RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

18-årig kvinde som siden 6-års alderen har haft sukkersyge behandlet med insulin

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: Kl

Ablation (varmebehandling) af atrieflagren (Radiofrekvensablation)

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

MR-SCANNING AF BUGHULEN

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Sommereksamen Side 1 af 5

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

Med venlig hilsen Hong

NB! Hver enkelt opgave påbegyndes på et nyt ark. Kun besvarelse på formsæt bedømmes.

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Radiofrekvensablation (varmebehandling) af hjerterytmeforstyrrelser

Blodet transporteres derefter tilbage til højre hjertekammer, der pumper blodet ud i lungerne, hvor det iltes.

CT og oversigt over abdomen

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Patientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Sidst revideret d

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen

Tommy Sørensen Elevøvelser

Kikkertundersøgelse af blæren

Testeksempel CT thorax

Nyrerne kroppens to banditter

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Hjertet og kredsløbet

RFA Radiofrekvensablation

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Velkommen til Lægedage

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Patientvejledning. Kronisk bugspytkirtel betændelse

Lændesmerter - lave rygsmerter

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: Kl

Transkript:

SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 21. august 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

Opgave 1 En 52-årig mand får pludseligt voldsomme smerter, der stråler fra højre flanke frem på forsiden af abdomen og ned i højre lyske. Han henvender sig på Skadestuen med ønsker om smertestillende medicin, men afvises som medicinkrævende morfinist. Da han i forbindelse med endnu et smerteanfald observerer hæmaturi (blodig urin), henvender han sig til sin egen læge, som foranstalter indlæggelse til nærmere udredning. På hospitalet udføres en urografi, det vil sige en røntgenundersøgelse, hvor patienten får en intravenøs injektion af et røntgenkontraststof, hvis renale udskillelse følges på en serie efterfølgende røntgenoptagelser. Der påvises et konkrement i urinvejene. Efter kvittering af nyresten laves en urografi og CT-scanning som viser normale forhold. 1. Benævn de markerede strukturer (A-E) på de nedenstående billeder af den normale urografi og CT-scanning. 2. Angiv hvilke væsentlige knoglestrukturer ureter passerer forbi under sit forløb fra pelvis renalis til vesica urinaria samt lokalisationen af ureters tre relative forsnævringer, hvor større sten ofte kiler sig fast. Nyresten giver voldsomme smerter. 3. Angiv en definition på begrebet smerte. 3

4. Redegør for det receptorsystem, som morfin virker via. En forudsætning for at man kan forsvare at udføre i.v. urografi er, at patienten har bevaret tilstrækkelig nyrefunktion. 5. Redegør for en rutinemetode, ved hvilken man på basis af enkelt blodprøve, kan evaluere nyrernes funktion. Patienten får nu foretaget en ultralydsskanning af halsen, og der konstateres en svulst, der tolkes som et kirteladenom beliggende nedadtil og bagtil i relation til den venstre lap af glandula thyreoidea. 6. Angiv ud fra oplysningerne om adenomets placering (lokalisation) kirtlens navn og hvorfra denne er udviklet. Behandlingen er operativ fjernelse af adenomet. 7. Benævn den nerve, der har tæt relation til kirteladenomet og som derfor bør skånes ved et operativt indgreb. 8. Angiv hvorledes man hos en pt. kan konstatere, at den pågældende nerve på venstre side er læderet. Som følge af adenomet har patienten hypercalcæmi. En stigende koncentration af calcium i muskelcellernes cytosol og mitokondrielle matrix øger ATP-produktionen 9. Forklar hvorledes adrenalin kan forårsage en øget koncentration af calcium i cytosolen (det sker på samme måde som i leveren). 10. Gør rede for hvorledes den øgede calciumkoncentration stimulerer energiproduktionen i muskelcellen. 11. Forklar hvordan den cytosolære calciumkoncentration atter nedbringes på hvilekoncentrationen. Under indlæggelsen måles patientens blodtryk gentagne gange til forhøjede værdier, og blodtryksforhøjelsen bekræftes efterfølgende hos hans egen læge. Han påbegynder derfor behandling med medicin herfor. 12. Redegør kort for funktionen af baroreceptorer, herunder såvel arterielle som venøse baroreceptorer. 13. Redegør kort for reguleringen af det ekstracellulære væskerums størrelse og dettes betydning for blodtryksreguleringen. Vanddrivende midler virker ved at påvirke renale transporter af natrium ioner. 14. Redegør kort for de vigtigste renale glomerulære og tubulære transporter af natrium ioner. 4

Opgave 2 En 63-årig tidligere rask universitetslektor mærker under forårsgravning af sin have pludseligt voldsomme prækordialsmerter strålende ud i ryggen og venstre arm. Han kan dårligt få vejret, men det lykkes ham forpint at vakle ind i huset og ringe efter en ambulance, der kører ham på skadestuen. Ved ankomsten hertil er han dyspnøisk, bleg, angst, smertepåvirket og koldtsvedende med dilaterede pupiller. Hans puls er svag og uregelmæssig, omkring 80 min -1. Blodtryk 100/60 mmhg. Der tages akut ekg, som viser, han har en blodprop i hjertet. Pt. s prækordialsmerter med udstråling til venstre arm kan forklares ud fra smertefibrenes forløb. 1. Beskriv kort forløbet af smertefibre fra hjertet til rygmarven med angivelse af de spinale segmenter hvor smertefibrene ender. 2. Benævn den koronararteriegren der okkluderes ved et forvægsinfarkt (infarkt af venstre ventrikels forvæg/septum). 3. Tegn et normalt ekg i standardafledning med korrekte dimensioner på såvel abscisse som ordinat (puls = 80 slag per min), angiv de konventionelle bogstavbetegnelser for de forskellige udslag. Hjertets pumpefunktion må antages at være reduceret i væsentlig grad. 4. Redegør kort for de umiddelbare hæmodynamiske konsekvenser af nedsættelse af venstre ventrikels pumpefunktion herunder eventuelle konsekvenser for højre ventrikels funktion. 5. Redegør kort for de akutte kompensationsmekanismer, som aktiveres ved et hurtigt fald i venstre ventrikels pumpeaktivitet. 6. Redegør kort for mulige mekanismer bag symptomerne dyspnø og bleghed, som ikke skyldes angst og smerte. Han har tidligere fået foretaget en plasma-kolesterolbestemmelse. Den viste, at totalkoncentrationen var for høj (7 mm) HDL (high density lipoprotein) var for lav og LDL (low density lipoprotein) alt for høj. Patienten behandles med det kolesterolsænkende lægemiddel, simvastatin, som er substrat for både P-glykoprotein og CYP3A4. 7. Redegør for CYP3A4 og P-glykoprotein (struktur, lokalisation og funktion). 5