HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
1. RESUMÉ Udtrykket basisanalyse er en dansk opfindelse, som dækker over den karakterisering af vanddistrikterne som skal foretages i medfør af vandrammedirektivet/miljømålsloven. Basisanalysen er således ikke, som navnet kunne antyde, en analyse som skal foretages én gang for alle, som basis for planlægning mm. Der er tale om en tilbagevendende øvelse, som første gang skal foretages senest den 22. december 2013, og én gang hvert 6. år derefter. De danske amter har, som vanddistriktsmyndighed, i to omgange gennemført basisanalysen. Som resultat af den forskellige tilgang i amterne til denne opgave, og de store resultater i detaljering af selve analysen, har Miljøstyrelsen besluttet at revidere udpegningen af grundvandsforekomster, og dermed også basisanalysen. Det sker i forbindelse med at Miljøministeren pr. 1. januar 2007 er ny vanddistriktsmyndighed. Udpegningen af grundvandsforekomster afsluttes i december 2006, således at den kan lægges til grund ved udarbejdelse af overvågningsprogrammer for grundvand. Basisanalysen justeres herefter i starten af 2007, således at den kan lægges til grund ved idéfasen i forbindelse med vandplanerne medio 2007. 2. BAGGRUND Baggrunden for basisanalysen findes i vandrammedirektivets (2000/60/EF), artikel 5 om karakterisering, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen. I artikel 5 henvises til Bilag II og III, som indeholder de nærmere retningslinier for analysen. Lovgrundlaget for basisanalysen findes i miljømålsloven (lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder) http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/a20030115030-regl Herudover har Miljøstyrelsen udarbejdet flg. bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 811 af 15. juli 2004, om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/b20040081105-regl Bekendtgørelse nr. 967 af 16. oktober 2005, om vurdering af vandforekomsters tilstand http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/b20050096705-regl Nærmere retningslinier findes i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2004, om karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-359-7/pdf/87-7614-359-7.pdf Samt vejledning nr. 9804 af 27. oktober 2005 om vurdering af vandforekomsters tilstand http://www.retsinfo.dk/_getdocm_/accn/c20050980460-regl Mht. den økonomiske analyse i forbindelse med basisanalysen har Miljøstyrelsen, i januar 2005, fået udarbejdet flg. notat: http://www.mst.dk/vand/vandrammedir/notat%20om%20økonomisk%20analyse%20ifm%20 basisanalysen%20rev1.doc
3. FORMÅL OG STRATEGI Det overordnede formål med basisanalysen er, i sidste ende, at være i stand til at målrette indsatsen i forhold til grundvandet om de forekomster der er i risiko for ikke at kunne opnå god tilstand. Denne tilgang er således parallel til indsatsen i forhold til drikkevandet, som også, jf. vandforsyningsloven, målrettes i forhold til grundvand hvor der er behov for en særlig indsats for at sikre drikkevandsinteresserne. Grunden til at ovenstående liste over henvisninger til lovstof, som har ligget til grund for basisanalysen, er så omfattende som den er, er bl.a. at analysen i Danmark, af forskellige årsager, er foretaget i to tempi. I første omgang har amterne udpeget grundvandsforekomster, samt foretaget en karakterisering af vanddistrikterne. Denne karakterisering har indeholdt en opgørelse af påvirkningerne, både kemiske og kvantitative, på grundvandsforekomsterne. I anden omgang har amterne gennemført en såkaldt risikoanalyse. Dvs., at der er foretaget en vurdering af, hvor påvirkelige grundvandsforekomsterne er over for de påvirkninger, som er identificeret i den første basisanalyse. Og i forlængelse af dette, en vurdering af risikoen for at grundvandsforekomsterne ikke senest 22. december 2015 kan leve op til de retningslinier, der er fastsat i regionplanen samt i vandforsyningslovens 2. Henvisningen til formålsparagraffen i vandforsyningsloven, om at man skal lægge vægt på bl.a. miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, er valgt, da man ikke i regionplanlægningen har egentlige miljømål for grundvand. Miljømålene for grundvand fastsættes i vandplanerne i 2009 af de kommende miljøcentre, bl.a. på baggrund af miljømålene for overfladevand. Disse foreligger først endeligt en gang i 2007, som resultat af interkalibreringsøvelsen. Det er således også fastsat i bekendtgørelsen til basisanalysens anden del, at man i de efterfølgende basisanalyser skal foretage risikovurderingen i forhold til de i vandplanen fastsatte miljømål. Den økonomiske analyse har, jf. vandrammedirektivets Bilag III, to formål: 1. Den skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til at der kan foretages beregninger som viser at vi mht. vand tager hensyn til princippet om omkostningsdækning ved forsyningspligtydelser 2. Den skal kunne give et skøn over hvilken kombination af foranstaltninger til indsatsprogrammet der er den mest omkostningseffektive, med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger. Mht. første formål er vi så heldige i Danmark at vi generelt har fuld brugerbetaling, når det gælder ydelser på både vandforsynings- og kloakområdet. Dette gælder både husholdninger og industri.
Vi har med andre ord ingen subsidier i forhold til vandforsyningen. I den forbindelse kan man invende at vi ikke har en egentlig ressourcebetaling for f.eks. 1 m 3 grundvand og dette er heller ikke et krav i direktivet. Dog modsvarer vand- og spildevandsafgifter i et vist omfang en ressourcebetaling, da de er medvirkende til at de spares på vandressourcen. Andet formål med den økonomiske analyse er paradoksalt i den forstand at skal redegøre for hvordan man billigst kan opfylde miljømålene uden at have opstillet indsatsprogrammerne. Her har man fra dansk side håndteret denne forpligtelse ved at opstille et katalog over prissætning af forskellige virkemidler i forhold til beskyttelse af grundvandet, en palette over virkemidler. Denne tilgang er også anvendt i andre lande. 4. RESULTATET AF BASISANALYSEN Danmark er forpligtet til løbende at rapportere den danske implementering af vandrammedirektivet til EU-Kommissionen, for at vise at man lever op til tidsfristerne i direktivet. Således har Miljøstyrelsen også i to tempi indberettet resultaterne af basisanalysen, som forelagt for os fra amternes side. Resultaterne af amternes basisanalyse kan således ses på styrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/vand/06030200.htm Neden for gengives resultaterne, som indberettet til Kommissionen, af basisanalysens del 2, dvs. selve risikoanalysen. Alle amter har ved rapporteringen af vurderingerne af grundvandet (for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden) leveret en tekstrapportering af analysens resultater samt et antal tilhørende billed- og GIS-filer. Det er Miljøstyrelsens vurdering at amterne ved rapporteringen har taget udgangspunkt i de krav og retningslinier som er fastlagt i bekendtgørelse og vejledning om vurdering af vandforekomsternes tilstand og at amterne generelt har levet op til disse. I den forbindelse er det dog væsentligt at analysen er baseret på den inddeling i grundvandsforekomster der er foretaget i basisanalysens del 1. Dette fører dels til en vidt forskellig detaljeringsgrad fra amt til amt, dels til forskellig metodik ved risiko-vurderingen af grundvandsforekomsterne. Samlet set er det vanskeligt at foretage en landsdækkende detaljeret beregning af analysens samlede resultater. Eksempelvis fører det til en skævvridning af datamaterialet, og dermed af det landsdækkende billede, at omkring ¾ af forekomsterne findes inden for ét amt. På den baggrund har Miljøstyrelsen, i forbindelse med at Miljøministeriet som resultat af kommunalreformen pr. 1. januar 2007 bliver vanddistriktsmyndighed, iværksat et udredningsarbejde mhp. at revidere den af amterne foretagne udpegning. Det forventes at der primo 2007 vil foreligge en revideret udpegning af grundvandsforekomster, herunder den geografiske udstrækning, som vil danne grundlag for den fremtidige opgavevaretagelse i medfør af miljømålsloven, bl.a. opstillingen af overvågningsprogrammer.
Resultaterne af den indledende risikovurdering, baseret på amternes udpegning, fremgår af Tabel 6. Tabel 6 Grundvandsforekomster Inddeling af grundvandsforekomster i kategori samt identificering af påvirkningstyper. Grundvandsforekomster (antal) Kvantitative påvirkninger Kategori I 2.000 1.218 Kategori II 176 958 Kemiske påvirkninger På baggrund af skemaet kan det konkluderes at det på landsplan særlig er de kemiske påvirkninger af grundvandsforekomsterne der medfører en risiko for ikke at kunne opnå god tilstand inden 22. december 2015. Ser man nærmere på fordelingen mellem amterne viser det sig ikke overraskende at der i Hovedstadsområdet er stor kvantitativ påvirkning af forekomsterne, som resultat af den regionale vandforsyning, hvor mere end 80 % af forekomsterne vurderes at være i risiko for ikke at kunne opnå god kvantitativ tilstand. De kemiske påvirkninger, bl.a. som resultat af nitratforurening, har til gengæld været styrende for tilstandsvurderingen i flere af amterne med meget landbrug. Samlet set er omkring 1.000 forekomster, dvs. 44 % af grundvandsforekomsterne, i risiko for ikke at kunne opnå god tilstand som resultat af enten kvantitative eller kemiske påvirkninger." Som nævnt oven for er disse konklusioner midlertidige, i den forstand at vi med den nye udpegning af grundvandsforekomster er nød til at revidere hele ovenstående analyse. 5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Resultaterne af amternes basisanalyse er ikke direkte anvendelige for det videre arbejde med implementeringen af vandrammedirektivet, og varetagelsen af opgaver i medfør af miljømålsloven. Den ændrede ansvarsfordeling som følge af kommunalreformen, hvor staten bliver ny vanddistriktsmyndighed, har nødvendiggjort en revision af amternes udpegning af grundvandsforekomster og en opdatering af basisanalysen. De endelige resultater af basisanalysen kendes således ikke, her næsten to år efter fristen i vandrammedirektivet for gennemførelse af basisanalysen! Til trods for at man i vid udstrækning vil være i stand til at genbruge det af amterne udførte arbejde, vil der, alene som følge af den administrative omorganisering, blive tale om en forsinkelse i forhold til rapporteringsforpligtelserne til EU-Kommissionen mht. opstillingen af overvågningsprogrammer. Herudover forventes et komprimeret forløb op til udarbejdelse af første generation af vandplanerne.