SEO-strategi Kunde logo
Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser med deres produkt, og dermed skabe større tillid til KUNDE s produkt, hvilket på sigt skal skabe flere kundehenvendelser. Det er samtidig formålet, at alle KUNDE's interne (samt eventuelt eksterne) ressourcer bruges så effektivt som muligt, når der arbejdes med tekst og kommunikation for KUNDE.
Tiltagstyper SEO-placeringer: Disse tiltag skal skabe placeringer ude på Google, og vil være tiltag, hvor der hurtigt kan ses en effekt af arbejdet. Disse tiltag er ofte målrettet mod en helt specifik søgning, hvor KUNDE vil kunne skabe relevant trafik. SEO-tillid: Disse tiltag vil være med til at øge sidens generelle tillid, og kan på længere sigt også være med til at styrke placeringerne, men effekten vil vise sig over en længere periode, og kan derfor forekomme sværere at måle. Branding: Disse tiltag skal øge kendskabet til KUNDE og de fordele der er ved KUNDE's produkt sammenlignet med konkurrenternes. Denne branding skal gøre KUNDEtil det foretrukne valg, når folk sidder og søger ude på Google. Problembelysende: Her skal der belyses problemer, som konkurrenterne har, hvor KUNDE står stærkt i forhold til. Dette skal skabe en masse debat inden for branchen, hvor KUNDE kan lave en positiv vinkel, der skal øge troværdigheden til sit produkt.
On-site SEO
Tekstforfatning Der skal skrives tekster for de søgeord, hvor der skal opnås placeringer på Google - og andre søgemaskiner. Disse tekster skal skrives efter de korrekte SEO-forhold, hvilket skal sikre, at Google kan aflæse vigtige nøgleord i teksten. Der skal skrives tekster omkring de nævnte søgeord i Bilag 1. Sørg for at: holde tekstlængden på 1.000 ord (hvis ikke andet er angivet i bilaget) benytte søgeordet i hovedoverskriften (H1) og flere underoverskrifter (H2 og H3) benytte søgeordet flere gange i selve brødteksten holde en søgeordsdensitet på omkring 3-5 %. Så søgeordet fremtræder 30-50 gange i en tekst på 1.000 ord, hvor forekomster i overskrifter også tæller med. benyt gerne forskellige elementer til at supplere teksten - såsom billeder og videoer, hvor søgeordet bruges som hhv. navngivning og beskrivelse. Formål: SEO-placeringer
Start en intern blog Der kan skabes rigtig mange SEO-fordele, hvis KUNDE starter en blog. Denne blog bør placeres på KUNDE.dk, hvor den kunne ligge under et menupunkt, der blot hedder Blog. Af disse fordele kan nævnes: Her kan rammes en masse søgesætninger Her kan skabes en masse debat omkring emner, hvor KUNDE står stærkt. Her vil man kunne tale om emner, hvor KUNDE ikke befinder sig, men hvor der kan tilbydes et alternativ - som f.eks. Why use automatic cell counter instead of manual cell counter?, hvis man vil ramme Manual cell counter. Her vil man kunne inddrage eksterne ressourcer (professorer og studerende), der kan skrive gode, relevante, informative artikler Formål: Branding, SEO-placeringer og SEO-tillid, Problembelysende
Titler og beskrivelser For hvert menupunkt har man mulighed for at definere titler og beskrivelser, hvilket vil afspejle sig i placeringer og udseendet af ens resultat ude på Google. Når der laves titler, bør følgende overvejes: Hold længden mellem 50 og 70 tegn Benyt væsentlige søgeord i starten af titlen, da dette har stor indvirkning på placeringer Lav teksten sælgende, da titlen bliver overskriften i resultatet ude på Google Når der laves beskrivelser, bør følgende overvejes: Hold længden mellem 140 og 160 tegn Skriv en god sælgende og informativ tekst, der forklarer den søgende, hvorfor han/hun skal vælge jeres resultat Benyt evt. væsentlige søgeord i løbet af beskrivelsen. Disse har ingen indvirkning på placeringer, men søgeordene vil blive fremhævet ved en matchende søgning - og dermed gøre resultatet mere synligt. Formål: SEO-placeringer, Branding
Off-site SEO
Link building I skal forsøge at skabe link fra andre hjemmesider, da dette, for Google, vil blive set som anbefalinger af jeres hjemmeside, og vil dermed øge den generelle tillid til jeres side. Disse links skal skabes fra de relationer I har på internettet, samt jeres netværk. I har lige nu en domæneautoritet på 33 (på en skala fra 1-100), og her har størstedelen af de hjemmesider, som I konkurrerer med på Google, en der er over 50. I kan se KUNDE sammenlignet med konkurrenter i Bilag 2. Links kan f.eks. skabes ved at: kontakte samarbejdspartnere / leverandører deltage aktivt på nettet (fora, nyhedssites og blogs) udsende pressemeddelelser finde relevante informationssider og præsentere dem for nogle af jeres artikler, der matcher deres mangel på information oprette jer som brugere på relevante profilsites. Dette kan være profiler på fora, sociale medier, nyhedssider eller lignende. Når man opretter en profil, har man oftest mulighed for at indtaste hjemmesideadresse, hvilket kan blive til et link. Se Bilag 4 med tips til, hvordan der bør blogges. Formål: SEO-tillid
Start en ekstern blog Hvis I starter en ekstern blog, der ikke ligner, at den er ejet af KUNDE, vil man kunne skaffe links fra nogle af de websites, der måske ikke vil linke til KUNDE. Her vil man betragte alle emnerne fra en lidt mere objektiv vinkel - men selvfølgelig kun til KUNDE's fordel. Bloggen vil over tid opbygge en masse god værdi, som man sender videre ved at linke over til KUNDE. Se Bilag 4 med tips til, hvordan der bør blogges. Formål: Branding, SEO-tillid, Problembelysende
Benyt Google+ Googles sociale netværk er blevet en stor faktor inden for placeringer på søgemaskinerne, og det er derfor smart at være aktiv herude. Dette kan man både være med en person- og virksomhedsprofil. Brug Google+ som personprofil: Her skal alle skribenter fra KUNDE oprette sig på Google+, og begynde at netværke. Dette netværk vil gavne sidens placeringer, når personen skriver artikler på KUNDE. Dette vil formentlig være tiltænkt til bloggen, da det er her, at en enkelt person kan tilskrives at være forfatter, men det kan også godt bruges intelligent på jeres produktsider - hvis det f.eks. er en produktansvarlig. Brug Google+ som virksomhedsprofil: Her skal der kommunikeres på samme vis som fra en privatperson, men virksomhedsprofilen kommer til at stå som udgiver af alt indholdet på hjemmesiden. Sådan starter du et netværk på Google+: 1. Find nogle relevante grupper på Google+ (vi har fundet nogle i Bilag 3) 2. Skriv spændende opslag i gruppen, der matcher gruppens emne 3. Tilføj folk fra gruppen i cirkler - da mange af dem vil følge tilbage 4. Del jævnligt relevant indhold på egen væg - så folk kan se, at der er noget spændende i vente, hvis de følger
Analyse og research
Analysér effekten Når der udføres en stor del SEO-arbejde, vil der formentlig være nogle tiltag, der fungerede rigtig godt, samt nogle der ikke gjorde. I Google Analytics kan følgende måles: Hvor meget trafik er skabt Hvor mange konverteringer er skabt Hvor mange besøger de forskellige sektioner (blog, indholdssider etc.) På Google kan følgende tjekkes: Hvilke placeringer er opnået Hvordan ser resultaterne ud på Google Er Google+ blevet koblet sammen korrekt (vises Google+-navn og evt. billede)
Research I en SEO-proces er det altid nødvendigt at lave yderligere research, der skal afgøre, hvilke områder man skal fortsætte med at arbejde indenfor, hvilke områder der evt. skal nedtones og om der er kommet nogle helt nye områder, man skal være opmærksom på. Afdæk internt om der er sket ændringer i branchen Den interne research i jeres firma er den vigtigste, da I ved, hvad der sker ude på markedet og derfor kan agere ud fra dette. Dette kunne f.eks. indebære: Er der kommet nye produkter/teknologier Er der nogle nye problematikker, der kan belyses Hvad snakker folk om ude på nettet - indenfor jeres branche Brug Google Keyword Planner til at afdække søgevolumen: For at afdække potentialet på en række nye søgeord, skal man altid afdække, hvor mange søgninger der er på de pågældende søgeord. Det kan fremadrettet udgøre en prioritering.