70% of All Changes Still Fail And What You Can Do about It. NY: Bard Press. Morgan, Gareth. (2006). Images of organization. Updated ed. Thousand Oaks: Sage. 4
Teknologiintegration/Iktværktøjer På seminaret arbejdes bl.a. med læringsspil om forandringsledelse (MindSetter) i analog og digital udgave. I øvrigt anvendes FirstClass. I gruppernes arbejde anvendes og reflekteres over digitale samarbejdsplatforme som Connect, Skype, GoogleDocs mv. Vejledning Der er knyttet vejledning til gruppernes udarbejdelse af refleksionsopgaven. Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning (fra studieordningen) Modulet afsluttes på 3. semester med en intern skriftlig prøve, der bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen. Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og læring i organisationer. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet fremstilling på højst 7 sider pr. studerende i projektgruppen dog højst 30 sider i alt, ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. (OBS Se nedenfor om regler for afløsning ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i undervisningen.) Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes interne FC-mail. Regler for afløsning: Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet for den skriftlige fremstilling efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. 5