FORÆLDREMØDE I ESPEBO BØRNECENTER TORSDAG D. 29. JANUAR 2009 KL. 19:00 20:30

Referat FORÆLDREMØDE I ESPEBO BØRNECENTER TORSDAG D. 29. JANUAR 2009 KL. 19:00 20:30 Dagsorden: 1) Marlene byder velkommen. 2) Præsentation af Jens Terp og Svend-Erik Christensen fra De Frie Børnehaver. 3) Formandens beretning. 4) Orientering fra leder og souschef. 5) Spørgsmål og svar til formandsberetning og ledelsens orientering. 6) Valg til bestyrelsen. 1) Marlene byder velkommen 2) Præsentation af Jens Terp og Svend-Erik Christensen fra De Frie Børnehaver 3) Formandens beretning Se vedlagte. 4) Orientering fra leder og souschef Fra sommerferien har personalet været mærket af usikkerheden omkring fremtiden. Nu, hvor der er taget om en beslutning om den retning, som Espebo ønsker at gå i, er aktivitetsniveauet igen øget. Se i øvrigt vedlagte orientering fra ledelsen (6 sider). I øjeblikket arbejdes der på at integrere de kommende skolebørn. Dette er en glidende overgang, som kører over 4 måneder og giver mulighed for nye aktiviteter i børnehavegrupperne, der også får mulighed for at overtage nogle af de kommende børnehavebørn fra vuggestuen. Øvrige tilbud. Tilbud aflyses kun i tilfælde af multi-sygdom blandt personalet. - Filmklub - Tur til svømmehallen. - Børnemøder. Man har introduceret mere nærvær i.f.m. ankomst. Der siges goddag og farvel og gives hånd. 5) Spørgsmål og svar til formandsberetning og ledelsens orientering Gåturen fra skolen til Espebo: Flere nævnte, at der var behov for en venskabssnak, idet der opfattes at være problemer på gåturen. Der har været drillerier. Egentligt ikke trafikale problemer. Side 1 af 3

Referat Pædagogerne tager det op i.f.m. det kommende venskabstema. Tema: Venskaber Hvordan tænkes dette tema gennemført? Lige nu er de voksne ved at undersøge ( se med luppen ). Derefter vil der blive igangsæt forskellige ting i.h.t. de foretagne observationer. Privat institution Hvad skal vi markedføre os på (spørgsmål til Jens Terp hvad gør de andre?) Jens Terp: Den primære forskel er, at vi kan sætte handling bag ord. Al erfaringer siger, at det ikke er noget problem at skaffe børn til en privat institution. Man skal udnytte, at man kan markedsføre sig. Man kan forestille sig et stærkt samarbejde mellem de privat inst. i kommunen. Hvad er erfaringerne med en privat inst. De fleste inst. har haft et boom af success og har haft vækst. Økonomi: Groft sagt følger pengene barnet. De tilskud, som kommunen giver til de kommunale inst. skal også gives til privat inst. Der blev stillet spørgsmål til søskenderabat, som ikke umiddelbart kunne besvares. Dette undersøges. Vikarpulje: En fælles vikarpulje er ikke nødvendigvis en fordel. Jens Terp mente, at vikarproblemer løses bedst i den enkelte institution. Stordriftsfordele: Er der en risiko for, at medarbejderstaben bliver mere involveret i administrativt arbejde? Jens Terp: Der bliver mindre administrativt arbejde. Frie Børnehaver overtager økonomien. Typisk også færre møder. Driften til Frie Børnehaver er typisk billigere end de kommunale omkostninger. Risiko for underskud / hæftelse: Der hæftes solidarisk. Frie Børnehaver holder meget grundigt øje med økonomien. Ingen mulighed for underskud med Frie Børnehaver som administrator. Side 2 af 3

Referat Bygning: Ved leje er vi hverken stillet bedre eller være i.f.t. bygningsvedligeholdelse. Frie Børnehaver, at vi laver en liste over fejl og mangler. Kommunen vil have meget vanskeligt ved at argumentere for, at det skal være dyrere at være privat institution. Det er uklart, hvordan vedligeholdelse/lejeaftale vil blive. Dette forhandles af De Frie Børnehaver. Stemningen i personalet: Frie Børnehaver deltog på sidste personalemøde. Stor set positiv stemning, dog skal der ses på seniorordninger. Selvfølgeligt stadigt uafklarethed, men der er positiv energi nu. Elsebeth fortalte, at personalet er med. Der var stort ønske om at beholde skolebørnene. Ny spørgeskemaundersøgelse: Der blev spurgt til, om der kunne laves en ny spørgeskemaundersøgelse vedr. forældreopbakning til en privat institution. Jens Terp anbefalede dette. Se mere om de Frie Børnehaver på hjemmesiden www.frie.dk 6) Valg til bestyrelsen Ingen af de eksisterende bestyrelsesmedlemmer er på valg. Behov for 2 nye medlemmer til erstatning for de afgåede medlemmer (Preben Westerfalck og Michelle). Michael Larsen blev valgt på den ledige plads for 1 år. Lene Møllgaard blev vaglt på den ledige plads for 2 år. 7) Eventuelt Koloni: Er budgettet for 2009 bedre? Økonomien ser ikke bedre ud, der er ikke taget ny stilling blandt personalet til kolonier. Vi forstår, at der er ønske om koloni. Side 3 af 3

Formandens beretning Formandens beretning til forældremøde torsdag d. 29-1-2009 Velkommen til dette forældremøde. Baggrunden er, som mange er klar over, at vi ønsker at orientere om status på privatiseringen og på hvilke aktiviteter som vi i bestyrelsen er i gang med og hvilke aktiviteter som bestyrelsen ser foran sig. Lad mig her med det samme understrege at jeg med bestyrelsen mener både den daglige ledelse, tillidsrepræsentanten og de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer. Et kort historisk oprids. Bestyrelsen blev i foråret opmærksom på at forvaltningen og politikerne var i gang med at ændre strukturen i forhold til både 0-6 år og 7-13 års området. Med indførelse af områdeledelse ville man også gå ind og ændre på kapaciteten og på børnesammensætningen. Espebo gik i dialog med både forvaltning og kommunalpolitikkerne med diverse møder, fortræden for politikkerne og mailkorrospondance. Desværre lykkedes det os ikke at få overbevist alle politikerne om de fortræffeligheder, som vi mener Espebo besidder, men i stedet kunne vi konstatere, at politikerne havde besluttet, at forvaltningen skulle indlede forhandlinger med os om en kommunalisering og en afvikling skolebørnsstuerne. Bestyrelsen valgte så at høre personale og forældre hvad deres holdning til en evt. privatisering var. På baggrund af de tilbagemeldinger der kom, valgte bestyrelsen i december, sammen med 6 andre institutioner og med De Frie Børnehaver og Fritidshjem i ryggen, at sende en ansøgning til kommunen om at privatisere skolebørnsstuerne Pluto og Polaris. Denne ansøgning blev i starten af januar fulgt op af ansøgning til kommunen om, at vi gerne vil privatisere vuggestue og børnehave. Rent lovmæssigt er det nødvendigt at dele det op og lave det i to ansøgninger, men vi har betinget os at hvis kommunen vælger ikke at godkende vores ansøgning på 7-13 års området, så bortfalder ansøgningen på 0-6 års området. På et møde vi havde med Jette Deltorp (kommunens direktør på området) var hendes udmelding, at der godt kunne gå op til et halvt år før man kunne træffe den endelige beslutning. Pt. er bestyrelsen i gang med tre overordnede punkter: Et strategioplæg, En økonomisk oversigt En projektplan. Side 1 af 2

Formandens beretning Strategioplægget kommer til at danne grundlag for det videre arbejde med projektet. I arbejdet med strategien er en tanke at have en ledestjerne for Espebo børnecenter som hedder børnene. Fremadrettet vil en del af arbejdet fokusere på at udarbejdet diverse politikker og handlingsplaner for Espebo. Her er det vigtigt at understrege at dette kommer til at foregå i tæt samarbejde med både ledelse og personale. Det er ikke fordi der påtænkes at lave de helt store forandringer, men det ligger bla. Som en del af bestyrelsens ansvar at sikre at gældende lov, vedtægter osv. bliver overholdt. En anden stor opgave som bestyrelsen er begyndt at tage hul på er hvordan vi fremadrettet sikre en stadig tilgang af børn til Espebo. Hvor skal vi være synlige, hvordan skal vi være synlige, hvad er det for et tilbud vi har? Side 2 af 2

Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder væsentlige at huske på i en uafklaret periode. Vi er i det daglige arbejde styret af flere forskellige lovgivningsmæssige krav. Krav om at udarbejde læreplaner, børnemiljøvurderinger og med-tænke missioner og strategier for det ledelsesmæssige og pædagogiske arbejde. I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Læreplanerne handler om at opsætte udviklingsmål for barnet/gruppen, at sikre at barnet får de rette udfoldelsesmuligheder samt stimulation af kompetencerne. Arbejdet med læreplanerne i Furesø kommune er sket gennem projekter. Projekter som har givet mulighed for at holde fokus på egen praksis, altså det vi går og gør i det daglige. Vi har analyseret de oplevelser/iagttagelser, som vi har foretaget og brugt dem til at foretage praksisændringer. Skolebørnenes eftermiddags brød/frugt er en af de ændringer, som efterfølgende er foretaget. I projektet fra sidste år, hvor vi arbejdede med Espebo børnecenters læringsforståelse, arbejdede vi meget med hvordan børn lærer. Hvordan oplever vi, at de lærer her i Espebo børnecenter, og hvilke læringsmuligheder/miljøer kan vi tilbyde? Ud fra de pædagogiske erfaringer vi har fra dagligdagen, og fra de teorier vi benytter os af, vil vi fremhæve to forhold, som har indflydelse på den daglige praksis i dag. Børn lærer gennem lege/legen, dette både når de leger alene og sammen. Det, de lærer eller har brug for at bearbejde, afhænger selvfølgelig af det enkelte barn. De gør sig erfaringer, afprøver og tester deres egen formåen. Igennem disse afprøvninger erfarer de, hvem de er som person og i forhold til omverdenen. De tilegner sig verdenen på det følelsesmæssige eller kropslige nivau. Derfor har vi fri leg på skemaet - Vi vægter bevidst at skabe rum for deres spontane lege, fordi vi ved, at de har brug for at lære/ erfare samt gennemleve oplevelser fra livet. Vi skaber også rum for lege, som er voksenstyrede, fordi vi ved, at den enkelte som gruppe har brug for, at få understøttet særlige udviklingstrin- kompetencer eks. venskaber og sociale kompetencer. Eksempelvis rummer novemberfesten mulighed for at arbejde både med de spontane som planlagte læringsrum: Børnenes egne evner til at sætte et stykke op, at turde mere og mere fra år til år - at stå frem og være på overfor publikum, at bruge sine kreative evner. At kunne samarbejde om en konkret fælles opgave stiller krav til evnen om at kunne følge ét bestemt spor/en retning. Hvis vi vender blikket tilbage på læreplanerene, og de mål udviklingsområder, der her forventes, at vi sætter fokus på, så kan mange af dem efterleves i novemberfesten, eller i det arbejde der ligger i processen op til. Side 1 af 6

Skolebørnenes hverdag, eller det vi sætter på dagsordnen, skulle gerne være med til at sikre barnets/gruppens almene udvikling. I perioder vil der være behov for at have et særlig fokus, som af den ene eller anden grund fylder meget. Dette særlige fokus, giver både tid til fordybelse, men det rummer også mulighed for at blive klogere på os selv. Det være sig i børne- som voksenhøjde. Intentionen med følgende dagsprogram er at anskueliggøre de daglige aktiviteter samt at fortælle om, hvilke mål de understøtter i læreplanerene: Skolebørnenes uge og dagsskema: 6.30 8.00: Morgenåbning med tilbud om morgemmad, morgenvågning, fri leg og aktivitet. Der møder i snit 8 skolebørn ind hver morgen og vi sender dem samlet i skole kl. 8.00 En dag i Skolebørnsgrupen. Kl. 12.00: En daglig kort briefing, planlægning i skolebørnsgruppens p-gruppe, hvem er hvor o.s.v.? Kl. 12.15: Alrum pauseafvikling, goddag, flytte billede, indkrydse skolebørn, sende børn på legeplads og i kaninhuset. I vinterhalvåret siger vi ½ time og i sommerhalvåret helst ude hele tiden. KL.13.00: Tilbud om sociale aktiviteter herunder omkring bl.a. diverse spil: F.eks., Wii, Playstation, Computerspil, Bordtennis, Billard, Bordfodbold, Luftspil, Køllebold. Vi tilstræber at gøre spillene interessante med indbyggede turneringer. Nævnte tilbud om spil er vintersæson baserede og nedtones i sommerhalvåret, hvor aktiviteter på legepladsen, i skoven, cykelture m.m. tager over. Kl. 14.30: Tilbud om Brød og Frugt i det omfang vi har fået brød og frugt fra forældrene. Som en aktivitet bager vi selv en gang om ugen til børnemødet. Kl. 14.45: Fortsat åbne aktiviteter Kl. 16.30: Alt spil lukkes ned og stuerne lukkes fælles afslutning i alrummet. Der siges ordentlig farvel til en voksen, børnene flytter deres billede på tavlen og bolles ud af en voksen. Kl. 17.00: Vi lukker. En tilfældig uge: Mandag: En efter weekend dag hvor alt kan ske. ( drenge el. pigeture ud af huset) Tirsdag: Fra 12.15 til 14.00 bages til børnemøde. 14.30 børnemøde Onsdag: Svømning i hold.+ Gymnastiksalen på skolen (et ønske) (Filmklub) Side 2 af 6

Torsdag: Kanin og muge ud dag. Store legepladsdag Fredag: Store spilledag- War Hammer. Pædagogiske overvejelser i forbindelse med dagligdagen. Vi åbner som sagt klokken 6.30, her er der mulighed for at få en rolig stund, med morgenmad inden man skal i skole. Espebo børnecenter har et morgenmads tilbud til de børn, som ikke kunne nå at spise hjemme fra. Der er mulighed for at lege og vågne helt op inden den fælles afgang til skolen klokken 8. Når børnene kommer fra skole mødes de af voksne fra egne stuer. Her vægter vi at have en personlig kontakt til de børn som kommer. Vi siger goddag og giver hånd til hinanden, når de flytter deres billeder og bliver krydset ind. I Espebo børnecenter har vi mulighed for at at have denne personlige goddag hilsen. Vi har mulighed for at høre lidt om dagen i skolen, og hvordan det er gået med kammeraterne. Den personlige kontakt er med til at skabe tryghed, anerkendelse, at skabe rum for at blive set og hørt. Dette rum er samtidig en rettesnor for, hvor vi eks. skal handle. Det kunne være børn som ikke kan følge reglerne for at gå til og fra Espebo- Børn som oplever, der har været konflikter på vej til og fra eller i skolen. Når børnene skal gå hjem, vægter vi, at der bliver sagt ordentligt farvel. Tak for i dag, vi ses i morgen. Det gør vi fordi, at vi bla. mener, det er en del af den almene dannelse. Det er samtidig den mulighed, vi har for at fortælle jer forældre om oplevelser/trivsel. At minde børnene om aftaler. Vi understøtter nærvær og anerkendelse/ at blive set og hørt På fritidshjemmet ønsker vi, at der er en vekselvirkning imellem, hvad de voksne mener barnet og gruppen har brug for, og på den anden side ønsker vi, at børnene har medindflydelse på deres hverdag, og de aktiviteter der sættes i gang. For at sikre denne demokratiske proces afholdes der hver uge børnemøder. På møderne skabes der rum for gensidig dialog om glæder og bekymringer, praktiske som fremtidige ønsker og behov. Børnemødet fungerer eks. også som det forum, hvor vi taler om vores traditioner, de gamle børn deler ud af deres oplevelser/ erfaringer, til de nye fritidshjems børn. Kultur/ traditionsoverleveringen sker altså på flere nivauer, barn/ barn+ barn/ voksen+ voksen /voksen. Vi understøtter her kultur og traditions arbejdet, hvilket træder langt mere frem i selve arbejdet med eks. novemberfesten I Espebo børnecenter sidder der ca. 49 børn til disse møder, som alle har mulighed for at blive hørt/ set. Gruppen har en tilpas størrelse, således at det er muligt at nå hele vejen rundt om børnegruppen. Side 3 af 6

Inden mødet bager børn og voksne brød til samlingsstunden, hvilket er med til at understrege fællesskabs - og gruppefølelsen. Her understøtter vi målene om demokrati og demokratiske samarbejdsprocesser Vi understøtter samtidig det enkelte barn som gruppens udvikling Sproget/hvordan vi taler sammen og om hinanden, udfordres og udforskes, understøtter målene i læreplanerne om at holde en anerkendende omgangstone, hvordan vi forholder os og handler i forhold til andre, er med til at danne os som mennesker Vi tager til svømning med børnene en gang om ugen. Dette dog i opdelte grupper som tager afsted på skift. Vi har valgt, at tilbyde denne aktivitet, fordi vi ønsker at børnene bliver fortrolige med det våde element.at, de bevæger sig og med tiden lærer at svømme mere sikkert. Vi ønsker, at give børnene fælles oplevelser, som er med til at understøtte fællesskabet og skabe sammenhold. Her understøtter vi målene om, at børnene skal bevæge sig og udfordres på deres motoriske formåen Espebo børnecenter tager på ture i små grupper, fordi det giver mulighed for mere tid og nærvær til det enkelte barn. Det giver bedre mulighed for at kunne fordybe sig i den konkrete aktivitet, hvilket er med til at understøtte målene fra egne som generalle læreplansmål. ro til fordybelse+ nærvær, det er samtidig bla. her, hvor anerkendelsen af, at børn lære forskelligt i forskellige tempi synliggøres Ture i små grupper giver samtidig mulighed for at følge børnenes optagethed/spor. Det understøtter målene om at være spontan og samtidig at have pædagogiske strategier i arbejdet med børnene. Det taler samtidig ind i den demokratiske proces, hvor børnenes optagethed og mening skal tænkes ind i en hverdag. At vi i dag har kaniner i Espebo børnecenter, skyldes sådan set at børnene har ønsket det. Vi har mulighed for at lytte til børnenes ønsker og realisere dem inden for en overskuelig ramme. Vi kan på baggrund af husets struktur tillade os, at være mere eksperimenterende med det vi gør. Dette fordi der er mange hænder til at løfte opgaven, og fordi der er en enighed om at ting skal prøves før vi bliver klogere- legalt at fejle. Det at holde kaniner/dyr, giver os mulighed for at lave samarbejdsøvelser hverdag. Det er ikke altid lige let at blive enige om, hvis tur det er til at holde posen eller til at muge ud. Disse små daglige øvelser i at kunne samarbejde og nå til en form for enighed, er med til at prøve samarbejdsrelationerne af. Målet er ikke altid enighed, målet er at opnå en respekt for forskellige meninger og synspunkter, de kan være lige så gode/ værdige som mine egne. Ud fra denne forståelse må vi finde et fælles afsæt til den fælles hverdag. At passe en kanin og sørge godt for den, med mad og kærlig omsorg, er med til at opøve børnenes evne til at tage ansvar. Naturligvis i samarbejde med de voksne, som i sidste ende er de ansvarlige. Vi understøtter børnenes evne til, at kunne sætte sig i andres sted, og lytte med empati Målet er, at samarbejde og have respekt for hinnandens livsopfattelser, også selvom den er forskellig fra min egen. Når vi vælger at sætte aktiviter i gang hvor det at spille sammen bliver det væsentlige, så skyldes det, at vi mener at samarbejdsevnerne og det at lægge strategier sammen, er hovedessenser i det daglige liv nu som fremover. Side 4 af 6

At kunne følge en bestemt strategi for sig selv eller i en gruppe, er med til at fastholde en vejretning for éns færden. Vi øver os i at tage eller få en bestemt rolle, som til novemberfesten. At spille spil et bredt emne er med til at øve os i forskellige sider af udviklingen. I nogen spil skal der huskes, det stiller krav til hukommelsen. I andre er det former og farver og lignende udfordringer. Spillene er med til at styrke og stimulere den almene alsidige udvikling hos barnet som hos gruppen. Børnene i Espebo børnecenter har mulighed for at udforske de forskellige spilledecipliner gennem en lang årrække. De har mulighed for at udvikle sig i rollen og turde mere. De voksne har på baggrund af det lange kendskab til børnene mulighed for, at følge med i udviklingen og sætte nye mål herfor. Vi understøtter bla. målene om bevægelse (wii og ligende spil) og koordination. Sociale spilleregler understøttes. Børnene udfordres i nye og ukendte roller, både som direkte medspillere men også som seere. Hvorfor Være skolebarn i Espebo børnecenter: *Fordi du her har mulighed for at være sammen med dine mindre søskende. *Du og din familie kommer til at kende alle de voksne, og de voksne kommer til at kende dig. * Jeg har en lang historie i huset og er en del af det. *Du vil opleve en genkendelig hverdag med egne faste traditioner/kultur. * Du vil få mulighed for at udfolde dig både fysisk som psykisk, det tør du, fordi du har en basal tillid til dine omgivelser og til de voksne. *Fordi de voksne ser mig og følger mig på vej, også når jeg skal i filmklub. * I Espebo får du mulighed for at være rollemodel og læremester overfor børn, som er mindre end dig selv. * Fordi at jeg kan få hjælp af mine gamle voksne, når jeg bliver ked af det *Fordi de voksne tror på, at jeg kan og hjælper mig med at blive bedre. *Fordi de voksne ser mig, føler jeg, at jeg er værdsat og hører til. Fra nuet og ud i fremtiden: Vi vil forsat have fokus på udviklingsprojekter- vi har meget at lære store som små. (lovgivningen). Næste udviklingsprojekt bliver om venskaber - dette for hele huset. Hvordan vi vil arbejde med det, er ikke færdig behandlet, men det kommer i løbet af februar/marts. Vi vil glæde os til at få kolonierne tilbage, hvilket vil understøtte projektet med venskaber. Vi glæder os til at få indflydelse på hvilken mad, der skal og kan tilbydes. Vi glæder os til at få gang i processen omkring pædagogiske tiltag- akk. Det har været lidt svært siden sommerferien. Vi glæder os til at kunne forme en institution sammen med jer forældre/børn, som tager udgangspunkt i jeres behov. (analyse og dialog). Afstemme gensidige forventninger. Side 5 af 6

Side 6 af 6