SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. Problemfelt 4 1.2. Problemformulering 7 1.2.1. Forklaring af problemformulering rettes i samlet 7 1.3. Problemstillinger 8 1.3.1. Forklaring af problemstillinger - rettes i samlet 8 1.4. Begrebsafklaring 9 2. Metode og videnskabsteori 12 2.1. Projektrapportens genstandsfelt 12 2.2. Hermeneutikken og den kvalitative metode 14 2.2.1. Den filosofiske hermeneutiske tilgang 15 2.3. Interview som kvalitativ metode 18 2.4. Analysemetode 22 2.5. Anvendelse af blandede metoder 24 2.6. Valg af teori 25 2.6.1. Erik Jørgen Hansen 25 2.6.2. Principal- agent teori 26 2.7. Valg af empiri 27 2.7.1. Historisk gennemgang af SU- systemet 27 2.7.2. SU- reformen og SU- udspillet 27 2.7.3. DEA 28 2.7.4. Dansk Magisterforening 29 2.7.5. Anvendelse af ad- hoc empiri 30 2.8. Validitet 31 3. Teori 33 3.1. Uddannelsessystemerne i et uddannelsessociologisk perspektiv 33 3.2. Principal- agent teori 36 2
4. Empiri 38 4.1. Historisk gennemgang SU- systemet og dets målsætning 38 4.2. Reform af SU- systemet og rammerne for studiegennemførelse 41 4.3. DEA Hvordan påvirkes studerendes incitamenter af SU- reformer? en international sammenligning 48 4.4. Dansk Magisterforening 49 5. Analyse 52 5.1. De studerendes gennemførselstid og SU- reformen 52 5.1.1. Guleroden som kontant bonus 53 5.1.2. Arbejde og uddannelse 55 5.1.3. En hurtigere gennemførselstid 58 5.1.4. Delkonklusion 65 5.2. SU- reformens utilsigtede konsekvenser 68 5.2.1. Vejledning og kvalitet i uddannelserne 68 5.2.2. SU- lån 71 5.2.3. Uddannede mennesker 72 5.2.4. Sociale forskelle 75 5.2.5. Delkonklusion 81 6. Konklusion 84 7. Perspektivering 87 8. Litteraturliste 88 9. Bilag 91 9.1. Bilag 1: Interviewguide 91 9.2. Bilag 2-6: Interviews med respondenter 93-150 9.3. Bilag 7: Avisen.dk 151 9.4. Bilag 8: Notat fra Dansk Magisterforening 154 3
1. Indledning 1.1. Problemfelt Den nuværende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Sådan lyder det fra både højre- og venstrefløjen på Borgen. Både den nuværende og den tidligere regering har proklameret at uddannelse er vejen frem, hvis Danmark skal klare sig godt i konkurrencen i et globaliseret samfund (Regeringen 2013: 4) og (Thomsen 2008: 32). Konkurrencen bliver dog ikke mindre af, at den globale økonomi er i krise. Den socialdemokratisk ledede regering er på reformkurs i håb om at skabe vækst og arbejdspladser. En uddannet befolkning skal samtidig være med til at skabe lighed mellem klasserne i en skandinavisk velfærdsstat som den danske. Uddannelsesstøtten, som vi kender den i dag, er bragt til verden af selv samme årsag (SU- rådet, 2001: 9). Politikerne vil altså skære i en kerneydelse i det danske velfærdssamfund. De sidste par år er udgifterne til SU en dog steget drastisk. Unge som gamle søger mod uddannelsesstederne i højere grad end tidligere (Regeringen 2013: 5). Regeringen kalder SU en for generøs. De pointerer, at det ikke er nødvendigt, at de unge har så gunstige muligheder for at zappe mellem uddannelserne og forlænge deres uddannelse på de videregående uddannelser. De unge skal være med til at yde så Danmark kan komme ud af krisen (Regeringen 2013). I foråret 2013 fremlagde regeringen et konkret udspil til en SU- reform. Reformen blev vedtaget af et bredt politisk flertal, med visse ændringer i forhold til udspillet, d. 18 april 2013, og har til formål at indbringe 2,2 mia. kroner til statskassen, blandt andet ved at få flere unge på de videregående uddannelser til at gennemføre deres uddannelse hurtigere. Denne besparelse er blandt andet beregnet på, at den gennemsnitlige gennemførselstid skal falde med 4,7 mdr. frem mod 2020 (Aftaletekst d. 18.04.13: 2). Samtidig opstilles nye regler og grænser, og SU en vil ikke længere blive reguleret efter lønudviklingen, men i stedet efter den afdæmpede opregulering, som andre overførselsindkomster følger. Dette vil koste 4
studerende 3.300 kr. om året (Politiken.dk 1 ) et fald i SU en der er til at føle på. Reformen har blandt andet som mål at skabe job, så de nyuddannede ikke kommer direkte fra en overførselsindkomst over på en anden. 2,2 mia. ekstra skal pynte på de offentlige finanser i 2020. Debatten har, siden rygterne om de første reformforslag svirrede, været intens og kritikken fra videnskabelige og ikke- videnskabelige kanter har ikke været til at tage fejl af. Kritikken har mange facetter. De unge råber på retfærdighed hvorfor skal de fattige studerende betale for erhvervslivets fest? Forskerne stiller spørgsmålstegn til midlerne; er denne reformering af SU- systemet en god ide? Andre spørger blot om, hvorfor det egentlig er, at vi skal så hurtigt igennem uddannelsessystemet? Betyder denne reform at flere får en uddannelse, og at de er de mest konkurrencedygtige danskere der kommer ud i den anden ende? Det er ikke svært at få øje på potentielle forringelser i forbindelse med en reformering af SU- systemet. Forskerne kommer i den offentlige debat med bud på et resultatet, når reformen gennemføres bud der peger i flere forskellige retninger. Regeringen og partierne, der har været med til at vedtage reformen mener, at de unge vil komme hurtigere igennem uddannelse ved at blive presset igennem økonomiske incitamenter og reguleringer. Erhvervslivet jubler (Politiken.dk 2 ). Andre er bekymrede. SU- rådet, som regeringen ellers støtter sig op ad, er bekymrede over at SU- reformen muligvis vil ramme skævt og skabe en større ulighed i uddannelsessystemet (DR.dk 3 ). Der er også blandede meninger om, hvad det egentlig er, der gør, at de unge kommer hurtigt igennem deres uddannelse. Skal de have pisken eller guleroden? Vil omstrukturering, gennemsigtighed og bedre mulighed for meritoverførsel have betydning for gennemførselstiden? Skal de unge presses på pengepungen? Eller 1http://politiken.dk/uddannelse/ECE1923610/mindre- su- stigning- koster- paa- sigt- 3300- kroner- 2 http://politiken.dk/uddannelse/ece1858456/su- reform- glaeder- erhvervslivet- nuvaerende- system- er- helt- skaevt/ 3 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2013/03/16/0316105723.htm 5
skal de blot tage sig sammen og gribe den mulighed, som staten nu trods alt giver dem? Undersøgelser udarbejdet af tænketanken DEA (2012) og DM (Dansk Magisterforening) (2013) påpeger samtidig, at reformeringen af SU- systemet kan have utilsigtede konsekvenser. Færre vil måske starte på en uddannelse, og flere vil falde fra den uddannelse, som de nu end har påbegyndt (DEA 2012) og (Avisen.dk 2013, bilag 7). Højere SU- lån er også blevet påpeget som en uundgåelig konsekvens af SU- reformen. Hvad dette får af betydning for samfundet og individet, er der dog ikke taget højde for. Spørgsmålet er, om det reelt er muligt for regeringen at nå det mål, de har med reformeringen af SU- systemet? Hvad vægter de studerende selv i deres uddannelsesforløb, og hvad mener de, er incitamentsgivende for en hurtigere gennemførselstid på universiteterne? Vil reformeringen af uddannelsesstøtten forhindre en veluddannet befolkning? Kan reformeringen have utilsigtede konsekvenser, der kan modarbejde dette? Og udfordres ligheden i det danske samfund, hvis SU- reformen gennemføres? Beregninger viser, at det kan betale sig at satse på uddannelse. I sidste ende bidrager SU en nemlig mere til samfundet end den koster hele 7,5 gange tjener ydelsen sig selv ind igen (StudenterRådet ved Københavns Universitet 4 ). Det virker paradoksalt, at politikerne ønsker en højtuddannet befolkning samtidig med, at de skærer i en ydelse, der er til for at skabe lige muligheder for uddannelse. Formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage undrer sig også. Hun frygter, at SU- reformen vil komme til at ramme den gruppe unge, der i forvejen ikke er inkluderet i uddannelsessystemet på bedste vis: Det virker ikke klogt og langsigtet at stramme SU- reglerne, når regeringen samtidig siger, at vi skal satse på uddannelse siger hun. Hun tilføjer ydermere at Vi 4 http://srku.dk/2013/02/suen- er- en- kanon- succes/ 6
risikerer, at dem der kommer fra hjem med lidt svære vilkår bliver skræmt væk, fordi de på forhånd bliver usikre på, om de kan klare det (Avisen.dk 2013, bilag 7: 152). Det er ikke muligt at kigge i en spåkugle og forudse, hvilken betydning SU- reformen endeligt får. Et indblik i de studerendes livsverden kan dog give os en mulighed for at forstå, på hvilken baggrund de unge træffer valg i forbindelse med deres uddannelse, og hvilken betydning social baggrund har for gennemførelsen af en videregåede uddannelse. Hvis vi skal forstå hvad der kan ske i fremtiden, må vi opnå en forståelse af nutiden. 1.2. Problemformulering På baggrund af ovenstående tanker og forforståelser af den kommende SU- reforms effekter, er problemformuleringen udformet: Hvorvidt kan SU- reformen leve op til målsætningen om at få studerende hurtigere igennem uddannelse, og hvilke utilsigtede konsekvenser kan reformen medføre? 1.2.1. Forklaring af problemformulering Med ovenstående problemformulering ønsker vi at undersøge elementer af den SU- reform, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget d. 18 april 2013. Særligt vil der være fokus på reformens målsætning om at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Vi vil først og fremmest undersøge om de konkrete tiltag, som har til hensigt at få de studerende hurtigere igennem, vil virke i praksis. Undersøgelsen tager udgangspunkt i SU- reformens tiltag som sammenkobles med interviews med studerendes erfaringer med henholdsvis forlænget eller ikke forlænget studietid, samt allerede eksisterende kvantitativt materiale med fokus på studerendes incitamenter til hurtigere gennemførselstid, samt teori omhandlende økonomiske incitamenter. Endvidere ønsker vi at undersøge hvilke mulige utilsigtede konsekvenser, der kan være i forbindelse med indføring af den nye SU- reform. 7
Undersøgelsen af de mulige utilsigtede konsekvenser vil især være fokuseret på sociale og studiemæssige barrierer, som eventuelt kan opstå eller blive forværret når reformen træder i kraft. Vi er naturligvis klar over, at der endnu ikke er opstået nogle utilsigtede konsekvenser som følge af SU- reformen, da denne ikke er blevet implementeret i uddannelsessystemet. I forlængelse af dette kan vi på grund af reformens fremtidsperspektiv ikke endeligt forudse, om regeringen vil nå sin egen målsætning. Vi har dog nogle forforståelser om, at der vil opstå nogle barrierer for både de studerende og i uddannelsessystemet. Disse forforståelser vil blive uddybet senere i projektrapportens metodekapitlet. 1.3. Problemstillinger Problemformuleringen er operationaliseret igennem to problemstillinger, som skal skabe en gennemgående tråd i projektrapporten. 1. Hvilke forhold påvirker studerendes gennemførselstid, og hvorledes stemmer disse overens med SU- reformen? 2. Hvilke barrierer kan der forekomme som følge af SU- reformens indførelse, og hvorvidt påvirker reformen ligheden i uddannelse? 1.3.1. Forklaring af problemstillinger I problemstilling 1 ønsker vi at klarlægge, hvilke forhold der kan påvirke de studerendes gennemførselstid på videregående uddannelser. Præciseringen af disse forhold skal analyseres sammen med de konkrete målsætninger, som SU- reformen lægger op til i forbindelse med at få studerende hurtigere igennem studierne. Analysen af problemstilling 1 vil således tage udgangspunkt reformens konkrete tiltag, som sammenkobles med indsamlet første- og andenhånds empirisk materiale samt teori, med henblik på at opnå forståelse for, hvorledes de studerendes gennemførselstid vil påvirkes af SU- reformen i praksis. Med problemstilling 2 søger vi at afdække, hvilke mulige barrierer SU- reformen kan tillægge eller forværre for de studerende. De potentielle barrierer, som reformen kan risikere at pålægge danske studerende, undersøges med afsæt i indsamlet andenhånds empiri sammenkædet med vores interviews. Vi ønsker 8
ydermere at få en forståelse for, hvad SU en betyder for den lighed, der anses som en kerneværdi i det danske samfund. Besvarelsen af problemstilling 2 skal tage udgangspunkt i en sammenkobling mellem første- og andenhånds empiri samt teori, der berører social ulighed i uddannelsessystemet. Samlet set skal de to problemstillinger besvare problemformuleringen om hvorvidt SU- reformen kan leve op til forventningen om at få studerende hurtigere igennem uddannelse, og om reformen betinger nogle utilsigtede konsekvenser i form af studiemæssige barrierer og social skævhed blandt de studerende og i samfundet generelt. 1.4. Begrebsafklaring Begrebsafklaringen har til hensigt at afklare nogle af de begreber som ligger inden for vores genstandsfelt. Afsnittet indeholder en tydeliggørelse af begreberne endogene og eksogene synsvinkler og virkemidler, SU, sabbatår, ECTS point, SU- lån og slutlån samt det sjette SU- år. Eksogene synsvinkeler og virkemidler Vores forståelse af den eksogene synsvinkel skal betragtes som virkemidler til at løse universiteters problematikker, set udefra. Eksogene synsvinkler kan således være når politikerne betragter universitetsproblematikker, og bruger virkemidler incitament strukturer til at styre og løse disse problematikker (Qvortrup 2013: 6-7). Endogene synsvinkler og virkemidler Ved den endogene synsvinkel betragtes universiteters problematikker indefra. Der ses således, omvendt eksogene faktorer, på hvordan universitetet er opbygget, og hvordan problematiske strukturer kan ændres indenfor det enkelte universitetets rammer (Qvortrup 2013: 6-7) 5. 5Lars Qvortrup er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet. Hans begreber om eksogene og endogene synsvinkler og virkemidler vil særligt blive belyst i forbindelse med besvarelsen af problemstilling 1, hvor vi undersøger, hvorvidt SU- reformens tiltag kan medvirke til at få de studerende hurtigere igennem studierne. 9
Statens Uddannelsesstøtte SU SU er initialerne for Statens Uddannelsesstøtte, som er økonomisk støtte til unger over 18 år der er studerende på en anerkendt uddannelse. SU gives i form af stipendier og lån, for at opretholde den studerendes leveomkostninger under uddannelse. Der ydes SU til den studerende svarende til studiets normeret studietid plus ét år (Denstoredanske.dk 6 ). Sabbatår Sabbatår er betegnelse for et hvileår, hvor man holder et års pause fra enten arbejdet, studiet eller lign (Politikens Nudansk Leksikon 2002: 1041). ECTS point ECTS står for European Credit Transfer System og er et obligatorisk pointsystem for alle videregående uddannelser i hele EU. Systemet anvendes til meritoverførsler og skal gøre det lettere for uddannelsesinstitutionerne at anerkende studerendes studier i andre lande. ECTS point er en måleenhed der angiver det faglige indhold samt det tidsmæssige på en videregående uddannelse. Ethvert fag og kursus tæller for x antal point, som beskriver hvilken arbejdsindsats den studerende skal arbejde for at gennemføre et semester. Et semester tæller for 30 ECTS point, og tæller derfor 60 ECTS point for et år. ECTS pointene tildeles også på baggrund af projektarbejde, afhandlinger og praktik (Ug.dk 7 ). SU- lån og slutlån SU- lån er en lånemulighed for studerende, der i forvejen er SU- berettigede. Lånene er forrentet relativt lavt med en rente på 4 % underuddannelsesforløbet. Det maksimale lånebeløb pr. år er i 2013 35.316 kr. Oveni dette er det muligt for forsørgere at låne et ekstrabeløb. Ydermere findes slutlån der kan tages på de sidste 12 måneder af en videregående uddannelse, hvis den studerende ikke har 6http://www.denstoredanske.dk/Erhverv%2c_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og_uddannelse/Kol legier/statens_uddannelsesstøtte 7 http://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/ects_pointsystemet.aspx 10
flere SU- klip tilbage. Dette lån udbetales på en gang og er i 2013 på 7.592 kr. (SU.dk 8 ) og (SU.dk 9 ). Det sjette SU- år Det sjette SU- år, eller den ekstra SU betegner de ekstra måneders SU som det muligt at få udbetalt. I alt er det muligt at få 70 SU- klip, hvilket svarer til 5 år og 10 måneders SU. De ekstra SU- klip, der kan opnås på en længere videregående uddannelse, der normalt varer fem år, er altså den SU det er muligt at modtage såfremt en studerende tager sin uddannelse på længere end normeret tid (SU.dk 10 ). 8 http://www.su.dk/sulaan/typer/sider/default.aspx 9 http://www.su.dk/sulaan/satser/sider/default.aspx 10 http://www.su.dk/su/klippekortet/sider/default.aspx 11
2. Metode og videnskabsteori I det følgende vil der blive reflekteret over de valg, vi har taget i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering samt den videnskabsteoretiske baggrund for disse. Baggrunden for førstehåndsempirien, i form af semistrukturerede interviews, og bearbejdelsen af denne forklares med udgangspunkt i Brinkmann og Kvales InterView fra 2009. Den kvantitative andenhånds empiri vurderes samtidig, og det begrundes, hvordan dette har relevans for denne projektrapport. Idet vi anvender både kvantitativ og kvalitativ empiri, vil der af afsnittet fremgå en udredelse for, hvordan empirien spiller sammen i analysen. Der redegøres for valg af den benyttede teori, og hvorfor denne har relevans i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Endvidere vil der i projektets analyser blive benyttet en smule ad hoc empiri, som kort beskrives i metodekapitlet. Afslutningsvis vil der være en validitetsvurdering af henholdsvis metoden og projektrapporten i sin helhed. 2.1. Projektrapportens genstandsfelt For at specificere projektrapportens fokus, har det været nødvendigt at foretage en række valg og fravalg. For at tydeliggøre projektrapportens genstandsfelt, vil der i følgende afsnit blive redegjort og argumenteret for de valg og fravalg, som vi har forfulgt i projektforløbet. Indledningsvis er det værd at understrege, at den SU- reform som blev fremlagt af S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i april 2013, er en del af en større vækstplan, Vækstplan DK stærke virksomheder, flere i job, som regeringen har iværksat med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark (fm.dk 11 ). Det skal imidlertid fremhæves, at der ikke vil være yderligere fokus på den vækstpakke, hvori SU- reformen indgår. Projektrapportens fokus vil således kun være på SU- reformen, og ikke de resterende reformer, som vækstplanen indeholder. Endvidere skal det 11http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekstplan- dk- staerke- virksomheder- flere- job/ 12
understreges, at projektrapporten ikke kommer nærmere ind på den nuværende økonomiske krise. Krisen er naturligvis svær at se bort fra eller helt undgå, men omdrejningspunktet for projektrapporten er at forstå, hvorledes reformen kan opfylde sit eget mål om at få de studerende hurtigere igennem studierne, og endvidere hvilke barrierer og problematikker, der kan forværres når reformen gennemføres. Dette udgangspunkt undersøges med en hermeneutisk indgangsvinkel, hvor der lægges vægt på de studerende oplevelse og erfaring med gennemførselstiden på videregående uddannelser. Vi afgrænser os dermed, så vores fokus ligger på de længere videregående uddannelser og overgangen til disse. I forbindelse med den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning, har vi valgt at foretage interviews med en række specialestuderende eller studerende som har færdiggjort et videregående studie inden for et år. De mulige utilsigtede konsekvenser, som SU- reformen kan risikere at påtvinge de studerende, belyses ikke i et kønsmæssigt perspektiv. Vi afgrænser os således fra at se på den sociale ulighed i køn, da vi ønsker vi fokusere på barriererne udenom det kønsmæssige aspekt. Dette med den begrundelse, at vi gerne vil fokusere på de mulige udfordringer, som SU- reformen kan indebære for studerende, og finder derfor en inddragelse af det kønsmæssige aspekt for omfattende. Vi er ydermere klar over at ændrede kvote 2 regler kan få betydning for sammensætningen i uddannelsessystemet, men vi mener, at det ligger en smule uden for vores genstandsfelt, som er på de egentlige potentielle konsekvenser af SU- reformen, og samtidigt kunne repræsentere et helt projekt i sig selv (UG.dk 12 ). Vi anerkender at det sociale miljø kan have betydning for frafald og fastholdelse på uddannelserne, men da vores interviews og allerede eksisterende empiri ikke har fokus på det sociale miljø, vil dette forhold ikke blive inddraget i besvarelsen af vores problemstillinger. 12http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejlnyheder/uddannelsesogerhvervsvejledning /flere_kan_optages_via_kvote_2.aspx 13
Med afsæt i problematikken om den forlængede studietid, som SU- reformen lægger op til at forkorte, er det netop her det primære fokus vil være. SU- reformen indebærer ligeledes ændringer på ungdomsområdet, herunder nedskæringer i SU en på gymnasialt niveau samt begrænsning af muligheden for at påbegynde mere end fem ungdomsuddannelser (Regeringen 2013). Den del af reformen som omhandler ændringer i SU en på ungdomsområdet, vil blive behandlet i begrænset omfang, idet projektrapportens fokus er på gennemførselstiden på de videregående uddannelser. SU- reformen blev vedtaget under et bredt flertal bestående af S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i Folketinget d. 18. april 2013 og gælder tidligst fra 2014, og er derfor endnu ikke blevet implementeret i det danske uddannelsessystem. Vi undersøger således problemstillingen i et fremtidsperspektiv, og den forståelse vi opnår for problemet, er endnu ikke til at føle på i samfundet. Vi er klar over, at efterpåvirkningen af reformen ikke har sat sit præg endnu, men vi forsøger alligevel, igennem videnskabeligt dokumenteret data, teori og førstehåndsempiri i form af interviews, at opnå en forståelse for reformens mulige virkning og følger. 2.2. Hermeneutikken og den kvalitative metode Rent videnskabsteoretisk har vi en hermeneutisk tilgang i besvarelsen af vores problemformulering. Inden for hermeneutikken er det Gadamer og Heideggers filosofiske hermeneutik, som vi arbejder ud fra (Juul 2012: 121). Den filosofiske hermeneutik giver os mulighed for at undersøge problemformuleringen ved at kunne gå fra helheden til dele og tilbage igen blandt andet i fortolkningen af vores kvalitative interviews. Vi mener, at vi i dette projekt ville få svært ved at sætte parentes om vores forforståelser, blandt andet derfor arbejder vi ud fra en hermeneutisk tilgang. Vi mener endda, at vores forforståelser er vigtige at have med, da vi selv har erfaringer som studerende, hvilket gør, at vi med vores forforståelser har en mulighed for at få en god forståelse af respondenternes besvarelser under fortolkningen af disse. Selvom Gadamer benytter begrebet 14
fordomme, har vi valgt at anvende begrebet forforståelser, idet vi mener, at det er mindre farvet af hverdagens sprogbrug. Vi går til projektet med en klar forståelse af, hvad vores forforståelser omkring SU- reformen og de studerendes gennemførselstid er. Samtidig er vores interviewguide baseret på vores viden på området og vores forforståelser samt DM s kvantitative undersøgelse. Vi går til projektet med åbenhed, og ønsker at få be- eller afkræftet disse forforståelser, samt bidrage til nye perspektiver på området. Vi bruger blandt andet hermeneutikken i det omfang, at vi har et genstandsfelt, og at vi ser temaet ud fra den kontekst som det befinder sig i. Den hermeneutiske meningsfortolkning giver os mulighed for at komme dybere ind i forståelsen af feltet, og de meninger som vores empiriske indsamling af data giver os. 2.2.1 Den filosofiske hermeneutiske tilgang Med udgangspunkt i de interviews som vi har foretaget, ønsker vi med en filosofisk hermeneutisk tilgang at finde frem til den mening, der ligger i det sagte og de handlinger som respondenterne beskriver (Juul 2012: 108). Fortolkninger bygger på forskerens evne til at overskride det umiddelbart foreliggende og fremfortolke den mening, der gemmer sig i det sagte (Juul 2012: 109). I vores tilfælde er det altså den egentlige mening, der ligger i respondenternes udtalelser som vi fremfortolker. Epistemologi og ontologi Forståelse er en proces hvor horisonter, som man formoder eksisterer, smelter sammen i en horisontsammensmeltning, hvilket erkendelse drejer sig om i Gadamers perspektiv (Juul 2012: 125). Erkendelsen ligger ifølge den filosofiske hermeneutik i dialogen (Juul 2012: 126). Den hermeneutiske cirkel der drejer sig om pendlen mellem forskerens forforståelser og de nye erfaringer fra den sociale virkelighed, som bringes i aktivitet, når forforståelser anvendes i konkrete undersøgelser (Juul 2012: 125). I den filosofiske hermeneutik er den hermeneutiske cirkel helt central i forhold til ontologien. Her flytter forskeren sig ind i cirklen og ind i den virkelighed, der 15
skabes i denne. Forskeren er selv en del af den verden som han fortolker, han er ikke en udenforstående, der så at sige kigger ind på feltet (Juul 2012: 111). Vi er som forskere aldrig uden for den verden, der er bestemmende for vores muligheder (Juul 2012: 121). Når vi placerer os i den hermeneutiske cirkel, er det for at skabe en forståelse af et felt, der rækker ud over vores forforståelser. De svar som vi søger med interviewundersøgelsen ligger i det sagte, og i de beskrivelser af livsverdener som respondenterne udtrykker. Den hermeneutiske filosofi betragter viden på kontekstuel vis. Det vil sige, at menneskets liv og forståelse er kontekstuel og både lige nu og her og i en tidsmæssig dimension. Den viden vi opnår kan altså ikke automatisk overføres til andre situationer (Brinkmann og Kvale 2009: 73). Dette betyder også, at uanset hvor mange interviews vi foretager, og hvor omfattende kvantitative undersøgelser vi fortolker, vil den viden vi opnår aldrig munde ud i en universel lov. Fremtidsaspektet Selvom vi arbejder med et fremtidsaspekt i vores undersøgelse, mener vi, at det er muligt at bruge den kontekstuelle mening, som vi fremfortolker til at kunne konkludere på reformens fremtidige betydning. Dette skyldes, at vi via vores teori og empiri undersøger, på hvilken baggrund de unge tager uddannelsesvalg, og hvordan de unge prioriterer, sammenlignet med hvordan politikerne, jævnfør reformen, tror de studerende vil agere. Vi spørger i undersøgelsen til, hvordan de studerende muligvis ville have handlet, hvis de havde været studerende under den nye SU- reform. Visse regler har vi grundet fremtidsaspektet ikke kunnet gå i dybden med, da de fleste af vores respondenter for eksempel er startet før gymnasiereformen i 2008, hvor blandt andet muligheden for at gange gymnasiesnit med 1,08 ikke var indført, samt at størstedelen af de respondenterne er startet inden for to år efter end gymnasialuddannelse. Interviewene giver os mulighed for at indhente fortællinger, der informerer os om den menneskelige betydningsverden i det kontekstuelle. Rent epistemologisk giver forskningsinterviewene adgang til mangfoldige fortællinger, der via historiefortælling kan give os adgang til ny viden (Brinkmann og Kvale 2009: 73). 16
Forforståelser og vores placering i feltet Da vi har en filosofisk hermeneutisk tilgang til projektet, sætter vi ikke parentes om vores forforståelser, men erkender disse, arbejder ud fra dem, og bruger dem som forståelsesramme (Juul 2012: 121). For at opnå forståelse for vores genstadsfelt, må vi forholde os til vores forforståelser det vil sige den allerede givne viden og forståelse vi har om verden, som er historisk betinget (Højbjerg 2007: 322). Vi beskriver vores forforståelser eksplicit på grund af vores egen situation som studerende i det samme uddannelsessystem som respondenterne. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelser kan være påvirkede af dette, hvilket betyder, at vi går åbent til emnet ved at sætte vores forforståelser i spil med vores erfaringer via vores interviews (Juul 2012: 125). Vi er eksplicitte omkring vores forforståelser, da disse er helt centrale i forhold til at arbejde ud fra filosofisk hermeneutisk metode (Juul 2012: 130). Vi er som, Kvale beskriver det, rejsende der ser verden med visse forudsætninger. Vi gør på vores rejse nye erfaringer og interagerer, hvilket vi reflekterer over i forhold til vores forforståelser og problemstillinger (Juul 2012: 127). Undervejs i forløbet er vi altså opmærksomme på, hvor vores forforståelser stammer fra, samt hvad de betyder for projektets udformning. Hverken os som forskere eller de berørte interviewede kan sige os fri for, at vi lever i et samfund, hvor uddannelse er en naturlig del af opvækst og livsforløb. Vi er ydermere klar over, at vi befinder os i et uddannelsessystem, der sammenlignet med andre lande giver privilegier i forhold til gratis uddannelse og uddannelsesstøtte. En del af vores forforståelser kommer til udtryk i vores problemfelt, men da disse forforståelser er centrale for vores videnskabsteoretiske tilgang, vil vi her uddybe dem og beskrive deres betydning for projektet. I udgangspunktet er vi både enige og uenige i de tiltag, der findes i både SU- reformen. Vi mener, at der er dele af SU- reformen, som har været tiltrængte; for eksempel nemmere overførsel af merit og øget mulighed for vinteroptag. Vi tror dog ikke på, at en reformering af det nuværende SU- system ikke vil have konsekvenser for en del af de studerende. Vi mener, at der er en årsag til, at ikke alle gennemfører deres studie på normeret tid. Derfor kan det med stor sandsynlighed få konsekvenser, hvis der skæres i SU en, 17
og de unge presses hurtigere igennem uddannelsessystemet. Vi mener at der, på baggrund af vores kendskab til systemet og videnskabelige undersøgelser, er en risiko for, at det især er de svageste studerende, og studerende med ikke akademisk baggrund som reformen vil ramme. Vi forestiller os, at reformen kan medføre et større frafald på uddannelserne, og at nedskæringerne også potentielt kan påvirke kvaliteten og have menneskelige konsekvenser. Vi har samtidig svært ved at finde ud af, om pisk og gulerod kan påvirke de unges færdiggørelsestid, eller om der skal andre midler i brug. Vi finder det desuden paradoksalt, at det fremover skal være muligt at tjene flere penge ved siden af SU en. Dette er en smule i strid med ønsket om, at de unge ikke forlænger deres studietid, da vi tror, at nogle unge måske vil prioritere at tjene penge i stedet for at fokusere på deres uddannelse (Aftaletekst d. 18.04.13: 2). Vi har den fælles forforståelse, at mange unge i forvejen bruger meget tid på arbejde ved siden af studierne. Vi har en opfattelse af, at de unge også muligvis vil arbejde mere, da SU ens købekraft forringes med reformen, og at mere arbejde kan påvirke studielængden. 2.3. Interview som kvalitativ metode I forbindelse med bevarelsen af problemformuleringen har vi valgt at foretage fem semistrukturerede interviews. Denne form for interview og opbygningen af vores interviews baserer vi på Brinkmann og Kvales (2009) bud på det semistrukturerede interview. Interviewet har vi valgt at foretage, da vi mener, at vi, for at kunne forudse SU- reformens betydning, må undersøge de berørte personers erfaringer i den berørte gruppes livsverden. For at få en forståelse af, hvad der ligger bag den kvantitative data som vi arbejder (og supplerer denne) med, og vores fordom om at SU- reformen muligvis vil ramme skævt, er det altså nødvendigt at komme ned på individplan, og undersøge hvordan de studerende opfatter SU- en, deres studieforløb, deres studieforhold etc. Et indblik i de interviewedes livsverden kan give os en forståelse for, om SU- reformen vil leve op til sin målsætning eller ej. Det kvalitative forskningsinterview kan være udfordrende at arbejde med, og kræver en del forberedelse. Derfor har vi valgt at foretage interviewene ud fra en interviewguide (Brinkmann & Kvale 2009: 122). Interviewguiden er udarbejdet ud 18
fra udvalgte temaer, der er baseret på de dele af reformen, som vi har valgt at sætte fokus på. I forbindelse med den filosofiske hermeneutik er vi opmærksomme på, at de spørgsmål vi stiller, har betydning for de svar vi får, og de forforståelser vi udfordrer. Interviewguiden er, løbende med de foretagne interviews, blevet opdateret så det er muligt at få så mange svar, der omhandler samme tema, som muligt. De tilføjede spørgsmål er dog kun nogle, der er blevet tilføjet, hvis de tidligere interviewede respondenter har svaret på dem. Det semistrukturerede interviews giver mulighed for dette, da vi undervejs i forløbet er blevet opmærksomme på nye temaer. Interviewets rammer Respondenterne er alle bekendte, hvilket medfører, at de to gruppemedlemmer, der ikke har kendskab respondenten, foretager interviewet for at undgå mindst mulig påvirkning af situationen. Respondenterne har ikke virket påvirket af bekendtskaberne, og har villigt svaret på indledende og opfølgende spørgsmål med en ærlig tone. Under interviewene har vi for at sikre validitet, fortolkning og mening spurgt ind til betydningen af respondentens udtalelser, hvis disse har været uklare. Interviewene foregår i private rammer, hvor der ikke er forstyrrelser, og hvor respondenterne har mulighed for at føle sig trygge. Vi har forsøgt at skabe en afslappet stemning omkring interviewene, for at skabe tillid mellem interviewer og respondent, og samtidig kunne nå frem til så ærlige beskrivelser af deres oplevelser som muligt. Vi er opmærksomme på, at vi i visse tilfælde er kommet til at stille ledende spørgsmål, dog ikke i en sådan grad, at det har haft synderlig betydning for respondenternes udtalelser. I en del af tilfældene fungerede de ledende spørgsmål nærmere som afklarende spørgsmål. Fra SU- udspil til SU- reform i forhold til interviewguide De første par interviews, der er blevet foretaget, er spørgsmål, der bygger på viden hentet fra SU- udspillet. Dette skyldes, at vores interviewguide ikke var opdateret efter SU- reformens yderligere tiltag. Vi er derfor opmærksomme på, at nogle af 19
spørgsmålene er baseret på udspillet, og vi har derfor udviklet vores interviewguide undervejs for at tilpasse den SU- reformen. Dette har medført, at vi kunne have spurgt ind til flere områder end vi egentlig har gjort. Vi er ligeledes opmærksomme på, at vi har givet enkelte respondenter en fejlagtigt information, omhandlende muligheden for at gange sit snit hvis du påbegynder en uddannelse efter to år. Vi har nævnt at dette ikke var en del af reformen, hvilket er forkert. Dette skyldes, at tiltaget ikke indgik i udspillet, og blev først en del af reformen da den blev udgivet. Til trods for dette, mener vi, at vi med respondenternes svar kan få en forståelse af, hvilken betydning SU- reformen kan få. Udvælgelse af respondenter Respondenterne er blandt andet valgt på baggrund af afgrænsningen. Det betyder, at vi har valgt at tage fat i studerende, der er på kandidatdelen af deres længere videregående uddannelse, og er i gang med at skrive speciale, eller er nyuddannede kandidater. Vi har valgt at fokusere på de studerende på de længere videregående uddannelser, da det især er her, at der stadig er stor forskel på ligheden i uddannelse (Hansen 2011: 108-109), samt at en stor del af reformeringen af SU- systemet vil ramme de unge på de længere videregående uddannelser. Disse uddannelser er samtidig dem, der ofte forlænges (Regeringen 2013: 9). Vi afgrænser os ydermere på denne vis, idet vi ved, at alle respondenterne har gået på en gymnasialuddannelse, inden de har påbegyndt deres nuværende videregående uddannelse. De fem respondenter er også udvalgt på baggrund af den store variation i deres gennemførselstid, samt at de har en oplevelse af forskellige uddannelsesinstitutioner og læser inden for forskellige fagområder. At få et indblik i forskellige opfattelser, forståelser og handlingsforløb skaber et bredere perspektiv, og bidrager til, at besvarelsen af problemformuleringen bliver så valid som muligt. Vi har ifølge afgrænsningen ikke taget andet højde for køn, udover at have udvalgt respondenter af forskellige køn med en nogenlunde lige fordeling mellem kønnene. Dette for at gøre undersøgelsen repræsentativ, men dog uden 20
egentlig at fokusere på, hvilken betydning SU- reformen vil have for de forskellige køn. Vi er klar over, at de studerende, som vi har valgt at interviewe, studerer under den nuværende SU- ordning, mens de studerende som reformen vil ramme, ikke er startet på en videregående uddannelse endnu. Dermed vil de studerende, som skal studere under den nye SU- reform, muligvis have andre forståelser og oplevelser af studietid, uddannelsesstrukturer etc., men da vi undersøger problemstillingen ude i fremtiden, har vi været nødsaget til interviewe studerende på den nuværende ordning. Vi har imidlertid vurderet, at de berørte interviewede personers livsverden og forståelse af deres respektive uddannelsesforløb, er tilstrækkeligt til at besvare problemstillingen og give et indblik i studerendes holdninger til forlænget/ikke forlænget studietid samt diverse utilsigtede konsekvenser. Vi kunne alternativt have interviewet nogle studerende, som ikke er begyndt at studere endnu, men vi vurderede, at de ikke har den samme forståelsesramme og erfaringshorisont, som de studerende vi har valgt at interview. Vi mener derfor, at interviewene ville blive for hypotetiske, og at det ville være begrænset, hvor meget de egentlig ville skabe forståelse for feltet, igennem besvarelsen af vores spørgsmål. Vi har valgt, at interviewe fem personer i denne empiriske undersøgelse, da vi ikke mener, at det er muligt at inddrage flere, grundet projektets omfang. Da vi blot er tre gruppemedlemmer, ville det sandsynligvis blive en for stor mundfuld at skulle bearbejde flere end fem interviews i dybden. Med fem interviews har vi i højere grad mulighed for at gå i dybden med de enkelte interviews, og komme frem til respondenternes egentlige oplevelser og livsverden. Vi mener samtidig, at fem interviews er den rette mængde i forhold til at opnå nogle forskellige oplevelser og meninger at arbejde ud fra, for at kunne opnå en vis validitet i projektet. 21
Anonymitet I forbindelse med transskribering, behandling og fortolkning af interviewene har vi valgt at omtale respondenterne ved fornavn, da ingen af deltagerne ønskede fuld anonymitet. I forhold til projektets fokus og afgrænsning, mener vi ikke, at det er nødvendigt at nævne personernes efternavn, da dette ikke har megen relevans i forhold til deres livsverden og erfaringer. Nogle af deltagerne ønskede ikke efternavn nævnt grundet studiejob og årsager til brug af SU- klip. Alle de interviewede medgav også, at vi opgiver deres studiested og studieforløb, hvilket vi mener, er vigtigt for at kunne forstå respondenternes studieforløb, og de valg de har truffet, til fulde. De studerendes studiested kan give os en mulighed for at forstå, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til gennemførselstid. Aftalerne omkring anonymitet er enten foregået under selve interviewet, og er en del af transskriberingen, eller også er de foregået inden selve interviewet, og optagelsen af dette er sat i gang. 2.4 Analysemetode Vores fortolkning og analyse har fokus på mening og meningsbetydning. Vores fokus er altså ikke på det sproglige og en eksempelvis en dekonstruktion af vores transskriberede tekster, men nærmere at dykke ned i det sagte og fortolke meningen i dette, med udgangspunkt i de hermeneutiske principper (Brinkmann og Kvale 2011: 223). Dette for at kunne udarbejde den implicitte mening i det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: 223). Vores analyse vil tage udgangspunkt i den indsamlede empiri både første- og andenhånds, hvorefter teori applikeres til dette. Vi arbejder i vores bearbejdning af empirien ud fra nogle af den hermeneutiske meningsfortolkningsprincipper. Den hermeneutiske cirkel er det første princip i forbindelse med hermeneutisk meningsfortolkning beskrevet i Brinkmann og Kvale i form at tekster, der i vores tilfælde består af transskriberede interviews (Brinkmann og Kvale 2011: 233). Vi benytter også princippet om tekstens autonomi. Det sagte bør forstås ud fra den enkeltes egen referenceramme gennem en udlægning af, hvad der siges om temaet. Det princip, som vi i vores tilfælde er 22
yderst opmærksomme påer, at vi selv er en del af forståelsestraditionen, som vi lever i, og er en del af. Med fortolkningen er det vigtigt, at vi forsøger at eksplicitere vores forudsætninger, og hvordan vores formuleringer af spørgsmålene har betydning for de svar der gives (Brinkmann og Kvale 2011: 233). Vi benytter os af princippet for den hermeneutiske meningsfortolkning, der indebærer, at enhver fortolkning rummer fornyelse og kreativitet. Dette betyder, at fortolkningen rækker ud over det der umiddelbart er givet, og beriger forståelsen af teksten og udvider dens mening (Brinkmann og Kvale 2011. 234). I Gadamers filosofiske tradition afvises det, at hermeneutik blot er en metode og forståelsen sættes i stedet som vores, menneskenes, værensform (Brinkmann og Kvale 2011: 234). Da vi arbejder hermeneutisk, er vi udmærket klar over, at fortolkninger kan variere afhængigt af hvem, der er fortolkeren. Undervejs i vores fortolkning er vi altså opmærksomme på vores egen situation, og vedkender at vi i passager og med vores spørgsmål, søger efter hvordan de studerende handler og på hvilken baggrund. Vores sondring omkring vores formål med fortolkningen og analysen af vores interviews er, at nå frem til respondenternes opfattelser af deres uddannelsesforløb for at kunne, i samarbejde med den kvantitative sekundære empiri få en bredere fortolkning af, hvad et ændret SU- system kan komme til at betyde. Fortolkningskontekster Vi vil analysere og fortolke de foretagne interviews ved først at fortolke det sagte ud fra de interviewedes selvforståelse. I andre tilfælde vil vi række ud over det med en kritisk commonsense forståelse, for at kunne gå til interviewene med en almen viden, og at kunne være kritiske overfor det sagte og belyse det fra forskellige perspektiver, ved at fokusere på indholdet i det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: 237-238). I analysen vil vi ydermere inddrage en teoretisk ramme som vil blive benyttet til at belyse og analysere visse dele af det sagte (Brinkmann og Kvale 2011: 239). Fortolkningskontekster vil altså både blive benyttet hver for sig og i visse tilfælde smelte sammen (Brinkmann og Kvale 2011: 238). 23
Behandling af interviews Vi har hverken valgt at kode direkte eller kondensere under vores behandling og fortolkning af vores interviews. Vi har dog læst alle interviews igennem, og fundet ligheder og modsætninger i de forståelser og meningsbetydninger vi forstår ved at læse transskriberingerne. Disse har vi opdelt efter temaer og betydning i analysesammenhængen. Transskribering Vi har besluttet at transskribere alle interviews i stedet for blot at vedlægge dem på en CD. Dette skyldes, at vi mener, at det er vigtigt at have interviewene på skrift, da vi har fem interviews, som vi skal holde styr på og sammenligne. Transskriberede udgaver af interviewene er også yderst anvendelige i forhold til at kunne fortolke disse og opnå en forståelse for feltet. 2.5. Anvendelse af blandede metoder I besvarelsen af problemformuleringen benytter vi os af metodekombination såkaldte blandede metoder (Brinkmann og Kvale 2009: 137). Vi arbejder altså på et triangulerende plan, idet vi benytter os af mere end en metode i besvarelsen af vores problemformulering (Bryman 2012: 392). Vi mener, at det er relevant både at benytte os af kvalitative og kvantitative metoder og undersøgelser, for at få et så bredt overblik over temaet som muligt, samt skabe en større validitet i projektrapporten. Når vi, i vores hermeneutiske bearbejdning af data, sætter vores forforståelser i spil, trækker vi altså både på vores kvalitative og vores kvantitative data. I vores arbejde med projektet har vi taget udgangspunkt i den kvantitative forskning, der findes på området, og baseret vores interviewguide på dette. Vi forsøger, med vores interviews at finde ud af, hvad der kan supplere og ligger bag ved de svar, der er givet i de kvantitative undersøgelser. Vi kredser altså med vores metodekombination rundt i den hermeneutiske cirkel for at finde mulige svar på vores problemformulering. De kvantitative data benyttes i besvarelsen af problemformuleringen som en mere generealiserende metodisk tilgang, mens vores kvalitative interviews giver os mulighed for at kunne forstå, hvorfor de 24
studerende handler som de gør, både ud fra egen forståelsesramme, en kritisk commonsense tilgang samt en teoretisk ramme. Vores kvalitative interviews giver os nye indtryk og eksemplificerer de forskellige dele af de kvantitative undersøgelser. Vi har valgt at benytte kvantitative data produceret af andre, da vi mener, at vi ikke har mulighed for at lave undersøgelser, der er så omfattende som dem, der er foretaget af DM og DEA. Vi mener i stedet, at det for os giver mere mening selv at stå for den kvalitative metode, som er mere passende i det omfang vi har mulighed for at producere empiri. Vores selvstændige indsamling af data giver os muligheden for at få svar på de spørgsmål, som vi ikke opnår igennem de kvantitative analyser, samt undersøge nogle spørgsmål, som vi ikke kan finde svar på, på anden vis. Den kvalitative data kompenserer, ud over at understøtte, for de data som vi ikke mener, skaber forståelse nok i det kvantitative data og omvendt (Bryman 2012: 637). En del af vores forforståelser er baseret på den kvantitative data, hvilket har betydet, at det for os har været vigtigt at udfordre disse gennem den kvalitative metode. 2.6. Valg af teori Følgende afsnit vil indeholde refleksioner over den valgte teori. Der vil kort blive redegjort for, hvordan teorierne anvendes i forhold til problemstillingerne, hvorefter en refleksion af teorien gør sig gældende. Dette gøres først og fremmest for at give et indblik i, hvordan teorien benyttes i analyse delen. 2.6.1. Erik Jørgen Hansen I forbindelse med projektet benytter vi os af Erik Jørgen Hansens Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. Dette værk indeholder både empirisk og teoretisk materiale, og henviser til mange andre værker og undersøgelser. I besvarelsen af vores analyse vil vi inddrage teori og empiri fra dette værk. Visse elementer af teori og empiri vil vi bruge ad hoc, da værket ikke som sådan indeholder en overordnet teori. Værket danner et overblik over uddannelsessociologien og de teorier og den empiri, der blandt andet findes på området. Vi betragter en del af værket som teori, da Erik Jørgen Hansen 25
kommenterer og teoretiserer på egen empiri, samt anerkender, kritiserer, og kommer med egne betragtninger i forhold til andres teorier. Erik Jørgen Hansen er yderst relevant i forhold til diskussionen om social arv og mønsterbrydere. Dette kan blandt andet sige noget om motivationen til at gennemføre en uddannelse samt hvem SU- reformen vil ramme. Teorien om social arv anvendes til at undersøge, om den kommende SU- reform vil medføre utilsigtede konsekvenser i samfundet i form af større social ulighed. 2.6.2 Principal- agent teori Vi har valgt at anvende Principal- agent teori som Kirsten Bregn, som er lektor ved institut for Samfund og Geografi på Roskilde Universitet, udreder for i Uden for Hovedstrømmen alternative strømninger i økonomisk teori. Principal- agent teorien er en økonomisk teori vedrørende økonomiske incitamenter. Vi har valgt at benytte os af denne teori i et politologisk øjemed. Det betyder, at vi benytter teorien til at forklare forholdet mellem politikerne og de studerende. Det gøres for at opnå forståelse for studerendes adfærd, og om denne vil ændre sig på baggrund af SU- reformens forskellige tiltag, fremsat af politikerne. Ud fra teorimodellen består principalen i vores tilfælde af politikerne, og agenterne af de studerende. Teorien findes derfor anvendelig, eftersom den fortæller os om, hvordan principal- agent forholdet gør sig gældende. For eksempel gør denne relation sig gældende, når politikerne ønsker at nedskære studerendes gennemførselstid på studierne ved at benytte sig af økonomiske incitamenter. Teorien anvendes i delanalyse 1, for at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt individer handler efter politikernes dagsorden. Ved at kombinere teorien med vores første- og andenhånds empiri, vil vi analysere om dette er tilfældet, eller om andre faktorer for studerendes adfærd har betydning. Visse dele i teorien er udeladt, da det ikke har relevans for besvarelsen af problemstillingen, og derfor redegøres der kun for væsentlige dele af teorien i det redegørende afsnit. 26
2.7. Valg af empiri Nedenstående afsnit vil omhandle refleksioner over den valgte empiri. Der reflekteres over gyldigheden, validitet samt styrker og svagheder. Der vil fremgå nogle metodiske refleksioner over SU- udspillets og SU- reformens indhold samt SU- systemets historie. Endvidere redegøres der for DEA og DM s undersøgelsernes udgivere. Dette gøres for at give et indblik i, hvor empiriren er hentet fra. 2.7.1. Historisk gennemgang af SU- systemet For at kunne klarlægge den kommende SU- reforms målsætning og indhold, finder vi det nødvendigt at redegøre for SU- systemet siden dets start og frem mod i dag. Afsnittet er udarbejdet på baggrund af materiale fra SU- rådet samt inddragelse af DEA rapporten. Andenhånds empirien, som afsnittet bygger på, er et debatoplæg udformet i SU- rådet i januar 2001 (SU- rådet 2001: 1). Debatoplægget blev afholdt i maj 2000, hvor en række uddannelsespolitiske aktører deltog, med henblik på at gøre status over SU- systemet, og vurdere hvorvidt ændringer var en nødvendighed. Det redegørende afsnit i projektrapporten er imidlertid kun skrevet på baggrund af det historiske overblik, som behandles i debatoplægget, og det er derfor kun dele af debatoplægget, som inddrages i projektrapportens redegørende afsnit. 2.7.2. SU- reformen og SU- udspillet SU- udspillet som er fremlagt af S- SF- R regeringen i februar 2013, og reformen som er vedtaget mellem S- SF- R regeringen, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance d. 18. april 2013, skal benyttes til at fremhæve hvilke ændringer reformen indeholder. Det er nogle af disse ændringer samt regeringens ønskede effekt med reformen, som vi ønsker at belyse, analysere og gå i dybden med. Vi vil således undersøge, om den ønskede effekt med at få studerende hurtigere igennem studierne kan opnås med de ændringer, som regeringens SU- reform lægger op til. Samtidig ønsker vi at undersøge om de konkrete forslag, som fremlægges i reformen, har utilsigtede konsekvenser. Det skal nævnes, at der ikke er redegjort for alle reformens detaljer, men blot de mest nødvendige og anvendelige for projektrapporten. Der vil imidlertid 27