Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 11 For Ikast-Brande Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ikast-Brande kommune ligger midt på den jyske højderyg med dens vidtstrakte hedearealer, i en egn, som blev formet under den sidste istid. indbyggere: Areal: 736,41 km2 Ældreområdet i Ikast-Brande kommune er opdelt i 4 distrikter Nørre Snede, Brande, Ikast vest og Ikast øst Distrikt Brande: I distriktet er der 4 sygeplejeruter, 3 hjemmeplejegrupper og 2 plejecentre (Engparken og Åparken). Distrikt Ikast Vest: I distriktet er der 4 sygeplejeruter, 2 hjemmeplejegrupper (Frisenborgparken, BHI og midtjyden) og 3 plejecentre (Frisenborgparken, Grønneparken og Højris Have). I Frisenborgparken er der genoptrænings- & aflastningsafdeling. Distrikt Ikast Øst: I distriktet er der 3 sygeplejeruter, 3 hjemmeplejegruppe (Rolighedsparken, Bording og Engesvang) og 3 plejecentre (Rolighedsparken, Kærmindeparken og Dybdalsparken). Distrikt Nørre Snede I distrikt Nørre Snede er der 3 lokalområder: Ejstrupholm, Nørre Snede og Klovborg. Der i alt 3 sygeplejeruter, 4 hjemmeplejegrupper og 3 plejecentre (Solbakken, Bavnehøj og Østervang). Desuden er der 2 fagområder, Træningsområdet og køkkenområdet, der dækker alle 4 Juni 2011 Side 1 af 14

2 distrikter. Ønskes mere information f.eks. en organisationsplan for ældreafdelingen, klik på nedenstående link, så kommer du til Ikast-Brande Kommunes hjemmeside for studerende. Desuden kan uddannelseskonsulent Birthe Foldbjerg kontaktes på mail eller telefon Samarbejdsrelationer Der er samarbejde med relevante sygehusafdelinger, rehabiliteringscenter, plejehjem og visitationsenheden i forbindelse med planlægning af udskrivelse og borgerens fremadrettede behov for sygepleje. Der er endvidere samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, fysio- og ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, pædagoger, social og sundhedshjælpere, daghjemsledere, sygeplejersker med specialfunktioner, konsulentteamet, embedslæge, hospice, præster, sygehuse, apotek, med flere. Patient/borger kategorier Distrikt Brande. Overordnet dækker distriktet såvel land- som større og mindre byområde. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse Plejeboliger: Engparken: Her er plads til 48 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er opdelt i 6 mindre afdelinger med 8 lejligheder i hver. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. Åparken: Her er plads til 12 beboer med særlig behov ofte demente. Huset er indrettet i 2 små afdelinger med 6 lejligheder i hver. Der arbejdes efter leve bo tanken. Centre: Brandlundparken: I de fysiske rammer er der: Ældreboliger Aflastningspladser Frisør Fodpleje Aktivitetscenter & daghjem Træningssal Produktionskøkken Administration Hjemmepleje Hjemmesygepleje Sygeplejeklinik. Aflastning: Der er i alt 6 aflastningspladser. Fordelt med 2 på Engparken og 4 i Brandlundparken. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 250 borgere i alle aldersgruppe Juni 2011 Side 2 af 14

3 med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Aktivitetscenter / daghjem: Der er aktuelt 53 pladser i daghjem fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes mere end 30 forskellige aktiviteter, som primært ledes af frivillige. Distrikt Nørre Snede. Overordnet dækker distriktet såvel land- som byområder. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse Distriktet har integreret ordning. Det betyder, at sygeplejerskerne og øvrige plejepersonale har opgaver både på centre og i hjemmeplejen. Der arbejdes udfra et borgerrelateret værdigrundlag. Plejeboliger: Solbakken: Er et aktivitets- og plejecenter. Her er plads til 30 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er i 2 etager med 2 aflastningspladser på hver sal. Der arbejdes efter en tilpasset "Leve-bo tanke. Bavnehøj: Her er plads til 8 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Østervang: Centret har plads til 34 fastboende fortrinsvis ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. De fysiske rammer inddeler centret i 3 afdelinger heraf en skærmet enhed med plads til 8 beboere. Aflastning: Der er i alt 8 aflastningspladser. Fordelt med 4 på Solbakken 2 på Bavnehøj og 2 på Østervang. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 260 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Sygeplejerskerne varetager opgaverne både i plejeboligerne/centrene og i hjemmeplejen. Aktivitetscenter / daghjem: Der er dagcentre på Solbakken og Bavnehøj og Østervang. Daghjemstilbud findes på Solbakken og Bavnehøj. Pladserne er fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes forskellige aktiviteter, som det faste personale og frivillige varetager i samarbejde. Distrikt Ikast Vest. Overordnet dækker distriktet den vestlige del af Ikast by og de landområder, der ligger nordvest og sydvest for Ikast by. I distriktet er der plejeboliger, ældreboliger og private boliger med lejligheder/huse af varierende størrelser. Plejeboliger: Frisenborgparken: Juni 2011 Side 3 af 14

4 Her er plads til 24 beboere, fordelt på 2 afdelinger. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. Der er både social- og sundhedsassistenter og hjælpere i afdelingen. Lederen er uddannet sygeplejerske. Grønneparken: Her er plads til 40 beboere fordelt på 2 etager, der hver er opdelt i 2 afsnit. Der arbejdes efter leve bo tanken. Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Endvidere er der ansat en sygeplejerske. Ældreboliger: Midtjyden: Her er 21 boliger, heraf kan der bo ægtepar i 2 af lejlighederne. Der er fast personale i dag- og aftenvagt, social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Om natten betjenes stedet af døgnplejen. Hjemmesygeplejersker inddrages i komplekse opgaver. Centre: Frisenborgparken: I de fysiske rammer er der: Plejeboliger (se ovenfor) Aflastningspladser Hjemmepleje Hjemmesygepleje Aktivitetscenter & daghjem Administration Terapeuter/Træningssal Produktionskøkken Forebyggende hjemmesygeplejersker Høreomsorg Fodpleje Aflastningsafdeling: Der er 12 aflastningspladser. Personalet består hovedsagelig af social- og sundhedsassistenter. Hjemmesygeplejersker inddrages i komplekse opgaver. Hjemmeplejen / hjemmesygeplejen har kontakt med ca. 300 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. Aktivitetscenter / daghjem: Der er 19 pladser i daghjem fordelt på hel og halvdagspladser. I det åbne dagcenter tilbydes mange forskellige aktiviteter, som primært ledes af frivillige. Det åbne dagcenter benyttes af brugere om ugen. Distrikt Ikast Øst Distriktet dækker den østlige del af Ikast By, Bording og Engesvang. Der er plejeboliger, ældreboliger, villakvarterer og boliger med lejligheder af varierende størrelse. Centre: Rolighedsparken: Rolighedsparken ligger i Ikast By. Her er der 20 plejeboliger og 32 ældreboliger. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er opdelt i i 5 mindre afdelinger med 9-13 lejligheder i hver. Der arbejdes efter Leve-bo tanken. På Rolighedsparken er der ansat 45 medarbejdere Dybdalsparken: Juni 2011 Side 4 af 14

5 Dybdalsparken ligger i Engesvang. Her er 24 plejeboliger og 2 aflastningspladser. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er indrettet i 2 afdelinger med 13 lejligheder i hver. Der arbejdes efter leve bo tanken. På Dybdalsparken er der ansat 27 medarbejdere. Kærmindeparken: Kærmindeparken ligger i Bording og er ejet og drevet af Danske Diakonhjem. Her er 56 plejeboliger og 2 aflastningspladser. Hertil visiteres ældre med behov for omfattende omsorg og støtte døgnet rundt. Huset er indrettet i 3 afdelinger. På den ene afdeling bor der udelukkende demente borgere. Der arbejdes i alle afdelinger efter "leve-bo" tanken. På Kærmindeparken er der ansat 61 medarbejdere. Hjemmeplejen: Hjemmehjælpen/Hjemmesygeplejen: Hjemmehjælpen er delt i 3 grupper - Ikast, Bording og Engesvang. Hjemmesygeplejen består af en gruppe som har administration på Rolighedsparken i Ikast, hvorfra de kører ud. Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen har sammen kontakt med ca. 360 borgere i alle aldersgrupper med akutte og kroniske sygdomme og handicaps, som medfører nedsat funktionsevne. I Hjemmeplejen er der ansat ca. 45 social- og sundhedshjælpere / assistenter samt 11 sygeplejersker. Daghjem/Dagscentre: Kærmindeparken: På Kærmindeparken er der et daghjem, med 9 visiterede pladser og et åbent dagscenter, der bliver besøgt af ca. 300 forskellige mennesker om året. Dybdalsparken: På Dybdalsparken er der et daghjem med 10 visiterede pladser og et åbent dagscenter, der bliver besøgt af 100 mennesker i 30 uger/år. Norgesgade: Dagscenter Norgesgade er et åbent dagscenter, der drives af et frivilligt brugerråd. I dagscenteret kommer 110 brugere, der deltager i forskellige aktiviteter. Centrale kliniske problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer i kommunerne er meget brede og dækker alle grupper af borgere. Sygeplejerskerne i Ikast-Brande kommer hos borgere: fra mange forskellige miljøer, kulturer og sociale sammenhænge med forskellig livsstil, livsvilkår, religion med nedsat mestringsevne med livsstilssygdomme med forskellige former for kroniske sygdomme og terminale forløb til akutte situationer ved tilkald /nødkald i kortvarige forløb f.eks. efter tilskadekomst/operation med behov for oplæring i /støtte til at leve med en sygdom der har brug for undervisning i at mestre deres sygdom med behov for hjælp til håndtering af medicin Juni 2011 Side 5 af 14

6 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Gruppen, der varetager sygeplejeopgaver omfatter: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Organisering af indsatsen er opdelt efter kompetence. Sygeplejersken er tovholder på komplicerede borgerforløb og varetager vurdering og uddelegering i den konkrete situation, samt udfører de komplekse sygeplejeopgaver. Social- og sundhedsassistenter / plejehjemsassistenter varetager opgaver forbundet med velkendte og stabile forløb, samt grundlæggende sygepleje i henhold til deres individuelle kompetenceniveau. Social- og sundhedshjælpere varetager elementære sygeplejeopgaver, kan derudover varetage opgaver efter individuel oplæring. Der er alle kategorier af personalet i dagvagt, men forskellige kategorier i de forskellige dele af kommunen i aften og nattevagt. Der er sygeplejedækning i døgnets 24 timer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Se venligst link til Ikast-Brandes sygeplejerskeprofil Sygeplejefaglige opgaver Modul 11: Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig også mod den enkelte patient og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Modulet kan tilrettelægges i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Den studerende skal opnå følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. Ansvarlig for tilrettelæggelsen af helhedspleje for en gruppe af borgere med lidelser af varierende kompleksitet Dokumentere selvstændigt i "omsorgssystemet" Opstarte samt ajourføre plejeplaner Medinddrage borgerens ønsker, ressourcer og netværk i sygeplejen At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale Juni 2011 Side 6 af 14

7 sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Kende og anvende de kliniske retningslinjer / instrukser Læse den angivende litteratur for modulet Anvende den nyeste viden på klinikstedet Søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder Argumentere og reflektere over den udførte sygepleje, både mundtlig og skriftlig At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Kommunikere professionelt Anvende forskellige samtaleformer Planlægge og udføre undervisning, herunder afklare læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse, samt evaluere undervisningen Vejlede studerende på andre moduler eller andre fagprofessionelle Formidle den nyeste viden på klinikstedet At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske borgersituationer. Argumentere og reflektere over den udførte sygepleje, både mundtlig og skriftlig Selvstændigt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et optimalt plejeforløb for borgeren Samarbejde monofagligt, tværfagligt og tværsektorielt Koordinere og evt. uddelegere sygeplejen med udgangspunkt i faglighed og kompetencer Planlægge og have overblik over udvalgte borgerforløb Planlægge indlæggelse og udskrivelse på sygehus selvstændigt Deltage i akut indlæggelse på sygehus At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse borgersituationer. Kende og anvende de kliniske retningslinjer / instrukser Kende og anvende førstehjælpsprincipper Måle og handle på BT, puls, temperatur og blodsukker Anvende VAS - smerteskala BMI - ernæringsrisikovurdering Anvende og handle på urinstiks Risikovurdering i forhold til tryksår Udføre sårbehandling At beherske medicinadministration til udvalgte borgergrupper. Kende vejledning af 30.juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler Selvstændigt søge information om lægemidler Kende og anvende indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokinetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkninger, tegn på overdosering, interaktioner og kontraindikationer Overholde hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Beherske lægemiddelregning hos udvalgte borgere Selvstændigt observere og vurdere medicinens virkning, bivirkning og interaktioner samt reagere på disse hos udvalgte borgere Undervise udvalgte borgere i medicinhåndtering At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. Udføre sygepleje og formidle viden under hensyntagen til borgerens medbestemmelse og autonomi Juni 2011 Side 7 af 14

8 Identificere og reflekter over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger Indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger. Kende, være bevidst om og reflektere over magtforholdet mellem borger og fagprofessionelle Udføre sygepleje i overensstemmelse med borgerens selvbestemmelsesret og autonomi At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Inddragelse af relevante fagprofessionelle samarbejdspartnere f.eks. egen læge, demenskoordinator, Inkontinentsygeplejerske, kol. sygeplejerske... Formidle til borgeren og evt. pårørende hvordan aktuelle undersøgelse bidrager til diagnosticering og hvad aktuelle undersøgelser og behandlinger fortæller om borgerens helbredstilstand Med fokus på: Sygepleje Filosofi, religion og etik Sygdomslære Farmokologi Se modulbeskrivelse 11 VIAUC Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Fokusområder i Ikast-Brande Kommune Hvordan håndteres sygeplejerskeprofilen i praksis Projekter der støtter op om sygeplejerskeprofilen Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med kronisk sygdom Demens Sårpleje Tryksårsforebyggelse / risikovurdering Pleje af terminal syge Forflytningsteknik ud fra en sundhedsfremmende tilgang Et meningsfyldt hverdagsliv for borgerne Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Såvel i hjemmeplejen som i plejeboligerne arbejdes med følgende metoder: Sygeplejeprocessen Sundhedsfremmende tilgang Reminiscens i forhold til ældre og demente borgere Kollegial vejledning refleksion Situationsbestemt undervisning af personalet Formaliserede sygeplejefaglige møder / personalemøder Elektronisk omsorgssystem til dokumentation (Rambøll care) Hjemmeplejebogen med udarbejdelse og anvendelse af individuelle handle- og plejeplaner Juni 2011 Side 8 af 14

9 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Klinisk vejleder er ansvarlig for at tilrettelægge og synliggøre muligheder så den studerende kan nå målene for modul 11. (Se modulbeskrivelse 11 VIAUC) Den litteratur der er opgivet i dette modul inddrages i den studerendes refleksioner. Den studerende skal deltage i den daglige udvikling af sygeplejen i samarbejde med det øvrige personale. Den sygeplejestuderende skal kende sygeplejerskeprofilen og have et bud på hvordan sygeplejerskeprofilen kan omsættes til praksis Uge 1 Forventningssamtale med udgangspunkt i "Den individuelle kliniske uddannelsesplan" i e- portfolio og inddragelse af "Evaluering af den kliniske periode" Introduktion til borgerne og området. Uge 2 og 3 Udvælge et passende antal borgere hvor den studerende skal være ansvarlig for sygeplejen i forhold til læringsmålene for modulet. Uge 4 Udvælge autentisk borgerforløb til seminar (Se modulbeskrivelse 11 VIAUC) Uge 5 Seminarafvikling og midtvejsevaluering med udgangspunkt i "Den individuelle kliniske uddannelsesplan" og inddragelse af "Evaluering af den kliniske periode" Uge 6 og 7 Den studerende skal arbejde målrettet med selvstændig udførelse af sygeplejen til udvalgte borgere. Uge 8 Medicinadministration (Se modulbeskrivelse 11 VIAUC) Uge 9 og 10 Intern klinisk prøve (Se modulbeskrivelse 11 VIAUC) Slutevaluering med udgangspunkt i "Den individuelle kliniske uddannelsesplan" og inddragelse af "Evaluering af den kliniske periode" Læringsmiljø /Studiemiljø I Ikast-Brande Kommune er der ansat en uddannelseskonsulent som i samarbejde med de kliniske vejledere koordinerer hvor de studerende skal være i klinikken. I god tid inden den studerende starter i området sendes en mail med mødetid, sted og arbejdstider. I mailen beskrives brug af uniform, mulighed for mad og drikke, hvordan den studerende kommer rundt i området og andre praktiske oplysninger. Der vil desuden være en startdrøftelse med den kliniske vejleder angående gensidige forventninger og planlægning af det kliniske uddannelsesforløb. I Ikast-Brande kommune har med-udvalget udarbejdet en samarbejdsaftale som har udgangspunkt i værdierne dialog, tillid og ansvarlighed. Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er adgang til IT og litteratur. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil jf. individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, Juni 2011 Side 9 af 14

10 tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder og de daglige vejledere, sygeplejersker eller social og sundhedsassistenter, vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuelle fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger Studiebesøg er også en del af studierummet I modul 11 tilrettelægges: Seminar med fokus på kommunikation, ny erkendelse og nye perspektiver. I samarbejde med Klinisk vejleder inviteres relevant personale til seminarafvikling Medicinadministration / medicinhåndtering hvor der skal udvises selvstændighed og med fokus på borgerens sikkerhed. Intern klinisk prøve i samarbejde med klinisk vejleder og kliniske sygeplejelærer. Se modulbeskrivelse for modul 11 fra VIAUC. Vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende vil blive Introduceret til området Planlægning af klinikken med udgangspunkt i den studerendes individuelle kliniske studieplan. Den studerende samarbejder med den kliniske vejleder, sygeplejerske eller andet personale Den kliniske vejleder udvælger i samarbejde med sygeplejerske, hvilke borgerrelaterede opgaver den studerende skal have. Der vil være vejledning til opgaverne både før, under og efter. Den studerendes oplevelser vil efterfølgende danne baggrund for fordybelse og refleksion. Desuden vil den kliniske vejleder stille krav til bearbejdning / refleksion af relevante emner. Ved behov afholdes der møde med den studerende og sygeplejelæren angående den studerendes studieforløb i klinikken. Den kliniske periode afsluttes med en evaluering af den kliniske periode. hvor den studerende, og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsmål og den individuelle kliniske studieplan. Som forberedelse til evalueringen har den studerende udfyldt et spørgeskema Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Juni 2011 Side 10 af 14

11 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Distrikt Brande: Mødested: Brandlundparken 1, 3. sal, 7330 Brande, tlf (hovednummer) Klinisk vejleder: Lene Fasdal, mail: tlf (kl ) Klinisk vejleder: Lotte Pedersen, Mail: tlf (kl ) Distrikt Ikast Vest: Mødested: Frisenborgparken, Frisenborgparken 26, 1. sal, 7430 Ikast, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Bodil Andresen, tlf (kl ). Distrikt Ikast Øst: Mødested: Rolighedsparken, Rolighedsvej 1, 2. sal, 7430 Ikast, tlf (hovednummer) Klinisk vejleder: Helle Schou, tlf (kl ). Klinisk vejleder: Helene Lindblad mail: tlf (kl ). Distrikt Nørre Snede: Lokalområde Ejstrupholm: Mødested: Solbakken, Smedevænget 14, 7361 Ejstrupholm, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Elsebeth Andersen, mail: tlf (kl ) og Bente Damgren Nielsen, mail: tlf (kl ). Lokalområde Klovborg: Mødested: Østervang, Storegade 2, 8765 Klovborg, tlf (hovednummer). Klinisk vejleder: Pia Svaneklink, mail: tlf (kl ). Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Sygeplejebogen 1, 1. Del: Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt Søren Pedersen (red.) Gads Forlag, 3. udgave 2009 Sygeplejebogen Del: Grundlæggende behov Søren Pedersen (red.) Gads Forlag, 3. udgave 2009 Sygeplejebogen Del: Teori og metode Birthe Kamp Nielsen (red.) Gads Forlag, 2. udgave 2008 Sygeplejebogen Del: Klinisk sygepleje Birthe Kamp Nielsen (red.) Gads forlag, 2. udgave 2008 Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen 2. udgave 9. oplag 2006 Juni 2011 Side 11 af 14

12 Sundhedsfremme afdelingen Ringkøbing Amt 2000 Helbred er, hvordan man har det- Sundhed er, hvordan man tager det - Om Antonovskys salutogenetiske ide` Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Publiceret i Klinisk sygepleje nr Problemsår - rationel diagnostik og behandling Redaktion: Michael Bitsch og Bjørn Krølner Særtryk nr. 154 fra Månedsskrift for Praktisk lægegerning oplag, 2. udgave 2009 Humanistisk Palliation: teori, metode, etik og praksis Michael Hviid Jacobsen, Karen Marie Dalgaard Gyldendal akademisk 1. udgave 1. oplag 2011 (udgives ) Geriatri en tværfaglig udfordring Kirsten Amdrup og Ingrid Poulsen (red.) Munksgaard Danmark 1. udgave, 2. oplag 2008 Sygepleje i primær sundhedssektor Mona hansen og Elvi Weinreich (red.) Munksgaard Danmark 1. udgave 2. oplag 2007 Rene rutiner (DVD) Videnscenter for sårheling 2008 Kan købes via Dansk Sygeplejeråd Ikast-Brande Kommunes sundhedspolitik "Den motiverende samtale", Dansk Selskab for Almen Medicin, nr Den etiske fordring (s.17-33) K.E. Løgstrup Gyldendal 2. udgave oplag Power i projekter og portefølje Mette Lindegaard Attrup 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kan lånes hos uddannelseskonsulent Lægemiddelkatalog har skiftet navn til Juni 2011 Side 12 af 14

13 Sundhedsstyrelsen: Vejledning af 30.juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Et stærkt fag i udvikling, DSRs holdning til sygeplejefaget Sygdomslære i forhold til borgerens konkrete lidelser. Forebyggende sundhedsarbejde Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind, Bjarne Bruun Jensen Munksgaard udgave Kan lånes hos uddannelseskonsulent. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på gennemsnitlig 30 timer / uge Samarbejder med den kliniske vejleder omkring "Den individuelle kliniske uddannelsesplan" Er velforberedt og deltager aktivt i den formaliserede undervisning / evaluering Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it Arbejder målrettet med modulets læringsmål Er reflekterende i tanke ord og på skrift f.eks. via brug af logbog Søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets læringsmål Gennemfører den fastlagte og planlagte studieaktivitet for at kunne indstille sig til prøven. (se kriterier i modulbeskrivelsen) Gennemfører prøven Godkendelse som klinisk undervisningssted Undervisningssted: Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Distrikt Brande: Anne-Marie Christensen Distrikt Nørre Snede: Lise Westing Distrikt Øst: Hanne Fischer Ikast Vest: Solvejg Nielsen Juni 2011 Side 13 af 14

14 Uddannelsesansvarlig: Nærmeste overordnede leder: Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen Juni 2011 Side 14 af 14