individuel: Parental Management Training, Oregon

Relaterede dokumenter
gruppe: Parental Management Training, Oregon

Omkostnings- vurdering af DUÅ skole December 2015

Omkostnings- vurdering af Minding the Baby November 2017

Omkostnings- vurdering af Klub Penalhus April 2017

Time Intervention (CTI)

Omkostnings- vurdering af DUÅ førskole December 2015

Omkostningsvurdering. Utrolige År - Småbørn

Omkostningsvurdering. Feedback Informed Treatment (FIT)

Omkostningsvurdering. søskendeprogrammet. syskon utrymme

Omkostningsvurdering. Processuelle Netværksmøder

Omkostningsvurdering. SibworkS

Omkostningsvurdering. Korte Snor

Robusthed.dk. Vurdering af omkostninger ved indsatsen beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Multisystemisk Terapi (MST)

Treatment Foster Care Oregon

Omkostningsvurdering af processuelle netværksmøder. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Gruppeforløbet MindSpring

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) - individuelle familieforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Wellness Recovery Action Planning (WRAP)

Omkostningsvurdering af Parent Management Training, Oregon (PMTO) individuelle familieforløb og gruppeforløb

Omkostningsvurdering af

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Førskole. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Omkostningsvurdering af De Utrolige År Småbørn. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Cool Kids/Chilled gruppeforløb. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Alle de andre gør det. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Den Korte Snor. Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) Beregnet med Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. Lydbyggeren

Omkostningsvurdering. Familierådslagning

Vurdering af omkostninger ved sociale indsatser. Vejledning til Socialstyrelsens omkostningsmodel

R&R2-ADHD. Eksempel på anvendelse af Socialstyrelsens omkostningsmodel

Omkostningsvurdering. sociale indsatser. Vejledning til omkostningsvurdering samt til Socialstyrelsens omkostningsmodel

Økonomiske analyser af sociale indsatser. Socialstyrelsens retningslinjer

Samvær med mennesker med demens OMKOSTNINGSVURDERING AF KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Økonomisk evaluering af MI/KAT-GO. Beregning på baggrund af Socialstyrelsens Omkostningsmodel og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

De gode cirkler i familien. Til professionelle

Udvikling, planlægning, afholdelse samt evaluering af kurser i DUÅ og PMTO med fokus på ADHD.

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Implementering af Åben Dialog. Implementeringsstøtte og uddannelse

Implementering af Social Færdighedstræning. Implementeringsstøtte og uddannelse

Monitoreringsrapport PMTO

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Feedback Informed Treatment

SØM eksempelberegning. Kort fortalt

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet. Brugervejledning

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf:

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

SØM eksempel- beregning af Cool Kids Kort fortalt

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser

Nedenfor fremgår det materiale, der udgør afrapporteringen af projektet. Eventuelle bilag ligger i forlængelse heraf.

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

BI5: Investering i lavere sagsstammer

BTU - Brobygningsforløb 2018

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Kortlægning forud for udvikling

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementerings- manual til De Utrolige År Småbørn

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Business-case Investering i tidlig og intensiveret samtaleindsats for a-dagpengemodtagere. Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation

Implementering af Critical Time Intervention (CTI) Rådgivning og uddannelse

Statistik for Jobcenter Aalborg

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Yderligere oplysninger

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Vedr. annoncering Spørgsmål - svar

INDHOLD INVESTERING I PROGRAMMER MÅLRETTET UDSATTE KRÆVER LANGSIGTET FOKUS 1. BAGGRUND FOR OG FORMÅL MED ANALYSEN

Baggrundspapir. - Sådan er tallene blevet til. Cevea Vesterbrogade 124B, 3. Sal t.v. I 1620 København V Tlf

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

14/05/2018 HVEM ER VI? FIT (FEEDBACK INFORMED TREATMENT) OUTCOME RATING SCALE (ORS) HVAD ER FIT?

Vejledning om ansøgning til Handicappuljen Ansøgningsfrist 1. december 2014

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

NOTAT. 1. Arbejdsdeling mellem forening og kommuner. Arbejdsdeling og økonomi Uddybende beskrivelse

- En gruppebaseret metode til at hjælpe alvorligt kriminalitetstruede unge ind i samfundet. Metodehæfte

TIDLIG INDSATS - BETALER DET SIG?

Overførsl. er(eo) Overførsl. er (EI) Samlet varig ændring

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Undersøgelse af kommunale udgifter til overvågning efter servicelovens 95 Analysenotat

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Transkript:

Omkostningsvurdering af PMTO individuel: Parental Management Training, Oregon December 2015

Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Center for Data, Analyse og Metode Udgivet 08-02-2016 Download eller sesti til rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kort om metoden... 5 Input og antagelser... 6 Kilder... 6 Scenariespecifikation... 6 Omkostningskomponenterne... 6 Resultater... 9 Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger... 11 3

Indledning Socialstyrelsens mål er at arbejde videns- og evidensbaseret. Vi har derfor fokus på at udvikle og implementere indsatser, der er veldokumenterede og baseret på viden om målgruppe, metode, implementering, effekter og økonomi. Viden om økonomi indebærer optimalt set to elementer: Et estimat for omkostninger forbundet med indsatsen og et estimat for de forventede nettogevinster, der følger af indsatsens formodede effekt. I denne rapport præsenteres omkostningsvurderingen af Parental Management Training, Oregon (PMTO). Vurderingen er lavet med Socialstyrelsen model til omkostningsvurderinger. Denne beskrives kort i bilag A. For yderligere uddybning henvises til Socialstyrelsens Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder 1. Omkostningerne beregnes som de gennemsnitlige omkostninger pr. deltagerforløb i et specificeret scenarie. Resultatet af omkostningsvurderingen være et andet, hvis forholdene i scenariet ændres. En samlet omkostningsvurdering består af et kvantitativt estimat sammen med en kvalitativ beskrivelse af de omkostningselementer, der ikke kan kvantificeres og/eller værdisættes. Begge dele behandles ligeværdigt i den samlede omkostningsvurdering. 1 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsens-viden/quickguide-tilomkostningsvurderinger.pdf 4

Kort om metoden PMTO er et evidensbaseret program, som er målrettet familier med børn i alderen 3-12 år med udadreagerende problemadfærd. Programmet har til formål at give forældrene relevante værktøjer til at ændre familiens negative adfærdsmønstre og hjælpe børnene til en mere prosocial adfærd. PMTO eksisterer både som individuel og som gruppebaseret familietræning. De danske erfaringer viser, at det gennemsnitlige individuelle behandlingsforløb varer 23 uger med ugentlige sessioner af 60 min. Ved gruppeforløbene er behandlingen fastlagt til én ugentlig session af 90 minutter i 14 uger med deltagelse af 8-10 børn. Der er derfor basis for at lave to omkostningsvurderinger: en for individuelle forløb og en for gruppeforløb. Nogle familier skifter fra gruppeforløb til individuelt forløb, hvis familien alligevel ikke egner sig til gruppeforløb. Det betyder, at der er risiko for, at nogle familier tælles dobbelt. Dog skifter familier ikke fra individuel til gruppeforløb, da dette vil blive betragtet som en ringere ydelse for familien. Det betyder, at priserne pr. familie er holdbare, men at en kommune kan risikere have udgifter til samme familie to gange. De danske kommuner begyndte at implementere PMTO i 2004, og pt. anvendes metoden i 26 af landets kommuner. Metoden er derfor velbeskrevet og afprøvet i dansk kontekst. Da længden på behandlingsforløbet tilpasses den enkelte families behov, kan der dog være stor variation i længden på forløbene i kommunen. Her præsenteres omkostningsvurderingen af et individuelt PMTO forløb. 5

Input og antagelser Kilder Omkostningsvurderingen er lavet på baggrund af de tilgængelige oplysninger om PMTO på: Indsatsartikel fra Vidensportalen 2 VIA efter- og videreuddannelse i PMTO 3 Socialstyrelsen: Opstart af PMTO 4 Socialstyrelsens interne fagpersoner har bistået med yderligere oplysninger for at sikre, at de antagelser der gøres, ligner forholdene i kommunerne. Yderligere har to af de kommuner, der arbejder med PMTO, kommet med input til omkostningsvurderingen. Scenariespecifikation Omkostningsvurderingen er regnet ud fra et scenarie, hvor en ny kommune igangsætter PMTO. Kommunen etablerer et team bestående af 3 terapeuter, da dette anbefales af Socialstyrelsen. Terapeuterne arbejder ikke med fuldt case-load, mens de er under uddannelse. Det betyder, at teamet i alt har 10 forløb i det første år, 30 forløb i det andet år og derefter fuldt case-load på 48 forløb i de efterfølgende år. Et individuelt forløb antages at vare 23 uger. Det forventes, at kommunen drifter indsatsen i 5 år. Det forventes, at 9 ud af 10 familier, som påbegynder PMTO, gennemfører dette. Omkostningskomponenterne Forberedelse Der skal foretages en parathedsanalyse af kommunen, inden indsatsen igangsættes. Denne foretages ved en indledende samtale mellem Socialstyrelsen og kommunen. Den er ikke ret omfattende, men det har ikke været muligt at estimere timebruget på denne samtale. Udgifterne til denne, indgår desuden som en del af det beløb, kommunen betaler for at få en terapeut uddannet. Uddannelse Undervisningen strækker sig over 19 kursusdage, fordelt på 6 arbejdsseminarer som bliver afholdt over en periode på 12 måneder. Arbejdsseminarerne afholdes på forskellige internater og eksternater, og det antages derfor, at der er udgifter til transport til og fra de seks arbejdsseminarer. 2 http://vidensportal.socialstyrelsen.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/indsatser/pmtoparent-management-training-oregon 3 http://www.via.dk/efter-og-videreuddannelse/parent-management-training 4 http://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/omdokumenterede-metoder/pmto/opstart-1 6

Sideløbende med arbejdsseminarerne modtager PMTO-kandidaterne oplæringsvejledning i et omfang af 90 timer, typisk organiseret som 15 x 6 timer i grupper. Vejledningsforløbet afholdes over 18 måneder, og det kører samtidig med arbejdsseminarerne. Vejledningen finder sted på et af VIA s landsdækkende uddannelsescentre. Aktuel pris er 66.412 kr. + moms pr. uddannelsesforløb. Heri er medregnet undervisning, adgang til download af materialer, ophold og forplejning på arbejdsseminarer, certificering og anvendelse af dataregistreringssystemer under uddannelsen. Følgende er ikke inkluderet i deltagerbetalingen: Transport og forplejning i forbindelse med vejledning, transport i forbindelse med internatophold. Disse udgifter skal lægges oveni deltagerbetalingen. Vi antager desuden, at uddannelsen har en levetid på 3 år, hvorefter det vil være nødvendigt at uddanne nye terapeuter pga. personaleudskiftning. Uddannelsen afsluttes med en certificering af den enkelte terapeut. Certificeringen er derefter gyldig i 3 år, hvorefter terapeuten skal recertificeres. Det koster ca. 15.000 kr. pr. gang. Drift af indsatsen I det individuelle behandlingsforløb mødes terapeut og forældre i 1 time en gang ugentligt. Forløbet tilrettelægges efter familiens aktuelle behov og kan derfor variere i længde. Yderligere er der en usikkerhed i forhold til at fastsætte tidsforbruget, som terapeuterne bruger på PMTO om ugen. F.eks. hvis en terapeut arbejder både med individuelle og gruppeforløb, vil det påvirke terapeutens case-load. Scenariet kan dog først indtræffe efter 2 år, da man først skal uddannes terapeut til individuelle forløb, før man kan påbegynde uddannelsen til gruppeterapeut. Derfor tages der ikke højde for dette i denne omkostningsvurdering. Derudover skal der være adgang til at inddrage familier, der opfylder kriterierne for at modtage PMTO også under uddannelsesforløbet. Det forventes dog ikke, at der er ekstraudgifter til visitation, da det indgår i kommunens almindelige visitationsarbejde. Kommunerne skal endvidere skabe rammer for og medvirke til at PMTO-arbejdet løbende indberettes til den landsdækkende database for kvalitetssikring og programudvikling. Udgifter til indrapportering af data, samt forberedelse af møder med familierne, antages at være dækket af terapeuternes tidsforbrug. Medarbejdernes lønniveau Det antages, at terapeuterne arbejder 40 pct. af en fuldtidsstilling med PMTO, mens de er under uddannelse, da det svarer til det minimumskrav Socialstyrelsen har sat. Efter uddannelsen er færdiggjort, arbejder terapeuterne fuldtid med PMTO. I mange kommuner er det dog ikke tilfældet. Det kan skyldes, at man i nogle kommuner ikke kan finde familier nok til at udfylde en fuldtidsstilling til terapeuterne, eller at kommunerne på grund af tidspres ikke har råd til at have ansat terapeuter udelukkende til at arbejde med PMTO. Langt de fleste PMTO terapeuter er pædagogisk uddannede eller socialrådgivere, omend også psykologer udfører behandlingen. For ikke at undervurdere eller 7

overvurdere lønomkostninger antages det at terapeuterne er uddannet pædagoger, som arbejder forebyggende, og lønudgifterne er beregnet ud fra dette. Lønomkostningerne tillægges en standard overhead på 20 pct. (se bilag A). Investeringer i materiel Arbejdspladsen skal stille det nødvendige udstyr til rådighed for terapeuterne. Det drejer sig om elektronisk udstyr til at optage sessioner, fx tablets, smartphones eller andet kameraudstyr, samt adgang til pc, og egnede behandlingslokaler. Det antages, at hver behandler skal have et personligt SD kort, men at der kun skal anvendes ét kamera, som vil være fastmonteret i behandlingsrummet. Der er ikke regnet ekstra udgifter til lokaler, da det antages, at kommunen selv har brugbare behandlingslokaler. Øvrige omkostninger Terapeuterne skal efter certificeringen deltage i mindst 2 boosterseminarer eller netværksmøder om året. De kan dog godt deltage i flere. Det antages, at hver terapeut deltager i 2 møder om året. Prisen er 1.500 kr. eksklusiv transport. Under uddannelsesforløbet er udgifterne til netværksmøderne inkluderet i betalingen for uddannelsen, bortset fra transportudgifter. Efter certificeringen skal kommunen betale for deltagelse ved møderne. Tilskud Ingen. 8

Resultater Her præsenteres resultaterne baseret på ovenstående input og antagelser. Scenariet bag beregningen ses i tabel 1. Tabel 1: Specifikation af scenariet bag beregningen År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Antal påbegyndte 10 30 48 48 48 deltagerforløb Antal gennemførte deltagerforløb 9 27 43 43 43 Det samlede kvantitative omkostningsestimat ses i tabel 2. Tabel 2: Kvantitativt omkostningsestimat Omkostning Samlet Kommune Stat Omkostninger, pr. påbegyndt 40.584 kr. 40.584 kr. 0 kr. deltagerforløb Omkostninger, pr. gennemført deltagerforløb 45.094 kr. 45.094 kr. 0 kr. Omkostningerne pr. gennemført deltagerforløb er 45.094 kr. Alle omkostninger tilfalder kommunen. I tabel 3 ses en opgørelse over den samlede omkostningsvurdering pr. gennemført forløb dvs. både det kvantitative omkostningsestimat og de ikke-kvantificerede omkostninger. Tabel 3: Samlet overblik over omkostningerne Omkostningselement Kvantitativt omkostningsestimat, pr. gennemført deltagerforløb Forberedelse 0 kr. Uddannelse 3.966 kr. Drift af indsatsen 40.435 kr. Investeringer 61 kr. Øvrige omkostninger 631 kr. Tilskud 0 kr. I alt 45.094 kr. Ikke-kvantificerede omkostninger Resultatet viser, at driftsomkostningerne, hvilket i dette tilfælde vil sige løn til terapeuterne, udgør ca. 90 pct. af de samlede omkostninger Følsomhedsanalyse Resultaterne beskrevet ovenfor er afhængige af de antagelser, som er valgt i scenariespecifikationen, eksempelvis i forhold til driftsperiode, og andre antagelser, bl.a. om lønniveau og ændringer i terapeuternes case-load. Tabel 4 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved et forskelligt antal driftsår. 9

Tabel 4: Følsomhedsanalyse ved ændring i antal driftsår Omkostning Drift i 3 år Drift i 5 år Drift i 10 år Omkostninger, pr. gennemført forløb 49.588 kr. 45.094 kr. 42.767 kr. Tabellen viser, at omkostningerne per gennemført forløb falder med antallet af driftsår. Det skyldes, at teamet har et lavere case-load i de først 2 år indsatsen driftes, hvilket gør, at omkostninger per forløb er højere, jo færre driftsår der samlet set er. Tabel 5 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved at ansætte psykologer i stedet for pædagoger ved en driftsperiode på 5 år. Tabel 5: Følsomhedsanalyse ved ændring i lønniveau Omkostning Pædagog Psykolog Omkostninger, pr. gennemført forløb 45.094 kr. 53.941 kr. Da lønomkostningerne udgør størstedelen af de samlede omkostninger, vil omkostningerne pr. gennemført være meget følsomme i forhold terapeuternes lønniveau, som det ses i tabel 5. Tabel 6 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved ændringer i antal gennemførte forløb ved en driftsperiode på 5 år. Tabel 6: Følsomhedsanalyse ved ændring i antal forløb over driftsperioden Omkostning 131 forløb 166 forløb 197 forløb Omkostninger, pr. gennemført forløb 56.821 kr. 45.094 kr. 37.881 kr. Resultatet viser, at jo flere forløb teamet kan gennemføre i driftsperioden, desto billigere bliver omkostningerne pr. gennemført forløb. Case-load for PMTO-teamet kan påvirkes af varigheden af de enkelte behandlingsforløb, og hvor mange familier, kommunen kan visitere til et PMTO-forløb. Hvis der ikke er nok familier til, at teamet kan køre med fuldt case-load, må det antages, at terapeuterne arbejder på nedsat tid med PMTO. 10

Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger Socialstyrelsens model for omkostningsvurderinger baserer sig på følgende principper: Budgetøkonomisk opgørelse Omkostningsvurderingens fokus er på de faktiske udgifter forbundet med opstart og drift af en given indsats eller metode, dvs. der er tale om en budgetøkonomisk opgørelse. Det betyder bl.a., at omkostningerne opgøres ekskl. moms, i det omfang den pågældende aktør er fritaget for betaling heraf, hvilket normalt gør sig gældende for offentlige myndigheder. Udgifterne opdeles på de centrale aktører - typisk kommunen og de øvrige offentlige kasser. Den budgetøkonomiske opgørelse adskiller sig fra den velfærdsøkonomiske tilgang, som opgør og værdisætter al ressourceforbrug forbundet med indsatsen i pengeenheder (eksempelvis anvendelse af private borgeres tid). For uddybning heraf henvises til Socialstyrelsens brugervejledning for samfundsøkonomiske evalueringer 5. Scenarieberegning Beregningen foretages for et eller flere specificerede scenarier, hvor der bl.a. indgår antagelser om indsatsens omfang og varighed. Disse antagelser er afgørende for omkostningsestimatet. Jo større en del af omkostningerne der er faste, dvs. er uafhængige af antal driftsår for indsatsen og/eller omfanget af indsatsen, jo mere vil omkostningsestimatet variere som følge af det opstillede scenarie. I de tilfælde, hvor mange omkostninger er faste, vil det være hensigtsmæssigt at opstille flere scenarier, så man får et spænd for omkostningerne. Bruttoomkostninger Vi estimerer bruttoomkostningerne ved indsatsen. Dvs. at vi ikke modregner de besparelser, der følger af et eventuelt bortfald af en eksisterende indsats overfor målgruppen. Faste priser Alle omkostninger opgøres i faste priser for det aktuelle prisår. Omkostninger per deltagerforløb baseret på nettonutidsberegning Resultatet opgøres som omkostninger pr igangsat og pr. gennemført deltagerforløb. Disse er estimeret på baggrund af de samlede omkostninger opgjort som nettonutidsværdien (NNV) over driftsperioden. I beregningen af NNV anvender vi en diskonteringsrate på 4 pct. 5 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsensviden/samfundsokonomisk-evaluering-pa-socialomradet-brugervejledning.pdf 11

Opstartsomkostninger Vi beregner også opstartsomkostningerne. Opstartsomkostninger omfatter omkostninger til de aktiviteter, der skal gennemføres, inden driften af indsatsen kan gå i gang. Restværdi af investeringer Som udgangspunkt medregner vi restværdi af investeringer, der evt. ikke er afskrevet ved driftsperiodens udløb. Hvis der fx foretages en investering ved opstart på 100 kr. med en levetid på 10 år, vil omkostningerne i et treårigt projekt beløbe sig til 30 kr. hvis man ser bort fra diskonteringsraten. Såfremt der ikke er medregnet restværdi, har vi angivet dette under beskrivelsen af den pågældende investering. Overhead For nogle omkostningselementer kan der være dele af ressourceforbruget, der ikke fanges med det anvendte prisestimat. I de tilfælde tilføjer vi et overhead på omkostningen. Dette gælder bl.a. for omkostninger til medarbejdere. Her bruger vi lønudgifterne som prisestimat og medregner et overhead for de øvrige omkostninger til medarbejdere (f.eks. udgifter til medarbejderadministration, kontorplads, IT mv). Enhedspriser og centrale parametre Omkostningsvurderingen er baseret på en række enhedspriser og centrale parametre, der er generelle i den forstand, at de kan gå på tværs af indsatser. Disse omfatter: - Diskonteringsrate (4 pct.) - Standard overhead (20 pct.) - Deflator (forbrugerprisindekset) - Timenorm for offentligt ansatte (1.418 timer) - Lønninger for offentligt ansatte: (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) - Estimat for rejseomkostninger og dagpenge ved overnatning indenlands og udenlands - Satser for hoteldispensation ved overnatning indenlands og udenlands - Estimat for udgifter til teknisk udstyr. 12