Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011

Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Kommunallægerne Maj 2011 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2010/2011 2011/05332 001

Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Formål 3 Metode 4 Resultater og diskussion 4 Skoletrivsel 5 Selvrapporteret helbred 6 Specifikke symptomer 7 Allergisk betingede sygdomme 9 Måltidsvaner 10 Rygning 12 Vandpiberygning 15 Rusmidler 17 Alkohol 19 Seksuel aktivitet 21 Job udenfor skoletid 23 Fysisk aktivitet 24 Overvægt 25 Passiv rygning 27 Transport til skole 28 Konklusion 29 Perspektiver 32 Referencer 33 BILAG 1 36 2

Baggrund Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommunes kommunallæger siden 2004/2005 udarbejdet en sundhedsprofil for udskolingsårgangen på samtlige skoler i Gladsaxe Kommune. På denne måde kan sundhedstilstanden og sundhedsadfærden blandt Gladsaxe Kommunes unge borgere indgå i arbejdet med at målrette den fremtidige prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt indgå i evalueringen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. Samtidig har sundhedsprofilens resultater gennem årene bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af kommunens sundhedspolitik og tilhørende handleplaner. I denne rapport præsenteres resultaterne for Sundhedsprofil, 9. klasse, Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2010/2011. Sundhedsprofilen er at finde på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Formål Formålet med sundhedsprofilen er at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og kommunallæger. Således deltager kommunallægen i en undervisningslektion i samtlige 9. klasser, hvor klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand bliver diskuteret. Der udover er det formålet at beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på at kunne målrette og evaluerer kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. 3

Metode I udformningen af spørgeskemaet er der tilstræbt en ensretning med spørgeskemaer uddelt i andre af Region Hovedstadens kommuner. På denne måde kan besvarelserne fra 9. klasserne indgå i en regional database med svar fra 9. klasser fra flere kommuner. Det vil øge mulighederne for løbende overvågning og opfølgning af de unges sundhedsstatus og sundhedsadfærd i regionen. I forhold til de sidste år er antallet af spørgsmål øget. Ændringen er foretaget for at få øget kendskab til mental sundhed og social baggrund og med henblik på at få et bedre sammenligningsgrundlag med øvrige regionale og nationale sundhedsprofiler. Kommunallægerne besøgte samtlige 9. klasser i Gladsaxe Kommune i august 2010 med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne. I forbindelse med besøget udfyldte eleverne anonymiserede spørgeskemaer med to siders validerede spørgsmål [Bilag 1]. Skemaudfyldelsen foregik i klasselokalet i overværelse af kommunallæge, som forestod indsamling af de færdigudfyldte skemaer og besvarede eventuelle forståelsesmæssige spørgsmål. De efterfølgende individuelle udskolingsundersøgelser fandt sted i løbet af 1. halvår af skoleåret 2010/2011 og udgjorde dels en samtale om livsstil og sundhedsadfærd og dels en klinisk undersøgelse inklusiv vægt- og højdemåling. Resultater og diskussion I udskolingsårgangen i Gladsaxe Kommune i starten af skoleåret 2010/2011 var der i alt 750 elever. Af disse besvarede i alt 738 elever spørgeskemaet svarende til 98 % af årgangen. Det er den hidtidige største svarprocent, om end den generelt har været høj over 90 %. Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet, skyldes det manglende tilstedeværelse ved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever har afslået at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever har undladt at besvare enkelte spørgsmål, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen 2010/2011 er 14,75 år (fra 13 til 16 år) fordelt på 52 % piger og 48 % drenge. 94 elever, svarende til 17 %, kommer fra et hjem, hvor dansk ikke er modersmålet, fordelt på 34 forskellige sprog. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler beliggende i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2010/2011. De enkelte resultater følges af en kort diskussion, som indeholder en sammenligning med resultaterne fra sundhedsprofilerne fra de sidste år og resultater fra landsdækkende undersøgelser [1, 2, 3, 4], som er gennemført i de senere år. 4

Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 51 28 15 4 1,5 Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/2011 94 % af eleverne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. 5,5 % af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Resultatet er sammenligneligt med sidste års resultat, hvor 92 % af eleverne enten syntes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. Gennem de sidste år har der været en uændret gruppe på 7-9 %, der ikke synes om at gå i skole - denne andel er lavere i år. Der er en øget andel af elever, 66 % i år mod 47 % for seks år siden, der synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole, mens gruppen af elever, der synes, at det er nogenlunde at gå i skole, er faldet fra 44 % til 28 %. Billedet af unges skoletilfredshed i Gladsaxe Kommune stemmer overens med resultaterne fra to større, landsdækkende undersøgelser foretaget blandt udskolingselever i de seneste år [1,3, 4]. I Udskolingsundersøgelsen [1] angiver 83 % af eleverne at synes vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole. I Skolebørnsundersøgelsen, HBSC-undersøgelsen (Health Behaviour in School Children), fra 2010 [4], svarer 83 %, at de virkelig godt kan lide skolen eller synes den er nogenlunde. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at HBSC-undersøgelsen ikke er helt sammenlignelig med Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil, idet spørgsmålene ikke har samme formulering og svarkategorierne er forskellige. 5

Selvrapporteret helbred 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvordan synes du at dit helbred normalt er? 55 23 20 1 0 Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/11 Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 78 % af eleverne, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 1 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Lignende tal og tendenser kan genfindes i de store landsdækkende undersøgelser, hvor en af de seneste undersøgelser fra 2009 [5] viser, at 80 % af de 15-årige oplever, at de har et virkelig godt eller godt helbred. I HBSC-undersøgelsen 2010 [4] angiver 77 % af de 15-årige piger og 84 % af de 15-årige drenge at have et meget godt eller godt helbred. Besvarelserne af dette spørgsmål er interessante af flere grunde. Studier dokumenterer, at selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for senere udvikling af sygdom og død [6]. Der foreligger ikke undersøgelser, der dokumenterer en lignende sammenhæng hos unge, men for børn og unge er der fundet kraftig sammenhæng mellem selvvurderet helbred og brug af medicin, således at elever med dårligt selvrapporteret helbred har et større forbrug af medicin [7]. Derudover er der et større studie af danske 9. klasseelever, der viser en stærk sammenhæng mellem stress og selvrapporteret helbred, hvor et selvrapporteret højt stressniveau er relateret til dårligt eller meget dårligt selvrapporteret helbred. Et højt stressniveau har vist sig at være relateret til en række faktorer, som for eksempel forbrug af alkohol og tobak, mens det på længere sigt kan påvirke sundhed og sygelighed [8]. 6

Specifikke symptomer 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Har du indenfor de sidste 14 dage haft 41 30 27 25 19 Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/11 Et symptom er en effekt, som regel fra en sygdom eller skade eller et udtryk for en psykosocial belastning. I undersøgelsen spørges der specifikt til 6 forskellige symptomer: hovedpine, mavesmerter, smerter i ryggen, andre smerter, søvnproblemer og humørsvingninger (humørsvingninger er ikke illustreret i ovennævnte figur). Der spørges til oplevelse af nævnte symptomer inden for de sidste 14 dage forud for besvarelse af spørgeskemaet. Ligesom i sundhedsprofilerne fra de foregående år angiver et stort antal elever, 81 %, at have haft et eller flere symptomer. 41 % af eleverne har oplevet at have haft hovedpine. Lidt under en tredjedel af eleverne har haft mavepine, ca. en fjerdedel har haft rygsmerter og/eller søvnproblemer, og en femtedel af eleverne har oplevet andre smerter. Sidste år blev der indført et spørgsmål om oplevelsen af humørsvingninger inden for de sidste 14 dage. Spørgsmålet bliver brugt i Region Hovedstadens spørgeskema og er tilføjet for at belyse udbredelsen af humørsvingninger samt for at kunne sammenligne med resten af regionen. 23 % af eleverne i Gladsaxe Kommune angiver humørsvingninger inden for de sidste 14 dage. Der er en overrepræsentation af piger, idet 81 % af elever med humørsvingninger er piger. Denne kønsfordeling ses også i tallene fra Region Hovedstaden, hvor pigerne udgør 73 %, hvilket formentlig kan forklares ved, at piger i forbindelse med menstruation kan opleve humørsvingninger [9]. Undersøgelsen viser generelt, at flere piger end drenge oplever symptomer, således havde 91 % af pigerne mod 70 % af drengene oplevet symptomer inden for de sidste 14 dage. En forklaring på denne kønsforskel kan eventuelt også forklares med menstruationssmerter hos pigerne. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem symptomer og udsættelse for mobning, rygning eller dårlig skoletrivsel. Sammenlignet med resultaterne fra HBSC-undersøgelsen 2010 er der færre unge i Gladsaxe Kommunes 9. klasser, som har søvnproblemer. Således angav 39 % af de 15-årige drenge og 37 % af de 15-årige piger i HBSC-undersøgelsen 2010 [4], at de havde haft svært ved at falde i søvn 7

mindst en gang ugentligt imod 25 % i Gladsaxe. I samme studie angav 20 % af drengene og 33 % af pigerne, at de havde hovedpine ugentligt. Med hensyn til mavepine viste HBSC-undersøgelsen 2010, at 10 % af drengene og 13 % af pigerne havde mavepine ugentligt. Spørgsmålene i de to undersøgelser, HBSC-undersøgelsen 2010 og Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil, er formuleret forskelligt, ligesom der arbejdes ud fra forskellig tidshorisont. I Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil spørgers der således ind til de sidste 14 dage, mens der i HBSCundersøgelsen spørges ind til de sidste 6 måneder. Det betyder med andre ord, at man bør være varsom med at sammenligne resultater fra de to undersøgelser. 8

Allergisk betingede sygdomme 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Har du nogensinde haft 31 32 15 Astma Anden allergi/høfeber Hududslet/eksem 2007 2008 2009 2010/2011 7-10 % af alle skolebørn får diagnosticeret astma, og 20-30 % af alle førskolebørn har intermitterende astmatiske symptomer, hvilket vil sige, at de har astmasymptomer men mindre end en gang ugentligt [10]. Dette svarer fint til, at 15 % af eleverne i Gladsaxe Kommune svarer, at de har eller har haft astma, da nogle af eleverne ikke vil kende til tidligere sygdom. 1 million danskere har allergi med symptomer fra øjne og næse, og ca. hvert 10. barn har eksem i en årrække [11]. I nærværende undersøgelse svarer 31 % af eleverne bekræftende på at have anden allergi, imod knapt 30 % i Region Hovedstadens undersøgelse, der spørger specifikt til høfeber. 32 % af Gladsaxe-eleverne svarer bekræftende på eksem-spørgsmålet i år, hvilket ligger i tråd med besvarelser fra 9. klasseeleverne i Region Hovedstaden 2008/2009, hvor ca. 25 % af drengene og ca. 35 % af pigerne svarer bekræftende på at have haft eksem [9]. Besvarelsen af spørgsmålet vedrørende hududslæt/eksem kan være svær at tolke. Således fremgik det af besøget i klasserne, at eleverne også svarede positivt på dette spørgsmål, hvis de havde haft andre udslæt end de allergisk betingede, som for eksempel skoldkopper, nældefeber og acne. Overensstemmelsen mellem tallene i Gladsaxe og Regionen kunne tyde på, at Gladsaxeeleverne ikke er de eneste, der synes at have vanskeligt ved at skelne mellem allergisk udslæt og infektiøst udslæt. 9

Måltidsvaner 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvor tit får du morgenmad i en skoleuge? 74 12 7 7 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/2011 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hvor tit får du frokost i en skoleuge? 72 19 6 3 Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/11 At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres ind i voksenlivet [4]. En regelmæssig tilførsel af energi og næringsstoffer bør fordeles løbende henover dagen. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Et ernæringsrigtigt morgenmåltid synes at fremme børns koncentration og indlæring i skolen og modvirker indtag af fedt og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen [12]. Derudover er det 10

vel dokumenteret, at der for børn er en sammenhæng mellem ikke regelmæssigt at spise morgenmad og at udvikle overvægt [13]. Generelt får størstedelen af eleverne dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge. Dog er der 14 % af eleverne i 9. klasse, som kun spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere (i det følgende defineret som ofte at springe morgenmaden over ). 9 % springer tilsvarende ofte frokosten over. Der er ikke sket den store ændring de sidste år. Morgenmaden springes ofte over af 17 % af pigerne og af 12 % af drengene. I den fælleskommunale sundhedsprofil 2010 angiver 77 % af eleverne at spise morgenmad dagligt, flere drenge end piger, mod 74 % i Gladsaxe. Resultaterne præsenteret i dette afsnit viser, hvor tit eleverne indtager forskellige måltider. For at få et indtryk af den enkelte elevs kostvaner og give relevant vejledning og information, bliver der i de individuelle udskolingssamtaler spurgt ind til selve kostens sammensætning og art. Det fremgår af de individuelle samtaler, at en stor del af de elever, der svarer, at de ikke spiser hovedmåltider, i realiteten spiser forskudt, således at de får morgenmad ved 10-tiden og frokost hjemme umiddelbart efter skoletid. I talmaterialet kommer det dog til at fremgå, som om de springer et måltid over. 11

Rygning Ryger du? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ja, dagligt 9 2 5 Ja, ikke Ja, men dagligt, men sjældnere end mindst en hver uge gang om ugen 64 Nej, aldrig Nej, jeg er holdt op 9 11 Nej, men prøvet op til 5 gange 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/11 Hvor meget ryger du? 9% 2% 5% dagligt 11% ugentligt mindre end hver uge 64% 9% op til 5 gange jeg er holdt op jeg har aldrig røget Rygning er en af de risikofaktorer med størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark, som kan forebygges. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt lungekræft, hjerte-kar sygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse. Man ved, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, des større helbredsmæssig skade vil det få, des større er risikoen for at vedkommende ender som storryger, og des sværere vil det være for vedkommende at holde op med at ryge som voksen. Endvidere er det påvist, at der er en sammenhæng mellem unges rygning og anden risikoadfærd såsom brug af alkohol og narkotika [14]. 16 % af eleverne ryger, heraf ryger 9 % dagligt. Blandt pigerne er der 18 % der ryger, heraf ryger 9 % dagligt, og blandt drengene er der 14 % der ryger, heraf ryger 7 % dagligt. 84 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere, inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. Dette tal er stort set uændret over de sidste tre år. 12

Af de 16 %, der ryger, kommer 51 % fra rygerhjem, 27 % fra ex-rygerhjem og 20 % fra ikkerygerhjem. Forskning viser, at børn fra rygerhjem eller fra vennekreds med rygere har en langt større risiko for en rygekarriere. Der er også evidens for, at skolemiljøet kan påvirke på den unges rygeadfærd [4]. Der er i år en stigning i andelen af dagligrygere, idet der i år er 9 % sammenlignet med 6 % sidste år, mens andelen af festrygere er stabil. Der skal gøres opmærksom på, at sidste år afveg i forhold til forrige år, hvor andelen også var 9 %. Den observerede variation sidste år kan skyldes, at Sundhedsplejen tilbød en rygeforebyggelsesindsats til folkeskolernes 7. klasser i skoleåret 2007/2008, som kan aflæses i sundhedsprofilen 2009/2010 (sidste år). Det skal nævnes, at den rygeforebyggende undervisning herefter overgik til politiet og derfor udgik af sundhedspolitikkens handleplan 2007. Andelen af dagligrygere i Gladsaxe i nærværende undersøgelse er sammenligneligt med andelen af dagligrygerne målt i den fælleskommunale sundhedsprofil, som også er på 9 % samt med HBSC-undersøgelsen 2010, hvor det er hver tiende, der er dagligryger. Generelt har udviklingen i antallet af 15-årige dagligrygere på landsplan, ligesom i resten af den vestlige verden, været faldende [15]. Denne tendens er også gældende for Gladsaxe Kommune. Sammenlignet med Gladsaxe-tallene fra 2004 og 2005, er der stadig væsentlig færre 15-årige, der er dagligrygere, og det synes at være en tendens der fortsætter. Andelen af unge, der aldrig har prøvet at ryge, er faldet fra 73 % sidste år til 64 % i år, og er lidt lavere end andelen i den fælleskommunale sundhedsprofil på 69 % [16]. Spørgsmålene relateret til rygning er i år omformuleret, og det er derfor ikke alle spørgsmål, der kan foretages sammenligninger med over tid. Til trods herfor tegner sig dog et billede af, at andelen af festrygere for denne årgang er faldende fra 11 % til 7 %. 14år; 33% rygedebutalder 15år; 6% <=9år; 4% 10år; 5% 11år; 8% 12år; 15% Rygedebutalderen synes at have forskubbet sig i positiv retning sammenlignet med sidste år. Således er der færre, der har deres rygedebut som helt unge, det vil sige som 12-årig. Der er fortsat ca en fjerdedel af dem med rygeerfaring, der har haft deres debut som 13-årige. Der ses i år et fald i rygedebut for de 12-årige fra 20 % til 15 %, mens der ses en stigning i antallet af 14-årige, der har haft deres rygedebut fra en fjerdedel til en tredjedel. 13år; 28% 13

At der også i Gladsaxe Kommune er en sammenhæng mellem rygning og anden risikoadfærd, såsom brug af alkohol, illustreres i tabellen nedenfor. antal % er fuld mindst ugentlig % er fuld mindst hver måned % springer ofte morgenmad over % springer ofte frokost over % dyrker motion < 2 gange ugtl. rygere 120 16 % 73 % 34 % 14 % 40 % ikke-rygere 618 2 % 17 % 11 % 10 % 24 % 16 % af rygerne er fulde hver uge, sammenlignet med 2 % af ikke-rygerne, og 73 % af rygerne er fulde hver måned, mod 17 % af ikke-rygerne. At unge rygere, ligesom voksne rygere, har en mere usund livsstil kan også ses ved, at henholdsvis 34 % og 14 % af rygerne ofte springer morgenmaden eller frokost over, mod kun henholdsvis 11 % og 10 % af ikke-rygerne. Med hensyn til at dyrke mindre motion, end det af Sundhedsstyrelsen anbefalede (minimum 2 gange ugentligt), drejer det sig om 40 % blandt rygerne og 24 % blandt ikke-rygerne. Der er således et stort forebyggelsesmæssigt potentiale i både at forhindre de unge i at begynde at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt, samt at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Det er værd at bemærke, at der fortsat er så mange unge der ryger trods det øgede fokus, der har været på unge og tobak gennem de seneste år. Unge skal være 18 år, før de kan købe cigaretter og de må ikke ryge på skoler eller institutioner, dog er der ikke rygeforbud i skoletiden. Det er erfaringen, at mange af de unge, der ryger, benytter sig af deres tilladelse til at forlade skolen i frikvarterer for bl.a. at ryge Som i den øvrige befolkning er der en stor andel unge rygere, der gerne vil holde op med at ryge, ligesom mange unge støtter rygeforbud på offentlige steder. Ca. 45 % af unge rygere angiver et ønske om rygestop [17], men kun omkring 8 % er i stand til at gennemføre et rygestop på egen hånd [18]. Blandt 9. klasseeleverne i Gladsaxe i år, ønsker 48 % af de elever, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, at holde op med at ryge, 44 % af rygerne er ikke interesserede i at holde op, og 8 % af rygerne har ikke svaret på spørgsmålet. 14

Vandpiberygning Spørgsmål omhandlende vandpiberygning blev inkluderet i spørgeskemaet for tre år siden med henblik på at afdække udbredelsen af vandpibetobak blandt unge i Gladsaxe. 55% Har du røget vandpibe? 2% 3% 7% 17% 16% Ja, jeg ryger dagligt Ja, jeg ryger mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger mindst en gang om måneden Ja, jeg har røget højst 5 gange i alt Ja, jeg har prøvet en enkelt Der er 45 % af eleverne, der har prøvet at ryge vandpibe. Det er en lille stigning sammenlignet med sidste år på 41 % og forrige år på 42 %. Der ses endvidere en lille stigning i antallet af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), idet der i år er 12 % med et højt forbrug af vandpibetobak sammenlignet med 10 % sidste år. Tallene for Gladsaxe minder om tallene for Region Hovedstaden fra sidste år, hvor 45 % havde prøvet at ryge vandpibe [3]. Vandpibe debutalder 2010 15 år;19% 16 år; 1% <=9år; 5% 10 år; 3% 11 år; 4% 12 år; 7% 41 % eleverne med vandpibeerfaring røg vandpibe første gang som 14-årig, og 20 % røg vandpibe første gang som 13-årig. Debutalderen for at have prøvet vandpibe er uændret sammenlignet med sidste år. Vandpiberygning synes i høj grad, den lave debutalder taget i betragtning, at være et rusmiddel, der appellerer til de unge. 13 år;20% 14 år;41% 15

Nej 9% Ville dine forældre synes at du skulle lade være, hvis de vidste du røg vandpibe? Ved ikke 23% Ja 68% Forældrenes holdning til vandpibetobak har en væsentlig betydning for de unges forhold til vandpibetobak. Ca en fjerdedel af de unge i Gladsaxe ved ikke, hvordan deres forældre ville forholde sig, hvis de havde kendskab til, at deres barn røg vandpibe. Flere undersøgelser finder, at vandpiberygning er et modefænomen med stigende popularitet blandt mange danske unge, hvor det passer godt ind i de unges sociale verden med samvær, nærhed og hygge. Der hersker dog en udbredt misforståelse blandt mange unge og deres forældre om, at vandpibetobak ikke er helbredsskadeligt. I en nyligt publiceret undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, konkluderer man, at vandpibetobak er lige så helbredsskadeligt som almindelige cigaretter, da vandpibetobak både indeholder det vanedannende nikotin samt flere kræftfremkaldende stoffer [19]. Endvidere kan et stort og længerevarende forbrug af vandpibetobak nedsætte lungefunktionen og øge risikoen for blodpropper. Vandpiberygning er som følge af den søde tobak og det sociale element nemt for mange unge at begynde på, hvorefter det vil være let at overgå til den ligeså helbredsskadelige og mere fysisk vanedannende cigaretrygning. Undersøgelser viser, at vandpibe primært ryges af unge i aldersgruppen 15-19 år, men også af børn helt ned til 13-års alderen. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført via www.liv.dk, som er en hjemmeside under Kræftens Bekæmpelse, der henvender sig til unge på ungdomsuddannelser [19], at vandpiberygning også er udbredt blandt dem, som ellers opfatter sig som ikke-rygere [20]. 16

Rusmidler Har du nogensinde prøvet... 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 22 at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? 2 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 22 % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette tal er næsten dobbelt så stort som sidste års tal på 12 %. Det markante fald i hashforbruget der blev observeret ved de første års sundhedsprofiler fra 20 % til 12 % sidste år, har holdt sig nogenlunde stabilt over de forgangne fire år, men har overraskende vist en markant stigning i år. Har du prøvet at ryge hash? 22% 44% 34% prøvet 1 gang 1-10 gange > 10 gange Derudover fremgår det af undersøgelsen, at 22 % af de elever, der har prøvet hash, har røget hash mere end 10 gange. For dem drejer det sig derfor ikke kun om at eksperimentere en enkelt gang eller to. Det er en udvikling, man skal være opmærksom på, både fordi brug af hash kan være forbundet med psykiske eller sociale problemer, men også fordi det kan være skadeligt for den unges helbred. Det er kendt, at hash kan have en negativ påvirkning på koncentrationsevne, korttidshukommelse, indlæringsevne og humør, ligesom der er øget evidens for, at der er en sammenhæng mellem psykotiske reaktioner, panikangst og hashbrug. Af HBSC-undersøgelsen fra 2010 fremgår det, at 17 % af drengene og 14 % af pigerne svarer bekræftende på, at de har prøvet at ryge hash [4]. I den fælleskommunale sundhedsprofil har 11 % erfaring med hash. Andelen af unge i Gladsaxe, der har prøvet hash, er derved i år højere end på landsplan. Ligesom på alkoholområdet, har unge voksne i Danmark europarekord indenfor eksperimenterende hashbrug, hvor 48 % af unge voksne (16-34 år) i Danmark har prøvet hash sammenlignet med 18 % i Sverige og 23 % i Norge. Omkring 9. klasses alderen sker der et skift i de unges opfattelse fra, at hash er ulækkert til i 10. klasse, gymnasier og erhvervsskoler at opfatte hash som 17

noget naturligt og uproblematisk. Danske unge opfatter hash som mindre farligt end unge i andre europæiske lande (fraset Holland), ligesom Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge definerer kokain som meget farligt [21]. I forhold til brug af andre stoffer viser sundhedsprofilen, at der fortsat er omkring 2 % af eleverne i Gladsaxe, som har erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/eller med at sniffe. Denne andel har været nogenlunde konstant gennem årerne. 18

Alkohol 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har du nogensinde prøvet at være fuld? 27 30 34 31 29 35 29% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010/11 Har ikke prøvet at være fuld Har prøvet at være fuld Hver måned 12% Hvor ofte er du fuld? Flere gange pr md 11% 4-10 gange 19% Hver uge 5% 2-3 gange 14% Aldrig 29% En gang 10% 71 % af eleverne har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse, og 61 % har været fulde mindst to gange. Det er en stigning sammenlignet med sidste år, hvor det var henholdsvis 65 % og 57 %. Der skal gøres opmærksom på, at sidste års tal afveg i forhold til forrige år, hvor andelen af elever, der har prøvet at være fulde, også var 71 %, og andelen der har været fulde mindst to gange var 62 %. Lignende høje tal er fundet i flere andre danske undersøgelser. Børnerådets undersøgelse af 350 unges forhold til alkohol [22] viser, at 78 % af de adspurgte 9. klasseelever havde prøvet at være fulde. I den fælleskommunale sundhedsprofil er det 74 % af 9. klasseeleverne, der har været fulde. Fundene i HBSC-undersøgelsen 2010 svarer også nogenlunde med fundene i Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil om end tallet er en smule lavere. Her har 57 % af de 15-årige drenge og 56 % af de 15-årige piger prøvet at være fulde mindst to gange. 19

Alkohol debutalder 2010 15 år; 2% 10 år; 3% 11 år; 3% 12 år; 10% 16 % af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var det første gang, da de var 12 år eller yngre. Cirka en tredjedel var 13 år og 51 % debuterede som 14-årige. Alkoholdebutalderen har ikke ændret sig væsentligt fra sidste år. 14 år; 51% 13 år; 31% I betragtning af at man lovmæssigt siden 2006 ikke kan købe alkohol i Danmark, før man er 16 år, har overraskende mange unge prøvet at være fulde i en tidlig alder. Fra elevernes individuelle lægeundersøgelser er det tydeligt, at langt de fleste drikker med forældrenes billigelse og tilsyneladende accept, og at forældrene ofte sørger for at give de unge alkohol med til fest. Ofte drikker de unge mere end det, forældrene giver dem med. Forskning viser, at unge, der oplever deres forældres accept af, at de drikker alkohol, har et langt større forbrug end unge, der oplever, at forældrene holder fast på aldersgrænserne for køb af alkohol [4]. Sammenlignet med de øvrige europæiske lande er alkoholforbruget blandt unge i Danmark meget højt. I internationale sammenligninger har flest danske 15-årige været fulde mindst to gange, en rekord de danske unge har haft gennem mange år. På nationalt plan ser man dog nu en tendens til en udskudt alkoholdebut blandt de helt unge. Unge med tidlig alkoholdebut og med et tidligt stort alkoholforbrug er i størst risiko for udvikling af et alkoholmisbrug. I HBSCundersøgelsen 2010 har man fundet, at disse unge ofte også er de mest utilpassede med ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig skoletrivsel og lavt selvværd [4]. Netop på grund af den ringe kontaktflade mellem de utilpassede unge og deres lærere samt forældre, kan man have en reel bekymring for om de unges problemer med alkohol opdages tidligt nok. Forældre spiller en stor rolle i forhold til unges alkoholvaner. HBSC-undersøgelsen 2010 viser, at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har en sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den nationale sundhedsprofil for 2010 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at 13 % af den voksne befolkning (16-år og derover) overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande for kvinder ugentligt og 21 genstande for mænd ugentligt). I Gladsaxe overskrider 15 % af den voksne del af befolkning højrisikogrænsen [23]. 20

Seksuel aktivitet Har du haft dit første samleje? 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ja 26 % 26 % 28 % 23 % 23 % 23 % 26 % nej 74 % 74 % 72 % 77 % 77 % 77 % 74 % Har du haft dit første samleje (med debutalder) I Gladsaxe Kommune angiver 26 % af eleverne i 9. klasse at have haft deres første samleje, hvilket er stort set det samme som de forgangne år. nej 74% Andet 26% 12år 2% 13 år 6% 14 år 11% 15 år 7% 16 år 0% I Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner fra 2010 [24] fandt man, at 21 % af de 14-årige og 36 % af de 15-årige drenge havde haft deres første samleje. 16 % af de 14-årige og 36 % af de 15- årige piger havde haft deres første samleje. Dette stemmer overens med resultaterne fundet i Gladsaxe, da eleverne på det tidspunkt de blev spurgt er 14 eller 15 år (enkelte vil være 13 eller 16 år). En undersøgelse af unges trivsel foretaget af Statens Institut for Folkesundhed [4] viser, at en fjerdedel af de 15-årige piger, der har haft deres seksuelle debut følte, at de ikke havde været parate dertil, og hver tiende oplyste, at de var blevet presset af kæresten. 21

Brugte du prævention første gang? Brugte du prævention seneste gang? 79% 21% Ja 73% Nej 27% Spørgsmålene om brug af prævention har indgået i to årgangsundersøgelser. Det fremgår af besvarelserne, at 79 % af de elever, der har haft deres seksuelle debut, brugte prævention ved første samleje. Det er en stigning sammenlignet med sidste års 76 %. I forhold til andelen af elever, der brugte prævention ved seneste samleje, er der sket et fald fra 80 % til 73 %. Der er ikke spurgt ind til typen af prævention. I Sundhedsstyrelsens undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner fra 2008 [24] fandt man, at 86 % af de 14-15-årige brugte prævention ved det første samleje. Der var stort set ingen forskel mellem drenge og piger. Sundhedsstyrelsen har i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af de 15-24-åriges seksualitet i 2006 [25] undersøgt argumenter hos de unge for at undlade at bruge prævention. Undersøgelsen viser, at når de unge mænd kun af og til, eller endda måske kun sjældent, bruger prævention ved det første samleje med en ny partner, er det oftere fordi de synes, det er for besværligt end det ses blandt kvinderne. 22

Job udenfor skoletid Har du job uden for skoletid? Nej 61% Ja 40% 0-4,9 timer 26% 5-11,9 timer 11% > 12 timer 2% Dette spørgsmål er indført i spørgeskemaerne forrige år med henblik på, på længere sigt at undersøge om de elever, der har fritidsarbejde, er mere udsatte i forhold til for eksempel at dyrke mindre sport. I Gladsaxe Kommune har 40 % af eleverne job efter skoletid, hvilket er uændret i forhold til sidste år. I Region Hovedstaden har 52,5 % af de unge har fritidsarbejde [3]. Ifølge Arbejdsmiljøloven må unge, som enten er under 15 år eller stadig omfattet af undervisningspligten, ikke have en ugentlig arbejdstid, der overstiger 12 timer i uger med skoledage. Den daglige arbejdstid må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Danmark er det eneste land i Norden, hvor skolebørn må arbejde på skoledage [3]. Der er i år sket et fald fra 4 % sidste år til 2 % i år blandt de 9. klasseelever i Gladsaxe Kommune, der arbejder mere end hvad Arbejdsmiljøloven tillader (over 12 timer ugentligt). I spørgeskemaet spørges der ikke til den daglige arbejdstid, men ved de individuelle udskolingsundersøgelser fremgik det, at et væsentligt antal elever angav at arbejde mere end 2 timer dagligt på en skoledag, hvilket også er mere end Arbejdsmiljøloven tillader. Mange af de unge har ved lægesamtalerne angivet at være stressede over at skulle nå at passe både skole, fritidsinteresser og fritidsarbejde. Mange af de unge, der har fritidsarbejde, fortæller, at de som følge af deres fritidsarbejde, har valgt at ophøre med at bruge tid på sport. 23

Fysisk aktivitet 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? 27% Daglig/næsten dagligt 47% 2-4 gange om ugen 19% 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden 3% 4% Aldrig 2007 2008 2009 2010/11 Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive af moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen. Moderat intensitet er defineret som aktivitet, hvor pulsen skal op, og hvor man kan tale med andre imens. Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen træning af høj intensitet af 20 30 minutters varighed mindst to gange om ugen. Høj intensitet defineres som træning, hvor pulsen stiger, man føler sig forpustet og har svært ved at føre en samtale [26]. Sidste år svarede 33 % af eleverne, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 45 % svarede, at de gjorde dette 2-4 gange om ugen. I år er det 27 % af eleverne, der dagligt dyrker moderat til hård motion, og næsten uændret 47 % af alle eleverne gør det 2-4 gange om ugen. Ca. en fjerdedel (26 %) af eleverne i år dyrker for lidt motion -1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig. Denne andel har været relativt stabilt igennem årene for sundhedsprofilen om end der sidste år kun var 22 % elever, der ikke var aktive nok. HBSC-undersøglesen 2010 viser, at andelen af meget aktive unge er faldende fra 2006 til 2010, ligesom at der er en tendens mod en stigende andel af fysisk inaktive unge, især blandt de ældste drenge [4]. 24

Overvægt Hver enkelt elev er i forbindelse med den individuelle udskolingsundersøgelse målt og vejet ved kommunallæge. Oplysninger om vægt og højde er dermed ikke baseret på den anonyme spørgeskemaundersøgelse, som ellers ligger til grund for de øvrige opgørelser i sundhedsprofilen. 719 elever ud af de i alt 750 elever på årgangen er blevet vejet og målt, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 96 %. Der er enighed blandt forskere om, at BMI (Body mass index) er det bedste mål for fedme også blandt børn (WHO, 1998). En beregning af BMI, som er vægt i kg/højde i meter 2, kan bruges til at vurdere vægtudviklingen og udvikling af overvægt og fedme hos børn >2 år. Eftersom børns højde og kropssammensætning ændres kontinuerligt med stigende alder, er man nødt til at korrigere for barnets alder, når man vurderer om et givent BMI repræsenterer overvægt [27]. BMI stiger hurtigt det første år for derefter at falde frem til otteårsalderen, hvorefter det stiger til voksenniveau i 20-24 års alderen. Som tidligere skrevet er gennemsnitsalderen for de udskolingselever, som har besvaret spørgeskemaerne i år, 14,75 år. Der er derfor taget udgangspunkt i den alder, når elevernes grad af overvægt vurderes i sundhedsprofilen. Der er for de sidste seks års sundhedsprofiler anvendt de samme aldersspecifikke tabeller, som anbefales af Dansk Pædiatrisk Selskab, og som er baseret på internationalt anerkendt materiale. Nedenstående tabel viser BMI-værdierne for, hvornår drenge og piger i alderen 14,75 år defineres som henholdsvis overvægtige, svært overvægtige og fede. For drenge på 14,75 år vil et BMI på 22 defineres som overvægtig, et BMI på 24 som svært overvægtig og et BMI på 26,1 som fed. Piger har et højere normalt BMI end drenge. For piger på 14,75 år vil et BMI på 22,9 defineres som overvægtig, et BMI på 25,4 som svært overvægtig og et BMI på 27,7 som fed. Vægtklassifikation ved BMI for alderen 14,75 år Klassifikation af vægt BMI Drenge Overvægtig 22,0 Svært overvægtig 24,0 Fedme 26,1 Piger Overvægtig 22,9 Svært overvægtig 25,4 Fedme 27,7 25

Overvægt 30 % af eleverne der er overvægtige 25 20 15 10 5 0 5,1 4,5 4,2 5,6 4,9 5,7 5,1 5,3 6,0 4,6 7,4 5,7 4,6 3,0 11,6 15,3 16,0 15,0 10 12,0 13,8 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Egentligt fede (>99%) Svært overvægtige (97% - 99%) Let til moderat overvægtige (90% - 97%) 24,4 %, svarende til ca. hver fjerde, af de elever, som har fået registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i år, er enten overvægtige, svært overvægtige eller fede. Det er højere end sidste års andel på 21 %. En femtedel af alle elever med for højt BMI er fede. Der er flere drenge end piger, der ikke har en normalvægt. Kønsfordeling af overvægt piger drenge gennemsnit Overvægt 13,2 % 14,3 % 13,8 % Svær overvægt 3,0 % 8,4 % 5,7 % Fedme 3,3 % 6,5 % 4,9 % Gennemsnit 19,5 % 29,2 % 24,4 % Overvægt er således fortsat et stort problem blandt børn og unge. Det går ud over deres trivsel såvel som helbred, da overvægtige børn hyppigere udsættes for drillerier og mobning, og har en øget risiko for at udvikle sygdomme relateret til stofskiftet [28]. Eftersom overvægt hos børn hyppigt fortsætter i voksenlivet [29], og således kan sidestilles med en kronisk lidelse, er tidlig intervention hensigtsmæssig. 26

Passiv rygning Det er almindeligt kendt, at udsættelse for passiv rygning i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [30], astma hos allergisk disponerede [31], cancer [32] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [33]. Derudover viser undersøgelser, at når forældre ryger, øger det risikoen for at børnene selv bliver rygere [34]. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Er der nogen der ryger i dit hjem? Ja 35% 31% Nej, de er holdt op 34% Nej, de har aldrig røget 2008 2009 2010/11 Sundhedsprofilen viser, at i 25 % af de hjem, hvor en forælder eller en søskende ryger, er der også en elev, der ryger. I 15 % af de hjem, hvor der tidligere er blevet røget, er der en elev, der ryger. I 10 % af de hjem, hvor et familiemedlem aldrig har røget, er der en elev der ryger (figur ej vist). For 9. klasseårgangen i år er det 35 % af eleverne, der bor i et hjem med en ryger, og 31 % bor med en ex-ryger. Man må formode at en væsentlig del af den sidstnævnte gruppe således på et tidspunkt har boet sammen med en ryger og derved har været udsat for passiv røg. Sammenlignet med sidste år, kan man se, at andelen af børn, der enten bor med aktivt rygende forældre eller med forældre, der tidligere har røget, stort set er uændret. Man ville måske forvente, at antallet af ex-rygende forældre ville være større, i betragtning af der efterhånden er flere voksne dagligrygere, der holder op med at ryge [35]. 18 % af alle danske børn fra 0-16 år er udsat for passiv rygning. Børn af forældre med lav indkomst og korte uddannelser er i højere grad udsat for passiv rygning. På landsplan er det således 27 % af børn fra 0-16 år fra hjem med lav indkomst eller kort uddannelse, der udsættes for passiv rygning, hvor det kun er 11 % af børn fra hjem med høj indkomst [36] På landsplan svarer procentdelen af børn, der udsættes for røg i hjemmet, til den i Gladsaxe. Således udgør andelen af børn, der udsættes for passiv rygning i hjemmet, 27 % blandt de 13-15- årige børn [36]. 27

Transport til skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Transport til skole 87% 13% aktivt motoriseret 2008 2009 2010 Bus/tog/ bil; 13% Hvordan kom du i skole i dag? Cyklede; 63% Gik; 24% Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et basalt aktivitetsniveau og minimerer transport, der omfatter brug af bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år er der 87 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og 13 % der benytter sig af motoriseret køretøj. Tallet for de selvtransporterende i Gladsaxe er højere end på landsplan, hvor cirka 75 % af de 13-15-årige børn transporterer sig selv til skole. Tendensen er, at med stigende alder, er der flere børn der bliver selvtransporterende. Herudover er der også regionale forskelle, idet der er langt flere selvtransporterende børn i Region Hovedstaden (cirka 75 %) sammenlignet med Region Nordjylland (59 %). Den regionale ulighed beror formentlig på infrastrukturelle forskelle [36]. Når man sammenligner en undersøgelse som denne med andre lignende undersøgelser, skal man have eventuelle årstidsvariationer in mente. Man må formode, at der er flere, der bliver transporteret om vinteren end i august måned, som danner baggrund for besvarelserne i Gladsaxe Kommune. Undersøgelser viser, at børn, der fragter sig selv til skole, har væsentlig færre rygproblemer, og at der er en direkte, positiv sammenhæng mellem længden på den daglige skolevej og graden af fysisk rygpræstation målt ved en fysioterapeut [37]. En aktiv daglig skolevej på 1 km frem og 1 km tilbage medfører, at sandsynligheden for rygproblemer falder til en fjerdedel, i forhold til hvis transporten sker i bus eller bil [38]. 28

Konklusion Resultaterne fra sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler i Gladsaxe Kommune i skoleåret 2010/2011 viser, at elevernes sundhedstilstand - ligesom det også gjaldt for de forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder er sammenlignelig med de store, landsdækkende udskolingsundersøgelser, der er foretaget indenfor de seneste år [1, 2, 4]. Trivsel 94 % er tilfredse med at gå i skole 78 % har et godt selvvurderet helbred 81 % har oplevet mindst et symptom inden for de sidste 14 dage 10 % oplever sig mobbet af og til eller oftere 12 % oplever personlige problemer i nogen grad eller høj grad Eleverne er generelt glade for at gå i skole i Gladsaxe Kommune, idet 94 % vurderer det som værende nogenlunde eller bedre end nogenlunde. Andelen af elever, der ikke trives i skolen, er relativt stabil på 5-7 %. Cirka 10 % af eleverne oplever at blive mobbet, og 12 % oplever at have personlige problemer, der vanskeliggør dagligdagen i nogen eller høj grad. En stor del af eleverne har haft forskellige symptomer inden for de sidste 14 dage, men har trods dette rapporteret om et godt selvoplevet helbred. På baggrund af kommunallægernes individuelle samtaler med eleverne og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, er det vurderingen, at de fleste unge trives med en god hverdag. Der er dog en gruppe unge, der mistrives. Mistrivslen kan bl.a. være forårsaget af manglende trivsel i skolen, herunder mobning, ensomhedsfølelse og faglige vanskeligheder. Derudover kan mistrivslen også være begrundet i hjemlige vanskeligheder med fysisk eller psykisk syge forældre, skilsmisse, alkoholmisbrug eller belastninger som følge af, at den ene eller begge forældre står ufriviligt udenfor arbejdsmarkedet. Der er samtidig flere unge, der giver udtryk for et højt stressniveau med mange krav, forventninger og forpligtelser i forhold til eksamenspræstation, fritidsarbejde, omsorg for og indlevelse i familie og venners forhold. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at et højt stressniveau kan være relateret til en række faktorer med indflydelse på livskvalitet og sundhedsadfærd. De unge har i denne forbindelse ikke givet udtryk for, at deres sport, selv på højt niveau, har givet anledning til mistrivsel eller bekymring. Kost: 14 % springer ofte morgenmaden over, 17 % af pigerne og 12 % af drengene 9 % springer morgenmaden over Der er fortsat en fjerdedel af eleverne, der ikke dagligt får morgenmad eller frokost i løbet af en skoleuge. Det er ikke hensigtsmæssigt, da et stabilt blodsukker, som opnås ved regelmæssige hovedmåltider suppleret med sunde mellemmåltider, er en væsentlig forudsætning for den enkelte elevs trivsel, indlæring og koncentrationsevne. Derudover er der risiko for overvægt og andre relaterede sundhedsproblemer. Rygning: 29

16 % ryger, heraf 9 % daglig-rygere 35 % af alle elever kommer fra rygerhjem 51 % af rygerne kommer fra rygerhjem Flere piger end drenge er rygere 48 % af rygerne ønsker rygestop Flere rygere end ikke-rygere springer måltider over, er inaktive og/eller er hyppigere fulde. Der er i år en lille stigning i antallet af dagligrygere, sammenlignet med sidste år, mens antallet af festrygere er stabilt. Flere unge i år har erfaring med rygning. Med hensyn til rygedebutalderen fremgår det, at over 90 % af 9. klasseeleverne med rygeerfaring har prøvet at ryge som 14-årige eller yngre. Rygerne har generelt en mere risikofyldt livsstil, er oftere påvirket af alkohol, dyrker mindre motion og har større tendens til at springe morgenmaden over. Der ses en stor stigning i antallet af elever, der har prøvet at ryge hash, således har ca. hver femte 9. klasseelev erfaring med hash. Udviklingen med flere unge rygere og flere unge med hasherfaring er vigtig at få vendt, idet tidlig rygedebut og tidlig erfaring med hash er sammenhængende med en sundhedsmæssig risikoadfærd i øvrigt. Alkohol: 28 % er hyppigt fulde mindst en gang månedligt På trods af, at der i 2004 blev vedtaget en lov om forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år, er antallet af elever, der har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse steget i forhold til sidste år. Således har 71 % af eleverne prøvet at være fulde, og 28 % er fulde mindst en gang om måneden. Omkring 98 % af de elever, der har prøvet at være fulde, havde deres debut som 14 år eller yngre. Vandpibe og hashrygning: 45 % har prøvet at ryge vandpibe 22 % har prøvet at ryge hash, heraf en femtedel mere end 10 gange Ligesom de sidste tre år har næsten halvdelen af de 15-årige i Gladsaxe prøvet vandpibetobak. Cirka hver tiende af de unge, der har vandpibeerfaring, har et højt forbrug af vandpibetobak. Omkring en fjerdedel af de unge, kendte ikke til deres forældres holdning til den unges eventuelle brug af vandpibetobak. Vandpiberygning er et helbredsskadeligt fænomen. Det er derfor væsentligt at forældrene er tydelige i deres holdning til de sundhedsskadelige påvirkninger, som vandpiberygning medfører. Seksuel adfærd: 26 % har haft deres seksuelle debut, 21 % undlod prævention ved debut. Omkring en fjerdedel af eleverne i udskolingsårgangen 2010/2011 havde haft deres seksuelle debut ved starten af 9. klasse, hvilket er stort set det samme som sidste år. Ved samtale med eleverne får man indtryk af, at de fleste bruger prævention ved samleje, typisk i form af kondom eller p-piller. Flere kan dog berette om situationer, hvor de glemte at bruge prævention, hvilket ofte skete i forbindelse med indtagelse af alkohol. De individuelle samtaler gav indtryk af, at eleverne overvejer og vælger p-piller, som prævention frem for kondom, når de var i faste forhold. 30

Fysisk aktivitet: 26 % dyrker for lidt motion Flere piger end drenge er inaktive 87 % er selvtransporterende til skole Cirka en fjerdedel, svarende til 26 % af eleverne i år dyrker for lidt motion, dvs. en gang om ugen, en gang om måneden eller aldrig. Denne andel har været relativt stabilt igennem årene for sundhedsprofilen, om end der sidste år kun var 22 % elever. Overvægt: 24 % er overvægtige, heraf er 25 % fede Flere drenge er overvægtige end piger Cirka hver fjerde af de elever, som har fået registreret højde og vægt i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i år, er overvægtige, svært overvægtige eller fede. Det er højere end sidste år, hvor andelen var 21 %. En femtedel af alle elever med for højt BMI ligger i gruppen fede. Samtidig med, at der ses en stigning i antallet af overvægtige, ses der også et fald i fysisk aktivitet blandt de unge i fritiden. Det er bemærkelsesværdigt, at en fjerdedel af en ungdomsårgang har en BMI, der kan medføre en sundhedsmæssig risiko for fysisk sygdom som hjerte-karsygdomme, gammelmandssukkersyge og bevægeapparatlidelser. Fede børn har en øget risiko for at udvikle lavt selvværd og identitetsproblemer, alvorlige følelsesmæssige eller sociale problemer og negativ sundhedsrelateret livskvalitet [39]. 31

Perspektiver Det er nu syvende år i træk, at der udarbejdes en sundhedsprofil i forbindelse med kommunallægernes udskolingsundersøgelser i 9. klasse. Ved løbende at udarbejde sundhedsprofiler for dette alderstrin bliver det muligt at følge udviklingen i sundhedsadfærd over tid og skabe opmærksomhed omkring særlige områder, hvor udviklingen ikke synes at gå i den rigtige retning. Ved opgørelse af resultaterne er der ofte store klassemæssige forskelle i sundhedsadfærden. Disse forskelle bliver den enkelte klasse og klassens lærer præsenteret for ved gennemgangen af resultaterne for klassen. Herved gøres eleverne opmærksom på områder, hvor de kan forbedre deres sundhedsadfærd. Netop det forhold at kommunallægerne har en medicinsk viden og kendskab til forebyggelse og sundhedsfremme kan danne baggrund for en dialog med eleverne om sundhedsadfærdens betydning for deres trivsel og helbred, herunder udvikling af livsstilssygdomme som for eksempel kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. Et af grundelementerne i Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik er sammenhængende og koordinerede indsatser. Kun på denne måde bliver det muligt at målrette og understøtte de forskellige sundhedsfremmende og forebyggende tiltag, kommunen iværksætter - uanset om fokus er børn, unge, voksne eller ældre. Ikke mindst er de sammenhængende og koordinerede indsatser med til at løfte kvaliteten af de forskellige tiltag ved at bygge bro mellem fokusområder og indsatser, og endelig er den koordinerende indsats afgørende for at sikre mest sundhed for de afsatte økonomiske ressourcer. For at sikre sammenhængende og koordinerede indsatser er det vigtigt, at der fremadrettet er endnu mere fokus på det tværgående samarbejde mellem alle afdelinger og forvaltninger. Det er derfor vigtigt, at de konkrete tiltag, som de enkelte afdelinger og forvaltninger udmønter som følge af sundhedsprofilen, sker i overensstemmelse med eksisterende strategier, politikker og målsætninger vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme. I den forbindelse er det væsentligt at sikre, at alle relevante kommunale aktører indgår i samarbejdet om at tage hånd om sundhedsrelaterede problematikker som eksempelvis overvægt, misbrug og rygning. 32