Nr. 3, September 2005, 3. årgang tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin TÅGESNAK OM RØGPOLITIK God stemning om børn i behandling 6 Jakob Greve og tre venner fik testikelkræft 14 På fantastisk brystkræftafdeling 18 www.cancer.dk
information HER KAN DU FÅ HJÆLP Kræftlinien Tlf. 8030 1030 Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9-21 Lørdag og søndag kl. 12-17 Lukket på helligdage i København og Frederiksberg Strandboulevarden 55 2100 København Ø Tlf. 3525 7700 Fax 3525 7711 e-mail koebenhavn@cancer.dk på Frederiksberg Magnoliavej 9 2000 Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl. 16-18 i Københavns Amt Nørgaardsvej 10 2800 Lyngby Tlf. 4593 5151 Fax 4593 2844 e-mail lyngby@cancer.dk i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf. 4822 0282 Fax 4822 0288 e-mail hillerod@cancer.dk i Roskilde Amt Jernbanegade 16 4000 Roskilde Tlf. 4630 4660 Fax 4630 4661 e-mail roskilde@cancer.dk Åben mandag til torsdag kl. 9-15 fredag efter aftale i Køge Torvet 11,1. 4600 Køge Tlf. 5663 8229 Åben hver torsdag kl. 16-19 i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv. 4300 Holbæk Tlf. 5944 1222 Åben hver onsdag kl. 16-19 i Storstrøms Amt Dania 5, 1. 4700 Næstved Tlf. 5574 0400 Fax 5577 2284 e-mail naestved@cancer.dk i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Boulevard 84 4930 Maribo Tlf. 5478 3030 Åben torsdage i ulige uger kl. 15-18 i Bornholms Regionskommune Medicinsk sekretariat Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf. 5690 9198 i Fyns Amt Vesterbro 46 5000 Odense C Tlf. 6611 3200 Fax 6613 0618 e-mail odense@cancer.dk i Nordjyllands Amt Vesterå 5 9000 Aalborg Tlf. 9810 9211 Fax 9810 9233 e-mail aalborg@cancer.dk i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen 2. 1. 8800 Viborg Tlf. 8660 1918 e-mail rdg.vib@vibamt.dk i Thisted Thisted Sygehus Højtoftevej 2 7700 Thisted Tlf. 9617 6361 Tlf. træffetid onsdage kl. 9-11 i Århus Amt M. P. Bruuns Gade 29 8000 Århus C Tlf. 8619 8811 Fax 8619 7879 e-mail aarhus@cancer.dk i Vejle Amt Blegbanken 3 7100 Vejle Tlf. 7640 8590 Fax. 7640 8591 e -mail vejle@cancer.dk i Ribe Amt Jyllandsgade 30 6700 Esbjerg Tlf. 7611 4040 Fax7611 4041 e-mail esbjerg@cancer.dk i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, 1. 6200 Aabenraa Tlf. 7462 5150 Fax 7462 5124 e-mail aabenraa@cancer.dk i Ringkøbing Amt Codanhus Fredensgade 10 7400 Herning Tlf. 9626 3160 Fax 9716 8943 e-mail herning@cancer.dk i Holstebro Netværks Cafeen De frivilliges Hus Danmarksgade 13 A, 1. 7500 Holstebro Tlf. 9626 3160 Åben hver torsdag kl. 10-16 og kl. 16-18 efter aftale Hvor intet andet er nævnt, er åbningstiden mandag til torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-14 RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Tlf. 6489 1134 Fax 6489 1514 e-mail dallund@dallund.dk dallund.dk Her kan du få hjælp - cancer.dk/raadgivning tætpåkræft Kræftens Bekæmpelses Magasin Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø tlf. 3525 7500 Giro: 302-6922 Tryk: Franzen Offset A/S Oplag 115.000 ISNN: 1602-9127 Redaktør: Kurt Damsgaard, kommunikationschef DJ (ansvarshavende) tlf. 3525 7205, ktd@cancer.dk I redaktionen: Julie Herdal tlf. 3525 7203, jkh@cancer.dk Otto Bühring, journalist DJ tlf. 3525 7206, otto@cancer.dk Lasse Foghsgaard tlf. 3525 7519, ljf@cancer.dk Jytte Dreier tlf. 3525 7204, jdr@cancer.dk Tor Øyan tlf. 3525 7207, tor@cancer.dk Kalenderredaktør Lena Møller tlf. 3525 7483, lm@cancer.dk Billedredaktør og fotograf Tomas Bertelsen tlf. 3325 0560 Produktion Lisbeth Faarkrog Eg Forsidefoto: Scanpix Grafisk tilrettelæggelse Esben Bregninge Design www.ebdesign.dk tætpåkræft sendes til Kræftens Bekæmpelses medlemmer fire gange om året c@ncernyt Gratis abonnement på Kræftens Bekæmpelses elektroniske nyhedsbrev på cancer.dk/cancernyt 2 tætpåkræft
vi mener VI KAN IKKE VENTE Passiv rygning gør både børn og voksne syge. Hverken rygere eller ikke-rygere kan tåle røgen. Det viser alle undersøgelser. Derfor er det eneste rigtige at indføre forbud mod rygning på offentlige steder og på alle indendørs arbejdspladser nu. Men det er vigtig at understrege, at Kræftens Bekæmpelse går efter røgen - ikke rygerne. Der er nu for første gang blevet tilkendt arbejdsskadeerstatning til en kvindelig tjener, som på trods af, at hun aldrig selv har røget, desværre fik lungekræft. Hun havde bare passet sit arbejde og gået rundt i røgfyldte lokaler og serveret for os andre. Den kvindelige tjener bliver sandsynligvis ikke den sidste, som får tilkendt erstatning for sygdom på grund af passiv rygning. Og så er der de tusindvis af andre danskere, der bliver syge af passiv rygning. Kræftens Bekæmpelse arbejder sammen med 15 andre sundhedsorganisationer på at få indført en restriktiv rygepolitik hurtigst muligt.vi mener, at alle har ret til at kunne leve et liv uden at blive udsat for de sundhedsskadelige stoffer, som findes i tobaksrøg. Selvom rigtig mange private virksomheder og en del offentlige har indført rygepolitik og i mange tilfælde rygeforbud indendørs, så er frivillige løsninger ikke vejen frem. Ikke alle steder formår ledelsen at skære igennem og indføre regler for røg, og det kan ikke være de ansatte, der skal udkæmpe kampe om, hvor der må ryges, og hvor der skal skoddes. Med de forskningsresultater, vi har adgang til i dag, er et generelt forbud den eneste rigtige løsning, og befolkningen er i fuld gang med at ændre holdning. Over halvdelen af danskerne siger i dag ja til at indføre røgfrihed på arbejdspladsen. Desværre virker det, som om politikerne stadig tøver og ikke vil eller tør tage det ansvar, det er at lovgive på området. Men erfaringer fra Sverige og Irland har vist, at når beslutningen om et forbud først er taget fra politisk side, følger både rygere og ikke-rygere trop og bakker op. Mange beslutter sig for at holde op med at ryge, når de hører, at det også kan skade andre end dem selv. Og i Kræftens Bekæmpelse vil vi blive ved med at hjælpe danskerne med at kvitte cigaretterne.vi vil også fortsætte arbejdet med at advare børn og unge om røgens skadelige virkning. Imidlertid tyder alt på, at arbejdet med at forebygge røgrelaterede sygdomme ville gå endnu stærkere, hvis et rygeforbud bliver vedtaget. Hellere i dag end i morgen. Anne Thomassen Formand Kræftens Bekæmpelse indhold Røgsløret på Christiansborg Politikernes holdning til røgfrit offentligt rum 4 Røg ud af drømmejob Flyttet fordi hun ikke ville finde sig i passiv rygning 4 Et hjem de helst er fri for Rigshospitalets børnekræftafdeling bliver familiernes andet hjem 6 Mad giver liv Tre tidligere kræftpatienter og en diætist lavede mad 10 Det er helt rosenrødt Mammakirurgisk afdeling på Ringsted Sygehus er kendt som en af landets bedste 18 Fokus på brystkræft Oktober måneds aktiviteter, foredrag og støttemuligheder 22 En sidste chance? Bjørke Veileborg fik afslag fra Second opinion-udvalget 24 Pioneer i kræftrådgivning Ny kræftrådgivning i Vejle: Hjælp med det samme 27 Hver sag er en unik historie Kræftens Bekæmpelse lærer folk at kende, når de testamenterer 29 Det er bare løgn Fire venner fra Sjællands Odde fik alle testikelkræft 14 Kosttilskud og akupunktur topper 250 kræftpatienter om deres brug af alternativ behandling 30 tætpåkræft 3
nul røg RØGSLØRET PÅ CHRISTIANSBORG tætpåkræft har spurgt de røgpolitiske ordførere om deres holdning til et rygeforbud på offentlige steder. Men selvom al erfaring fra Norge og Sverige viser, at befolkningerne bakker op om en restriktiv røgpolitik, så snart den er vedtaget, så tør de danske politikere stadig kun hviske ordet forbud Af Mette Ebdrup Foto Folketinget Lone Møller, Socialdemokratiet: -Alle arbejdspladser skal lave en rygepolitik, og det gælder også restauranter. Når nu branchen selv beder om et totalt forbud, så må vi jo lytte efter. Det nytter ikke med røgopdelte restauranter og barer, fordi der stadig vil være partikler i luften, når rengøringspersonalet møder op. Jeg vurderer, at der er et flertal for forbud i vores folketingsgruppe, og inden jul har jeg tænkt mig at udforme et beslutningsforslag om problemet. Jeg tror, at der går nogle år, inden vi får indført forbud. Mit bud vil være 2008. Helle Sjelle, Konservative Folkeparti: -Vi er ikke indstillet på at lovgive mod rygning på offentlige steder lige nu. Tiden er ikke inde til et forbud. Omvendt ser vi meget gerne, at der indføres rygepolitik i offentlige bygninger.vi mener, at et forbud er et indgreb i den personlige frihed, og at der skal ske en holdningsændring, hvis der skal lovgives på området Naser Khader, Radikale Venstre: -På partiets landsmøde blev der besluttet en resolution om forbud mod rygning i det offentlige rum, og det betyder også offentlige bygninger. Personligt støtter jeg resolutionen fuldt RØG UD AF DRØMMEJOB Line Smaakjær Jensens glæde var stor, da hun som nyudannet fik sit drømmejob i Københavns Politi. Tre måneder senere blev hun kaldt ind til chefen, som uden varsel forflyttede hende, fordi hun ikke stiltiende ville finde sig i at blive udsat for passiv rygning dagligt Af Mette Ebdrup Foto Mikkel Østergaard -En ting har jeg da i hvert fald lært. Jeg siger aldrig mere ja til et job på en arbejdsplads, hvor ledelsen er så svag, at den ikke har mod på at indføre rygepolitik. Desværre er det stadig et stort problem specielt i det offentlige. Men det er en forældet tankegang, at alle bare skal finde sig i røg, siger Line Smaakjær Jensen, som mener, at hendes egne oplevelser er et rigtigt godt eksempel på, at man ikke kan forvente, at problemet med passiv rygning kan løses af frivillighedens vej. I dag arbejder den 24-årige kontorassistent med speciale i administration i Gentofte Politi, som har rygeregler, der gør, at hun helt kan undgå røg på jobbet. Line Smaakjær Jensen er hverken sippet eller specielt overfølsom over for røg, men hun har oplevet tre tilfælde af lungekræft i den nærmeste familie. Moderen omtaler hun som en hensynsfuld ryger, der altid går udenfor, når hun skal have en cigaret. Og de få rygere i omgangskredsen har heller aldrig været et problem. -Derfor kom det også voldsomt bag på mig, at jeg lynhurtigt blev gjort til problemet. Jeg var meget påvirket af det, og allerede den første dag, da jeg blev vist rundt og mødte de to rygere, jeg skulle sidde på kontor med, tænkte jeg; Åh nej. Det kom virkelig bag på mig, at de var så stejle i politiet. Min far er politimand, og der er rigtig mange i min omgangskreds, som arbejder i politiet, og der har det altså aldrig været et problem at undgå røg, siger Line Smaakjær Jensen, som allerede på sin anden arbejdsdag tog en snak med tillidsmanden. -Han sagde, at det længe havde været et problem, og at flere ansatte simpelthen var holdt op på grund af røgen. Men der var ikke så meget andet at gøre end at rykke lidt rundt med mig, så jeg i det mindste ikke sad på kontor med to storrygere, fortæller Line Smaakjær Jensen. På dette administrationskontor indenfor Københavns Politi var der 4 tætpåkræft
ud, og det gør flertallet af folketingsgruppen også, men der er stadig et rimelig stort mindretal, som er imod et forbud.vi kan ikke komme uden om, at passiv rygning dræber, og jeg er overbevist om, at der kommer et rygeforbud på offentlige steder inden for de næste fem år. For som jeg plejer at sige: Rygning er en privat sag, men passiv rygning er en social sag. Kamal Qureshi, Socialistisk Folkeparti: -Vores holdning er, at ingen mennesker skal blive syge af at gå på arbejde. Det gælder uanset, om det er røg, som kommer fra maskiner, eller det er røg fra tobak. Restauranter og cafeer er også arbejdspladser, så der hælder vi også mest til et forbud. Nu skal vi bare have fundet ud af hvordan. Selv med min uddannelse som læge er det faktisk kommet bag på mig, hvad de seneste forskningsresultater viser om farligheden af passiv rygning.vi får nok et forbud mod rygning på offentlige steder inden for et halvt til et helt år. Alt andet vil være uforsvarligt med den viden, vi har i dag. Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten: -Grundlæggende har alle mennesker ret til at leve uden røg, og på enhver arbejdsplads skal man kunne arbejde røgfrit. Men der skal være plads til alle, og de, som har lyst til at ryge skal kunne gøre det, hvis de ikke generer andre. Derfor skal der også være mulighed for at ryge på eller ved et hospital, og vi vil i Enhedslisten ikke stemme for et forslag om et totalt rygeforbud i det offentlige rum. Jørgen Winther,Venstre: -Min personlige holdning er, at der bør indføres rygeforbud på restauranter og barer på grund af den skadelige passive rygning. Jeg tænker specielt på de mennesker, som arbejder i branchen. Det er ikke borgerlig politik at gå ind for et forbud, så der er ikke opbakning til et forbud i folketingsgruppen. Jeg kan imidlertid mærke en begyndende opbakning og forståelse for min holdning i venstres folketingsgruppe.vi har i dag en sundhedsmæssig viden, der gør, at jeg tror, at der vil være et flertal i Folketinget for et rygeforbud på offentlige steder om tre til fire år. Birthe Skaarup, Dansk Folkeparti: -I min folketingsgruppe er der ikke flertal for et totalt forbud mod rygning i det offentlige rum, men vi er da nået et godt stykke vej.vi har fået indført forbud på skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Man må heller ikke reklamere for tobak længere, og unge under 15 har ikke lov til at købe tobaksvarer. Og så har vi jo lige indført de nye regler med, at restauranter barer skal skilte med, om der må ryges eller ej. Det må være arbejdspladserne, der udformer en rygepolitik. Jeg tror, at der kommer et forbud, men jeg ved ikke hvornår. Læs mere om passiv rygning, røgpolitik og rygestop på cancer.dk/tobak omkring 50 ansatte, men selvom arbejdspladsen bestod af flere kontorer, så stod alle døre åbne. Meget af Line Smaakjær Jensens job bestod i at gå rundt i de forskellige lokaler. Københavns Politi havde indført luftrensere (en lille maskine) på hvert kontor og mente derfor, at de havde gjort deres for et godt arbejdsmiljø. Der gik imidlertid ikke mange dage, før den nyuddannede kontorassistent fik kollegernes reaktion på, at hun havde talt højt om røgproblemet. -Flere begyndte at ignorere mig. De kunne ikke forstå min holdning, og det var dybt frustrerende, at de fleste af rygerne havde svært ved at forstå, at det ikke handlede om dem som kolleger, men derimod kun om røgen. Nogle foreslog at åbne vinduerne lidt oftere og ryge lidt mindre, mens en af storrygerne simpelthen begynde at knalde sin dør i hovedet på mig.alt dette foregik, mens der i radioen gang på gang blev refereret den nyeste forskning om farligheden af passiv rygning, husker Line Smaakjær Jensen. Hun forsøgte at gå direkte til lederen, men blev fejet af utallige gange med argumenter som; Man kan også dø af at gå på gaden med alt den bil-os eller rygere har lige så meget ret til at være her, som du du skal ikke pådutte dem noget. -Da der var gået tre måneder, blev jeg kaldt ind til chefen, og jeg håbede, at der nu var en eller anden form for løsning på problemet. Jeg kan huske, at det var op mod jul, og det var en fredag, hvor der var gløgg og æbleskiver i frokoststuen. Men da jeg kom ind til lederen, sagde hun bare, at de havde fundet en anden afdeling til mig, og at jeg kunne gå ind og pakke mine ting, fordi jeg skulle starte det nye sted om mandagen. Jeg blev helt paf, ikke mindst fordi hun fremstillede det som om, det var mig og ikke røgen, som var problemet. Men problemet var, at ledelsen ikke tog et initiativ, for det hverken kan eller skal komme fra de ansatte. Rygepolitik må og skal komme fra ledelsen, og det ville være langt mere fornuftigt at lovgive, så andre ikke skal komme i klemme på samme måde som mig, siger Line Smaakjær Jensen. Line Smaakjær Jensen har haft tre tilfælde af lungekræft i familien, så hun vil ikke udsættes for passiv rygning. Se leder på s.2 tætpåkræft 5
børnekræft ET HJEM DE HELST ER FRI FOR Rigshospitalets børnekræftafdeling prøver at skabe en tryg stemning for familier med syge børn. Afdelingen bliver familiernes andet hjem, mens barnet er i behandling Af Julie Herdal Foto Tomas Bertelsen Hygge er måske det sidste, man forventer at møde på en hospitalsafdeling, der behandler børn med kræft. Men hyggen er alligevel kendetegnende for stemningen på Rigshospitalets afsnit 5054. Personale, forældre og børn færdes i en atmosfære af respekt og indgående kendskab til familiernes situation. -Afdelingen er som et hjem for familierne, siger overlæge, dr.med. Cathrine Rechnitzer. Den ene side af afdelingen er et sengeafsnit, hvor børn og forældre er indlagt i gennemsnit tre til fem dage ad gangen, når børnene skal have behandlinger eller undersøgelser. Den anden side er et ambulant afsnit. I midten ligger et stort, åbent fælleskøkken. På en almindelig hverdag er der ofte mere end 100 børn og voksne på afdelingen. Væggene er fyldt med børnetegninger og billeder fra nogle af afdelingens mange udflugter.aktiviteterne kommer i stand ved hjælp af penge fra forskellige fonde og foreninger, som giver børnene mulighed for sjove oplevelser, mens de er i behandling. Ind i skolen ud af sygdom Skolestuen åbner klokken otte. Børn, der skal faste til undersøgelser, som foregår i fuld bedøvelse, kommer der ofte tidligt, for at få tiden til at gå. -Det er vigtigt, at der er en skoleverden på afdelingen, som ikke har noget med sygdom eller behandling at gøre, siger skolelærer Nete Hejgaard. Børnene kan tage en bror, søster eller ven med i skolen en dag, så de kan se, at man godt kan have det sjovt, selvom man er syg. Nogle gange glider børnenes tanker over i sygdom, når de er i skole, og åbner for det, som Nete Hejgaard kalder sprækker ind i sjælen. -Forleden dag sad jeg sammen med et barn, som havde smerter. Hun tog min hånd og trykkede den, når det gjorde ondt, og så fandt vi på at skrive et rim om smerter, siger Nete Hejgaard. 6 tætpåkræft
Jessica på seks år har knoglekræft. Hun er på vej til en MR-skanning, der skal vise, hvordan det går med behandlingen af hendes sygdom. tætpåkræft 7
børnekræft...et HJEM DE HELST ER FRI FOR Forældre har i princippet ikke adgang til skolen, og lærerne kæmper nogle gange en lille kamp for at få smidt dem ud. De gør det for børnenes skyld, så skolen så vidt muligt forbliver fri for snak om sygdom og behandling. Enestue og fælleskøkken De fleste børn ligger på enestue, hvor der er sat en ekstra seng ind, så far eller mor kan sove der. Barnet kan også have sit eget legetøj, bærbar computer og PlayStation på stuen. Spisning foregår i det store, åbne fælleskøkken, som afdelingen har fået bygget. -En undersøgelse viste for et par år siden, at man kan løse mange af børnenes spiseproblemer ved at skabe et bedre miljø omkring maden, siger oversygeplejerske Marianne Madsen. Afdelingen har ansat en køkkendame, der sørger for, at der er et konstant tilbud om mad, kage, slik, is og drikkevarer til børnene. Der står også køleskabe til forældrene, så de kan købe ind og lave mad til sig selv og deres børn, når det passer dem. Børnene forsyner sig selv, når de har lyst. Det har Sarah på fire år, som netop er færdigbehandlet for en svulst på halebenet og skal hjem senere på dagen. Hun kommer cyklende ind i køkkenet på en rød trehjulet cykel med en hvid, hæklet hue på hovedet med lange flettede frynser, snupper noget at drikke og racer tilbage på gangen. FLEST BLIVER HELBREDT 161 danske børn mellem 0 og 14 år fik stillet diagnosen kræft i 2000 (nyeste tal). Antallet af nye kræfttilfælde i denne aldersgruppe har ligget på 150-160 nye tilfælde om året i de sidste 30-40 år. Overlevelsen efter børnekræft er imidlertid forbedret markant inden for de sidste årtier, som følge af bedre behandlinger bl.a. kemoterapi. Når alle børnekræftformer ses under ét, overlevede mere end 70 pct. fem år eller længere, viser opgørelser for børn, der fik stillet diagnosen i perioden 1988-92. Til sammenligning var femårs-overlevelsen i perioden 1963-72 kun 33 pct. MÅ JEG FÅ NOGET? En MR-skanning er det eneste, der mangler, før Jessica og hendes mor Charlotte kan tage hjem fra hospitalet for denne gang. Men først skal Jessica faste -Mor, må jeg få noget? Jessica på seks år kigger spørgende på sin mor, mens hun lige så stille piller filmen af den tallerken med kage og slik, som står ved siden af hende på det lille computerbord på hendes stue. Hun ved godt, at hun ikke må spise noget af det, men putter en vingummi i munden, mens hendes øjne følger morens reaktion tæt. -Hvorfor skal man faste? spørger Jessica. Hun og moren ved godt, hvorfor Jessica skal faste. Den tur har de været igennem nogle gange, siden Jessica blev indlagt på børnekræftafdelingen d. 21. februar i år. I løbet af efteråret 2004 havde smerter i venstre ben efterhånden gjort det umuligt for Jessica at gå. Efter flere lægebesøg og beskeder om vokseværk gennemtrumfede Charlotte en undersøgelse på Hillerød Centralsygehus. Her viste det sig, at smerterne stammede fra en knude i venstre ben. "JEG VIL SE SEJ UD" Sebastian på otte skal kede sig på afdelingen hele weekenden. Han blev indlagt med leukæmi i april, men i dag ligner Sebastian mere en frisk, fræk dreng end en syg dreng Sebastian trækker sit rullende medicinstativ med sig ind på den lille skolestue. Han må kante sig forbi computerbordet, hvor 11-årige Amal skriver på en historie. Efter vel overstået forhindringsbane sætter Sebastian sig ved tegnebordet ved vinduet. På stativet hænger en tom pose, hvorfra medici- Sebastians far er lige kommet op på hospitalet. Familien skal være der weekenden over. 8 tætpåkræft
KÆMPE BAMSE OG LEGEHUS Mandag d. 27. juni fik Jessica besøg af Ønskefonden, som bl.a. forærede hende et legehus og en kæmpe Diddl-bamse. Landsforeningen Ønskefondens formål er at opfylde et højeste ønske for børn mellem tre og 18 år, som lider af en uhelbredelig eller livstruende sygdom. Læs mere på www.onskefonden.dk hun gå på sit ben igen. Næste trin i Jessicas behandling er en stamcelletransplantation, som forhåbentlig får sygdommen under kontrol. Da Jessica kom på Rigshospitalet, kom der fart på behandlingen. -Her er vi i de bedste hænder. Da vi først kom herind, følte jeg mig tryg, siger Charlotte. Jessica har nu fået fem serier kemoterapi.allerede efter den første fik hun det bedre, og efter den tredje serie kunne Ud af isolation Når Jessica og Charlotte tager hjem i dag, skal de til sommerfest i hendes tvillingesøsters skolefritidsordning. Egentlig er det ikke så godt for Jessica at være sammen med for mange mennesker, for hendes immunforsvar er svækket, og derfor har Charlotte sagt, at hun skal blive ude på legepladsen. -Men mor, hvor kan man få saftevand henne? Hvad hvis jeg skal tisse?, spørger Jessica. -Så går vi selvfølgelig indenfor, svarer Charlotte. Sebastian og hans mor sidder i køkkenet og spiser frokost. nen er løbet ned gennem en lille slange og ind i Sebastians krop gennem et drop, som sidder på maven. Posen med medicin er flad og tom nu, og i stedet løber der saltvand gennem slangen. -Jeg er ved at skylle, siger Sebastian. Han kigger i en bog med skitser og tegner efter. Efterhånden tager tegningen form til fugl. Når fotografen peger kameraet på ham, poserer Sebastian som en cool skuespiller og spørger: "Ser jeg sej ud nu?". Billedet skal være i orden, og de fleste holder efter Sebastians mening ikke. Bedre at få kræft som barn I modsætning til de fleste andre børn på afdelingen skal Sebastian ikke med på weekendtur eller hjem denne weekend. Han skal være på afdelingen sammen med sin far og mor. -Jeg skal bare kede mig, siger Sebastian. Den gode side af kedsomheden er, at behandlingen virker. Sebastian ser glad og stærk ud. -Det er faktisk bedre at få kræft som barn end som voksen, for som barn kan man tåle mere kemoterapi. Men der er forskel på, hvilken form for kræft man har. Jeg har f.eks. leukæmi, og det kan man godt helbrede, siger Sebastian. En sygeplejerske kommer ind i skolestuen for at skifte posen med saltvand. Sebastian skal have en pose mere. De diskuterer, hvor de skal skifte posen, for det må ikke foregå i skolestuen. Sygeplejersken foreslår gangen som en let løsning. -Jamen det må vi jo ikke, siger Sebastian. De to bliver enige om at skyde en genvej gennem et vaskerum hen til en stue. -Det må vi godt, når jeg siger det, siger sygeplejersken. Sebastian har været på afdelingen sammen med sin mor hele dagen. Lidt efter kommer hans far, og de tre går ind på deres egen stue, hvor Sebastian går i gang med at spille PlayStation. FULD ORLOV TIL FORÆLDRE Sygesikring Danmark, tilbyder forældre til alvorligt syge børn fuld økonomisk kompensation, hvis de tager orlov for at passe barnet. tætpåkræft 9
madenergi Alt for mange kræftpatienter har problemer med mad under behandling, siger diætist Pia Gronemann. I dag spiser Eigil Andersen hvad som helst. Men sådan har det ikke altid været. Som flere andre tabte Eigil sig mange kilo, da han fik behandling med kemoterapi. MAD GIVER Kvalme ved synet og lugten af mad. Opkast, synkebesvær, bismag vægttab. Problemer, som mange kræftpatienter kan nikke genkendende til. Mange kan også genkende livet med kedelige supper eller pulverdrikke. Men behøver det være sådan? Ikke nødvendigvis Af Christina Maria Christophersen Foto Mikkel Østergaard -En varm aften i juli mødes Britta Dueholm 52 år, Eigil Andersen 64 år og Susanne Kirkeberg 54 år i Kræftens Bekæmpelses køkken. De har alle haft kræft og oplevet problemer med mad i forbindelse med behandlingsforløb. De er inviteret til en snak om, hvordan det er at have problemer med mad og samtidig skulle tackle alvorlig sygdom. Men de skal også lave mad sammen med diætisten Pia Gronemann fra Kræftens Bekæmpelse, hvis budskab er, at man ikke behøver at tabe sig, selvom man har kræft og problemer med at spise -Det er først og fremmest vigtigt, at maden har den rigtige energisammensætning. Men den skal også være rar at kigge på og variere i smag og udseende. Det prøver vi at sætte fokus på med fire forskellige retter, siger Pia Gronemann. Kiloene raslede af For Brittas vedkommende var netop ensidig kost hverdag i meget lang tid. Britta havde kræft i kæbespytkirtlen og måtte igennem 32 strålebehandlinger, inden kræften forsvandt. Efter 10 strålebehandlinger kunne Britta ikke rigtig synke sin mad. Og efter nogen tid stod den udelukkende på pulverdrikke, og kiloene raslede af. Det samme gjorde hendes energi. -Det var helt forfærdeligt. Spisning fylder jo meget i livet. Det er faktisk selve tråden til livet. Og når man både er syg og ikke kan spise, er der altså ikke meget livsenergi tilbage, fortæller Britta. Diætisten hjalp mig Det var først, da Britta fik kontakt til en diætist, at der kom styr på det. -Diætisten hjalp mig med inspirerende retter og drikke med den rigtige næring i. Det var altafgørende for mig. Det selv at kunne lave rigtig mad og spise noget mere normalt var som at komme tilbage til livet. Britta står for at lave en sommerdrik med citron. Den er sprængtfyldt med både proteiner, fedt og vitaminer. For det skal man have, når man er syg og har svært ved at spise. -Dengang måtte jeg bare ikke få noget med citron i. Der er for meget syre i, så det ville have gjort ondt i min hals, siger Britta, mens hun rører i skålen med fløde, sukker, mælk og friskpresset citronsaft. Pia Gronemann tilføjer: -Opskrifternes ingredienser skal være lette at udskifte, da det netop er helt normalt dels ikke at kunne spise visse ting, dels ikke have lyst til dem. Citronen kan i dette tilfælde let udskiftes med banan, der også indeholder vigtige næringsstoffer. Maden smagte af metal Eigil havde kræft i tyktarmen og fik kemoterapi. Også han oplevede vægttab. 10 tætpåkræft
tætpåkræft 11
madenergi -Efter få gange kemoterapi begyndte al mad at smage af metal. Mad med metalsmag fremmer jo ikke ligefrem appetitten. Jeg havde faktisk kun lyst til bananer. Jeg tabte mig mange kilo. Omvendte kostråd Pia Gronemann påpeger netop, at vægttab er en meget almindelig og ubehagelig bivirkning, når man har kræft. -Ved sygdom har man brug for flere proteiner og mere energi end ellers. Kroppen begynder at forbrænde muskelmasse, og det kan gøre en træt og længere tid om at komme sig. Faktisk gælder det i de fleste tilfælde om ikke at følge de generelle kostråd om grønt og groft men derimod spise mere fed og proteinrig kost, siger Pia Gronemann. Jeg tog faktisk på Susanne rører små stykker af laks sammen med lidt mayonnaise og krydderurter. Hun laver fyld til en sandwich. For hende var problemet med vægten et andet end Eigils og Brittas. Susanne havde en østrogenfølsom brystkræft og fik både stråle-, kemoterapi og piller. -Jeg tog faktisk på, da jeg fik kemoterapi.til trods for kvalmen var jeg sulten og kunne spise hele tiden. Jeg gav mig selv lov til at spise, hvad jeg ville, for jeg jo var syg. Jeg har endnu ikke tabt kiloene, siger Susanne. Dilemmaet er netop, at der er stor forskel på, hvilke bivirkninger man oplever at få af behandlingen og sygdommen. Pia Gronemann tilføjer: -Hvis man har en lille appetit og taber sig, skal man spise mere fedtholdigt. Hvis man derimod har en glubende appetit og tager på, ja så skal man spise magert, som man i øvrigt anbefaler til raske. GENERELLE RÅD VED VÆGTTAB: Lidt men godt! Spis gerne seks til otte små måltider om dagen. Tilsæt fløde eller andet fedt stof til din mad. Det øger energiindholdet. Server maden på små tallerkner eller i mindre glas. Store portioner kan virke voldsomme og helt tage appetitten. Tynde skiver brød med rigeligt fedtstof. Vælg energiholdige drikkevarer; mælk, kakaomælk, juice, milkshakes, koldskål, eller hjemmelavede energidrikke kan være glimrende mellemmåltider. Syrlige drikke og fødevarer kan dulme kvalmen (sure agurker, rødbeder, ananas, kiwi, yoghurt og stærk lakrids). Kiks, tvebakker og havregrød kan ligeledes virke kvalmestillende. Brug gerne æg, kvark eller ymer som proteinberigelse. Is eller fromager som dessert eller mellemmåltid. Nødder og chokolade er ligeledes gode energikilder. Ved smagsforandringer kan det hjælpe at krydre maden mere, end man plejer. Salt, sukker og gerne friske krydderurter. Endvidere kan man marinere sit kød, det giver en anden smagsoplevelse. Smager maden meget sødt, kan smagen dæmpes med lidt salt, citron, fløde, kvark eller cremefraiche. På næste side finder du opskrifterne på de fire retter, som Eigil, Britta og Susanne lavede sammen med diætisten. Både gryder og diskussioner simrede ivrigt under madlavningen i Kræftens Bekæmpelses køkken Problemer med mad i forbindelse med kræftsygdom ses ikke kun på vægten. Madproblemer kan også have store sociale konsekvenser, fordi man ikke kan spise det samme som andre. Susanne Kirkeberg forbereder en kalorierig laksesandwich. Kalorier plejer at være noget, man skal have lidt af. Men det er anderledes, når man har kræft og er småtspisende. 12 tætpåkræft
OPSKRIFTERNE Jordbærsuppe Denne lette jordbærsuppe er frisk i smagen. Den kan fungere som et mellemmåltid eller et let sommermåltid. Den angivne mængde giver tre små portioner. Erstat evt. friske jordbær med hindbær. Frosne bær kan også anvendes. Ingredienser 500 g jordbær 2 stænger vanilje 50 g farin 150 g rørsukker 2 dl piskefløde Tilbehør Flødeskum Fremgangsmåde Kog jordbær, vanilje, farin og rørsukker sammen ved svag varme. Tilsæt to dl piskefløde og blend. Lad suppen køle af. Den serveres kold med let pisket fløde. Citrondrik Denne cremede citrondrik er et alternativ til de industrifremstillede energi- og proteindrikke. Som alternativ til citron kan bruges appelsin, lime eller en halv moset banan, frosne hindbær eller jordbær. Drikken fungerer godt som et mellemmåltid. En portion giver tre dl. Lav evt. dobbelt eller tredobbelt portion og stil den i køleskabet. Så har du til hele dagen. Ingredienser 1 pasteuriseret æg 1 spsk sukker 2 spsk citronsaft 1 dl kærnemælk 1/2 dl ymer 1/2 dl piskefløde 2 spsk kvark 5 pct. eller fromage frais. Fremgangsmåde Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt citronsaft og kvark og rør godt rundt. Kom ymer og fløde i til sidst. Sandwich med laks Laks er en god kilde til kalorier, når man er småt spisende. Æg giver vigtige proteiner. Sandwichen egner sig både til frokost og aftensmad. Den angivne portion giver to sandwichtrekanter. Ingredienser 50 g røget laks 1 æggeblomme, hårdkogt 50 g mayonnaise Mild paprika og fintrevet peberrod efter smag Salt og hvid peber 2 skiver smørsmurt sandwichbrød Fintklippet dild Fremgangsmåde Afpuds laksekødet for eventuelle skindrester og purér det i foodprocessor, blender eller blenderstav. Mos den hårdkogte æggeblomme og pisk den sammen med mayonnaisen. Bland laksepuréen i og smag cremen til med salt, peber, paprika og peberrod. Fordel laksefyldet på den ene smørsmurte brødskive. Drys med skyllet finthakket dild på den resterende smørsmurte brødskive. Læg brødskiverne sammen og skær igennem diagonalt. Pak sandwichene tæt sammen med film et par timer inden servering. Alternativt kan laksen blot anrettes på det smurte brød og ægget serveres til med mayonnaise. Tomatsuppe Tomaterne er en god kilde til c-vitaminer og har en frisk smag, som kan minimere kvalme og metalsmag. Du kan evt. justere fedtindholdet ved at putte mere eller mindre fløde og sødmælk i eller helt undlade begge. Tomatsuppen er fin som hovedmåltid. Opskriften giver fire portioner. Suppen kan fryses i små beholdere, som derefter blot kan optøs og varmes i mikroovn eller gryde. Ingredienser 2 løg i tern (ca. 200 g) 2 fed finthakket hvidløg 2 stængler bladselleri 1 spsk olie 2 ds hakkede, flåede tomater (800 g) 2 dl bouillon (2 dl vand og 1 bouillonterning) 2 dl sødmælk 2 dl piskefløde 1 tsk salt 1 tsk paprika 1 tsk revet, frisk peberrod Fremgangsmåde Kom løg, selleri og hvidløg i olien i en gryde og sauter ved jævn varme, så løgene ikke tager farve, ca. fem minutter. Tilsæt de flåede tomater, bouillon, paprika, peberrod og salt og bring det i kog. Kog ved svag varme i ca. 20 min. Tilsæt sødmælk og piskefløde, og varm suppen op. Tips Suppen smager godt med masser af finthakket persille. Server evt. med brødcroutoner. Har man synkeproblemer, kan man med fordel blende suppen, inden man tilsætter fløde og mælk. tætpåkræft 13
14 tætpåkræft
Før havde vennerne Peder, Kim, Jakob og Torben kun vandet, badminton, hus og brændekløvning til fælles. Men på en periode på bare syv måneder fik de alle - én efter én - testikelkræft. Livet har med et slag forandret sig for alle fire i det lille samfund på Sjællands Odde "DET ER BARE LØGN" Af Lasse Foghsgaard Foto Mikkel Østergaard -Har du fået svar på din blodprøve, Kim? -Nej, gudskelov for det. Kan du ikke huske, at de ringer kun, hvis den er gal? Hvis Rigshospitalet ikke ringer, har Kim ligesom de tre andre overlevet sin kræftsygdom. Brødrene Jakob og Torben sidder sammen med vennerne Kim og Peder omkring et bord på Café Tunen i Havnebyen - en lille by på Sjællands Odde. Bag dem står to spillemaskiner, der kaster en palet af farver fra sig. Det er første gang, at de alle er samlet efter Jakobs bryllup - i juni sidste år. Peder og Torben var med som gæster, og Kim, der i sin fritid er discjockey på det lokale diskotek i Havnebyen, spillede op til dans. Den lange pause, hvor de ikke har set hinanden ansigt til ansigt, er ikke med deres gode vilje. Kontakten er derimod holdt ved lige gennem hyppige telefonsamtaler, hvor tonen er blevet mere alvorlig og ord som kemoterapi, sæddeponering, tumormarkører og CT-scanninger har sneget sig ind. Blot en uge efter brylluppet sker der nemlig noget uventet. Uheld afslører kræften Peder får ved et uheld sin ene testikel i klemme i sin lynlås, og da han tjekker, om han har fået en blodansamling, mærker han en knude på den ene testikel. Efter et hurtigt besøg hos sin praktiserende læge bliver Peder henvist til Rigshospitalet i København, hvor lægerne konstaterer, at han har testikelkræft, der har spredt sig. De fjerner Peders kræftramte testikel, og bagefter gennemgår han en skrap og effektiv kemoterapi, der gør det af med sygdommen. Men historien fra Havnebyen stopper ikke her. Jakob, brudgommen fra brylluppet, undrer sig nemlig over, at han har en vedvarende ømhed i den ene testikel, der er særlig udtalt, når han tørrer sig med et håndklæde. Han vælger at slå det hen. -Jeg var overbevist om, at en sjælden sygdom som testikelkræft ikke ville ramme både mig og Peder - og slet ikke i en lille by som vores, siger Jakob og kigger rundt på de tre andre. Efter to måneder kan han ikke ignorere smerten længere og søger læge. tætpåkræft 15
-Vores sygdom har ikke været nogen hemmelighed. Det er noget hele byen kender til, sige Peder, mens Torben forsøger sig med et torskesmut. Brødre får kræftdiagnose samtidig Det, han ikke ved, er, at hans egen bror Torben, døjer med lignende smerter på nøjagtigt samme tidspunkt og når at søge læge en uge før, Jakob gør det.torben får på Holbæk Sygehus meget hurtigt konstateret, at han har kræft i den ene testikel og måske nogle uheldige celleforandringer i den anden.torben fortæller sine forældre om den triste kendsgerning, og forældrene fortæller så Jakob, at Torben desværre er ramt af testikelkræft. På det samme tidspunkt får Jakob også konstateret kræft i den ene testikel, som ikke har bredt sig. Han vælger - under omstændighederne - at skåne sine forældre fra den triste nyhed og fortæller dem det først to uger senere. De to brødre får i december begge fjernet de kræftramte testikler, og Torben får en lokal strålebehandling af den anden testikel. En måned senere bliver de begge erklæret for raske. Får det aldrig en ende? Discjockeyen fra brylluppet, Kim, kan blot se til og følge vennernes triste skæbne. Indtil en dag i januar, hvor han pludselig også bliver ramt af en stigende ømhed i den ene testikel. -Det første jeg tænker er: Det er bare løgn, siger Kim, mens han kigger forbløffet på de andre. Og det er det måske også, for lægerne beroliger ham i første omgang med, at det nok blot er en betændelse. Men ved en nærmere undersøgelse på Rigshospitalet konstaterer lægerne, at der desværre er tale om testikelkræft, som har spredt sig. Det betyder, at han skal igennem den samme mølle som Peder, og han ringer straks til ham, og de husker begge specielt den første del af samtalen, og de gengiver den over bordet med store smil: -Hvad, Peder, har du lige fem minutter? siger Kim -Det kan vi ikke klare på fem minutter, Kim, siger Peder, da situationens alvor går op for ham. Og så snakkede de over en time. Peder fortalte ham indgående, hvordan behandlingen ville foregå på Rigshospitalet. - Derfor følte jeg, at jeg var godt rustet til at tage imod behandlingen, og da lægerne fortalte om, hvad jeg skulle igennem på hospitalet - på deres måde - så kunne jeg jo se, at Peder havde ret, siger Kim med glimt i øjet. Offer nummer fem Kim har været så glad for Peders hjælp, at han har tilbudt sin praktiserende læge, at han kan ringe, hvis der atter dukker en testikelkræftpatient op i hans praksis, for så vil han gerne hjælpe og bistå vedkommende. Telefonen ringede i sidste uge. En ny 22-årig mand fra Havnebyen har fået konstateret testikelkræft. 16 tætpåkræft
På trods af, at Danmark har verdensrekord i forekomst af testikelkræft, er det alligevel en sjælden sygdom. Derfor finder læger og forskere det mærkeligt og tragisk, men ikke usandsynligt, at fem unge mænd og venner bliver ramt af testikelkræft i den samme lille by DET ER SET FØR -I de 20 år, jeg har været læge her på Odden, har jeg - så vidt jeg husker - ikke oplevet et eneste tilfælde af testikelkræft. Da jeg erfarede, at hele fem unge mænd fra Havnebyen fik konstateret sygdommen indenfor samme år, tog jeg hurtig kontakt til min kollega i nabobyen Højby for at høre, om de også oplevede en dramatisk stigning af patienter med testikelkræft. De havde kun observeret et tilfælde. Sådan fortæller Torben Steen Hansen, der er praktiserende læge på Sjællands Odde. Han var dog stadig urolig, og derfor tog han kontakt til professor Niels E. Skakkebæk fra Rigshospitalet, der er en af verdens førende eksperter i testikelkræft. Det gjorde tætpåkræft også. Falder i klumper -Det er desværre ofte sådan, at når det sjældne uheld er ude, så falder det i klumper. Derfor er jeg meget sikker på, at det også er tilfældigt, at de fem unge mænd fra Havnebyen bliver ramt af kræft, siger Niels E. Skakkebæk. Han fortæller i samme åndedrag, at der for ca. 25 år siden var en lignende historie i et område syd for København, hvor der også pludseligt et år blev konstateret mange tilfælde af testikelkræft. Den gang blev der nærmest råbt kræftalarm, og beboerne mistænkte, at det var forurening af drikkevandet, der var skurken. Forebyggelseschef Hans Storm i Kræftens Bekæmpelse husker også historien. -Da det var et nybygget område, hvor folk højst havde boet i fire år, kunne vi ret hurtigt afvise, at der skulle være en forbindelse mellem drikkevandet og kræftudviklingen, da det tager mere end fire år at udvikle testikelkræft. Sagt med andre ord. Folk flyttede ind med deres kræftsygdom, og derfor var ophobningen af testikelkræft i det område en tilfældighed, og lige siden har man heller ikke set en øget risiko for sygdommen på de kanter, siger Hans Storm. Holder øje med Sjællands Odde Hans Storm tror også, at det, der sker i Havnebyen i dag er en tilfældighed. -Hvis mændene havde haft den samme alder og præcis den samme type af testikelkræft, ville det være nærliggende at tro, at det, der udløser sygdommen gemmer sig i Havnebyen. Men da det ikke er tilfældet, tror jeg med 99 pct. sikkerhed, at det ligesom syd for København for 25 år siden, er tilfældigt, at de fem fra Havnebyen fik tesktikelkræft, siger Hans Storm. Hans Storm opfordrer alligevel lægerne i området omkring Sjællands Odde til at holde et vågent øje med den lokale udvikling af testikelkræft. -Vores beregninger fortæller os, at vi i Trundholm, den kommune som Havnebyen er en del af, normalt skal forvente mellem nul og ni tilfælde af testikelkræft i en periode på 10 år. Hvis vi inden for et par år overstiger det forventede maksimum, så må vi igangsætte en tilbundsgående undersøgelse af området, og lede efter årsagen. Men indtil videre forholder vi os afventende, siger Hans Storm. OM TESTIKELKRÆFT I 2004 blev ca. 300 danske mænd ramt af testikelkræft, og Danmark er dermed det land i verden, der har den hyppigste forekomst af sygdommen per indbygger. Risikoen for at få testikelkræft er på det højeste hos unge mænd mellem 25 og 34 år og efter det 34. år falder risikoen drastisk. Midt i de triste kendsgerninger kan man glæde sig over, at behandlingen er meget effektiv. I dag er ca. 95 pct. af de danske patienter, der får testikelkræft, i live fem år efter de har fået stillet diagnosen. Læs mere: cancer.dk/sygdomme Kim Hansen (28 år) Gennem mine samtaler med Peder, har jeg hele tiden været et skridt foran lægerne. Peder Overgaard (37 år) Verden er kommet til at se anderledes ud, og nogle ting sætter jeg mere pris på i dag. Jakob Greve (30 år) Hvad er det, de siger, tænkte jeg da mine forældre fortalte mig om min brors sygdom. Torben Greve (40 år) I fem år har vi snakket om at tage til Nordkap. Det bliver i år. Sjovt, at der skal sådan noget til, før man gør det. tætpåkræft 17
brystkræft Den psykiske støtte vægtes højt på afdelingen. Og ingen sendes hjem, før de er helt parate. DET ER HELT ROSENRØDT Mammakirurgisk afdeling på Ringsted Sygehus er kendt som et af de bedste behandlingssteder for patienter med brystkræft. tætpåkræft besøgte afdelingen en sommerdag Af Camille Aulkær Andersen Foto Mikkel Østergaard -Her er så dejligt at være! Vi bliver nusset og pusset om. Det er en fantastisk behandling, vi får, og alle er så søde ved os. Inge, som fortæller, er brystkræftpatient og indlagt på afdelingen. Hun deler stue med Lykke, og selvom damerne er oppe i årene, sludrer og griner de som to skolepiger. -Ja, det lyder helt rosenrødt, men vi vil altså gerne give alle de rosende ord, vi kan, siger Inge ivrigt. Damernes komplimenter er ikke fremmede for Anne Pedersen, der er ledende overlæge på afdelingen. 18 tætpåkræft
Den mammakirurgiske afdeling på Ringsted Sygehus emmer af fred og ro. Inge fortæller gerne, hvad hun synes om at være indlagt på afdelingen. -De fortjener al den ros, de kan få, siger hun. -Vi har lige haft spørgerunde blandt patienterne, og tilbagemeldingen var overvældende positiv. Det var helt rørende. Og vi ønsker jo også, at patienterne får en god oplevelse her.at de får en god behandling, og at de føler, at de altid kan spørge os, hvis de er i tvivl om noget - eller trænger til en at snakke med. Den generelle holdning er, at patienterne skal behandles, som vi læger og sygeplejersker selv ville behandles, hvis vi var indlagt her, siger Anne Pedersen Den mammakirurgiske afdeling emmer af fred og ro. Der er friske blomster i vaserne, og lyset står ind af de store vinduer, da Anne Pedersen viser rundt. Trygge rammer Behandlingen for brystkræft her er egentlig ikke meget anderledes end andre steder i landet, men på nogle områder bliver der alligevel taget ekstra hånd om patienterne. Når en patient er til behandling, bestilles med det samme tid til den næste behandling, så patienten har så kort ventetid som muligt. Hele tiden er det den samme læge, der følger kvinden, undersøger og opererer. Sygeplejerskerne følger også patienterne tæt og sørger for, at de har så mange dagtimer sammen med dem som muligt, så de lærer hinanden godt at kende. Efter behandlingen sikrer læger og sygeplejersker sig, at kvinden er psykisk stærk nok til at komme hjem - hvis ikke, får hun lov til at blive længere. Syv ud af 10 kvinder, der kommer til undersøgelse, har heldigvis ikke kræft, og de kvinder får besked lige med det samme. De får også et brev sendt hjem, hvor der står, at de er raske. -Det kan jo være, at de senere har brug for at se det - sort på hvidt, siger Anne Pedersen. Hellere én for meget Når snakken falder på psykisk støtte til patienten, lyser Anne Pedersen op. -Vi gør meget ud af at fortælle patienten, at det er godt at tætpåkræft 19
brystkræft Det er vigtigt, at patienterne lærer sygeplejersker, læger og psykolog godt at kende, siger ledende overlæge Anne Pedersen (tv.) Udvalget af proteser er stort, men det er også vigtigt, at de passer i både farve og størrelse til den enkelte kvinde. have pårørende med til undersøgelserne. Hvis knuden viser sig godartet, er det måske lidt overflødigt at sidde der med sin ægtefælle eller en ven, men hellere én for meget, end én for lidt! Det er jo en barsk besked at gå hjem med alene, hvis man har kræft, siger Anne Pedersen. For at styrke patienternes psyke og fysik under og efter behandlingen har afdelingen både en psykolog og flere fysioterapeuter ansat. -Vi lægger vægt på, at alle patienterne kommer til at kende psykologen godt. Så er det nemlig meget lettere for dem at kontakte hende undervejs i forløbet eller måske et halvt år efter, hvis de pludselig får det dårligt, siger Anne Pedersen. Psykologen har personlige samtaler med patienterne, men hun kan også have samtaler med familien. Det kan f.eks. være et barn, der trænger til en at tale med, fordi mor pludselig er blevet meget syg. Også fysioterapeuterne har tæt kontakt til patienterne. Daglig træning under indlæggelsen er et tilbud til alle brystkræftramte. Proteser i prøverummet Midt på den lyse hospitalsgang står et par sygeplejersker og snakker. Rummet bag dem ligner et prøverum i en undertøjsforretning. Bh'er og badedragter hænger klar, et spejl fylder den ene væg, og på hylderne står rækkevis af æsker. Men det er proteser og ikke blonder, der er i dem. -Herinde kan kvinderne kigge på forskellige proteser. Spejlet har vi for at sikre, at kvinderne får set ordentligt på sig selv, før de tager hjem. Før i tiden var det almindeligt, at kvinderne aldrig mere så sig selv i spejlet efter deres sygdom. De var måske flove og klædte stadig om i mørke efter 10 år, fortæller Anne Pedersen, mens hun fremviser udvalget af brystproteser. Nogle af proteserne kan klæbes fast til huden, og andre skal lægges i bh'en. Nogle er lyse, andre mørke. Fælles for dem alle er, at de betyder noget for udseendet, men også for balancen og kropsholdningen. Men hverken balance eller humør fejler noget for Inge og Lykke. Sammen spadserer de en lille tur ude på gangen, mens snakken stadig går lystigt. fakta BRYSTKRÆFT Hvert år rammes over 4.000 danske kvinder af brystkræft Efter ét år er 94 pct. af de kvinder, der får konstateret brystkræft, i live. Efter fem år er overlevelsen for brystkræft hos kvinder 77 pct. MAMMAKIRURGISK AFDELING PÅ RINGSTED SYGEHUS 56 pct. af patienterne har den sammen læge under hele behandlingsforløbet. 89,9 pct. bliver behandlet af højst to læger. Hvis der er tvivl, om en knude er kræft, fjernes den for en sikkerheds skyld, hvis kvinden ønsker det. Sidste år fik 51,9 pct. af patienterne på afdelingen en brystbevarende operation. Det er et mål, at tallet forhøjes fremover. Du kan læse om aktiviteterne i forbindelse med oktober måneds brystkræftkampagne på side 22. 20 tætpåkræft
kort nyt 40 30 20 10 Livmoderhalskræft i Danmark (1995-1999) Rate ( pr. 100.000) Alder 0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 Antallet af kvinder med livmoderhalskræft er faldet markant, siden screening er blevet indført. FLERE SKAL SCREENES FOR LIVMODERHALSKRÆFT I samråd med alle amternes sygehuse har Kræftens Bekæmpelse holdt en række seminarer om, hvordan screening for livmoderhalskræft kan forbedres. På seminarerne er det bl.a. blevet diskuteret, hvordan flere kvinder motiveres til at deltage i screeningerne. -Vi har nogle barske statistikker Forekomst Dødelighed over dødeligheden blandt kvinder med livmoderhalskræft, så vi er meget fokuseret på at højne deltagerprocenten til screeningsundersøgelserne.vi ved, at screening forebygger rigtigt mange kræfttilfælde, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. GIFTIG GULEROD MÅSKE NY KRÆFTMEDICIN Forskere fra Danmarks Farmaceutiske Universitet har isoleret et stof fra en plante i gulerodsfamilien, der kan få ellers sejlivede prostatakræftceller til at begå selvmord. Problemet er, at stoffet også gør det af med normale celler, hvilket ville få fatale konsekvenser, hvis det blev brugt til behandling af patienter. Derfor er farmaceut Søren Brøgger Christensen fra Danmarks Farmaceutiske Universitet og molekylærbiolog Poul Nissen fra Århus Universitet nu gået sammen - med 1,8 millioner kroner i ryggen fra Kræftens Bekæmpelse - om at lave en ny udgave af proteinet, der sørger for, at det dødelige stof kun kan trænge ind i kræftceller og ikke de normale celler. Læs mere om projektet på www.cancer.dk/forskning Ukrudtsplanten Thapsia garganica, der på arabisk kaldes for "giftig gulerod", er måske kilden til ny kræftmedicin (billedet er fra Lægemiddelforskning 2002). INFORMATION TIL ETNISKE MINORITETER Kræftens Bekæmpelse har lavet to pjecer til indvandrere og flygtninge: En om advarselstegn på kræft og en om mammografiscreening. Pjecerne er oversat til tyrkisk og persisk, men forventes udgivet på flere sprog i løbet af 2005. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen har sammen lavet en pjece om det danske sundhedsvæsens tilbud - bl.a. vagtlæge, skolelæge, skadestue, plejehjem og screening. Pjecen er oversat til seks sprog. Pjecerne er gratis og kan bestilles på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside cancer.dk eller tlf. 3525 7100. tætpåkræft 21