Præfabrikeret modulbyggeri

Præfabrikeret modulbyggeri 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen på Via University College Århus, den 04-04-2014 Udarbejdet af: René Udby Erichsen Vejleder: Jan Uwe Wolff

TITELBLAD RAPPORT TITEL: Præfabrikeret modulbyggeri VEJLEDER: Jan Uwe Wolff FORFATTER: René Udby Erichsen DATO/UNDERSKRIFT: 04-04-2014 STUDIENUMMER: 189524 OPLAG: 2 SIDETAL ( á 2400 anslag): 25 sider. Anslag:60.033 Generel information: All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives.

Forord Dette speciale omhandler præfabrikeret modulbyggeri, hvor måske dette giver læseren et andet billede af hvad moduller også er. For udarbejdelsen af dette speciale skylder jeg en stor tak til BM Byggeindustri A/S. Hvor jeg i min praktik periode i 6. semester fik interessen for modulbyggeri. BM byggeindustri A/S har senere været behjælpelig med besvarelser i forbindelse med interview, samt udlevering af materiale til skole brug. En stor til min vejleder Jan Uwe Wolff, der har været til stor hjælp, hele vejen igennem mit speciale. Helene Nygaard Olsen fortjener også en stor tak for gennemlæsning og korrekturlæsning af specialet. Ligeledes skal min familie har en stor tak for tålmodigheden og forståelse, omkring mit arbejde med dette speciale. Side 2 af 55

Abstract This thesis analyzes prefabricated modular building processes in construction building. The subject is relatively unknown to many in the building industry, although it has existed for several years, and makes it an obvious case for further analyzes. The thesis describes the construction, economics, advantages and drawbacks related to the prefabricated modular building processes. In the process, up to 80-90% of the modules has been prefabricated in advance, before arriving to the construction site, which minimizes the work done on site. I firmly believe in the future success of the prefabricated modular building process as it provides several benefits and cost reductions, such as lower energy consumption and increased product quality, due to the controlled indoor environment in which the modules are constructed. Side 3 af 55

Indhold Forord... 2 Abstract... 3 Billedliste... 6 1. Indledning med problemformulering... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 1.3. Problemformulering med spørgsmål... 8 1.4. Speciale afgrænsning... 8 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder... 9 1.6. Valg af metode og empiri... 9 1.7. Rapportens struktur og argumentation... 9 2. Forståelsen ved modulbyggeri... 10 2.1. Historik... 10 2.2. Opbygning... 11 2.3. Processen... 11 3. Muligheder og begrænsninger... 13 3.1. Kvalitetssikring af moduler... 13 3.2. Fordele... 15 3.3. Ulemper/begrænsninger... 16 3.4. Optimering af logistik... 17 4. Økonomi omkring modulbyggeri... 19 5. Delkonklusion... 21 6. Modulbyggeri i praksis... 22 6.1. Historien om BM... 22 7. Interview... 23 7.1. Økonomi... 23 7.2. Delkonklusion... 26 7.3. Produktet modulbyggeri... 27 7.4. Bygherrer... 29 7.5. Problematikker... 31 Side 4 af 55

7.6. Delkonklusion... 33 8. Egen oplevelse omkring modulbyggeri... 34 8.1. Projektering og processen... 35 8.2. Kvalitetssikring... 35 8.3. Montagen og kvalitetssikringen på pladsen... 36 8.4. Økonomi... 37 8.5. Delkonklusion... 38 9. Analyse/tolkning... 39 10. Konklusion... 40 11. Perspektivering... 41 12. Kildeliste... 42 Bilag 1: eksempel kontrolskema i produktionen... 43 Bilag 2 : Spørgeramme med svar... 45 Bilag 3 Eksempler på brug af fotodok... 53 Side 5 af 55

Billedliste Figur 1, Arne Jacobsen, sommerhus... 10 Figur 2 Bo klok byggeri i Hillerød... 10 Figur 3 Processen i modulopbygning... 12 Figur 4 Transport af moduler... 12 Figur 5 montage af modul... 12 Figur 6 Sunshinehouse... 16 Figur 7 De syv strømme... 18 Figur 8 Illustration af pointgivning... 25 Figur 9 Typiske bygherrer... 29 Figur 10 Plantegning af Harreskovens Lilleskole... 34 Figur 11 Opbygning af moduler... 35 Figur 12 Montage af modul... 36 Figur 13 Priser for modulbyggeri... 39 Side 6 af 55

1. Indledning med problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne Jeg udfører denne rapport, som mit afsluttende speciale på 7. semester, der er en del af uddannelsen bygningskonstruktør på VIA University College i Århus. Specialet omhandler præfabrikerede modulbyggeri, også kendt under ordet Boks-byggeri. Det er en byggemetode der har været kendt i mange år, men efter at Skanska og Ikea lancerede Bo klok konceptet i Danmark tilbage i 2003 (ingeniøren 14. September 2007), åbnede der sig nye muligheder inden for byggeriet i Danmark. Konceptet var enkelt, færdigbyggede træhuse, bygget på fabrik. En byggemetode der både ville være billigere, og hurtigere at opføre end traditionelt byggeri. Årene herefter har flere danske entreprenører, taget modulkonceptet til sig, og valgt at producere præfabrikerede moduler til brug i Danmark, hvor der årligt bliver opført modulbyggerier, af flere forskellige leverandører og producenter af moduler. 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Under mit praktikophold på 6. semester, var jeg i en virksomheden BM Byggeindustri A/S der hovedsageligt udførte modulbyggeri, med egen tegnestue og egenproduktion af præfabrikerede moduler. Inden mit praktikophold havde jeg ikke noget stort kendskab til præfabrikeret modulbyggeri, men efter dette ophold, finder jeg denne form for byggeri meget spændende, samtidig med at jeg kan se mange fordele i at bygge på denne måde. At sidde på tegnestuen, og udføre produktion og montage tegninger, giver et godt indblik i hvordan modulbyggeri foregår. Udarbejdelsen af dette speciale har formålet, at få belyst nedenstående spørgsmål omkring emnet præfabrikeret modulbyggeri. Da der er meget fremgang og interesse for modulbyggeri i disse år, ser jeg en god grund til at få udarbejdet materiale omkring emnet. Side 7 af 55

1.3. Problemformulering med spørgsmål Ud fra emnet Præfabrikeret modulbyggeri er jeg nået frem til følgende hovedspørgsmål: Hvorfor anvendes præfabrikeret modulbyggeri? Ud fra hovedspørgsmålet skal følgende underspørgsmål forsøges belyst: - Hvad forstås der ved modulbyggeri? - Er det billigere at bygge i præfabrikerede modulbyggeri? - Får man et bedre produkt med modulbyggeri? - Er bygherrer mere interesseret i modulbyggeri end traditionelt? - Er der nogen problematikker i at bygge efter konceptet præfabrikeret modulbyggeri? 1.4. Speciale afgrænsning Ud fra ovenstående hovedspørgsmål, har jeg valgt at afgrænse specialet. Modulbyggeri forekommer i mange afskygninger, jeg har derfor valgt kun at berøre modulbyggeri hvor opbygningen og de bærende konstruktioner hovedsageligt er i træ. I dette speciale vil modulbyggeri kun omhandle byggeri med såkaldte moduler, altså en form for Bokse der indeholder både køkken og bad, og hvor hovedparten af arbejdet er udført inden modulet forlader fabrikken. Som tidligere nævnt har jeg i min praktikperiode været i en virksomhed, hvor størstedelen af projekterne blev udført som modulbyggeri, og moduler var hovedsageligt opbygget i træelementer med enkelte undtagelser. Jeg ser også præfabrikerede moduler opbygget i træelementer som en god løsning også i fremtiden, hvor der mere og mere bliver lagt vægt på at konstruktioner har en lav U-værdi, hvilket der kan opnås ved at bruge træelementer. Side 8 af 55

1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder Grundlaget for at kunne få belyst overnævnte emne, vil jeg gøre brug af produktblade, samt bruge aktuel litteratur der vedrører emnet. Litteratur og kilder jeg gør brug af, vil fremstå i kildelisten sidst i specialet. 1.6. Valg af metode og empiri Rapportens opbygnings vil tage udgangspunkt i rapportguiden for Bygningskonstruktør uddannelsen på VIA University College, og i indholdsfortegnelsen er det muligt at se rapportens emner. I min hoveddel vil jeg inddrage producenter af moduler, både for at vise hvordan moduler er opbygget, samt deres viden og data omkring modulbyggeri. Interview med spørgsmål omkring emnet, vil også være data jeg vil bruge, og spørgsmålene med tilhørende svar, i form af noter jeg vil udføre, vil være vedlagt som bilag. Information fra litteratur samt netbaseret information, er en ting jeg også vil gøre brug af. For at få et realistisk billede af præfabrikeret modulbyggeri i Danmark, vil fakta og data fra dansk byggeri og Danmarks statistik inddrages. Mine egne erfaringer og oplevelser omkring modul byggeri, vil jeg også inddrage, da jeg har fået et meget godt kendskab til modulbyggeri ved entreprenør firmaet BM Byggeindustri jeg var i praktik ved. 1.7. Rapportens struktur og argumentation Dette speciale er opbygget og taget udgangspunkt i rapportguiden for bygningskonstruktør uddannelsen på Via University College Århus. Rapporten er opdelt i 11 punkter inkl. Kildeliste med tilhørende underpunkter. Første afsnit er indledning omkring Præfabrikeret modulbyggeri, hvor der bliver informeret hvad der ligger til grund for emnevalg, samt problemformulering. Fra andet til og med fjerde afsnit omhandler teorien omkring modulbyggeri hvor det er muligt at få et indblik og en forståelse for modul byggeri. Afsnit 5 og 6 omhandler BM Byggeindustris historie samt interview der er foretaget med medarbejdere fra virksomheden. Herefter er egen oplevelse med og omkring modulbyggeri beskrevet, der medfører en analyse hvor teori, empiri, og egen oplevelse holdes op mod hinanden. Afsnit 8,9 og 10 er egen tolkning og mening samt konklusion, på dette speciale. Side 9 af 55

2. Forståelsen ved modulbyggeri Ud fra tidligere beskrivelse af emnet for dette speciale, kræver det en forståelse for hvad modulbyggeri drejer sig om, og hvordan et modul er opbygget, hvilket der i det kommende kapitel vil komme en beskrivelse af. 2.1. Historik Modul er et ord, der er blevet brugt i mange år inden for byggeri, samt været brugt som et planlægnings værktøj for at projektere. Ordet modulbyggeri er først kommet til i nyere tid, dog så man i 1969 Arne Jacobsen projektere og få bygget sit eget sommerhus i en form af modulbyggeri, dengang blev metoden kaldt Kube moduler. Et hus sammensat af enheder der hver var 10m². Et system der var meget fleksibelt. Kuberne kunne kombineres på mange måder, alt efter hvad brugeren ønskede. (http://www.trapholt.dk/) Figur 1, Arne Jacobsen, sommerhus Dette koncept blev dog aldrig til mere end dette ene sommerhus, da markedet og tiden ikke var klar til sådan en form for byggeri. Sommerhuset er i dag genopført ved Trapholt museum ved Kolding. Industrialiseret byggeri har siden 2. verdenskrig været en del af byggerierne i Danmark, beton elementer blev produceret på fabrik, vægge og tagelementer i træ vandt ind på markedet. Ved denne form for byggeri, hvor en stor del af de enheder der skulle bruges i byggeriet blev produceret på fabrik, vil kunne ses fordele. Fleksibiliteten i at kunne opføre elementer, der samtidig kunne opfylde bygherres krav og behov. Elementerne kunne fremstilles under kontrollerede forhold på en fabrik. 2003 var året hvor Bo klok konceptet med modulbyggeri ramte Danmark. Bygherre og arkitekter i Danmark var nu klar til modulbyggeri. I denne periode var der fuld damp på Figur 2 Bo klok byggeri i Hillerød maskinerne. Der var behov for at få opført hurtige boliger, uden at det skulle gå ud over kvaliteten, og ikke mindst arkitekturen. Kunne det lade sig gøre at bygge moduler uden at byggerierne ville blive for ensformet? Tiden var inde til, at danske entreprenører med tæt samarbejde til arkitekter, kunne byde ind med deres ideer til hvordan modulbyggeri kunne udføres. Side 10 af 55

2.2. Opbygning Et modul der skal indgå i et modulbyggeri, er en boks der er opbygget af flere elementer, også kaldet planelementer. For eksempel et gulvelement, bærende vægelement, skillerums vægelement, loftelement og tageelement. Disse elementer samles hver for sig, og vil så efter de er færdiggjort, blive samlet til en enhed, altså et modul. Ved modulbyggeri er det også muligt slå flere moduler sammen, hvis der for eksempel ønskes et større rum, end et modul er. Dette skal der bare tages højde for under udførelsen af de enkelte elementer, af hensyn til afstivningen i modulerne. Konstruktionsopbygningen af disse elementer bliver udført træ i en givet dimension, der matcher de krav der vil være til selve konstruktionstypen. I de fleste byggerier skal der også udføres badeværelse. Dette gøres i mange tilfælde ved at producenten at moduler, køber eller selv producerer en badekabine, som det hedder inden for modulbyggeri. Badekabinen er et modul for sig, der fastgøres i det enkelte modul. En badekabine udføres efter gældende regler for vådrum, hvilket resulterer i at opbygningen mange gange består af en beton bund, og væggene er udført i stål med gips. Når et modul forlader fabrikken er det 80-90 % færdig. (http://bmbyggeindustri.dk/kerneomraader/modul-koncept) Det vil sige at tekniske installationer er ført rundt, køkkenelementer, bad, vinduer, døre, gulve er monteret, vægge og lofter er spartlet og malet, og modulet er klar til at blive monteret på byggepladsen. 2.3. Processen Produktionen af planelementer og moduler bliver udført i en opvarmet hal, hvor der er en konstant fornuftig temperatur, og luftfugtigheden er lav, hvilket resulterer i at der ikke forekommer skimmelsvamp i træelementerne. Udførelsen af elementerne foregår ved samleborde, hvor 1-3 personer arbejder omkring det samme element. Dog har hver medarbejder deres egen arbejdsfunktion. Eksempelvis når et element skal isoleres er det den samme person der udfører denne opgave hver gang, hvorefter det transporteres videre via nødvendigt løftegrej, til den næste medarbejder, der herefter udfører næste opgave. Hele processen i produktionen bliver udført som samlebåndsarbejde, så hver medarbejder kender sin arbejdsgang og arbejdsopgave, hvilket har stor betydning for at få rette flow i en produktion. Kvalitetssikringen af elementer og moduler foregår ligeledes, og under meget kontrollerede forhold i en hal. Kvalitetssikringen er en vigtig del i udførelsen af moduler. Dette vil uddybes senere i rapporten. Side 11 af 55

I nedenstående figur ses processen i opbygningen af et modul. Afkortning af træ Samling af element Element vendes Montering af Powerboard dampspæære Isolering af element dampspæære Montage af dampspærre Montage af gips adampspæære Samling af alle elementer Powerboard dampspæære Installationer udføres Modul klar til levering Powerboard dampspæære Figur 3 Processen i modulopbygning Efter at et modul er samlet bliver det pakket ind i plastik, for ikke at være modtagelig for fugt, herefter opbevares/oplagres det indtil det skal monteres. Produktionstiden er dog nøje planlagt så modulerne ikke skal stå oplagret mere end højest nødvendig. Moduler der indgår i det enkelte projekt vil blive transporteret til byggepladsen, af vognmænd der har den fornødne kapacitet til at udføre sådanne leverancer. Moduller produceres i størrelsen 3,6 til 4,5 meter i bredden og 10 til 12 meter i længden. Både af hensyn til udarbejdelsen på fabrikken, men også til transporten. Modulerne kan godt produceres større. Dette vil dog medføre større omkostninger ved produktionen og ved transporten. Malerarbejde udføres Figur 4 Transport af moduler Efter modulet er ankommet til byggepladsen fjernes indpakningen, og modulet er nu klar til at blive monteret på det færdige udførte fundament. Herefter skal det der udføres lukkestykker. Når modulerne er monteret vil der altid være åbninger imellem hver modul. Hvilket er nødvendigt for at kunne udføre korrekt tæt dampspærre. For eksempel bliver taget isoleret oppefra mellem moduler, og der på sømmes en krydsfinerplade der danner underlag for tagpappen. Facaderne isoleres ligeledes og der sømmes en vindtæt plademateriale på, hvorefter der klar til den valgte facadebeklædning. Figur 5 montage af modul Side 12 af 55

Indvendigt samles dampspærren med dampspærretape, hvorefter der monteres en krydsfinerplade der skal danne underlag for den indvendige beklædning, der i mange tilfælde vil der være en færdigmalet mdf plade, så der ikke behøves at blive udført malerarbejde efter at moduler er monteret. (7. semester speciale 2008, Tom Mikkelsen, byggeprocessen med præfabrikerede byggemoduler samt tilhørende bilag 1,2 og 3.) 3. Muligheder og begrænsninger Ved modulbyggeri forekommer der muligheder, men samtidig har modulbyggeriet også sine begrænsninger. Kvalitetssikring er et punkt der bliver stillet store krav til, hvilket der i det kommende afsnit vil være fokus på. 3.1. Kvalitetssikring af moduler Der stilles i dag store krav til kvalitetssikring arbejde, så producenter af moduler vægter det meget. Størstedelen af kvalitetssikringen af moduler foregår på fabrik, hvilket er med til at kvalitetssikringen foregår under kontrollerede forhold. JDL Boligbyg i Ringsted var blandt de første entreprenører i Danmark, der leverede fabriksproduceret moduler, og endda i lavenergi klassen. Her var kvalitetssikringen prioriteret højt, da der absolut ikke må forekomme nogen form for fejl, hvilket er muligt når det forgår i tørvejr i en opvarmet hal. Det at ledende for projektet og de udførende af modulerne arbejder tæt på hinanden, øger effektiviteten, da det gør det muligt at få løst mulige problemstillinger hurtig og effektivt. For at dokumentere sit kvalitetsarbejde er blevet udført, har man i mange år brugt billede dokumentation, samt diverse kontrolskemaer. Det er også en af de ting der er nemmere at udføre på en fabrik, kontra at gå ude på en mudret byggeplads. Hvem har ikke prøvet at stå på byggepladsen med digitalkameraet i den ene hånd, papirblokken i den anden og computeren hjemme på kontoret, og skal i gang med mangelgennemgang. Der startes med at fotograferer fejl og mangler på byggepladsen eller på fabrikken, og samtidig noteres der på en blok ved siden af. Dagen efter kræver det noget arbejde ved computeren. Billederne skal overføres til computeren og rapporten skal sættes op. Udfordringen er så at få sat billederne og tekst sat sammen i en rapport. Side 13 af 55

Da der er store krav til kvalitetssikringsarbejdet er der nogle firmaer der har specialiseret sig i at udvikle digitale registreringssystemer, der kan gøre det nemmere at udføre kvalitetssikring med tilhørende billeddokumentation. Et system der kan udføre dette er Fotodok FotoDok er en App til mobiltelefoner, der gør det nemt at samle billede og tekst til færdig fotodokumentation. Når billede og tekst via mobiltelefonen er gjort klar, mens man er på byggepladsen, eller i en fabrikshal, sendes begge dele - igen fra mobiltelefonen - til FotoDoks hjemmeside. Via hjemmesiden kan man bagefter gå ind og finde tekst og billeder, der er lagt ind på den enkelte sag. FotoDok hjemmesiden kan automatisk lave Word-dokumenter med både tekst og billeder, og Word-dokumentet kan så rettes til på din egen computer hvis der er behov for det. (http://www.fotodok.dk/ ) Brugen af fotodok der gør det nemmere og er væsentlig hurtige at udføre kvalitetssikring. Dette kan selvfølgelig også bruges ved traditionelt byggeri, men når der er tale om modulbyggeri, hvor der er en fordel med gentagelseseffekt, kommer fotodok til sin ret. Eksempelvis hvis der skal udføres kvalitetssikring af en ydervæg, opstilles der et skema med de enkelte punkter der skal kontrolleres, og dette gøres kun en gang inde i programmet fx: - Dampspærresamling - Korrekt antal skruer - Vindspærre - Og så videre Herefter er det så muligt at genanvende skemaet til den næste ydervæg, der skal udføres kvalitetssikring på. Et andet system der også kan være til stor hjælp til udførsel af billeddokumentation er ISSMAN IssMan er en smartphone app som hjælper til hurtig fejl- og mangelgennemgang på byggepladsen - for arkitekter, ingeniører og bygherrer! Identificer fejl og mangler, tag fotos, tilføj beskrivelser og eksporter nemt og hurtigt rapporter og fotodokumentation - alt i én simpel app. Side 14 af 55

Spar tid og energi ved at håndtere fejl og mangler på din smartphone direkte fra byggepladsen. ( http://www.issman.dk/) Begge systemer er selvfølgelig også muligt at bruge ved traditionelt byggeri, og vil også være en hjælp til kvalitetssikringsarbejdet her. Ved modulbyggeri på fabrik hvor det i stor grad handler om at effektivisere produktionen, og mindske ressource forbruget, da dette vil medføre et billigere produkt i den sidste ende. Vil de digitale registreringssystemer kunne være til stor hjælp, da det er hurtigt og effektivt at udføre en kvalitetssikrings rapport, der både bruges under udførelsen af moduler, men også ved og efter montagen. 3.2. Fordele Mulighederne ved modulbyggeri kan omsættes til fordele, hvor fordelene kan inddeles i: - Økonomi - Tid - Kvalitet - Bæredygtighed Økonomi Da produktionen foregår på en fabrik, og det handler om at få en gentagelseseffekt vil størstedelen af materialerne også være ens fra modul til modul, hvilket resulterer i at der kan købes store mængder ind af materialer, og opnå en mængderabat. Produktionen foregår efter samlebånds princippet, så der er ikke et hold håndværkere der står og venter pga. at de ikke kan komme til for andre, eller på grund af vejret. Spildtiden er minimal, hvilket giver en økonomisk gevinst. Tid Produktionstiden for et modul er hurtig, og kan køre sideløbende med at der støbes fundamenter ude på byggepladsen. Side 15 af 55

Kvalitet Kvaliteten af moduler er høj, når de ankommer til byggepladsen. Evt. fejl eller mangler er opdaget på fabrikken, hvor der er mulighed for at udbedre den. Konstruktioner bliver ikke udsat for fugt, og materialer ligger tørt og godt oplagret i en hal, hvor de ikke optager fugt, og muligheden for at være med til at forårsage skimmelsvamp i konstruktionerne. Bæredygtighed Effektiviseringen af produktionen giver et mindre spild i alle led. Materialeforbruget mindskes, og derved leveres der kun de nødvendige materialer, hvilket gavner miljøet når der kigges på kørsel. (http://www.bolius.dk/praefabrikation-af-moduler-og-elementer-19382/) 3.3. Ulemper/begrænsninger Når modulbyggeri nævnes er udvalget af løsninger minimalt, og de løsninger der er besluttet af producenten, gør at fx arkitekten skal tilpasse sine kreative tanker den løsning der er foretaget. Fleksibiliteten ved modulbyggeri er ikke så stor, da et modul skal overholde en bredde og et længdemål af hensyn til håndtering og transport. Da facade og Figur 6 Sunshinehouse skillerumsvægge i et modul, er med til at skabe stabilitet, er mulighederne omkring indretning mange gange også fastlåst. Ofte ses køkken og badekabine placeret i samme modul da det er mest hensigtsmæssigt iht. Installationer samt rørføring. Dette gør også at indretningen er meget låst. Personer i dag, er meget individuelle, og ved køb af bolig ønsker hvert enkelt person/ familie sin egen særprægede bolig, dette kan i mange tilfælde ikke opnås ved præfabrikerede moduler, da konceptet i det store hele handler om gentagelseseffekt i form af mange ens elementer og moduler. Side 16 af 55

3.4. Optimering af logistik Ved modulbyggeri er optimering af logistik lige så vigtig som ved traditionelt byggeri, hvis det ikke er vigtigere. For at kunne udføre moduler på en fabrik efter samlebånds princippet, kræver det at der er tænkt over de forskellige arbejdsprocesser, eller aktiviteter som det kaldes. Hver aktivitet er et led i den samlede arbejdsopgave, men for at den samlede arbejdsopgave kan fuldføres tilfredsstillende, kan de syv strømme være et hjælpemiddel til dette. Det syv strømme skal medvirke til at udføre en opgave optimalt med værdiskabende aktiviteter. De syv strømme: 1. De forgående arbejder skal være afsluttet Indre strømme 2. Der skal være den nødvendige plads til at udføre arbejdet 3. De omstændigheder skal være i orden Ydre strømme 4. Materiellet skal være tilstede 5. Materialerne skal være tilstede 6. Mandskabet skal være tilstede Ressource strømme 7. Korrekt information i form af tegninger og beskrivelser skal være tilstede. (http://www.leanconstruction.dk/media/18787/notat_om_lean_construction.pdf) Forudgående arbejde: Det handler om at være orienteret om hvad de forudgående arbejder er, og hvor langt de er. Samt at den er afsluttet, for at få det bedste udgangspunkt for arbejdsproces. Plads: Den nødvendige plads det kræver for at udføre den enkelte opgave skal være til rådighed inden opgaven skal udføres. Ydre omstændigheder: Det er selvfølgelig umuligt at bedømme vejret 2 måneder frem, men bygger man om vinteren, er det nødvendigt at tage sine forholdsregler ved frost og sne. Materiel: Hvis der skal lejes eller købes materiel for at udføre opgaven skal dette gøres inden opgavens start. Materialer: Materialer skal bestilles i god tid, både for at være sikke på at kan leveres til opstart af opgaven, men også for at opnå den bedste pris. Mandskab: Det er vigtigt at sikre, at du har tilstrækkeligt og rigtigt mandskab på sagen. Ellers skal det klares, inden sagen startes. Informationer: Alle informationer der er nødvendige for at udføre opgaven skal være tilgængelige. (http://www.bolius.dk/praefabrikation-af-moduler-og-elementer-19382/ Side 17 af 55

Er de syv strømme opfyldt vil arbejdsopgaven være godkendt som en sund opgave, og opgaven kan påbegyndes. Det vil ikke være muligt at øge effektiviteten ved kun at en af de syv strømme effektiviseres. Figur 7 De syv strømme For eksempel hvis et byggeri er ved at blive dyrt, vil arbejdsopgaven ikke være sund hvis der kun reduceres i mandskabet. Dette kan medføre at der ikke er nok bemanding til at udføre den enkelte opgave. Hvilket kan resultere i at forudgående arbejde bliver påvirket. De syv strømme er et planlægningsværktøj i forbindelse med LEAN. Der skal være med til at effektivisere arbejdsprocessen, og skal medvirke til at de aktiviteter der vil være i en produktion, er værdiskabende. Et eksempel på en Ikke værdiskabende aktivitet, er transport. Transport af materialer på en fabrik ved udførelsen af moduler vil blive betegnet som spildtid, altså ikke værdiskabende. Tiden der bruges på at transportere materialerne, ventetiden på materialer, og så den tid hvor de udførende ikke producere noget, alt dette vil blive betegnet som en, ikke værdiskabende aktivitet. Side 18 af 55

4. Økonomi omkring modulbyggeri 9000 kr. pr/m² er hvad en passiv bolig kan koste når den udføres som modulbyggeri. Den lave kvadratmeter findes ved at størstedelen af byggeriets timer foregår på en fabrik i en opvarmet hal. Det er omkring 80 % af alle arbejdstimerne der foregår på fabrikken, og de er billigere end de timer der bruges ude på byggepladsen. Det er nemmere at optimere arbejdsprocessen på en fabrik end på en byggeplads. Det er mange år siden at bil industrien fik optimeret deres arbejdsprocesser. Toyota fabrikkerne lancerede Lean konceptet hvilket resulterede i at Toyota kunne producere billige biler uden at svække på kvaliteten. (http://www.ivarsson.dk/ ) Lean betyder i bund og grund trimmet, og det er hvad der bliver gjort i en produktion. Alle unødvendige arbejdsgange sorteres fra. Alt spild minimeres, hvilket resulterer i en billigere pris for kunden. Dette er selvfølgelig også gældende ved traditionelt byggeri. De syv strømme har bare størst mulighed for at blive opfyldt i en produktions hal, da det er tiltænkt fra starten at skal være en strømlinet produktion. Et eksempel på at omkostninger er mindre ved at producere i en hal, ses i bil industrien. De står jo ikke ude på en åben mark, eller under en let overdækning og samler biler. Dette giver Bpod et godt syn på i det nedenstående eksempel. Bpod står for Buildpod. Buildpod International Ltd er ikke et byggefirma, men en byggeteknologi-leverandør med en målsætning om at udbrede Bpod-teknologien internationalt. Vores forretningsmodel er baseret på at licensere den patenterede bpod-teknologi til eksisterende entreprenører, fabrikanter eller bygherrer overalt i verden, hvor teknologiens fordele kan realiseres. ( http://www.bpod.biz/dk) Side 19 af 55

Byg-En-Bil, goddag. Hvad kan jeg hjælpe med? Goddag, jeg vil gerne købe en ny bil. Så gerne, med plads til hvor mange? Vi er fire, men det er nok rart med en ekstra plads. Fire en halv, det klarer vi. Og farven? Jeg kan bedst lide rød. Det er da også flot til en bil. Jamen så kommer pladesmedene med en bunke jernplader om et par uger og begynder at hamre karrosseriet ud, og vi begynder at se os om efter en motor. Skal det være fire eller seks cylindre? Mmmm, fire. Vi skal jo passe på miljøet. Netop, så fire cylindre. Når pladesmedene er færdige om seks til otte uger, så monterer vi motoren. Det tager ikke mere end tre-fire uger. Og sæderne? Åh ja, sæderne. Ja, mange kunder tager sæderne med fra deres gamle bil, men vi kan godt prøve at finde nogle nye. Ja tak, det vil jeg gerne have. Er det før eller efter hjulene? Hjulene? Nå ja forresten, jeg skal lige tjekke styklisten, men vi kunne prøve at montere dem, mens vi venter på sæderne. Pyha, det var en lettelse. Og malingen? Ikke noget problem. Maleren går i gang så snart pladesmedene er færdige og motoren er sat i og hjulene og sæderne er monteret. Eller også omvendt, det kommer an på vejret. Men det skulle ikke tage mere end otte uger i værste fald. Jeg fik ikke fat i prisen. Åh, undskyld. Det er normalt i nærheden af 100.000 pr. hjul, men det er klogt at regne med 25% til budgetoverskridelser og 30% til uforudsete udgifter. Jeg ville snakke 750.000 med banken bare for at være på den sikre side. Og I lover den er færdig om, øh var det otte måneder? Ja, sådan cirka. Regn med ti måneder for ikke at blive skuffet. I hvert fald lover vi, at den er klar til jul. ( http://www.bpod.biz/dk) Side 20 af 55

5. Delkonklusion Hvis det skal være fordelagtig at bygge med moduler, kræver det at prisen er konkurrencedygtig med traditionelt byggeri, og i den forbindelse ses LEAN som et godt arbejdsværktøj. Ved modulbyggeri er byggetiden også med til at økonomien kan holdes nede. Det at et modul hurtigt kan udføres på en fabrik, sideløbende med at byggepladsen gøres klar, og der udføres fundamenter, resultere i at byggeperioden mindskes i forhold til traditionelt byggeri. Hvilket gør at bygherrer sparer penge, da det bliver muligt at reducere låneperioden. Hvis det er tilfældet at der er tale om en eller flere boligenheder, vil det hermed være muligt for bygherre at sælge eller leje boligen ud hurtige end traditionelt byggeri. Side 21 af 55

6. Modulbyggeri i praksis For at få et konkret billede af hvordan modulbyggeri fungere og foregår i praksis i Danmark, har jeg valgt at drage information og foretage interview af en modul leverandør. Jeg er udemærket klar over at der i Danmark er der flere leverandører og producenter af moduler, men jeg har valgt kun at tage udgangspunkt i en. Dette vil være BM Byggeindustri A/S. BM Byggeindustri A/S vil efterfølgende forkortes med BM. 6.1. Historien om BM 1978 var året, hvor BM startede, dengang som et almindelig tømrer firma. 1987 blev det til selskabet BM tagkassetter, hvor virksomheden nu begyndte at producere tag og facade elementer. Herfra oplevede virksomheden øget interesse, inden for denne form for byggeri, hvilket skulle vise sig og være starten på modulbyggeri for BM. I 2005 fik BM sin første rigtige modul sag for Odense Universitetshospital, og efterfølgende kom der flere og flere ordrer ind. I 2007 vandt BM deres første boligsag, der bestod af 63 ungdomsboliger oven på et eksisterende byggeri. Selskabet BM tag blev oprettet, som i 2010 blev slået sammen de andre selskaber. BM byggeindustri som firmaet hed til at starte med, var også navnet på den virksomhed der fremover skulle være med til at udføre modulbyggeri. Modulbyggeri udgør 80% af BM s opgaver, hvilket gør at der er stor fokus på dette i virksomheden, de sidste 20% er almindeligt tømrerarbejde i form af fagentrepriser. Side 22 af 55

7. Interview Under virksomhedsbesøget foretog jeg et interview med Ole Jørgensen (OJ) der er ansat ved BM i salgsafdelingen, Brian Søndergaard Hansen (BSH) der er ansat som produktionschef og Jacob Kristensen (JK ) der arbejder som entrepriseleder. Under interviewet skrev jeg svarene ned i stikordsform, hvilket jeg i kommende afsnit vil uddybe. Svarene skal medvirke til at danne et fyldestgørende overblik over hvad modulbyggeri er. 7.1. Økonomi Priserne for modulbyggeri er selvfølgelig afhængig af modulets størrelse, og hvad det indeholder, samt i hvilken form for byggeri det skal udføres i. Derfor er der valgt 3 former for byggerier, der de mest sete i Danmark. Priserne vil dermed tage udgangspunkt i følgende: Boligbyggeri, Institutioner og Enfamiliehuse. Ved boligbyggeri hvor et modul hovedsageligt har målene på ca. 4.5x12 meter og har en højde på 3.7 meter vil prisen være 8500 kr. + moms pr m²., og samtidig overholde 2015 energi kravene. Hvor byggeriet drejer sig om institutioner, såsom børnehaver og skoler er prisen 11 000 kr. + moms pr m². Grundet denne merpris pr m², skyldes de flere krav der stilles ved opførelse af institutioner. Materialerne der bruges er af højere kvalitet, end ved boligbyggeri, da det er hårdere og mere udsat miljø, hvor der er børn og unge mennesker. De indvendige overflader skal også leve op til de gældende lydkrav der vil være. Ved modulbyggeri har gentagelseseffekten er stor indflydelse på modulets m² pris, og ved institutioner er der ofte flere varianter pga. af geometrien, hvilket også er med til at prisen er højere. Her kunne modulbyggeri så effektiviseres, hvis bygherre i tilfældet var kommunerne og regionerne, kunne de i samarbejde blive enige om en model. Hvis der for eksempel skulle bygges en børnehave i en kommune kunne et udvalg blive enige om, hvordan denne institution skulle udføres, så det kunne være muligt at bygge en, eller 10 fuldstændig magen til men bare placere dem andre steder. Dette ville medføre at bygherrer ville få et billigere byggeri, da producenten så ville få mange gentagelser i sin produktion. På sigt ville der også være en gevinst, når det gjaldt servicering af diverse anlæg som, ventilation og varme, samt drift og vedligehold, da dette også ville være ens. Side 23 af 55

Et andet krav der også øger prisen pr m²., er at luftskiftet er væsentligt anderledes i en børnehave kontra boligbyggeri, og dette medfører at der er behov for et større ventilationsanlæg samt at rørdimensionen er større. Da jeg spørger om modulbyggeri er billigere end traditionelt byggeri i den sidste ende, smiler OJ, og svarer det skal jeg jo svare ja til, og kommer med eksempler på hvordan og hvorfor. Modulbyggeri er alene på prisen billigere. Hele 5-10 % ud fra udbudsmaterialet, hvilket bygherrer ofte kan se en fordel i. Herefter kommer så byggeperioden er væsentlig kortere, den er 20 % kortere. Her giver OJ et eksempel på hvordan det tydeligt kan ses, og det er faktisk også den måde OJ forklarer det til eksempelvis bygherrer på. Vi regner en typisk byggeperiode til 12 måneder ved traditionelt byggeri, og her vil der så kunne spares 20% hvilket giver en byggeperiode 9,6 måneder ved modulbyggeri. Andre faktorer der også har en afgørende effekt på prisen er: - Gentagelses effekten: Det at gentagelses effekten er mulig er alt afgørende på en fabrik, samt at det er de samme medarbejdere der udfører den enkelte proces, hvilket også medfører en gentagelses effekt for medarbejderen. - Logistikken: Det at tilgængeligheden på fabrikken er i orden, og det er let tilgængelig at komme til materialerne - Materialer: Det at materialer er på lager inden de skal bruges, gør at der ikke vil være nogen form for spild tid i form af at vente på materialerne. Da BM ofte opererer som totalentreprenører er der taget udgangspunkt i en totalentreprise ved spørgsmål 6,7 og 8 under emnet økonomi se bilag 1. For at vinde et projekt, er det ofte prisen der er afgørende for at entreprenøren vinder sagen. Det er dog afgørende hvilke tildeling kriterier der anvendes. Den laveste pris forekommer sjældent ved totalentrepriser, den hyppigste brugte ved totalentrepriser, er det mest fordelagtige tilbud. Her skal der i udbudsbetingelserne anføres hvilke kriterier der vægter mest, og eventuelt i hvilken rækkefølge udbyder vægter dem. Side 24 af 55

I nedenstående eksempel er illustreret hvordan pris, kvalitet/materialevalg og arkitekturen vægtes, det er ofte sådan tildelingskriterierne og procenterne er fordelt ved de opgaver vi byder på, udtaler OJ. I dette eksempel er det Totalentreprenør TE1 der højest sandsynligt vinder sagen da TE1 har fået flest point.. Det skal dog bemærkes at selvom TE1 ikke får flest point i kvalitet/materialevalg vinder de alligevel, da de vinder på prisen, og prisen vægter mest, i dette tilfælde 60 %. Udbyder har dog stadig ret til at forhandle med 3 tilbudsgivere, hvis udbuddet er omfattet er tilbudsloven. Figur 8 Illustration af pointgivning Mange gange når BM er tilbudsgivere på et modulbyggeri, er det 9 ud 10 gange udbudt som modulbyggeri, hvor bygherren fra starten har valgt at projektet skal udføres som modulbyggeri. Ved en totalentreprise, er det totalentreprenøren der har det overordnede ansvar for projektering og udførelsen, og en totalentreprise karakteriseres ved, at opgavens pris og tid ligger fast efter indgåelse af kontrakt med bygherren efter tidligt udbud. Totalentreprenøren har herefter beslutningsgrundlaget og træffer de fornødne beslutninger ud fra de skitser og det byggeprogram, som er aftalt med bygherren vedr. projektets økonomi og tid. Bygherren er forpligtet til at modtage de løsningsmodeller, som totalentreprenøren leverer indenfor de rammer og kravspecifikationer, der står i kontrakten og udbudsmaterialet. Selvom totalentreprenøren har afgivet sit tilbud ved et tidligt udbud på en lav detaljeringsgrad, er totalentreprenøren bundet af sit tilbud. Den form for pris stigning der kan forekomme i en totalentreprise, om det så er traditionelt eller modulbyggeri, er de merydelser bygherre og bygherrerådgiver ønsker, hvilket er mere regel end undtagelse vil ske, men ellers vil prisen holde. Priserne for modulbyggeri hos BM har de seneste 3 år været stabile, og der har ikke været nogen væsentlige stigninger, det vil dog ikke være muligt at bibeholde denne pris, modulbyggeri bliver udført for i dag, da materialer, kørsel og afgifter vil stige i fremtiden mener OJ. Side 25 af 55

7.2. Delkonklusion Ud fra mit interview med OJ, fremstår det at modulbyggeri på flere punkter er billigere end traditionelt byggeri. Uden at kunne sammenligne en konkret pris for modulbyggeri op imod en pris for traditionelt byggeri, er modulbyggeri 5-10% billigere alene på prisen, og 20% på byggeperioden ud fra OJ s erfaringer. Side 26 af 55

7.3. Produktet modulbyggeri For at kunne levere et godt produkt, hvilket handler om at kunne levere et godt modul, er det kvaliteten af det færdige modul der er prioriteret højt. For at opnå denne høje kvalitet på modulerne, udføres der kvalitetssikring på hvert eneste element der indgår i et modul, samt slutkontrol på badekabiner, og til sidst på det færdige modul. For at sikre at kvalitetssikringen udføres tilstrækkelig, og at egenkontrollerne er korrekte, så eventuelt bygherre er kendt med den høje kvalitet på modulerne, er en certificering efter DS/INF pren 14732 et must, for at kunne dokumentere kvalitetssikringen. Træelementer certificeres efter DS/INF pren 14732-1:2009. Processen Når I bliver certificeret hos os, overvåger vi jeres produktionsstyring, og efter en succesfuld certificeringsaudit udsteder vi jeres certifikat. Løbende audit Vi kommer på audit i jeres virksomhed én gange årligt, hvor vi undersøger om jeres produktionsstyringssystem efterleves, og om jeres opnåede resultater stemmer overens med standardens krav og de deklarerede værdier. Hvad kræver det af jer? Kravene til produkterne, producentens egenkontrol og DS Certificerings tredjepartskontrol fremgår af: DS/SBC 14732-1 Særlige bestemmelser for certificering af træelementer DS/INF pren 14732-1:2009 Trækonstruktioner - Præfabrikerede vægge, gulve og tagelementer - Del 1: Produktkrav Akkrediteret certifikat DS Certificering er akkrediteret til certificering af træelementer, og vi er notificeret iht. Byggevaredirektivet som produktcertificeringsorgan. (http://www.dscert.dk/) Dancert overvåger løbende produktionen og fabrikken, da Dancert er specialiseret i at udføre certificering. Denne certificering medvirker til at bygherrerne kan se at kvaliteten på modulproduktionen er i top. Når Dancert ankommer til virksomheden er det for at kontrollere den egenkontrol der er udført af virksomhedens kvalitetssikrings mand. Der ud fra et sporbarhedsskema, udfører de Side 27 af 55

enkelte kvalitetskontroller. Sporbarhedsskemaet er en del af kvalitetskontrollen, der gør det muligt at følge hver enkelt element der indgår i et modul hele vejen igennem produktion. Kvalitetssikringen i produktionen udføres som digital fotodokumentation, med tilhørende kontrolskemaer. Fotodokumentationen udføres med det tidligere nævnte program Fotodok. Der efter det er sat op med de korrekte anførte kontrolpunkter, og billedet er taget, selv opsætter billedet med tekst i et Word dokument, der herefter kan printes og sættes i kvalitetssikringsmappen. Kvalitetssikringerne af modulerne er vigtig, da modulerne også bliver bygget med det formål at have en lang levetid. At kunne levere et godt produkt er vigtig både for byggeriets ry, men ikke mindst for producenterne af modulerne. Som i enhver anden virksomhed, ønsker man at kunderne, i dette tilfælde bygherre, vender tilbage. Om modulbyggeri er bedre end traditionelt byggeri afhænger nok af hvem der bliver spurgt. Der er dog nogle punkter hvor fordelene er store. Når der produceres på en fabrik, er muligheden for at få en ensartet høj kvalitet større, end ved traditionel byggeri, hvilket der altid tilstræbes efter. Det er nemmere at komme til at udføre kvalitetssikringen indenfor i opvarmet haller, kontra at gå på en byggeplads, og det at tegnestuen og produktionen er meget tæt på hinanden, mindsker muligheden for misforståelser og fejl. I produktionshaller udføres modulerne efter samlebåndsprincippet, og Lean er en stor del af den måde arbejdsprocesserne udføres på. Hver enkelte medarbejder kender processen i udførelsen af den enkelte opgave, som personen er blevet instrueret i. Det at det er de samme personer der udfører arbejdet, ses som en stor fordel, da det ikke er forskellige personer der skal instrueres hver gang. Modulbyggeri har selvfølgelig også sine begrænsninger. Ved det arkitektoniske kommer facaden øverst. For at projektere og producere moduler kræver det at facaderne er ensartet, hvilket også er gældende for indretningen. Indretningen er bundet af modulsamlingerne, så der er ikke mange placerings muligheder af indvendige vægge. Det handler om at have så få varianter så muligt, for at der er rentabelt. Størrelsen på modulerne er maks. 5*12 meter og 3,70 meter i højden. Dette er absolut maks. mål hvilket også sætter en begrænsning. Ved fleksibiliteten er det igen antallet af varianter der er bestemmende for hvordan byggeriet udformer sig, og i sidste ende er det økonomien der afgørende for dette. Side 28 af 55

7.4. Bygherrer Når der opføres modulbyggeri, er der flere muligheder for hvem det er der optræder som bygherrer, de typiske bygherrer ud fra OJ kendskab til det være: - Offentlige - Boligselskaber/ foreninger - Private ejendomsudviklere - Andre totalentreprenører Eksempler på i hvilke udførte i gangværende sager, de ovenstående bygherrer figurerer: Bygherre Sag: Entrepriseform: Offentlig: Aarhus Kommune, børn og unge. Ny daginstitution Vester Marken, Viby J. Totalentreprise. Boligselskaber/foreninger: Boligforeningen Vesterport. Private ejendomsudviklere: Sjælsø gruppen Andre totalentrepriser: Totalentreprenør Brdr. Thybo. GL. Skagensvej Frederikshavn. Margretheholm København. Egmont Studentergård. Totalentreprise. Fagentreprise. Totalentreprise. Figur 9 Typiske bygherrer I mange tilfælde, er grunden til at en virksomhed får lov til at byde på en opgave, at virksomheden har udført lignende arbejdsopgaver før. Et godt eksempel vil være hvis man for eksempel skulle have udskiftet tag, ville det være mest oplagt at ringe til en der havde godt kendskab, og havde udfør et sådan stykke arbejde før. Ligeledes gør dette sig gældende ved modulbyggeri. De gode samarbejdserfaringer der er forgået ved tidligere projekter, er med til at bygherrer vender tilbage. Det sker også at entreprenøren bliver anbefalet fra bygherrerådgiver, igen hvis bygherrerådgiver har haft gode erfaringere fra tidligere. Dette er måske den bedste og billigste reklame en virksomhed kan få, omtale fra mund til mund. Side 29 af 55

Der opererer flere danske virksomheder i Danmark der udfører modulbyggeri, så hvad er den store forskel på modulerne fra producent til producent. Der vil jo i udbudsmateriale være beskrevet byggeriets omfang samt tilhørende beskrivelser. OJ fik derfor muligheden for at forklare hvad forskellen er på de moduler BM kan levere, og de moduler konkurrenterne kan levere. Kvaliteten på modulerne er høj. Det at mulige fejl og mangler bliver opdaget inden de forlader fabrikken, er både med til at sætte en høj kvalitet på de moduler der bliver leveret, og samtidig medvirker det også til en bedre økonomi. Det er nemlig billige at rette eventuelle fejl og mangler på fabrikken end ude på byggepladsen. Konstruktionsløsningerne og sammensætningen af de forskellige materialer, er også en af de ting er med til at gøre den store forskel i forhold til konkurrenterne. Leveringssikker er også et kendetegn, og hvad BM er. Hvis en Bygning er aftalt at skal leveres på 7 uger, så bliver den leveret om 7 uger, dette kræver selvfølgelig også af diverse leverandører, skal kunne levere materialer med det samme. Det er derfor vigtigt at have nogle leveringssikre leverandører. Kvaliteten af modulerne er noget der vægtes højt, hvilket også har været med til at skabe det gode ry virksomheden har opnået. De seneste år har ordrebogen været fyldt op, hvilket har betydet, at der i virksomheden er en stærk økonomi. Dette er også en ting bygherre interesserer sig for. Da der de seneste år har forekommet mange konkurser, er bygherre særligt opmærksom på virksomhedernes økonomi og likviditet, inden de underskriver nogen former for kontrakter. Den stærke økonomi medvirker til, at de gældende garantistillelser der forekommer, hvis der anvendes Almindelige betingelser som aftalegrundlag og regelsæt, vil være nemmere at opnå. Side 30 af 55

7.5. Problematikker Problematikker er en hård betegnelse at bruge, når der spørges til producenten selv. Ordet udfordringer ville være bedre. Hvilket også ses inden for modulbyggeri. Udfordringen i modulbyggeri set fra BM s side er at få forklaret hvad modulbyggeri er, og dets muligheder. Selvom det de seneste 10 år har været udført i Danmark, er der stadig mange her iblandt også bygherre og rådgivere, der ikke har kendskab til, hvad der kan udføres med moduler. Modulbyggeriet har vist sig de seneste år at få mere og mere reklame i form af artikler i diverse tidsskrifter, som ingeniøren, licitationen. Dette gør at bygherre og rådgiver åbner mere op for muligheden i at udføre byggerier i form af moduler. At arbejde ud fra arkitektens grundlag, og udføre produktionstegninger ud fra dette ses ej heller som et problem, kun som en udfordring. Det er en proces hvor grundlaget videre projekteres, og færdiggøres uden de store ændringer. De ændringer der eventuelt vil forekomme drøftes med arkitekten og bygherre. Det akitektoniske udtryk ændres ikke, medmindre det statiske i bygningen ikke holder. At skal videre projektere materialet fra arkitekten er dog tidskrævende, da projektet startes op på ny. Ofte er arkitekternes tegnings model udført i tegne programmet Revit, hvilket der ikke bliver brugt på tegnestuen ved BM. Alt projektring arbejde udføres i AutoCAD, hvilket resultere i at den eksisterende tegnings fil ikke kan videreføres over til produktions tegninger. Ved spørgsmålene omkring produktionen og montagen, var det BHS. og JK. der svarede bedst muligt, da det er deres kompetence områder. Indenfor produktionen af moduler ses problematikker og udfordringer mere som dagligbedrift. Hvis det hele kørte skinner og strømlinet, som der jo arbejdes efter ville BHS nok have ret i sin udtagelse. Så var der ingen grund til at jeg har dette job. I produktionen kan de personer der udfører modulerne deles op i 3 grupper - Underentreprenører - Indlejret personale - Egne folk Underentreprenørerne udfører alt det arbejde der ikke drejer sig om tømrer/snedker arbejde herunder: Vvs, el, ventilation, murer og malerarbejde. Inden for disse faggrupper forekommer der fx materiale mangel. Hvis den retlige levering af materialer ikke sker, skaber det forsinkelser i produktionen, enten i form af at den næste håndværker ikke kan komme til at udføre sit arbejde, eller at modulet ikke bliver færdigt, til den aftalte dato. Dette er hvor en produktions chef hele tiden sørger for at være i tæt dialog og får kommunikeret med underentreprenørerne, for at dette ikke sker. Side 31 af 55

Når der er behov for ekstra bemanding i produktionen, kan der være behov for at leje ekstra folk fra eventuelle andre entreprenører eller vikarbureauer. Det har dog den virkning i produktion at det skaber en form for uro. Det er ikke alle pladser i produktion, hvor en indlejret person bare lige kan erstatte eller supplere den fastansattes arbejde. Det vil kræve en form for indkøring, hvilket der ikke er tid til. Derfor udføres der en om rokering blandt medarbejderne, så den indlejrede person lettest muligt indgår i produktionen. Det er en proces der skaber uro, men er nødvendig for at der fortsat forbliver et fornuftigt flow i produktionen. Hvornår der skal indlejres ekstra bemanding vurderes fra situation til situation. Det vil ikke være muligt og heller ikke rentabelt at leje ekstra bemanding ved fx sygdom i produktionen, da dette vil kræve for meget i form af om rokering. Indenfor egne rækker menes der de ansatte, der fast arbejder i og omkring produktionen. Her ses ofte at det er de ansattes egne holdninger, omkring udførelserne af moduler der skaber en form for problematik. Folk har deres egne meninger om hvordan arbejdet og tingene skal udføres. Dette medfører at der i produktionen er store mulighed for at opstå fejl og misforståelser. At ændre personers holdninger, hvordan de altid har gjort tingene til, hvordan de rent faktisk skal udføres nu, kan siges at være en udfordring. I en sådan produktion er det bestemt, hvordan det skal udføres. Dette gøres allerede inde på tegnestuen, hvor de specifikke produktions tegninger udføres, så den udførende i produktionen burde bare følge disse tegninger der ligger til grundlag for udførelsen. Logistikken omkring tranporten af elementer og moduler på fabrikken, er også med til at skabe en form for problematik. Da udførelsen af de enkelte elementer forgår i 3 forskellige haller og samlingen af selve et modul foregår i 2 haller, kræver det at logistik arbejdet gennemarbejdet. Problemet ligger ikke i at tranportere elementerne og modulerne rundt fra hal til hal, det ligger i hvis det ikke bliver udført, og hvis det ikke bliver udført på det rigtige tidspunkt. Hele strukturen i transporten og produktionen er nøje planlagt efter LEAN princippet, hvilket skal være med til at optimere produktion. Efter Modulerne er færdiggjort 80-90 procent og pakket ind i plastik, for at modstå vejr og vind, tranporteres de til den enkelte byggeplads, hvor montagen kan påbegyndes. En sådan montage forløber sjældent uden problemer hvis det ses ud fra JK. Vejret er umuligt at være herre over, en montage planlægges dog efter at der er tørvejr. Flere uger op til den planlagte montage studeres vejrudsigten nøje for ikke, at komme til at skulle montere i regnvejr, da dette vil medføre vand og fugt skader, som kræver udskiftning af eventuelle ødelagte materialer, hvilket er en ekstra udgift for entreprenøren. Det lykkedes dog 99 % af tilfældene at montere i tørvejr. Side 32 af 55