Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ikast-Brande Kommune dækker et areal på 736,41 km2 og har 40.000 indbyggere. Ældreområdet er opdelt i 4 distrikter: Ikast Vest, Ikast Øst, Brande og Nørre Snede. Nørre Snede modtager sygeplejestuderende fra Horsens. Ikast og Brande modtager sygeplejestuderende fra Holstebro. Brande: - 4 sygeplejerskeruter - 3 hjemmeplejegrupper - 1 plejecenter: Engparken - 1 aktivitetscenter/ daghjem: Brandlundparken Ikast Vest: - 4 sygeplejerskeruter - 3 hjemmeplejegrupper - 3 plejecentre: Frisenborgparken, Grønneparken og Højris Have Ikast Øst: - 1 aktivitetscenter/ daghjem: Frisenborgparken - 3 sygeplejerskeruter - 2 hjemmeplejegrupper - 3 plejecentre: Rolighedsparken, Kærmindeparken, Dybdalsparken - 3 aktivitetscentre/ daghjem: Kærmindeparken, Dybdalsparken, Norgesgade De studerende introduceres mere indgående til distriktet ved begyndelsen af klinikforløbet. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle - Hospitalsafdelinger, rehabiliteringscentre og hospice - Praktiserende læger, special læger, embedslægen - Interne samarbejdspartnere i kommunen: visitations- og myndighedsafdelingen, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedspersonale, nøglepersoner, forbyggende sygeplejersker, høreomsorg, plejecentre, arbejdsmiljø konsulenter, demenskonsulent, uddannelseskonsulent, m.v. Side 1 af 9
- Apoteker, præster, frivillige, pårørende, andre studerende og elever fra den grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, m.v. Patientkategorier/borgerkategorier I Ikast-Brande Kommune ydes kompleks og alsidig sygepleje til borgere i eget hjem. Sygeplejen retter sig mod mennesker med lidelser relateret til: Fysisk: Psykisk: Socialt: - Luftvejene: KOL, bronchitis, astma m.v. - Kredsløbet: AMI, aneurismer, hyper- og hypotension m.v. - Fordøjelsessystemet: Morbus Crohm, stofskiftesygdomme, diabetes m.v. - Nyrer og urinvejene: dialyse, cystit, nyresten m.v. - Nervesystemet: appopleksi, parkinson, schlerose m.v. - Blodbanen: leukæmi, anæmi, elektrolytforstyrrelser m.v. - Huden: sår, eksem, decubitus m.v. - Bevægeapparatet: fracturer, osteoporose, - Diverse onkologiske lidelser - Demens - Skizofreni - PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) - Livskriser ifm. Fx tab af færdigheder, identitet og status, venner og familie etc. - Misbrug - Isolering - Tab af netværk - Tab af ressourcer Åndeligt - Eksistentielle kriser - Kulturelt betingede kriser Der ydes sygepleje til alle borgere i kommunen uanset alder, køn, kulturel baggrund, religion og social status. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Ikast-Brande Kommune kommer hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellig livsstil, livsvilkår, religion med nedsat mestringsevne med livsstilssygdomme med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb til akutte situationer ved tilkald /nødkald i kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation med behov for oplæring i /støtte til at leve med en sygdom der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom med behov for hjælp til håndtering af medicin Side 2 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver At udføre sygepleje: - At den studerende har kendskab til og formår at anvende de kliniske retningslinjer/ instrukser - Den studerende er ansvarlig for tilrettelæggelse, evaluering og justering af helhedsplejen for en mindre gruppe borgere med lidelser af varierende kompleksitet under hensyntagen til og medinddragelse af borgerens autonomi, medbestemmelse, ressourcer og netværk. - At den studerende kan indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund. - At den studerende kan arbejde sundhedsfremmende- og forebyggende. - At den studerende har kendskab til og formår at anvende hygiejniske principper - At den studerende er i stand til fagligt og teoretisk at begrunde den udførte sygepleje - At den studerende selvstændigt kan deltage i planlægningen af indlæggelser såvel planlagte som akutte, og udskrivelser - At den studerende selvstændigt formår at foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og palliativ sygepleje. - At den studerende kan udføre instrumentelle sygeplejehandlinger: måling af værdier, sårbehandling, pleje af forskellige katheter typer, medicin administration m.v. - At den studerende i relation til medicinadministration selvstændigt kan: Tage udgangspunkt i embedslægens instrukser for medicinhåndtering. Selvstændigt søge information om lægemidler. Har kendskab til medicinens indikation, dispensering, administrationsveje- og teknikker, farmakokinetik, virkninger og bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer. - At den studerende kan anvende metoder til vejledende diagnosticering: VAS smertescala, urinstix, BMI, risikovurdering for decubitus m.v. At formidle sygepleje: - Den studerende selvstændigt kan dokumentere i Rambøll Care: Opstarte og ajourføre plejeplaner, skrive journal og resumeer, rette medicinskemaer, kommunikere med tværfaglige samarbejdspartnere og dokumentere denne kommunikation m.v. - At den studerende reflekterer såvel mundtligt som skriftlige i e-portfolien. - At den studerende kan kommunikere professionelt med såvel borgere, pårørende som øvrige tværfaglige samarbejdspartnere. - At den studerende selvstændigt kan planlægge og udføre undervisning ud fra didaktiske overvejelser. - At den studerende er i stand til at vejlede kolleger, studerende og elever på andre niveauer/ uddannelsestrin. - Selvstændigt præsentere problemstillinger i fagligt forum med social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og praktiserende læger. At lede sygepleje: - At den studerende har kendskab til og respekt for de økonomiske og organisatoriske rammer og vilkår. - At den studerende er bevidst om, at der er forskellige ledelsesteorier. - At den studerende reflekterer over og udfordrer egne værdi og holdninger i relation til ledelse og kobler disse til konteksten hvor sygeplejen udspiller sig,. - At den studerende arbejder bevidst på at delegere de rigtige opgaver til de rigtige fagpersoner på de rette tidspunkter. - At den studerende selvstændigt kan sikre sammenhængende forløb på tværs af sektorer med det formål at borgeren oplever forløbet som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. - At den studerende selvstændigt kan samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt At udvikle sygepleje: - At den studerende bidrager til udvikling på klinikstedet ved at søge, vurdere, sortere og anvende den nyeste viden på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder. - At den studerende selvstændigt reflekterer over og udfordrer situationer/ problemstillinger, borgerrettet eller organisatorisk, med henblik på udvikling af den kliniske praksis på klinikstedet. - At den studerende anvender sygeplejeprocessen i sin kliniske praksis - At den studerende indtænker FREM (se afsnittet metoder i klinisk praksis) i sygeplejen. - At den studerende arbejder ud fra tankegangen om træning før hjælp. - At den studerende bliver bevidstgjort om muligheder og barrierer i organisationen relateret til udviklingsprocesser. Side 3 af 9
- At den studerende medvirker konstruktivt i de udviklingsprojekter der er på klinikstedet og i organisationen, samt at den studerende er en aktiv medspiller i implementeringen af nye resultater. - At den studerende kan identificere og reflektere over samt handle på etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen ud fra kendskab til de etiske retningslinjer. - At den studerende er åben, nysgerrig og opsøgende ift. ny velfærdsteknologi. - At den studerende identificerer og indberetter utilsigtede hændelser. Typiske patientforløb/borgerforløb De kliniske studier på modul 12 finder sted i hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejersken visiterer hvilke sygeplejeydelser der er behov for hos den enkelte borger. I samarbejde med borgeren sættes der mål for plejen, hvilke handlinger der skal effektiviseres samt hvornår der skal evalueres med udgangspunkt i sygeplejeprocessen Se endvidere kommunens sygeplejerskeprofil: http://www.ikast-brande.dk/dokumenter/sygeplejeprofil_080410.pdf Metoder i klinisk praksis Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Sundhedsfremme og forebyggelse Den motiverende samtale Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder / personalemøder Elektronisk omsorgssystem til dokumentation, Rambøll Care Visionen FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Tag fat om livet= rehabilitering Træning før hjælp ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Ansvar, Råd) Bjørks Model for praktisk færdighedsudøvelse Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fokusområder i Ikast-Brande Kommune Hvordan håndteres sygeplejerskeprofilen i praksis Projekter der støtter op om sygeplejerskeprofilen Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med kronisk sygdom Demens Sårpleje Tryksårsforebyggelse / risikovurdering Palliation Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang Tag fat om livet Træning før hjælp Vision FREM (Frivillige, Rehabilitering, Empowerment, Mål) Kompetenceudvikling hos plejepersonale Side 4 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Ikast-Brande Kommune har en uddannelseskonsulent som varetager koordinerende funktioner mellem sygeplejerskeuddannelsen og kommunen. Hvert distrikt har to kliniske vejledere, som bidrager til, i samarbejde med de studerende, at tilrettelægge de kliniske studier. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at rammer og studieaktiviteter er svarende til modulets læringsudbytte. I den daglige praksis kan vejledning varetages af andet personale primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I god tid inden den studerende starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan den studerende kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Læringsmiljøet - Baserer sig på Ikast-Brande kommunes værdier: Dialog, tillid, ansvarlighed - Kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. - Der er adgang til IT og litteratur. - Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil. - Klinisk vejleder/ daglig vejleder vil støtte den studerende i at opnå modulets læringsudbytte. - Undervisningsformerne vil veksle imellem at være i direkte samspil med borgeren, at observere andre faggruppers interaktion med borgeren, selvstændig videnssøgning og refleksion Specifikt for modul 12: Uge 17/ 46 - Forventningssamtale med klinisk vejleder - Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i e-portfolien, læringsudbyttet for modulet samt den studerendes læringsstil. - Forventningsafklaring mellem de studerende og klinikstedet. - Planlæggelse af den første tid i klinikken - Orientering om hvor i e-portefolien evalueringsskema for klinikken findes. Uge 18/ 47 - Der udvælges et passende antal borgere, hvor den studerende skal være ansvarlig for sygeplejen ift. Læringsudbyttet for modulet. - Gennemgang af planlagt studieaktivitet med udgangspunkt i bilag 3 - Dialog omkring fokus for kvalitetsudvikling. Uge 19/48 - Vejledning ift. planlagt studieaktivitet Uge 20/49 - Afvikling af planlagt studieaktivitet Uge 21/50 - Midtvejsevaluering med klinisk vejleder og evt. daglig vejleder. - Samtalen tager udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan i e-portefolien, læringsudbyttet for modulet samt den studerendes læringsstil. Side 5 af 9
- Evaluering af den første tid samt planlægning af de kommende uger. Uge 22/ 51 - Vejledning efter behov Uge 52 - Studiefri Uge 23-24/1-2 - Vejledning efter behov Uge 25-26/ 3-4 - Intern klinisk prøve på klinikstedet - Slutevaluering den studerende medbringer udskrift af udfyldt evalueringsskema for klinikken. Planlagt studieaktivitet, afvikles i uge 20/49 - Afvikles som seminar i de nedsatte seminargrupper, med deltagelse af kliniske vejledere samt underviser fra sygeplejerskeudannelsen. - Der udformes et skriftligt oplæg på max 2 sider (4800 anslag). Dette afleveres til deltagerne senest to dage før seminaret afholdes. - Seminaret skal tage udgangspunkt i sygeplejeprocessen og læringsudbyttet for det aktuelle modul. - Den studerende vil blive vejledt jf. modulbeskrivelsen (bilag 3) Intern Klinisk Prøve, afvikles i uge 25-26 / 3-4 - Den interne kliniske prøve består af to delprøver: En praktisk del og en teoretisk del. - Ved den praktiske del deltager den kliniske vejleder som observatør. - Ved den teoretiske del deltager den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen, begge som eksaminatorer. Det forventes at de studerende har kendskab til modulbeskrivelsen for modul 12 med relevante bilag. Forventninger til den studerende - Tilstedeværelse i klinikken i gennemsnit 30 timer ugentligt. - Aktiv deltagelse i planlægningen af det kliniske forløb ved brug af bl.a. individuel klinisk studieplan og e-portefolie - Møde velforberedt op til møder omkring uddannelsesforløbet - Tager ansvar for egen uddannelse og initiativ til at opsøge nye læringsmuligheder - Medansvarlig for at skabe et godt og åbent læringsmiljø Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Alle kliniske vejledere i kommunen har gennemført diplommodul i klinisk vejledning. Der er minimum 2 kliniske vejledere i hvert distrikt. Din kliniske vejleder vil tage kontakt til dig inden du starter i klinikken. Oversigt over kliniske vejledere findes her: (link følger senere) Side 6 af 9
Desuden kan uddannelseskonsulent Birthe Foldbjerg kontaktes på mail bifol@ikast-brande.dk eller telefon 99603158 Krav vedrørende klinisk pensum Sygepleje i primær sundhedssektor Mona Hansen og Elvi Weinreich (Red.) Munksgaard Danmark, 1. Udgave 2. Oplag 2007 Hele bogen Humanistisk palliation: Teori, metode, etik og praksis Michal Hviid Jakobsen, Karen Marie Dalgaard Gyldendal Akademins 1. Udgave, 2. Oplag 2011 Hele bogen Sygeplejeteoretikere: Bidrag og betydning for moderne sygepleje nn Marriner Tomey, Martha Raile Alligood 1. Udgave, 1. Oplag 2011 Kap. 8: Patricia Benner: Fra novice til ekspert. Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. P. 149 180 Kap. 9: Kari Martinsen: Omsorgsfilosofi. P. 181 206 Kap. 12: Dorothea E. Orem: Teori om egenomsorgssvigt. P. 257 286 Sygeplejebogen 1, del 1: patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt Søren Pedersen (Red.) Gads Forlag, 3. Udgave 2009 Sygeplejebogen 2, del 1: Teori og metode Birthe Kamp Nielsen (Red.) Gads Forlag, 2. Udgave 2008 Samtalen med patienten Carl Erik Mabeck Munksgaard Bogklubber. 1. Udgave, 2. Oplag 2000 Sygeplejebogen 1, del 2: Grundlæggende behov Søren Pedersen (Red.) Gads Forlag, 3- udgave 2009 Sygeplejebogen 2, del 2: Klinisk sygepleje Birthe Kamp Nielsen (Red.) Gads Forlag, 2. Udgave 2008 Side 7 af 9
Geriatri, en tværfaglig udfordring Kirsten Amdrup og ingrid Poulsen (Red.) Munksgaard Danmark, 1. Udgave, 2. Oplag 2008 Problemsår, rationel diagnostik og behandling Mikael Bitsch, Susan Bermark og Bjørn Krølner (Red.) Særtryk nr. 154 fra Månedsskrift for Praktisk lægegerning 1. oplag, 2. Udgave 2009 Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen Philosophia, 2. Udgave 9. Oplag, 2006 Omsorgsfilosofi i praksis: At tænke med Kari Martinsen i sygeplejen Kitt Austgaard Akademisk Forlag, 1 udgave, 2004 Innovation og ledelse hjernen som medspiller Kjeld Fredens Gyldendahl Akademisk, 1. Udgave, 2009 Desuden se intranettet Personale-ledelse-dokumenter. Her ligger mange artikler omkring væksthus for ledelse. Al litteratur findes på klinikstedet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne blive indstillet til intern klinisk prøve skal følgende krav være opfyldt: - Fremmøde på gennemsnitligt 30 timer ugentligt. - Gennemførelse af fastlagt- og planlagt studieaktivitet - Studieaktivitet i henhold til tidligere beskrevede forventninger Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. Side 8 af 9
Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Side 9 af 9