Engroserhvervene: Den usynlige værdiskaber Rapport om engroserhvervet og Dansk Erhverv Teknik Oktober 2008
Indhold Forord 3 Resumé 4 1. Engroserhvervene skaber værdi men mangler synlighed 6 2. Engrosmarkedet i korte træk 8 3. Engroserhvervenes betydning for erhvervsliv og samfund 20 4. Engroserhvervene i en forandringens tid 23 5. Fremtidsbilleder muligheder og udfordringer 27 6. Om rapporten 33
Forord Handel har gennem århundreder udgjort grundlaget for Danmarks velstand. Landets rigdom har været baseret på godt købmandskab snarere end råstoffer og industriel produktion. Alligevel har handelserhvervet i almindelighed og en gros i særdeleshed en meget svag stilling i offentlighedens og i politikernes bevidsthed. Formålet med denne rapport er at rette op på dette skæve billede. Der er ingen tvivl om, at engroshandlen er central for en økonomi som den danske. Som leverandør til både fremstilling og detail optræder sektoren centralt i alle værdikæder. Alligevel er det en sektor under pres, som konstant bliver nødt til at genopfinde sig selv for at sikre sin overlevelse. skal kunne levere løsninger på kundens problemer, således at kunden kan tjene penge, frem for at fokusere på egne hurtige gevinster. Med denne rapport ønsker Dansk Erhverv at stille skarpt på udviklingen inden for engrossektoren, hvordan man har håndteret udfordringerne, og hvilket billede der tegner sig for fremtiden. Rapporten er baseret på en analyse af engroserhvervet, med et særligt fokus på den del af erhvervet, der leverer input til andre (producerende) virksomheder. Disse virksomheder har en række fælles karakteristika, og er i Dansk Erhverv samlet i branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik. For 10-15 år siden var den herskende opfattelse, at engroserhvervet var ved at uddø. Der blev talt om et overflødigt mellemled, og om at kombinationen af moderne teknologi og brancheglidning ville betyde døden for den underskov af små og mellemstore virksomheder, der lever af at levere produkter og løsninger til andre erhverv. Den velnærede grosserer med høj hat og cigar hører også fortiden til, men hans arvtager klarer sig tilsyneladende godt. Over de sidste 10 år er der kommet flere engrosvirksomheder, de har flere ansatte, og værditilvæksten er helt i top. De kan altså noget, som andre erhverv måske kunne lære noget af, og dette noget handler i høj grad om at kombinere gammeldags dyder med ny viden og teknologi. Det indebærer, at man God læselyst. Jens Klarskov Adm. direktør Steen Rytlig Branchedirektør
Resumé Engroserhvervenes betydning, rolle og udfordringer i dansk økonomi savner at blive belyst. Derfor har Dansk Erhverv Teknik igangsat en kortlægning af engroserhvervet. Kortlægningen har frembragt mange og varierede resultater. værdiskabende erhverv i Danmark. Engroserhvervene bidrager i dag med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, selv om de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Engroserhvervene klarer sig godt Det vigtigste resultat er, at engroserhvervene i Danmark har klaret sig endda særdeles godt igennem de store udfordringer, virksomhederne stod overfor for 10 år siden, og som mange eksperter forudså, ville give tab og tilbagegang. Det drejer sig særligt om globaliseringen og it-udviklingen, som engroserhvervene har vist sig tilpasningsdygtige over for. Der har været en pæn og stabil stigning i engroserhvervenes beskæftigelse på omkring 5 pct. inden for de seneste 10 år. Det er flot, når man tager i betragtning, hvilke store udfordringer og konjunkturelle påvirkninger virksomhederne har været udsat for. Udviklingen dækker både over branchemæssige variationer og forskelle i forhold til, hvor engroserhvervene er lokaliseret. Især kommunerne rundt om København og de midt- og østjyske områder er specialiserede på en gros. Beskæftigelsesvækst med høj værdiskabelse Siden 1970 og til i dag har der været en vækst i beskæftigelsen inden for engrosbranchen på 75.000 personer. Hvis tallene fremskrives til 2020, vil der være tale om en fordobling i beskæftigelsen i engrosbranchen i Danmark. Værdiskabelsen er ikke bare fulgt med. Den er fordoblet flere gange, hvilket gør engroserhvervene til et af de mest Internationale engroserhverv Samtidig har engroserhvervenes eksportintensitet været generelt stigende, hvor særligt branchen for Dansk Erhverv Tekniks medlemmer; engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør, har oplevet en markant eksportvækst siden 1999. Status er i dag, at mens dansk erhvervslivs generelle eksportintensitet ligger på ca. 25 pct., så ligger tre af engroserhvervets brancher pænt over de 25 pct. i eksportintensitet. En gros er tilsvarende det erhverv, der har den stærkeste udenlandske involvering, idet mere end 10 pct. af virksomhederne på det danske engrosmarked er udenlandske, mens tallet for eksempelvis industrien er 7 pct., og for bygge- og anlægssektoren ligger eksportintensiteten kun på 1 pct. De udenlandske virksomheder har samtidig 25 pct. af omsætningen på engrosmarkedet i Danmark. Innovation, samarbejde og iværksætteri Engroserhvervene har traditionelt ikke været særligt forskningsaktive. Ifølge opgørelser angiver kun 7 pct. af engrosvirksomhederne, at de har haft F&U-aktiviteter inden for de sidste tre år. Den lave aktivitet på dette område kan hænge sammen med, at der ikke er tradition for at samarbejde på tværs af selvstændige virksomheder på engrosområdet. På den anden side er det også vigtigt at påpege, at innovation ikke kun består af F&U- aktiviteter. Innovation er også den løbende produktudvikling s. 4 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
og læring som finder sted i samspillet mellem virksomheden, dens kunder, underleverandører og konkurrenter. Den løbende tilpasning til markedet som engrosbranchen har udvist, er tegn på, at disse virksomheder rent faktisk er meget innovative, hvis man ikke vælger en snæver definition på innovation. Engroserhvervene er tilsvarende gode til at skabe nye og levedygtige virksomheder. Iværksætterintensiteten har i perioden siden 2001 ligget et par procent højere end andre erhverv, mellem 10 og 13 pct. Engroserhvervenes fremadrettede innovationsaktiviteter vil sandsynligvis blive bredt funderet, idet undersøgelsen viser, at der er stor spredning i engrosvirksomhedernes produktsortimenter og forretningsområder, lige fra salg af standardvarer uden væsentlige kundetilpasninger til virksomheder, som leverer løsninger i tæt dialog med kunder, og igen over til produkter, som kræver særlig ekspertise. Stort set alle engrosvirksomhederne har dog den direkte og personlig kundekontakt som deres vigtigste salgskanal, hvor fokus især er på nærhed og forståelse af kundebehov, leveringssikkerhed og opfølgende kundeservice som de primære konkurrenceparametre. egen skaber. Engrosvirksomhederne tilkendegiver, at de især mangler arbejdskraft med lange videregående uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Især for de videregående uddannelser er der et voksende misforhold i forbindelse med efterspørgselsudviklingen hos engroserhvervene, som vokser hurtigere end udbuddet. Hvis afstanden mellem efterspørgsel og udbud ikke mindskes, vil det kunne få en stærk negativ betydning for beskæftigelsen, væksten og værdiskabelsen i engroserhvervene. Engroserhvervenes egne ønsker til initiativer på uddannelsesområdet går især på, at uddannelser i højere grad skal målrettes engroserhvervenes behov, og at der skal udvikles efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens behov. Samtidig skal engrosvirksomhederne blive langt mere synlige over for nye kandidater, hvis de også i fremtiden skal kunne tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i konkurrence med andre mere synlige erhverv. Fremtidens udfordringer Fremtiden vil udfordre engroserhvervene på flere forskellige måder. Den største udfordring, som engrosvirksomhederne allerede kender, kommer fra en voksende mangel på kvalificerede medarbejdere på et presset arbejdsmarked. Engroserhvervenes efterspørgsel efter medarbejdere med videregående uddannelser har oplevet endda meget kraftige stigninger i perioden 1993-2007. Deres efterspørgsel vil blive ved med at stige. Hver anden engrosvirksomhed mangler i dag medarbejdere med visse Kompetenceudfordringen er én af de fire hovedudfordringer, som engroserhvervene konfronteres med på lidt længere sigt. De andre tre hovedudfordringer, som kortlægningen forholder sig til, er den teknologiske udvikling og IKT, koncentration, specialisering og internationaliseringstendenser samt nye skærpede miljø- og energikrav, her også omtalt som klimaudfordringen. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 5
1. Engroserhvervene skaber værdi men mangler synlighed Danmark har et betydningsfuldt og stærkt engroserhverv, som over mange år har udviklet sig stabilt og positivt. Set over de sidste 40 år, er det den branche, der har stået for det største bidrag til værditilvæksten. Beskæftigelsen og værdiskabelsen hos engroserhvervet har været stigende siden 1970, og meget tyder på, at det er en udvikling, der kan fortsætte under de rette betingelser. Den hidtidige positive udvikling viser engrosvirksomhedernes succesfulde tilpasning til tidligere udfordringer. Den bedste indikator er, at engroserhvervene i dag bidrager med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse i Danmark, selv om de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Det giver god grund til optimisme for fremtiden. De skræmmebilleder, som blev malet op for 10-15 år siden, er i dag gjort til skamme. Der er ikke længere noget, der tyder på, at engrosleddet bliver overflødiggjort som følge af IKT-udvikling, globalisering og store kunder, der kan alt selv. Tvært imod har gode kompetencer og købmandskab hos engroserhvervene haft stor betydning for, at Danmark har kunnet høste de enorme fordele af globaliseringen og it-udviklingen de senere år. Det betyder ikke, at fremtidens udfordringer skal undervurderes. Engroserhvervenes forretning vil blive udfordret af nye store teknologiske gennembrud, nye markedsdannelser, specialiseringer og internationaliseringstendenser, nye kompetenceudfordringer og nye skærpede miljø- og s. 6 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
energikrav. Særligt kompetenceudfordringen vil udfordre engrosvirksomhederne, der hidtil har fungeret på et marked med en voksende arbejdsstyrke. Nu ændres demografien, og arbejdsstyrken mindskes år for år. Dermed øges konkurrencen om den kvalificerede arbejdskraft. Engroserhvervene står umiddelbart svagere i konkurrencen om arbejdskraften, simpelthen fordi de er mindre synlige end andre vækstbrancher. Intet sted er disse udfordringer mere tydelige end i den del af engroserhvervet, der baserer sin forretning på at levere løsninger på tekniske problemer hos andre virksomheder. Disse virksomheder baserer deres forretning på, at de har en ekspertise, der gør dem i stand til at løse kundens problem bedre og billigere, end kunden selv kan gøre det. Det kræver både stor teknisk indsigt og en solid købmandsmæssig kunnen. Derfor er kompetencer og adgang til kvalificeret arbejdskraft ekstra vigtig for denne gruppe af virksomheder. Samtidig lider de under, at de som leverandører kun sjældent har et navn eller et brand, der er kendt uden for snævre cirkler, hvilket betyder, at de får færre ansøgere til ledige stillinger. Overlevelse for engrosvirksomhederne kræver også en indsats i form af parathed over for ændrede handelsstrømme, ændrede omkostningsstrukturer og ændrede kundepræferencer mv. Det er på den anden side den type ændringer, som engroserhvervene altid har skullet håndtere. Den gode engrosvirksomhed er stadig den parate virksomhed. Den overlevelsesdygtige virksomhed skal stadig være efterspørgselsdrevet, være god til at aflæse de nye tendenser og kunne reagere hurtigt, så der altid kan laves en god handel både for virksomheden og for dens kunder. Figur 1.1 Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. Engroshandel undtagen med biler 14,8% Boliger 10,8% It-service Udvinding af olie og naturgas 7,4% 6,8% Rådgivning og rengøring mv. Skibsfart Finansiering Post og telekommunikation Landbrug Kemisk Industri 5,5% 5,4% 5,3% 5,2% 4,8% 4,2% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% Kilde: Danmarks Statistik Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 7
2. Engrosmarkedet i korte træk Værdiskabende beskæftigelse Engroserhvervene i Danmark har i perioden 1997-2007 oplevet en stabil fremgang i beskæftigelsen på 5 pct. Dermed ligger erhvervet meget tæt på udviklingen for samfundet som helhed, mens andre erhvervssegmenter har oplevet markante stigninger eller mere bratte fald i beskæftigelsen siden 1990 erne. Udviklingen i engrosbeskæftigelsen dækker over en del variationer. Deler vi op på underbrancer ses en tydelig tendens til, at engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør er den branche, der beskæftiger flest, selvom den har oplevet en nedadgående udvikling i beskæftigelsen siden 2000. Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler er den underbranche, der beskæftiger næstflest. Denne branche har oplevet en positiv udvikling i beskæftigelse siden 1997, hvilket skal ses i lyset af den positive udvikling som handel med og eksport af især mode- og designertøj har undergået de senere år. Den underbranche, der beskæftiger færrest, er engroshandel med korn, foderstoffer, levende dyr m.v., og her har udviklingen i beskæftigelsen været faldende siden 2000. Beskæftigelsen i engroserhvervene er heller ikke ligeligt fordelt over hele Danmark. Hvis man ser på de 15 mest engrosspecialiserede kommuner i Danmark, er hele 11 ud af de 15 mest engrosspecialiserede kommuner at finde i forstæderne til København. De øvrige kommuner befinder sig i
Figur 2.1 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher Figur 2.2 Beskæftigelsen fordelt på engrosbrancher 150 140 130 120 110 100 90 80 Landbrug, fiskeri og råstofudvikling Fremstilling Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 Engrosh. m. korn, foderstoffer, levende dyr mv. Engrosh. m. næringsog nydelsesmidler Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart. mv. Engrosh. m. træ og byggematerialer mv. Engrosh. m. øvrige råvarer og halvfabrikata Engrosh. m. maskiner udstyr og tilbehør Agentur- og anden engroshandel 70 Engroshandel o 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 9
Figur 2.3 Engroserhvervenes erhvervsspecialisering i Danmark i 2007. Figur 2.4 Engroserhvervenes eksportintensitet i forhold til erhvervslivet generelt. Specialicerings niveau (99) Udefineret 0-0,56 (19) 0,56-0,77 (21) 0,77-0,99 (21) 1-1,29 (16) 1,29 - (22) 30% 25% 20% 15% Erhverv i alt Engrosh. m. korn, foderstoffer Engrosh. m. fødevarer og tobaksvarer Engrosh. m. tekstiler, husholdningsart Engroshandel med træ og byggematerialer 10% 5% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Engroshandel med øvriger råvarer og halvfabrikata Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik. s. 10 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
eller tæt på det midtjyske. De mindst specialiserede kommuner befinder sig hovedsagligt i land- og yderområder såsom Lolland, Odsherred, Langeland, Bornholm og Fanø, eller i storbyområder, der hovedsageligt består af beboelse, såsom Frederiksberg og Dragør. Danmarkskortet på side 10 giver et overblik over specialiseringsfordelingen, målt på beskæftigelse for engroserhvervene i Danmark. Specialiseringsindekset er et relativt indeks, og udregnet ved at dividere andelen af beskæftigede inden for en gros i en given kommune med den samlede beskæftigelse i kommunen. Dette forhold divideres efterfølgende med andelen af engrosansatte i Danmark divideret med det samlede antal ansatte i Danmark. Her fremgår ovennævnte beskrivelse tydeligt, med de røde områder som de stærkest specialiserede og de blå som de mindst specialiserede på en gros. Igen er det tydeligt, at kommuner i omegnen af København og Trekantsområdet har den største engrosspecialisering. Disse to områder har en høj andel af danske fremstillingsvirksomheder. Det betyder, at placering i netop disse områder giver nærhed til engrosvirksomhedens kundegruppe. Salget til udlandet udgør den største andel af omsætningen i Kemikaliebranchen. Omvendt er det mindst omfattende i blandt grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner(VOV). Rapporten indeholder en række kommentarer af denne type, hvor der sættes fokus på interessante forskelle mellem de enkelte brancheforeninger under Dansk Erhverv Teknik. Note: For at sikre et acceptabelt højt signifikans niveau, omfatter indholdet i tekstbokse kun de brancheforeninger, hvor antallet og andelen af svar har været tilstrækkelig højt. Konkret vil det sige BHP, BIA, KEMI, PE og VOV. Jf. s. 18 og 19 Figur 2.5 Hvor har engrosvirksomhederne deres vigtigste kunder? Danmark 81% De internationale engroserhverv Mens dansk erhvervslivs generelle eksportintensitet ligger på ca. 25 pct., så ligger tre af engroserhvervenes brancher over de 25 pct. Det er engroshandel med råvarer, halvfabrikata, tekstiler, husholdningsartikler, maskiner, udstyr og tilbehør. Norden (Ekskl. DK) EU/EØS (Ekskl. Norden) Central og Østeuropa 4% 26% 43% Branchen for flertallet af Dansk Erhverv Tekniks medlemmer; Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør, har oplevet en markant vækst i eksportintensiteten siden 1999, som vist nedenfor. Denne udvikling er et klart tegn på, at Dansk Erhverv Tekniks medlemmer i stigende grad er konkurrencedygtige også i internationalt perspektiv. På trods af den generelt høje eksportintensitet i engroserhvervet, er det værd at bemærke, at mere end 80 pct. af engrosvirksomhederne stadig har deres vigtigste kunder i Danmark. De fleste andre udenlandske kunder kommer fra nærmarkeder, herunder Norden og EU/EØS landene. Nordamerika, inkl. Canada og Mexico 4% Andre markeder 10% Vi opererer ikke med landemarkeder 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 11
Ejerskab Kortlægningen af engroserhvervene dokumenterer også en høj andel af udenlandske virksomheder sammenlignet med andre erhverv i Danmark. De seneste tal fra Danmarks Statistisk er fra 2003. De viser, at der er mere end 10 pct. udenlandske engrosvirksomheder på det danske marked, mens dette tal for eksempelvis bygge og anlæg er under 1 pct. Til sammenligning ved vi fra Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet, at ca. 50 pct. af de adspurgte er del af en koncern, som er udenlandsk ejet. Tilsammen tegner disse forhold et billede af Danmark, som et attraktivt marked at drive engrosvirksomhed med adgang til attraktive kunder, kompetencer, viden etc. Samtlige virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik(BHP), I ndustriel Automation(BIA) og Kemikaliebranchen er datterselskaber. Udvikling, salg og samarbejde i engroserhvervene Engroserhvervet har haft en relativ lav innovationsaktivitet, målt på produkt- og procesinnovation, inden for de sidste tre år i sammenligning med andre erhverv i Danmark. Kun 7 pct. af virk- Figur 2.6 FoU aktivitet i udvalgte erhverv. somhederne angiver, at de har haft F&U-aktiviteter inden for de sidste tre år. Øvrige erhverv 15% 2003-2005 Den lave forskningsaktivitet kan hænge sammen med, at der ikke er tradition for at samarbejde på tværs af selvstændige virksomheder på engrosområdet. På den anden side er det også vigtigt at påpege, at innovation ikke kun består af F&U-aktiviteter! Innovation er også den løbende produktudvikling og læring, som finder sted i samspillet mellem virksomheden, dens kunder, underleverandører og konkurrenter. Den løbende tilpasning til markedet som engrosbranchen har udvist, er tegn på at disse virksomheder rent faktisk er meget innovative, hvis man ikke vælger en snæver definition på innovation. Derudover er det også vigtigt at påpege, at en del af de danske engrosvirksomheder er datterselskaber i en international koncern, hvorfor F&U aktiviteter ofte finder sted udlandet. Denne ejerstruktur kan være en medvirkende årsag til, at så få engrosvirksomheder indgår direkte i strategiske partnerskaber eller faste konsortier med andre virksomheder med henblik på for eksempel at give samlet bud ved større licitationer. Det fremgår af figur 2.8 nedenfor, hvor det også ses, at det store flertal af engrosvirksomheder heller ikke har planer herom i fremtiden. Konsekvensen af dette kan være, at virksomhederne går glip af de mulige synergieffekter fra sådanne Øvrig handel Videnservice Mellemteknologisk fremstilling Lavteknologisk fremstilling Højteknologisk fremstilling Den finansielle sektor Engroshandel Kilde: Danmarks Statistik. 2% 27% 12% 18% 44% 9% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% s. 12 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
Innovation og produktudvikling er primært en vækstfaktor blandt Hydraulik og Pneumatik-virksomheder. Figur 2.7 Indgår virksomheden i strategiske partnerskaber eller konsortier? Nej, og vi har ikke planer herom 75% Særligt virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik(BHP) og Industriel Automation(BIA) indgår i strategiske partnerskaber eller faste konsortier for at afgive samlet tilbud ved større licitationer. Nej, men vi har planer herrom Ja 9% 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% partnerskaber. Den begrænsede udspredelse af strategiske partnerskaber kan også have direkte konsekvenser for ordreindgåelse for mindre virksomheder. Sådanne partnerskaber giver mulighed for at løfte større ordrer, som den enkelte virksomhed ikke kan nødvendigvis kan løfte individuelt, og dette vil begrænse F&U i branchen. Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Mange engrosvirksomheder tilkendegiver imidlertid, at de vil gøre mere brug af innovation og produktudvikling i fremtiden. Således er der samlet set 66 pct. af engrosvirksomhederne, der i høj eller nogen grad vil gøre brug af innovation og produktudvikling. Engroserhvervenes fremadrettede innovationsaktiviteter vil sandsynligvis blive bredt funderet, idet undersøgelsen viser, at der er stor spredning i engrosvirksomhedernes produktsortimenter og forretningsområder, lige fra salg af standardvarer uden væsentlige kundetilpasninger til virksomheder, som leverer løsninger i tæt dialog med kunder, og igen over til produkter, som kræver særlig ekspertise. Virksomhederne havde mulighed for at angive flere svar, og i den forbindelse er det værd at notere, at blandt de virksomheder, der angav, at de leverer standardvarer, havde langt størstedelen også markeret en eller flere af de andre karakteristika, der indikerer en meget tættere relation til kunden. Der er således svært at genfinde nogen virksomheder af den klassiske grossist-type, der kunne leve højt på et eller flere agenturer, der mere eller mindre passede sig selv. Figur 2.8 I Hvor høj grad virksomheder vil gøre brug af innovation og produktudvikling I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1% 13% 20% 29% 37% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 13
Digitalisering og e-handel er primært en vækstfaktor blandt virksomheder inden for Industriel Automation(BIA) og grossister i Værktøj og Værkstøjsmaskiner. Stort set alle engrosvirksomheder har direkte og personlig kundekontakt som den vigtigste salgskanal. Denne efterfølges af telefonsalg, som knap halvdelen af virksomhederne anfører som vigtig. Salg over nettet som primær salgskanal er endnu ikke så dominerende, idet kun 11 pct. anfører dette. Både det kontraktbaserede salg (som indebærer en serie af leverancer over en længere tidsperiode) og salg vha. lagerstyringssystem, det såkaldte kanban -system nødvendiggør, at leverandøren er dybt integreret i sin kundes virksomhed. Ofte vil der i praksis være tale om en gensidig afhængighed, og derfor er der store krav til tillid mellem parterne. Dette er ikke nødvendigvis uproblematisk for leverandøren, men den afgørende pointe er, at det ikke må være mere besværligt eller dyrere at købe fra engros-leddet end at gøre tingene selv. Figur 2.9 Karakteristik af engrosvirksomhedernes produkt- og forretningsområder Vi leverer løsninger, der udvikles i tætdialog med vore kunder Vi leverer primært standardvarer uden væsentlige tilpasninger til vore kunder Vore produkter og ydelser er niceprodukter med en høj grad af specialisering Service, fx eftersalgsserice og vedligeholdelse er en central del af vores ydelser Lerving af vores produkter og ydelser kræver særlig ekspertise Andet 2% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. 45% 44% 42% 40% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Engrosvirksomhederne har et stort fokus på service i forhold til deres kunder. Virksomhedsfokus er i høj grad rettet mod nærhed og forståelse af kundebehov. I figur 2.11 ses en rangering af forskellige typer af kundeservice efter en skala, hvor værdier mellem 2 og 3 angiver nogen eller stor betydning, mens værdier mellem 1 og 2 angiver lille eller ingen betydning. Det er tydeligt, at faktorer som nærhed og relativt personlige/individuelle typer af kundeservice placeres højt, mens tekniske foranstaltninger og bredden af produktsortimentet ikke vurderes at have så stor betydning. For 10 år siden var der en udtalt frygt for, at engrosleddet i en eller anden grad ville blive overflødiggjort pga. den stigende internationalisering og i særdeleshed priskonkurrence fra Østen samt, at kunderne i større grad ville varetage engrosleddet i egen værdikæde. Denne overflødiggørelse er som det er skitseret absolut ikke sket! En af årsagerne til den mere positive udvikling, som har fundet sted for engrosbrancherne skal måske findes i de svar som virksomhederne selv nævner som de vigtigste i deres kundeservice. Opfølgende kundeservice og i særdeleshed nærhed og forståelse for kundens behov er faktorer, som kræver nærhed samt tæt og ofte langvarige relationer at opbyg- Figur 2.10 Engrosvirksomhedernes primære salgskanaler Direkte salg, hvor kunden mødes persnligt Telefonsalg Kontraktbaseret salg Direkte ordrer gives gennem lagerstyringssystem Netsalg/e-salg Andet 13% 11% 4% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. 40% 46% 90% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% s. 14 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
At Rådgivning kan foregå på dansk og individuel prisforhandling har størst betydning for forretningsmodellen i Kemikaliebranchen. Figur 2.11 Betydningen af kundeservice ge, og ikke noget man bare varetager. Det kræver netværk, kompetencer etc. at være grossist. Det faktum at kunderne til stadighed gør det fordelagtigt at købe engrosydelsen eksternt fra en dansk grossist cementerer dette. Selvom det måske i første omgang synes billigere at bestille et produkt over nettet et sted i Østen, så følger der ikke nødvendigvis den samme tryghed, skræddersyede produkter og opfølgende service med. Der er stor forskel på størrelsen af de forskellige brancher inden for engroserhvervene, hvis man måler på antallet af virksomheder. Der eksisterer omkring 4.500 engrosvirksomheder, der handler med tekstiler og husholdningsartikler. Næsten det samme antal findes inden for engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør. Færrest virksomheder findes der i den del af engrosbranchen, der handler med korn og foderstoffer. På dette område er der færre end 1.000 virksomheder i Danmark, hvilket også gør sig gældende for engrosvirksomheder i træ og byggematerialer. Nærhed og god forståelse for kumders behov Leveringssikkerhed 2,9 2,8 Opfølgende kundeservice 2,6 Rådgivning kan foregå på dansk 2,3 Individuel prisforhandling Bred produktpalette 2,1 2,0 Digitalisering, udvikling af e-handel 1,2 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. I perioden 99-05 har udviklingen for de enkelte underbrancher varieret noget, men generelt og i de fleste underbrancher er der sket et fald i antallet engrosvirksomheder. Der er dog tale om relativt små bevægelser i tallene. Kompetenceudvikling i engroserhvervene Efterspørgslen i engroserhvervene efter personer med korte og lange videregående uddannelser har oplevet meget kraftige stigninger i perioden 1993-2007. Modsat er der i samme periode sket et direkte fald i efterspørgslen efter personer med erhvervsuddannelse og grundskoleuddannelse. Som det fremgår af figur 2.15 er der imidlertid fortsat klart flest ansatte fra disse grupper. Digitalisering og udvikling af e-handel har størst betydning for forretningsmodellen blandt Elektronik-virksomheder(PE) og Grossister i Værktøj og Værktøjsmaskiner. Disse leverer antageligt i højere grad mere eller mindre færdige varer, mens andre leverer løsninger, hvor den personlige relation er vigtigere, og hvor e-handel derfor har begrænset anvendelse. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 15
Især Hydraulik og Pneumatik virksomheder oplever mangel på arbejdskraft. Det er tydeligt, at der er sket en stigning i kompetencerne inden for engrosbranchen, hvis man måler på uddannelseslængde. Som det ses i figur 4.2, så oplever mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder, at der er mangel på arbejdskraft. I Danmark har der i en årrække været en historisk lav ledighed, hvilket selvfølgelig spiller en rolle for besvarelserne og rekrutteringssituationen. Som det fremgår af besvarelserne i figur 4.3, mangler engrosvirksomhederne især arbejdskraft med erhvervsfaglig uddannelse og lange videregående uddannelser. Dette indikerer, at det er på disse områder, fokus skal rettes. Det er vigtigt, at mangel på visse typer af arbejdskraft ikke sætter en stopper for den positive udvikling, som engroserhvervet udviser. Figur 2.12 Udviklingen i kompetencestrukturen inden for engroserhvervene 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Som det ses i Figur 2.15 udgør de videregående uddannelser samlet set stadig en mindre del (13 %) af kompetencerne inden for engrosbranchen. Erhvervsuddannede samt grundskoleuddannede udgør den største gruppe. Det er omtrent samme billede af kompetencestrukturen, der tegner sig af resultaterne i Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet for alle uddannelsesniveauer på nær for lange videregående uddannelser. Her rapporterer ca. 20 pct. af de adspurgte Dansk Erhverv Teknik virksomheder, at de har mere end 33 pct. ansatte med lang videregående uddannelse. Med henblik på den type af virksomheder, som Dansk Erhverv Teknik repræsenterer, kan det antages, at denne gruppe især udgøres af ingeniører og andre lange tekniske uddannelser. Generelt kan der derfor ræsonneres, at mens manglen på erhvervsuddannede tynger flertallet af engrosvirksomhederne, er mangel på især ingeniører eller lign. af særlig stor betydning for Danske Erhverv Tekniks virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik Figur 2.13 Oplever virksomheden mangel på visse typer af arbejdskraft? Ja Nej 46% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. 54% 42% 44% 46% 48% 50% 52% 54% 56% s. 16 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
Figur 2.14 Hvilke uddannelser har den manglende arbejdskraft? Grundskole Gymnasium, HF, Erhvercsgymnasium 6% 8% Erhvervsfaglig 46% Kort videregående 28% Mellemlang videregående 23% Lang videregående 42% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Figur 2.15 Kompetence fordelingen for den samlede engrosbranche (2007) 9% 7% 2% 4% 47% 22% 5% 4% Grundskole Almengymnasialuddannelse Erhvervsgymnasialuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellem lange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 17
Dansk Erhverv Teknik Dansk Erhverv Teknik er et branchefællesskab under Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der arbejder som leverandører i bred forstand til danske producerende virksomheder, offentlige værker, byggebranchen m.m. Baggrunden for etableringen af det nye branchefællesskab Dansk Erhverv Teknik er et ønske om: kurser, faglige ERFA-grupper og netværk, samarbejds- og rabataftaler, nyhedsinformation, politiske og pressemæssige emner m.m. at skabe nye medlemsservices og produkter på tværs af brancherne at styrke og udbygge samarbejdet mellem Dansk Erhverv, de industriteknisk relaterede brancheforeninger og deres medlemsvirksomheder, som var med i det tidligere NTL netværk. at bidrage til, at brancherne og virksomhederne i branchefællesskabet får direkte og konkret merværdi af deres medlemskab af Dansk Erhverv. at bygge videre på den positive holdning og de resultater, NTL-netværket skabte blandt de deltagende brancher og med dette udgangspunkt. at udvide kredsen af såkaldte tekniske leverandørbrancheforeninger til også at omfatte råvareleverandører og andre leverandører af teknisk prægede ydelser til dansk erhvervsliv. at samle aktiviteter, der er fælles for de fleste af brancheforeningerne, og som der er mere rationale i at arbejde med på overordnet tværgående plan end i den enkelte forening. Det kan f.eks. være lønstatistikker, analyser, efteruddannelse, at opbygge relationer på tværs af brancherne og deres medlemsvirksomheder f.eks. gennem etablering af ERFA-grupper, fælles møder og arrangementer o. lign. at synliggøre Dansk Erhverv som den organisation, der samler de teknisk relaterede engrosbrancher og virksomheder, og som gennem branchefællesskabet Dansk Erhverv Teknik varetager disse brancheområders overordnede interesser politisk og pressemæssigt Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk Erhverv Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med tilsammen cirka 500 medlemmer. Disse er typisk importører, forhandlere, agenter og datterselskaber repræsenterende internationale virksomheder og koncerner. Som leverandører forsyner Dansk Erhverv Tekniks medlemmer danske virksomheder med en bred palet af ydelser i form af den nyeste og mest moderne teknologi, viden og knowhow inden for alle former for råvarer, komponenter, maskiner, værktøj, elektronik, færdigvarer, værktøjsmaskiner, tilbehør, udstyr, reservedele m.m. Det er omkostningsfrit for brancheforeningerne og medlemsvirksomhederne at være med i Dansk Erhverv Teknik. s. 18 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
Brancheforeningerne i Dansk Erhverv Teknik er: BBA Brancheforeningen for Bygningsautomation BGG - Brancheforeningen for Gear & gearmotorer BHP Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik BIA - Brancheforeningen for Industriel Automation BPA - Brancheforeningen for Personligt Arbejdsmiljø DVF Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening FOTO - Fotobranchens Leverandørforening GI - Genvindings Industrien Grafiske Fags Leverandør Forening KEMI Kemikaliebranchen LTEH Leverandørforeningen for Elværktøj & Havebrugsmaskiner PE - Professionel Elektronik Rørforeningen Foreningen af danske VVS-grossister VOV - Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner VELTEK VVS og El-Tekniske Leverandørers Forening.
3. Engroserhvervenes betydning for erhvervsliv og samfund Engroserhvervene skaber større værdi per beskæftiget end de fleste andre erhverv i Danmark. Det er en vigtig erkendelse i en periode, hvor arbejdsmarkedet er presset, og det gælder om at skabe en høj værdi per beskæftiget. Engroserhvervene bidrager i dag med mere end 13 pct. af den samlede værdiskabelse, selvom de kun beskæftiger 5,5 pct. af arbejdsstyrken. Der er således over dobbelt så stor værdiskabelse i engroserhvervet som i erhvervslivet generelt med den gældende beskæftigelsesstruktur. Engroserhvervet har kunnet vise den tredje højeste værditilvækst per medarbejder i sammenligning med andre erhverv. Foran ligger transport, post og telebranchen samt udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice. Efter ligger blandt andet fremstillingsindustri og bygge- og anlægssektoren. Alle engrosbrancherne har oplevet vækst i værditilvæksten per beskæftiget siden 2001. Der eksisterer en spredning på ca. 200.000 kr. på værditilvæksten mellem engrosbrancherne. Den højeste værditilvækst per beskæftiget findes i engroshandlen med tekstiler og husholdningsartikler samt engroshandel med øvrige råvarer og halvfabrikata. Laveste værditilvækst findes for engroshandel med korn og foderstoffer. Omsætning Omsætningsudviklingen har været tilsvarende positiv i engroserhvervene siden 1999. Tre engrosbrancher har oplevet særligt kraftige stigninger i omsætningsudviklingen per fuldtidsansat. Det drejer sig om engroshandel med fødevarer, tobaksvarer, korn, foderstoffer, øvrige råvarer og halvfabrikata. De øvrige brancher har oplevet en stabil udvikling med pæne omsætningsstigninger.
Figur 3.1 Andel af beskæftigelse og værdiskabelse for engroserhvervene 14% 12% Omsætningen de seneste to år er steget mest blandt virksomheder inden for Hydraulik og Pneumatik-virksomheder samt Industriel Automation. Omvendt er omsætningen faldet mest blandt Elektronik-virksomheder. 10% 8% 6% 4% 2% Udskiftningen i konkurrenter er størst i Kemikaliebranchen, mens den er begrænset blandt Hydraulik og Pneumatik-virksomheder. 0% Andel af beskæftigelse Andel af værdiskabelse Kilde: Danmarks Statistik. Figur 3.2 Værditilvækst per beskæftiget i udvalgte erhverv 750.000 700.000 650.000 600.000 550.000 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Statistik. Engros i alt Framstilling Bygge og Anlæg Handel, hoteller og restauranter Transport, post og tele Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Den positive udvikling bekræftes også i Dansk Erhvervs egen kortlægning af engrosmarkedet. Spørgeskemakortlægningen blandt engrosvirksomhederne viser, at mere end 80 pct. har oplevet stigende omsætning de seneste to år. Iværksætteri Engroserhvervene er gode til at skabe nye og levedygtige virksomheder. Iværksætterintensiteten inden for en gros har i perioden siden 2001 ligget et par procent højere end for andre erhverv. Den højere grad af iværksætterintensitet for engrosbrancherne er påvirket af, at der må antages at være relativt lave opstartsomkostninger for nogle underbrancher inden for en gros. Eksempelvis vil der ofte være stor forskel på de omkostninger, der skal til for at starte engrosvirksomhed inden for øvrige råvarer og halvfabrikata i forhold til engroshandel med træ og byggematerialer. Der vil selvfølgelig også inden for underbrancherne være store forskelle, som påvirker iværksætterintensiteten. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 21
Figur 3.3 Værditilvækst per beskæftiget, fordelt på engrosbrancher. Figur 3.5 Udvikling i engroserhvervenes omsætning de sidste 2 år, egne angivelser 750.000 700.000 650.000 600.000 550.000 500.000 450.000 400.000 350.000 300.000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Statistik. Engros i alt Fremstilling Bygge og Anlæg Handel, hoteller og restauranter Transport, post og tele Udlejning, ejendomsformidling og forretningsservice Steget Uændret Faldet 4% 14% 82% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Figur 3.6 Iværksætterintensiteten i engroserhvervene og i erhvervslivet generelt 14% Figur 3.4 Omsætningsudvikling per fuldtidsansat i engrosbrancherne 13% Mio. kr 6 5,5 Engroshandel 12% 11% 10% 5 4,5 4 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 9% 8% 2001 2002 2003 2004 Erhverv i alt Engrosbranchen Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks statistik s. 22 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
4. Engroserhvervene i en forandringens tid Det er en forandringens tid for Danmark og for engroserhvervene, og det viser sig i en stor spredning i engrosvirksomhedernes vækstforventninger for den nærmeste fremtid. En lille del af engrosvirksomheder på 4 pct. forventer fortsat meget høj vækst, mens en tredjedel forventer, at væksten til og med 2009 bliver på mellem 6 og 15 pct. En tilsvarende andel forventer en vækst på op til 5 pct. i den nære fremtid. Endelig forventer hver femte engrosvirksomhed negativ eller ingen vækst på kort sigt. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at besvarelserne er givet inden der for alvor var tegn på finansiel krise og konjunkturændring i Danmark og globalt. Hvis de samme virksomheder blev bedt om at afgive svar på deres vækstforventninger i dag (medio oktober 2008), ville resultaterne sandsynligvis være noget mindre positive. Spredningen i engrosvirksomhedernes vækstforventninger skyldes ikke kun usikre konjunkturer, men også et arbejdsmarked, som er under hastig forandring i disse år. Den største udfordring, som engrosvirksomhederne erkender, kommer således fra en voksende mangel på kvalificerede medarbejdere på et presset arbejdsmarked. Som tidligere vist, udtrykker hver anden engrosvirksomhed, at den mangler medarbejdere med specifikke kvalifikationer. Fremskrivninger viser, at misforholdet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft vil forstærkes i fremtiden. Dette kan få store konsekvenser for engroserhvervene og for Danmark, idet den samlede værdiskabelse reduceres fra dens ellers store potentiale. Generelt er det ikke muligt for et lille land som Danmark at påvirke den globale økonomi, og det er derfor i særdeleshed vigtigt Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 23
Let adgang til udenlandsk arbejdskraft, er mest til gavn for Elektronik-virksomheder. Figur 4.2 Behov for en større målretning af uddannelser I høj grad 17% I nogen grad 39% I mindre grad 25% Slet ikke 13% Ved ikke 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Figur 4.1 Engroserhvervenes vækstforventninger til 2. halvår 2008 og hele 2009 Figur 4.3 Behov for flere efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens udvikling Vækst på mere end 25 procent Vækst på 16-25 procent Vækst på 6-15 procent Vækst op til 5 procent Ingen vækst Negativ vækst 4% 8% 10% 12% 31% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% I høj grad 7% I nogen grad 21% I mindre grad 50% Slet ikke 16% Ved ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. Kilde: Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet 2008. s. 24 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
Uddannelsesmæssige tiltag ville være mest til gavn for virksomheder inden for Industriel Automation og Elektronik. Det gælder konkret, at uddannelser i højere grad målrettes vores behov og flere efter uddannelsestilbud, der afspejler teknikbranchens udvikling. Lettere adgang til viden og forskningsmiljøer ville forbedre vækstmulighederne mest for virksomheder inden for Industriel Automation og Elektronik, men også Hydraulik- og Pneumatik-virksomheder. i krisetider, at der inden for landets grænser arbejdes på at stabilisere og skabe de bedst mulige vilkår for virksomhedernes mulighed for finansiering samt at udbuddet af de efterspurgte kompetencer optimeres. Øget standardisering på EU-niveau og mindre administrativ indrapportering forbedrer vækstmulighederne mest for Kemikaliebranchen. Dette indebærer, at udbuddet af dimittender fra landets uddannelsesinstitutioner skal svare nogenlunde til efterspørgslen. På dette punkt ser det ud til, at de tekniske engrosvirksomheder føler sig klemt eller måske endda glemt. Figur 4.4 Udviklingen i antal ansatte inden for engroserhvervene under forskellige forudsætninger Således har et stort flertal af engrosvirksomhederne et ønske om, at uddannelser i højere grad målrettes deres behov. Af figur 4.2 fremgår, at mere end halvdelen af de adspurgte mener, at der i høj eller i nogen grad er behov for mere målrettede uddannelser. 250.000 200.000 Antal engros ansatte med mangel på arbejdskraft Antal engros ansatte Også tilpassede efteruddannelser anses som værende afgørende i forbindelse med virksomhedernes fremtidige vækstmuligheder. 28 pct. af engrosvirksomhederne mener, at efteruddannelser, der afspejler teknikbranchens behov, vil forbedre deres vækstmuligheder. 150.000 100.000 50.000 Som en del af kortlægningen af engroserhvervene er gennemført en række fremskrivninger, og der er regnet på deres betydning for beskæftigelsessituationen i engroserhvervene. 0 Hvordan vil udviklingen i antallet af ansatte for eksempel se ud, hvis manglen på arbejdskraft tager til? Kilde: Euklems Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 25
Figur 4.5 Udviklingen i værdiskabelsen inden for engroserhverv Figur 4.6 Engroserhvervenes oplevede barrierer for vækst Mia. kr Mangel på kvalificaret arbejdskraft 39% kr 146 kr 144 kr 14a2 kr 140 kr 138 kr 136 kr 134 kr 132 kr 144,47 kr 135,40 Begrænsede muligheder for at udvide kundegrundlaget Høje afgifter og skattetryk Komplicerede EU-regler og standarder Mangel på kapital Mangel på rådgivning Andet Oplever ingen barrierer for vækst 7% 6% 4% 15% 15% 23% 34% kr 130 Samlet værdiskabelse uden mangel på arbejdskraft Samlet værdiskabelse med mangel på arbejdskraft 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Kilde: Euklems Kilde: Dansk Erhverv kortlægning af engrosmarkedet 2008. Af figur 4.4 (side 25) fremgår udviklingen og fremskrivningen af antallet af ansatte i engroserhvervene, hvis det kun er den historiske udvikling, der medregnes. Hvis manglen på arbejdskraft tages i betragtning ses det, at antallet af ansatte i branchen vil blive væsentligt lavere. Mere præcist vil der være ca. 12.000 færre fuldtidsansatte i 2020 inden for en gros end den hidtidige udvikling foreskriver, såfremt manglen på arbejdskraft fortsætter. Resultatet er selvfølgelig påvirket af de senere års meget lave ledighed, og betydningen af den helt aktuelle finansielle og økonomiske situation er ikke indregnet i vurderingen. Figur 4.5 giver tilsvarende et bud på udviklingen i værdiskabelsen i engroserhvervene frem til 2020. Det ene bud er baseret på ren historisk baseret fremskrivning, og det andet bud tager højde for manglen på arbejdskraft på området. Det samlede tab i værdiskabelse ved det andet bud er beregnet til 9 mia. kr. Når man ser på virksomhedernes egen opfattelse af de største barrierer for vækst, placerer mangel på kvalificeret arbejdskraft og begrænsede muligheder for at udvide kundegrundlaget sig i top. Det fremgår af figur 4.6, at virksomhederne ser udbudsog efterspørgsels- faktorer, som de primære barrierer for vækst, mens strukturelle barrierer som høje afgifter og skattetryk samt komplicerede EU-regler og manglende standarder i mindre grad opfattes som barrierer for vækst. I Dansk Erhvervs kortlægning af engrosmarkedet var der også mulighed for virksomhederne selv at angive yderligere begrænsninger for vækst end de, som fremgår i figur 4.6. Dette var der en mindre del, som benyttede sig af. Og besvarelserne falder primært i to hovedkategorier: konjunktursituationen og dertil relateret manglende investeringslyst samt offentlige miljørelaterede krav og afgifter. s. 26 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber
5. Fremtidsbilleder muligheder og udfordringer Forandringspresset er blevet større. Alting udvikler sig hurtigere. Det kræver flere kompetencer, større indsigt og udsyn at være global end at være lokal købmand. Men der er også noget, der forbliver det samme. Den gode engrosvirksomhed skal stadig være efterspørgselsdrevet, være god til at aflæse de nye tendenser og kunne reagere hurtigt, så der kan laves en god handel for virksomheden og dens kunder. Og det er stadig lige så farligt, som det altid har været at være for tidligt ude eller at aflæse tendenserne forkert. De væsentligste drivere og tilknyttede udfordringer, som engrosvirksomhederne står over for i dag, har således en række lighedstræk med situationen for 10 år tilbage. 1. Den teknologiske udvikling og IKT er til stadighed med til at udfordre de værdikæder, som engrosvirksomhederne indgår og har en rolle i. Engroserhvervene har været med helt fremme i forreste linje, både når det gjaldt om at opleve udfordringerne og høste gevinsterne af teknologiens, internettets og e-handlens fremmarch. De næste 10-15 år byder sandsynligvis på tilsvarende store teknologiske gennembrud og udfordringer. Men vi ved ikke, hvor fremtidens teknologiske gennembrud kommer fra, og hvordan det vil påvirke engrosvirksomhederne. 2. Koncentration, specialisering og internationaliseringstendenser vil også i fremtiden præge engroserhvervene, som det har gjort det de seneste 10-15 år. På trods af stigende omsætning og værdiskabelse bliver der færre men større enheder på mange produktmarkeder i fremtiden. Men samtidig udfordres de aktører, der satser på opkøb og volumen, af nye og mindre engrosvirksomheder, som specialiserer sig. Det drejer sig her om at koncentrere sig om få produktlinjer, men til gengæld at være bedst inden for disse. Her er det danske og nordiske marked for småt, men det er det europæiske og internationale ikke. Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber s. 27
3. Kompetenceudfordringen er blevet markant større henover de seneste 10 år. I sammenhæng med, at flere ældre går på pension og arbejdsstyrken mindskes, så øges konkurrencen mellem de forskellige brancher, lande og regioner om den kvalificerede arbejdskraft uanset om det drejer sig om højtuddannede eller erhvervsfagligt uddannede. Her står de mere synlige brancher til at vinde over de mindre synlige. Engrosbrancherne tilhører de mindre synlige, og det skal der laves om på, hvis de fortsat skal kunne rekruttere tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. 4. Det kommer i bølger, men bølgerne bliver større og mere kraftfulde. De fleste engrosvirksomheder vil opleve skærpede miljø- og energikrav i fremtiden. I de kommende år vil især klimaudfordringerne optage engrosvirksomhederne. Det har betydning især i logistik og transportsammenhæng og i forhold til omkostningerne ved at have lagerkapacitet. Over flere år har verdenshandlen udviklet sig positivt med ikke mindst Kina som verdens fabrik. Det har skabt store værdier, men rejser også energi, miljø og klimaproblemstillinger, som vil gøre fremtiden for de internationale engrosvirksomheder mere udfordrende. I det følgende diskuteres de ovennævnte fire drivkræfter med fokus på deres indvirkning på engroserhvervenes udvikling og vækstmuligheder. 1. Informations- og kommunikationsteknologi ændrer værdikæder Engroserhvervene er blandt de erhverv, der står til at opnå de største gevinster på op mod 9 mia. kr. eller knap 38.000 kr. per medarbejder årligt ved en mere optimal brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i fremtiden. Det er et af de vigtige resultater af en undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut for IT og Telestyrelsen i 2007. Det siger noget om den store betydning, som IKT spiller og også vil komme til at spille i fremtiden. IKT er kort sagt redskabet til at øge hastigheden og effektiviteten i værdikæden, fra producent til engrosleddet, fra engrosleddet til kunden/slutbrugeren, fra producenten uden om engrosleddet og direkte til slutbrugeren og imellem engrosvirksomhederne internt etc. Der er IKT i alt og over alt i værdikæden og udviklingen går stærkt. I USA er debatten om de nye IKT-tendenser og deres påvirkning af engroserhvervene særdeles levende. Et par af de interessante bud går på, at IKT i fremtiden vil ændre værdikæden for engroserhvervene for eksempel ved at: Online sourcing-teknologi vil automatisere transaktioner mellem leverandører og interne brugere i virksomhederne. Teknologi vil medvirke til at skabe større synlighed omkring, hvad der skal produceres, hvor meget der skal produceres, og hvornår der skal produceres, således at leverandører kan møde kundernes forventninger på den mest omkostningseffektive måde. I fremtiden vil teknologien give mulighed for større samarbejde mellem leverandører på tværs af nationale grænser, som tager højde for flydende vekselkurser og stykpriser og varierende nationale regelsæt og det vil kunne ske i et sikkert miljø, som beskytter design og IPR. Kilde: Supply & Demand Chain Executive Pros to Know, Cygnus Business Media. s. 28 Engroserhvervene Den usynlige værdiskaber