Politisk organisation - Budget 2010. Nettobeløb i 1.000 kr.

01 - Politisk organisation Oversigt over politikområdet Politisk organisation er inddelt i følgende delområder: Byrådet Kommissioner, råd og nævn Valg Politisk organisation - Budget 2010. Nettobeløb i 1.000 kr. Kommissioner, råd og nævn; 556 ; 5% Valg; 1.022 ; 10% Byrådet; 8.624; 85% Budgetspecifikation Driftsbudget Politisk organisation: Budgetbeløb i 1.000 kr. Byrådet 8.624 8.780 8.780 8.420 Kommissioner, råd og nævn 556 557 556 556 Valg 1.022 52 1.060 1.060 Nettoramme 10.202 9.389 10.396 10.036 Byrådet: Budgetbeløbet består af vederlag til byrådet, samt udgifter til øvrig drift. Der er nedsat følgende udvalg: 1. Økonomiudvalget 2. Teknik- og Miljøudvalget 1

3. Børne og undervisningsudvalget 4. Social- og sundhedsudvalget 5. Kultur- og fritidsudvalget 6. Job- og arbejdsmarkedsudvalget Vederlag med procent af borgmestervederlag: 1. viceborgmester 10 % Formanden for Teknik og Miljø 25 % udvalget Formanden for Børne- og 25 % Undervisningsudvalget Formanden for Job og 20 % Arbejdsmarkedsudvalget Formanden for Social- og 25 % sundhedsudvalget Formanden for Kultur- og 20 % Fritidsudvalget Formanden for Børn og Unge-udvalget 7 % Formand for folkeoplysningsudvalget 3% I alt 115 % Borgmestervederlaget udgør i 2010 priser 743.000 kr. Af budgetbeløbet på 8.624.000 udgør vederlag til byrådet 4.567.000 kr. Øvrige udgifter består af pension til tidligere borgmestre på 2.784.000 kr. 1.273.000 kr. er beløb afsat til møder, repræsentation, kontingenter samt drift af it og telefoni. Antallet af byrådsmedlemmer er nedsat fra 29 til 25 fra næste valgperiode. Kommissioner, råd og nævn: Der er afsat 556.000 kr. til drift af bl.a. huslejenævn, ældreråd, hegnssyn, beboerklagenævn m.v. Valg: Der er afsat beløb til folketingsvalg i 2011, og det er besluttet at antallet af valgsteder nedsættes fra 26 til 15. 2

02 - Administrativ organisation Oversigt over politikområdet Administrativ organisation er inddelt i følgende delområder: Administrativ organisation ej tværgående: Administrationsbygninger Central administration, løn central adm., it-udgifter samt øvrig administration Erhvervsudvikling og turisme Administrativ organisation tværgående: Puljer Tjenestemandspension Administrativ Organisation Budget 2011 Netto 1.000 kr. Centrale puljer; 22.571 ; 9% Tjenestemandspension; 13.063 ; 5% Administrationsbygninger ; 6.941; 3% Erhvervsudvikling og turisme; 4.409 ; 2% Central administration; 196.680 ; 81% Servicemål: Assens Kommunes kanalstrategi: Bedre digital service Servicemål Over tid har kanalstrategien til formål at ændre henvendelsesmønsteret i retning af øget antal digitale henvendelser, når det er til gavn for borgeren og sagsbehandlingen. De ønskede servicemål er således: Bedre tid til personlig betjening for de borgere der har behov, og hvor det er mest effektivt eller et krav for udførelsen af sagsbehandlingen Bedre borgerservice, til mindre eller samme omkostning 1

Øget fleksibilitet og tilgængelighed via digitalisering Flere straksafklaringer og kortere sagsflow Bedre digitale services for borgere der efterspørger dette Tema Kanalstrategien Bedre Digital Service er et middel til at realisere Assens Kommunes vision for borgerservice/borgerbetjening: Din borgerservice tilgængelig døgnet rundt Din borgerservice signalerer personlig betjening, nærvær og service. Tilgængelig døgnet rundt signalerer fokus på fleksibilitet og digitalisering. I den kommende fælleskommunale digitaliseringsstrategi er det samtidigt et krav at kommunerne har udarbejdet en kanalstrategi. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har 2 strategiske mål: At skabe(økonomisk)råderum for kommunerne gennem effektivisering. Konkret vil strategiens initiativer bidrage til råderummet med 2 mia. kr. om året i 2015 og fremefter. At udvikle den kommunale service, så det fortsat er kommunerne, der sætter dagsordenen for en attraktiv kommunal sektor attraktiv for borgere, virksomheder og som medarbejder. Mål for dette vil blive konkretiseret i regi af det enkelte initiativ. Baggrunden for at vælge begrebet borgerservice/digitalisering som fokusområde i styringskonceptet er afledt at Assens Kommunes borgerservicestrategi, inkl. kanalstrategi. Derudover den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2010-2015. Kvalitetsog resultatmål Der anvendes nedenstående skema til opstilling af kvalitets- og resultatmål. For at skabe troværdige mål er 2011 valgt som basisår. Det betyder, at i 2011 vil der blive udarbejdet tællinger mv., der skal skabe grundlaget for at sætte mål for årene 2012-2015. 2

Bedre digital service Borgerne anvender i højere grad selvbetjeningsløsnin ger Mål Middel / Timing / Indsatser Milepæle Målet i % afgøres i 2011 på basis af tælling i 2010. 2011 er basisår. Basisåret bruges til at fastsætte konkrete mål for 2012-2015 KPI / Målemetode Den fælleskommunale dokumentationsmeto de (2 årlige tælleuger) Metoden indgår i det digitale landkort. God hjemmeside Bedst på nettet Veje til målet (Metode) Bedre tid til personlig betjening for de borgere der har behov. Alle borgere skal opleve at der er mulighed for personlig betjening selv om målet er øget selvbetjening. Målet er at 80% af borgerne oplever god eller meget god service En større andel af borgere som anvender digital service vil frigøre ressource r til personlig betjening 2011 er basisår, hvor første undersøgel se igangsættes. Derefter sættes mål for årene 2012-2015 Dokumenteres via PDA. Borger svarer på ca. 2 minutter på spørgsmål vedr. oplevelsen af den personlige betjening. Gruppen for digital service er omdrejningspunktet for at støtte/udvikle og realisere målene om øget digitalisering i Assens Kommune. Undervejs skal Assens Kommune leve op til de kommende e-dage. Derudover er metoden at udvælge områder, hvor der sættes fokus på øget selvbetjening. Dette er et led i kanalstrategien. Endvidere skal der laves specielle kampagner/tiltag for at flere borgere får den NEM-ID og dermed mulighed for en øget brug af den digitale postkasse en udvidet e-boks med 2-vejs kommunikation. 3

Økonomi Evaluering Opgaven omkring bedre digital service skal forankres i hele organisationen og vil bestå af mange delelementer og opgaver spredt ud i hele den administrative organisation, så mange ansatte vil blive berørt i større eller mindre grad. Da der endnu ikke er foretaget de første målinger er det ikke muligt at konkretisere hvor mange ressourcer der skal anvendes. Der er af KL udviklet en fælleskommunal dokumentationsmetode, som skal skabe et sammenligneligt dokumentationsgrundlag for kommunernes kommunikation med borgerne. Dokumentationen skal gøre det muligt at identificere succeser, og beregne potentialer ved en målrettet kanalstrategisk indsats for at øge digitaliseringen. Hidtidige erfaringer har tydeliggjort, at vidensdeling på tværs af kommunerne er hæmmet af manglende eller uens dokumentationsindsats. Budgetspecifikation: Driftsbudget Administrativ organisation ej tværgående Budgetbeløb i 1.000 kr. Administrationsbygninger 6.941 6.692 6.693 6.693 Centrale lønudgifter 147.656 146.806 145.800 145.758 It-udgifter 26.403 26.404 26.403 26.403 Øvrige udgifter administration 22.621 21.671 20.045 20.045 Erhvervsudvikling, turisme og markedsføring 4.409 4.409 4.407 4.407 Nettoramme 208.030 205.982 203.348 203.306 Administrationsbygninger: Udgiften dækker driften af 6 rådhusbygninger som i løbet af efteråret 2010 skal overføres til drift af Assens ny rådhus og jobcenter. De øvrige bygninger skal anvendes af andre politikområder eller sælges. Der er indlagt besparelser på 1.118.000 kr. vedr. effektivisering af rengøring og der er øgede udgifter vedr. grundejerforening nyt rådhus, udvidelse af lejekontrakt på jobcenter m.m. Centrale lønudgifter: Beløbet dækker udgifter til løn og uddannelse af administrativt personale. Der er ved budgettet 2011 2014 indlagt besparelser på i alt 6.383.000 kr. vedr. løn og 505.000 kr. vedr. uddannelse. Der er tilført 2.269.000 kr. til dækning af ny lovgivning på børn- og ungeområdet, oprettelse af 1 stilling vedr. ejendomsadministration, samt 2 stillinger til varetagelse af ny indkøbsfunktion. It-udgifter: Budgettet til it-udgifter er uændret, og bliver anvendt til dækning af drift af systemer, samt køb af nyt. 4

Øvrige udgifter administration: Øvrige personaleudgifter 9.054.000 Øvrige udgifter 17.518.000 Indtægter -3.951.000 Øvrige personaleudgifter består af udgifter til møder, rejser og kørsel, elever, pensionsbidrag til aktive tjenestemænd. Øvrige udgifter dækker kantinedrift, inventar indkøbssamarbejde, kontorhold, revision m.m. Indtægter er salg af folkeregisteroplysninger, ejendomsoplysninger, sundhedskort, byggesagsgebyrer og rykkergebyrer. Erhvervsudvikling, turisme og markedsføring: Der er afsat 3.364.000 kr. til erhvervsudvikling, hvoraf udviklingsrådet er tildelt 2.471.000 kr. i tilskud. Til turisme er afsat 762.000 kr. og 283.000 kr. til markedsføring. Driftsbudget Administrativ organisation tværgående Budgetbeløb i 1.000 kr. Puljer 22.571 3.694-5.735-5.585 Tjenestemandspension 13.063 14.492 14.947 16.278 Nettoramme 35.634 18.186 9.212 10.693 Puljer: Der er afsat 14.006.000 kr. til bl.a. barselsfond og puljer fastsat af KTO-forliget til fordeling på hele driften. Derudover er der besparelsespuljer, som også skal fordeles til hele driften på 6.435.000 kr. Heri indgår indgår besparelser i h.t. strateginotatet på bildrift, befordring og indkøb. Herudover er der indlagt en pulje til imødegåelse af sanktioner ved overskridelse af servicerammen for 2011 i forbindelse med overførsel af over/underskud fra områder med overførselsadgang. Tjenestemandspension: Beløbet er budgetteret udgift til tjenestemandspension fratrukket refusion fra kommunernes pensionsforsikring. 5

03. Boligpolitik Oversigt over politikområdet Boligpolitik området er inddelt i følgende delområder: Kommuneplanlægning Lokalplanlægning Sektorplanlægning/temaplaner Landzoneadministration GIS og Grundkort Boligbyggeprogram/boligudbygningsplan/boligudbygningsprognose på baggrund af kommuneplanen Byfornyelse Vedligehold af udstykninger Indtægter fra bortforpagtninger Boligpolitik - Budget 2011 Udgifter i 1.000 kr. Fysisk planlægning; 363 Driftssikring af boligbyggeri; 1628 Boligpolitik - Budget 2011 Indtægter i 1.000 kr. Kommunale Jorder; -760 Tomgangshusleje; -1000 Tomgangshuslejen er en spareblok fra strateginotatet, som senere bliver fordelt til andre politikområder. 1

Servicemål: Lokalplanlægning Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Digital lokalplanlægning Større helhed i opgaveløsning mere samarbejde og tværgående inddragelse af relevante parter. Kvalitetsmål Højne dialog og samarbejde med omverdenen og interessenter (ansøgere, bygherrer, developer mv.) At indtænke miljø, klima og sundhed i planlægningen for byudvikling og omdannelse af eksisterende byområder Komme på forkant med planlægning og løbende at forberede plantillæg og revision af planer Resultatmål Primo 2011 udarbejdes en lokalplanskabelon for at sikre ensartethed, kvalitet, enkelt og forståeligt sprog mv. i nye lokalplaner, som forberedelse til den digitale lokalplan. Veje til målet (Metode) Økonomi Igangsætte en proces for udarbejdelse af en lokalplanskabelon. Udarbejdes inden for eksisterende budgetramme. Andre opgaver udskydes/tilsidesættes. Evaluering Evaluering i 2012 af lokalplansskabelons indhold samt brugervenlighed og forståelse. Udarbejdelse af tilfredshedsanalyse ultimo 2012 i forhold til relevante borgere, rådgivere. 2

Budgetspecifikation Driftsbudget Boligpolitik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Fysisk planlægning 363 363 362 362 Kommunale jorder -760-760 -760-760 Driftssikring af boligbyggeri 1.628 1.628 1.628 1.628 Strateginotat Tomgangshusleje -1.000-1.000-1.000-1.000 Nettoramme 231 231 230 230 Mængdespecifikation Jord til bortforpagtning Ca. 210 ha. Ca. 210 ha. Ca. 210 ha. Ca. 210 ha 3

04. Miljø og Natur Oversigt over politikområdet Miljø- og Natur området er inddelt i følgende delområder: Miljø: Miljøtilsyn - Virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Godkendelser og tilsyn vedr. industri og landbrug Natur: Forvaltning og adm. af beskyttede naturtyper som søer, moser, overdrev, fortidsminder m.v VVM screeninger og redegørelser Planlægning på natur og vandområdet Implementering af kvalitetsstyringsloven Naturpleje af overtagede arealer Planlægning, vedligeholdelse af restaurering af vandløb Grundvandsbeskyttelse, skovrejsning m.v. Skadedyrsbekæmpelse: Skadedyrsbekæmpelse Miljø og Natur - Budget 2011 Nettobeløb i 1.000 kr. Miljøbeskyttelse - jordforurening; 200 Øvrig planlægning, Grundvandsbeskyttelse; 634 Miljøtilsyn Virksomheder, Landbrug; 720 Miljøbeskyttelse - fælles formål; 1172 Naturforvaltningsprojekte r; 800 Vandløbsvæsen; 2194 1

Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Høj beskyttelse af de biologiske værdier i landskabet. Tema Sikre at truede sjældne og sårbare arter viser tegn på fremgang. Kvalitets- og resultatmål At fortsætte den igangsatte genregistrering af de målsatte naturområder. I 2010 genregistreres de næsthøjest målsatte naturområder (B-målsatte områder) i Assens kommune At Assens kommune fortsat bidrager til gennemførelse af naturpleje i værdifulde naturområder. I 2010 igangsættes foranstaltninger på lokalt niveau til sikring af gunstige bestande af truede arter herunder Nikkende Kobjælde, som er udnævnt til Assens Kommunes ansvarsart af Miljøministeriet Veje til målet (Metode) Fortsat registrering af botaniske værdier i naturområder samt gennemførelse af naturpleje herunder rydning af større opvækst i lysåbne naturbeskyttede områder. Økonomi Udgifterne holdes inden for budgettets rammer. Evaluering Opfølgende tilsyn og registrering af specifikke arter 2

Budgetspecifikation Driftsbudget Miljø og Natur-politik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Naturforvaltningsprojekter 800 800 800 800 Vandløbsvæsen 2.194 2.078 2.076 2.076 Miljøbeskyttelse Fælles formål 1.172 1.172 1.172 1.172 Miljøbeskyttelse - Jordforurening 200 200 200 200 Miljøtilsyn Virksomheder, Landbrug 720 720 720 720 Øvrig planlægning Grundvandsbeskyttelse 634 634 634 634 Skadedyrsbekæmpelse -429-429 -429-429 Nettoramme 5.291 5.175 5.173 5.173 Mængdespecifikation Vandløb km 246 246 246 246 Virksomhedstilsyn 116 Landbrugstilsyn 115 3

05. Veje og grønne områder Oversigt over politikområdet Veje og grønne områder området er inddelt i følgende delområder: Grønne områder: Parker og legepladser Skove og naturområder Fritidsfaciliteter Mindesmærker Boldbaner og tennisbaner Offentlige Veje: Færdselsbaner Fortove, rabatter og afvandingssystemer Vejbelysning Færdselsregulerende og sikkerhedsfremmende foranstaltninger Havne: Agernæs havn (fiskeri- og lystbådehavn) Bågø havn (Færge- og lystbådehavn) Veje og Grønne områder - Budget 2011 Nettobeløb i 1.000 kr. Belægninger; 11729 Havne; 82 Grønne områder; 7878 Stadion og idrætsanlæg; 3503 Vejvedligeholdelse; 20461 Kirkegårde; 5 Skove; 330 1

Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Trafiksikkerhed fortsat implementering af trafiksikkerhedsplan. Forbedre trafiksikkerheden i kommunen således at der skabes mere sikre veje for alle trafikanter for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Assens Kommune. Kvalitetsmål Færre tilskadekomne i trafikken Resultatmål 40% reduktion i perioden 2005-2012 Veje til målet (Metode) Øge kampagneindsatsen overfor børn og unge for bedre trafikadfærd i forbindelse med skolestart samt kampagner imod spirituskørsel. Fysiske ændringer på følgende projekter: - Bygrænse tiltag (byporte, dublering af byzone-tavler) - Diverse små tiltag (ud fra trafiksikkerhedsplanen) - Skoleblink på Søndre Ringvej, Assens - Snaven, etablering af 4 chikaner (hastihedsdæmpning) - Eneretning af Havnegade, Assens - Sti-forbindelse ved Assensskolen (nordlig stiforbindelse) Økonomi I det løbende budget er der afsat 2,0 mio. kr. til trafiksikkerhed, hvoraf 1,8 mio. kr. anvendes til fysiske ændringer og 0,2 mio. kr. til kampagner. Evaluering Evaluering vil ske efter sommeren 2011 på baggrund af Vejdirektoratets Uheldsstatistik, som bliver offentliggjort ultimo juni 2011. 2

Budgetspecifikation Driftsbudget Veje og grønne områder: Budgetbeløb i 1.000 kr. Grønne områder 7.878 7.879 7.878 7.877 Stadion og 3.503 3.503 3.503 3.503 idrætsanlæg Kirkegårde 5 5 5 5 Skove 330 330 330 330 Vejvedligeholdelse 20.461 20.885 21.645 22.432 Belægninger 11.729 11.729 11.729 11.729 Havne 82 82 82 82 Nettoramme 43.988 44.413 45.172 45.958 Mængdespecifikation Parker og grønne områder 23 ha 23 ha 23 ha 23 ha Skove og krat 80 ha 80 ha 80 ha 80 ha Boldbaner 55 55 55 55 Tennisbaner 10 10 10 10 Veje med sideanlæg 900 km 900 km 900 km 900 km P-arealer 65.000 m2 65.000 m2 65.000 m2 65.000 m2 Fortove 400.000 m2 400.000 m2 400.000 m2 400.000 m2 Bågø havn 1 færgeleje Bågø havn 19 faste bådpladser Bågø havn 28 gæstepladser Agernæs havn 2 erhvervs fiskepladser Agernæs havn 50 faste bådpladser 3

06. Kollektiv trafik Oversigt over politikområdet Kollektiv trafik området er inddelt i følgende delområder: Vintertjeneste: Glatførebekæmpelse Snerydning Offentlig servicetrafik: Regionale ruter Kommunale ruter Kørsel for svært bevægelseshæmmede Skolebuskørsel (åbne ruter) Teletaxa-ordning Færgedrift Kollektiv trafik - Budget 2011 Nettobeløb i 1.000 kr. Færgedrift; 2.580 Vintertjeneste; 8.934 Busdrift; 21.283 1

Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Tema Vintervedligeholdelse sikre fremkommelighed i vinterperioden. Snerydning foretages, når snefald er af et sådant omfang, at fremkommeligheden for trafikanterne ikke er acceptabel og iværksættes normalt ved snedybder over 3 cm. Der foretages snerydning alle ugens dage på vejklasserne A, B og C. Kvalitets- og resultatmål Veje til målet (Metode) Økonomi Kommunens veje tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener på alle tider af døgnet. Snerydning iværksættes ved drivedannelse eller 3-5 cm jævn lag. Kommunens A veje tilstræbes holdt åben hele døgnet. Kommunens B veje tilstræbes holdt åben mellem 04.00 og 22.00 Kommunens C veje tilstræbes holdt åben mellem 04.00 og 20.00 Tilstræbe max. tid for vejtilstand Budgettet er lagt på grundlag af et gennemsnit af de sidste 4 års udgifter til vintertjenesten. Udgifterne varierer meget fra år til år, men vintertjenesten sættes ikke i stå hvis budgettet er brugt op. Evaluering Der bliver foretaget løbende stikprøvekontrol på de kommunale veje i vinterperioden om veje holdes farbare inden for de givne tidsfrister for iværksættelse af vintertjenesten. 2

Budgetspecifikation Driftsbudget Kollektiv trafik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Vintertjeneste 8.934 8.934 8.934 8.934 Busdrift 21.283 21.284 21.283 21.283 Færgedrift 2.580 2.580 2.580 2.580 Nettoramme 32.797 32.798 32.797 32.797 Mængdespecifikation Veje med sideanlæg og fortove Ca. 900 km Ca. 900 km Ca. 900 km Ca. 900 km Offentlig servicetrafik: Regionale ruter 9 9 9 9 Kommunale ruter 19 19 19 19 SBH kørsel antal Ca. 4.700 Ca. 4.700 Ca. 4.700 Ca. 4.700 ture Færgeruter 1 1 1 1 3

07. Politik for vedligeholdelse af kommunale bygninger Oversigt over politikområdet Bygningsvedligeholdelse styres centralt fra Miljø, Teknik og Plan. Den centralt styrede bygningsvedligeholdelse omfatter: Vedligeholdelse af udvendige bygningsdele og overflader Vedligeholdelse af indvendige overflader Vedligeholdelse af tekniske installationer Central styring af servicekontrakter Centralt styret bygningsvedligeholdelse gælder ikke for pasning af udearealer, inventar, IT og kontormaskiner. Der er på de enkelte ejendomme afsat et beløb til finansiering af akutte skader i henhold til Regulativ for bygningsvedligeholdelse for Assens kommune (kr. 10/15 pr. m2). Vedligeholdelse af kommunale bygninger - Budget 2011 Nettobeløb i 1.000 kr. Andre faste ejendomme; 1.809 Beboelsesformål; -105 Faste ejendomme fælles formål; 3.126 1

Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Bygningsvedligeholdelse 1. Opnå meget bedre synlighed, styring og koordinering af fysisk bygningsvedligeholdelse. Højere fysisk kvalitet i bygningsvedligeholdelse af den kommunale bygningsmasse med særlig fokus på Arbejdsmiljø/arbejdstilsynspåbud Brandsynspåbud Byggelovgivning El-, Vand- og Varmeinstallationer Høj prioritering af miljøvenlige og energirigtige løsninger Nedbringe antallet af påbud med 10% årligt Veje til målet (Metode) Økonomi Gennemgå og udarbejde logbøger på hver bygning mindst hvert andet år med fokus på lovliggørelse. Der afsættes hvert år under bygningsvedligeholdelse 3,0 mio. kr. til opfyldelse af lovkrav. Evaluering Antallet af modtagne påbud sammenlignes med foregående år 2

Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Klima- og energirigtige løsninger Høj prioritering af energirigtige løsninger. Som klimakommune har Byrådet i den overordnede klima-handlingsplan fastlagt 4 fokusområder, hvor én af dem er fokus på den kommunale bygningsmasse. For at styrke nedbringelsen af CO2-udledningen er der særlig fokus på At styrke styring af energiforbrug, Energibevidst adfærd ved brug af bygninger hos kommunens ansatte og brugere. Forøget kvalitet og levetid på tekniske installationer i de kommunale bygninger. Forøget komfort ved f.eks. dagslysstyring, behovsventilation og forbedret indeklima Fremtidig energidrift med fokus på fortsat nedbringelse af forbrug. Som indikatorer for indsatsen er valgt følgende resultatmål: Reduktion af energiforbrug samt energitab fra den kommunale bygningsmasse, og hermed væsentlig nedbringelse af Assens Kommunes driftsudgifter ift. energiforbrug i de kommunale bygninger. Nedbringe Assens Kommunes årlige CO 2-udledning, som er opgjort i CO2-regnskab 2008 til 5.287 ton/årligt. Veje til målet (Metode) Planlægning: Fremtidige energirigtige investeringer vil blive fordelt ud fra en prioritering baseret på tilbagebetalingstid kortlagt i de lovpligtige energimærkninger. Dialog med institutioner. Koordinering af øvrige vedligeholdelsesarbejder: I takt med at de energirigtige investeringer udmøntes i projekter ved den enkelte institution koordineres disse med øvrige nødvendige vedligeholdelsesarbejder, der varetages af Bygningsvedligeholdelsen til daglig. Økonomi Evaluering Dialog med entreprenører. Under hele forløbet varetages dialog med håndværkere for at sikre den rigtige individuelle løsning til den enkelte institution. Der vil blive draget nytte af håndværkernes erfaringsgrundlag med den type opgaver til at sikre den korrekte løsning. I Anlægsbudget 2011 2014 er der til energibesparende investeringer afsat 20,0 mio. kr. i 2011, 20,0 mio. kr. i 2012 samt 5,0 mio. kr. i 2013 Aflæsning af energiforbrug før og efter forbedringer for den enkelte ejendom på årlig basis. Energimæssige reduktioner omregnes til CO 2 til kommunens interne regnskab. Analyse af energimærkninger før og efter forbedringer for den enkelte ejendom, til vurdering af nedsat varmetab. Gennemføres ved lovpligtig mærkning hver 5. år. 3

Budgetspecifikation Driftsbudget Bygningsvedligeholdelse: Budgetbeløb i 1.000 kr. Faste ejendomme Fælles formål 3.126 1.126 227 77 Beboelsesformål -105-105 -105-105 Andre faste ejendomme 1.809 1.808 1.808 1.808 Fritidsfaciliteter andre fritidsfaciliteter 0 0 0 0 Nettoramme 4.830 2.829 1.930 1.780 Under Faste ejendomme fælles formål er der indlagt en besparelse i årene 2011-2014 på henholdsvis (1.000 kr.) 1.450, 3.450, 4.350 og 4.500. Disse besparelser på udgiften til energi, skal senere fordeles ud på de enkelte institutioner, skoler, rådhuse m. fl. Mængdespecifikation Antal ejendomme 132 Etage m2 208.420 Campingpladser 1 4

08. Beredskab Oversigt over politikområdet: Tilsyn med entreprisebrandvæsenet Udarbejdelse og ajourføring af beredskabsplanen Udarbejdelse af og ajourføring af planer for alamering og fremmøde af brandvæsenet Brandteknisk byggesagsbehandling Lovpligtig brandsyn Servicemål: Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Gennemførsel og effektivisering af lovpligtigt brandsyn Gennemførsel af lovpligtig brandsyn Indføring af smiley-ordning fra 2012 med 4 karakteriseringer: - slet ikke tilfredsstillende - ikke tilfredsstillende - tilfredsstillende - meget tilfredsstillende Kvalitetsmål Det lovpligtige brandsyn skal være afviklet 100 % i 2011. Indførelse af smiley-ordning fra 01.01.2012 Resultatmål Opfølgende brandsyn skal være afholdt indenfor 3 måneder efter 1. brandsyn 90 % af brandsynsrapporter skal være udsendt indenfor 7 dage efter brandsynet, 100 % indenfor 14 arbejdsdage efter at brandsynet er afholdt. Registrering af de 4 karakteriseringer skal gennemføres fra 2010. Fra 2011 skal karakteriseringen ved brandsynet: - slet ikke tilfredsstillende reduceres med 25% - ikke tilfredsstillende reduceres med 15% - meget tilfredsstillende skal stige med 10%o Veje til målet (Metode) Økonomi Effektivisering af sagsgange og den praktisk afvikling af brandsyn Større vægt på den dialogbaserende rolle end på den myndighedsorienterede rolle. Fra 2010 skal foretages en registrering af smiley-ordning. Holdes indenfor budgettets rammer. Det gennemsnitlige tidsforbrug pr. brandsyn skal reduceres med 10% i 2011 ( i forhold til det gennemsnitlige tidsforbrug i 2010). Evaluering Opfølgning på kvalitets- og resultatmål fremgår af beredskabets årsrapport. Udarbejdelse af tilfredsanalyse på de 4 karakteriseringer / smiley-ordning i perioden 15/11 til 15/12-2011 samt offentliggørelse af resultater. 1

Budgetspecifikation Driftsbudget beredskabs-politik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Redningsberedskab 7.861 7.860 7.860 7.860 Nettoramme 7.861 7.860 7.860 7.860 2

09 Politik for Tværfaglighed og Sundhedsfremme Oversigt over politikområdet Politikområdet Tværfaglighed og Sundhedsfremme er opdelt i 5 delpolitikområder: Tværgående projekter og puljer Sundhedsplejersker Støttepædagoger Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Visiterede undervisnings- og dagtilbud til børn og voksne Tværfaglighed og Sundhedsfremme - budget 2011 Nettobeløb i 1.000 Visiterede undervisnings- og dagtilbud til børn og voksne; 123.171; 86% Sundhedsplejersker; 7.107; 5% Tværgående projekter og puljer; 1.130; 1% Pædagogisk Psykologisk Rådgivning; 6.530; 4% Støttepædagoger; 5.852; 4% Servicemål Tema Flest mulige børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud Der har på landsplan været stigning af udgifterne inden for det specialpædagogiske område 0 til 18/25 år. Aftalen mellem regeringen og KL for 2011, Rapporten Specialundervisning veje til bedre organisering og styring, samt Rejseholdets 360 graders eftersyn af folkeskolen peger tilsammen bl.a. på, at følgende initiativer skal iværksættes for at fremme en inkluderende udvikling inden for det specialpædagogiske område: Inklusionsfremmende styringsmodeller Læringsmiljøer og tilbud der understøtter inklusion Organisering af specialtilbud i kommunen med fokus på etablering 1

af kompetencecenter Udarbejde en strategi for kompetenceudvikling Have fokus på tidlig indsats og konsultativ bistand i PPR s opgaveløsning Kvalitets- og resultatmål Indenfor specialundervisningen skal der senest i april 2011 forelægge følgende resultater: Beskrivelse af målgrupper til specialundervisning i forhold til afgrænsning af specialundervisning til over 12 timer og den målgruppe der skal inkluderes i den almindelige undervisning Kvalitetsbeskrivelser/Serviceniveau for de enkelte specialundervisningstilbud Inklusionsfremmende styrings- og tildelingsmodeller En plan for organisering af specialtilbud i kommunen med fokus på etablering af et kompetencecenter Reduceret anvendelse af interne skoler I det forebyggende arbejde skal der arbejdes målrettet med tidlig, konsultativ og inkluderende indsats i dagtilbud og skoler med fokus på og i tæt samarbejde med forældrene. Som et led heri sker der en omlægning af nuværende opgaver. Omlægningen iværksættes pr. 1. januar 2011 og har til formål, at flere børn i dagtilbud og skoler inkluderes i de almene tilbud. Konkret visiteres der færre børn til specialskole, AKT-klasser, støttetimer og interne skoler. Måltal for 2011 og overslagsår Pædagogstøttetimer -52 pr. -74 pr. uge -74 pr. uge -74 pr. uge i børnehaver uge Specialskoler *) (Pilehaveskolen) 2 færre fra 1/8 Yderligere 2 færre fra Fastholde 4 færre Fastholde 4 færre AKT-klasser Eksterne heldagsskoler *) 2 færre fra 1/8 1 færre fra 1/8 1/8 Yderligere 2 færre fra 1/8 Yderligere 1 færre fra 1/8 Fastholde 4 færre Fastholde 2 færre Fastholde 4 færre Fastholde 2 færre *) Der etableres specialklassepladser i stedet for specialskolepladser, og heldagsskoleelever hjemtages til Nybo/Ådalen eller nyt tilbud. Veje til målet (Metode) Der etableres et team bestående at følgende ressourcepersoner: Inklusionskonsulent inden for dagtilbudsområdet AKT konsulent inden for skoleområdet Forældrerådgiver inden for specialområdet Småbørnskonsulent inden for Sundhedsplejen Der iværksættes fælles kompetenceudviklingsinitiativer inde for PPR, 2

Sundhedsplejen, Støttepædagogkorpset, Specialinstitution/specialskole samt dagtilbud og skoler Der iværksættes 10 konkrete initiativer inden for tidlig opsporing med fokus på dialogmodeller, mødevirksomhed, forældreinddragelse og opsporingsmetoder Alle indsatser inden for det specialpædagogiske område udføres på tværs af fagområder og i tæt samarbejde med de decentrale enheder og Tværfaglighed og Sundhedsfremme bidrager til at skabe høj kvalitet af tværfaglighed i opgaveløsningen. Der lægges stor vægt på, at der er en sammenhængende løsning for det enkelte barn - også i forhold til overgange mellem de enkelte tilbud, og at brugerne inddrages i at nå frem til den bedst mulige løsning. Der udarbejdes en fælles strategi for kompetenceudvikling af medarbejdere i Tværfaglighed og Sundhedsfremme med fokus på rådgivning og konsultative ydelser inden udgangen af 2011. Der udarbejdes en fælles strategi for udvikling af metoder og redskaber til rådgivning og vejledning senest medio 2011. Økonomi Midler afsat til kompetenceudvikling: 0 1.014.000 kr 1.314.000 kr 1.314.000 kr Der er afsat midler til ekstern evaluering ved EVA og Rambøll ved eksterne puljemidler. Evaluering Måltal for visitering kan objektivt konstateres. Tidlig opsporing og indsats omsættes til 10 konkrete og målbare indsatsområder, der evalueres af en ekstern evaluator ved udgangen af 2012. Servicemål (Fokusområde) Tema Alle børn til specialpædagogiske tilbud for aldersgruppen 0 til 18/25 år visiteres til bedst mulige tilbud inden for budgettets rammer Der har på landsplan været stigning af udgifterne indenfor det specialpædagogiske område 0 til 18/25 år. Aftalen mellem regeringen og KL for 2011, Rapporten Specialundervisning veje til bedre organisering og styring, samt Rejseholdets 360 graders eftersyn af folkeskolen peger tilsammen bl.a. på at følgende initiativer skal iværksættes inden for området: 3

Kvalitetsbeskrivelser for de enkelte specialundervisningstilbud Synlige procedurer for visitering til specialundervisning At specialundervisningen afgrænses som et særligt bevillingsområde Samling af visitationskompetence og finansieringsansvar Kategorisering af målgrupper og tilbudstyper Ændringer i den autoriserede kommunale kontoplan For at sikre at budgetrammen overholdes, iværksættes en stram styring af ressourcetildeling med særlig ledelsesfokus på visitering af alle ydelser inden for det specialpædagogiske område og med udgangspunkt i ovennævnte fokusområder Kvalitets- og resultatmål Der opstilles måltal for visiterede ydelser og følges op med ledelsesinformation. For budget 2011 er der særlig fokus på visiterede ydelse til støttepædagoger, specialskoler, AKT klasser og heldagsskoler jf. servicemålet Flest mulige børn og unge inkluderes i de almindelige tilbud. I strateginotatet er forudsat nulvækst i forhold til niveauet i 2009. Se indsatte tabel 1000 kr, årets priser Områder med Regnskab Antal helårspersoner Gennemsnitsvisitation 2009 i 2009 pris Særlige dagtilbud (SL 32, stk. 3 og Dagtilbudsloven) 8911 Visiterede dagtilbud i Assens 6992 21,41667 326,4747 Visiterede dagtilbud udenfor Assens 1919 3,61 531,5789 Støttepædagogkorpset 0 - - Specialundervisning i folkeskolen (folkeskoleloven 20) AKT-klasser 7418 28 264,9286 Specialklasser 16621 183 90,82514 Støttetimer 5543 - - Inklusionsmidler 5347 - - Praktisk støtte 671 4,578082 146,5679 Hjælpemidler - - - Special-SFO-tillæg i folkeskolerne 756 57 13,26316 Mellemkommunal betaling Ikke opgjort Ikke opgjort - Specialundervisning af børn anbragt i andre 4

kommuner (interne skoler) (fsl 20) Skole 5034 18,84 267,1975 SFO 12,1 1 12,1 Støtte skole og SFO 0 0 Specialskoler - alle elever excl. ovennævnte (fsl 20) Skole 39886 171,01 233,2378 SFO 10437,9 95,96 108,7734 Støtte skole 1962 15,41 127,3199 Støtte SFO 304 3,42 88,88889 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 1017 23,83 42,6773 Lov om specialundervisning af voksne 8566 Ej oplyst - abonn. - Veje til målet (Metode) Klar og tydelig organisering og styring af alle visiterede ydelser inden for området. Der udarbejdes et visitationsregnskab for alle visiterede ydelser, der giver overblik og løbende status over visiterede ydelse, start og slutdato for ydelserne, visiteringsårsag samt budget og regnskab for de enkelte ydelser. Der udarbejdes ledelsesinformation for alle visiterede ydelse målrettet politikere og interessenter inden for området. Der udarbejdes et visitationsgrundlag med beskrivelse af målgrupper og retningslinjer for de visiterede ydelser. Der visiteres ud fra lovgivning og et politisk vedtaget serviceniveau. Visitering sker tværfagligt - også ud over forvaltnings- og direktørområder. Alle indsatser inden for det specialpædagogiske område koordineres tværfagligt. Der lægges vægt på inddragelse af alle involverede (familien, institutionen, skolen, PPR, Sundhedsplejen og andre samarbejdspartnere) tager ansvar i processen, som betyder, at alle ser sig selv som vigtige og handlende parter i visitationen og indsatsen inden for det specialpædagogiske område. Der foretages en løbende kvalitetssikring af indsatser inden for det specialpædagogiske område, gældende retningslinjer og tværfagligt samarbejde. 5

Økonomi Indsatsen er udgiftsneutral. Evaluering På baggrund af IT baseret visitationsregnskab udarbejdes der månedlige opfølgninger på budgettet, så der kan følges op på sammenhæng mellem forbrug af ressourcer og tilbud. Der udarbejdes løbende ledelsesinformation målrettet politikerne og samarbejdspartnere inden for området. Budgetspecifikation Driftsbudget politik for tværfaglighed og sundhedsfremme: Budgetbeløb i 1.000 kr. Tværgående projekter og puljer 1.130 1.008 1.009 1.009 Sundhedsplejersker 7.107 7.107 7.105 7.035 Støttepædagoger 5.852 5.694 5.694 5.694 Pædagogisk Psykologisk 6.530 6.531 6.530 6.530 Rådgivning Visiterede undervisnings- og dagtilbud til børn 123.171 122.011 122.007 122.007 og voksne Nettoramme 143.790 142.351 142.345 142.275 Mængdespecifikation Tværgående projekter og puljer Området omfatter Decentrale lokationer Tværfaglige projekter (Opkvalificering af den tidlige indsats, Science, Alle unge i uddannelse m.fl). Sundhedsplejersker Området omfatter: Småbørnssundhedstjeneste Skolesundhedstjeneste Konsulentfunktion Der er ikke defineret mængdeforudsætninger 6

Tværfaglige grupper Børn og familier med særlige behov. Støttepædagoger Området omfatter Støttepædagogkorpset. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Området omfatter Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der er ikke defineret mængdeforudsætninger Der er ikke defineret mængdeforudsætninger Der er ikke defineret mængdeforudsætninger Visiterede undervisnings- og dagtilbud til børn og voksne Området omfatter: Særlige dagtilbud, herunder: Specialrådgivningen for småbørn Særlige dagtilbud i andre kommuner og regioner Kørsel af børn Solsikken v/møllebakken (særligt dagtilbud efter Serviceloven) Valmuerne v/spiloppen (almindeligt dagtilbud for børn med særlige behov) Ergo- og fysioterapiydelser til børn i Solsikken og valmuerne. (Tal i parentes er solgte pladser) Solsikken v/møllebakken Valmuerne v/spiloppen Specialbørnehaver i Odense 13 (2,6) 13 (2,6) 13 (2,6) 13 (2,6) 10 (1) 10 (1) 10 (1) 10 (1) 1 1 1 1 (Mellemkommunalt finansierede pladser i parentes) Visiterede undervisningstilbud og SFO, herunder Heldagsskolen Ådalen (delt med Børn og Unge Særlig Indsats) Pilehaveskolen og Pilehaveskolens SFO Nybo-projektet (ungdomsskolen) Brahesholmprojektet (Børn og Unge Særlig Indsats) Specialundervisning i regionale tilbud Objektiv finansiering af regionale tilbud Kommunale specialskoler og SFO Private specialskoler, herunder opholdssteder, og SFO Tilskud til egenbetaling på efterskoler med specialundervisningstilbud Befordring til og fra specialskoler Merudgifter til forsørgelse (kørsel til special SFO og tilhørende refusion fra staten) 7

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) AKT-klasser på folkeskolerne Specialklasser på folkeskolerne Praktisk støtte på folkeskolerne Støtte og inklusion på folkeskolerne Tilskud til specialelever i SFO Hjælpemidler på folkeskolerne Befordring af elever i folkeskoler Mellemkommunale betalinger vedr. specialtilbud i folkeskoler (Tal i parentes er solgte pladser) Heldagsskolen Ådalen 16 (5) 16 (5) 16 (5) 16 (5) Pilehaveskolen Blok R8 81 (23) -1,26 81 (23) -3,42 81 (23) -4 81 (23) -4 SFO Pilehaveskole Blok R8 82 (25) -1,26 82 (25) -3,42 82 (25) -4 82 (25) -4 Nybo Blok R8, Nybo/Ådalen 9 +0,42 9 +1,42 9 +2 9 +2 Brahesholm 1 lærer 1 lærer 1 lærer 1 lærer Regionale specialskoler 10 10 10 10 Kommunale specialskoler 64,5 64 64 64 SFO Kommunale specialskoler 42,5 42,5 42,5 42,5 Private specialskoler Blok R8, private heldagsskoler 37-0,42 37-1,42 37-2 37-2 SFO ved private specialskoler 2 2 2 2 Specialefterskoler 10 10 10 10 Befordring til specialskoler *Ud af kommunen * Pilehaveskolen 65 58 65 58 65 58 65 58 STU udover CSV 8 8 8 8 Specialundervisning i folkeskolerne i Assens: AKT-elever Blok R8 28-1,26 28-3,42 28-4 28-4 Specialklasseelever Blok R8 181 +1,26 181 +3,42 181 +4 181 +4 Specialelever i SFO 57 57 57 57 Hjælpemidler - - - - Befordring - - - - Specialundervisning i andre kommuners folkeskoler (Mellemkommunalt finansierede pladser i parentes) Entreprenøraftaler, herunder Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Specialpædagogisk bistand til voksne CSV 3 årig ungdomsuddannelse 9 9 9 9 Specialpæd. Abonn. Abonn. Abonn. Abonn. 8

bistand til børn i førskolealderen STU CSV 24 24 24 24 CSV, voksne Abonn. Abonn. Abonn. Abonn. 9

10 Politik for børn og unge særlig indsats Oversigt over politikområdet Børn og unge- området er inddelt i følgende delområder: Anbringelser uden for hjemmet Forebyggende foranstaltninger herunder decentrale enheder Sikrede døgninstitutioner Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder m.v. Børn og unge - særlig indsats - Budget 2011. Nettobeløb i 1.000 kr. Foreby ggende foranstaltninger; 20.887 ; 23% Sikrede døgninstitutioner; 2.842 ; 3% Godkendelse af opholdssteder; 0 ; 0% Anbringelser; 66.7 95; 7 4% Servicemål (Fokusområde) Tema Kvalitets- og resultatmål Veje til målet (Metode) For at opnå den bedst mulige indsats for anbragte unge fra det fyldte 18. år vurderes det samlede indsatsbehov og niveau. Unge anbragte, udgør en stor ressourcepost i Assens Kommune. Forskning indenfor området viser, at en markant mindre del af de unge, som har været anbragt uden for hjemmet, gennemfører en ungdomsuddannelse. M.h.p. at sikre en tværgående og helhedsorienteret vurdering af det fremtidige indsatsbehov og niveau, revisiteres alle unge anbragte i et tværfagligt visitationsforum. Alle unge anbragte revisiteres senest som 17½ årig. Der etableres tværgående visitationsudvalg, som revisiterer alle unge anbragte. Revisiteringen finder sted, når det passer naturligt ind i forløbet, f.eks ved behov for skift af anbringelsessted, ændrede uddannelses eller beskæftigelsesplaner, men dog senest når den unge er i alderen 17 17½ år. 1

Økonomi Evaluering Alle unge anbragte revisiteres senest som 17½ årig. De unge anbragte revisiteres i forhold til alder og behov. Antallet måles ved starten af 2011 og følges løbende over året. Budgetspecifikation Driftsbudget Politik for børn og unge særlig indsats: Budgetbeløb i 1.000 kr. Nettoramme 90.498 90.458 90.596 90.596 Mængdespecifikation Anbringelser for børn og unge: Antal børn i plejefamilier, opholdssteder m.v. 132 132 132 132 Antal børn / unge på døgninstitutioner 11 11 11 11 Forebyggende foranstaltninger: Antal elever på heldagsskole / intern skole (social andel) 32 32 32 32 Døgnophold for hele familien antal personer 0 0 0 0 Antal børn / unge i aflastning 51 51 51 51 Antal børn / unge i øvrige forebyggende foranstaltninger 62 62 62 62 Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Antal børn / unge på sikrede døgninstitutioner 1 1 1 1 Antal pladser til objektiv finansiering 162 162 162 162 Godkendelse og tilsyn med opholdssteder m.v.: Antal opholdssteder der føres tilsyn med 19 19 19 19 Godkendelse af nye opholdssteder 0 0 0 0 Antallet af anbringelser og forebyggende foranstaltninger er opgjort efter det faktiske antal pr. maj 2010, med helårsvirkning i 2011. Kendte stopdatoer er indregnet og antallet er omregnet til helårspersoner. Derudover er der i budget 2011 indregnet en besparelse på 1.250.000 kr., som skal opnås ved revisitering. 2

Dagpasningspolitik Oversigt over politikområde: Dagpasningsområdet er opdelt i følgende områder: Fælles formål Dagpleje Børnehaver Integrerede institutioner Private pasningsformer Note: I fælles formål indgår en besparelse på 750.000 kr fra strateginotatet, som endnu ikke er udmøntet.

Servicemål: Forandringsprojektet: I Assens Kommune lykkes alle børn (målet indgår også på skoleområdet) Servicemålene er: at skabe bæredygtige dagtilbud og skoler i Assens Kommune, der gennem decentral udvikling af det pædagogiske indhold skaber udviklings - og læringsmiljøer, hvor alle børn lykkes både fagligt og socialt. at gennemføre en decentral uviklingsproces med høj inddragelse af involverede medarbejdere og ledere i tæt samarbejde med de folkevalgte forældrebestyrelser Kvalitets- og resultatmål At de enkelte dagtilbud og skoler har udarbejdet decentrale udviklingsstrategier ultimo juni 2011 med pædagogiske visioner og konkrete handlingstiltag i et flerårigt perspektiv. At de decentrale udviklingsstrategier angiver retning og konkrete handlingstiltag i forhold til øget inklusion i normalområdet. At projektet er koordineret i forhold til tværgående projekter i Børn og Kultur Veje til målet (Metode) Implementering af projektet I Assens Kommune lykkes alle børn herunder projektets konkrete mål og handlingstiltag. Økonomi Evaluering Evaluering i forhold til kvalitets og resultatmål sker i forbindelse med projektets afslutning jf. projektets evalueringsplan. Der vil blive udarbejdet og gennemført en elektronisk brugertilfredshedsundersøgelse i 2012 2013. Budgetspecifikation Driftsbudget Dagpasningspolitik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Fælles formål* -31.182-32.372-32.372-32.373 Dagpleje 78.208 78.502 78.502 78.502

Børnehaver 76.458 76.705 76.695 76.695 Integrerede 10.908 10.947 10.945 10.945 institutioner Private 13.771 13.772 13.771 13.771 pasningsformer Nettoramme 148.163 147.554 147.540 147.539 *i Fælles formål Mængdeforudsætninger Dagplejen: Antal børn i dagpleje 808 808 808 808 Børnehaver: Antal børn i børnehave 1271 1271 1271 1271 Integrerede institutioner: Antal vuggestuebørn 37 37 37 37 Antal børnehavebørn 101 101 101 101 Private pasningsformer: Tilskud til privat pasning 73 73 73 73 Tilskud til pasning af egne 10 10 10 10 børn Privatinstitutioner, antal 0-2 62 62 62 62 årige Privatinstitutioner, antal 3-5 årige 73 73 73 73 Fælles udgifter og indtægter Der ydes tilskud til pasning i en anden kommune i henhold til Dagtilbudsloven med maksimalt 75% af dagtilbudskommunens bruttodriftsudgifter. Dagplejen I dagplejen tilbydes pasning af de 0 2 årige. Dagplejen er inddelt i 2 selvstændige distrikter, hvor der i hvert distrikt er tilknyttet det antal dagplejere der skal til for, at den lovbestemte pasningsgaranti kan opfyldes. Hver dagplejer passer 3,8 børn (foruden gæstedagplejebørn) og har en åbningstid på 48 timer pr. uge. Der opkræves 25% i forældrebetaling. Børnehaver Der er 24 børnehaver fordelt over hele kommunen, som tilbyder pasning af de 3 6 årige. Hver børnehave er en decentral enhed med eget budget, som er beregnet ud fra det normerede antal børn i den enkelte børnehave.

Den ugentlige åbningstid er 51 timer. Der afholdes 4 ugers ferielukning, fordelt med 3 uger i juli måned og 1 uge fordelt op til helligdage. I de uger børnehaven holder lukket tilbydes de børn, der har behov for pasning, plads i en anden børnehave i pasningsdistriktet. Der opkræves 25% i forældrebetaling. I forbindelse med budgetforliget er det endvidere besluttet at oprette landsbyordninger i Verninge, Skallebølle og Brylle. Børnehavedelen for disse tre landsbyordninger er pt. indarbejdet i budgettet under dagtilbudsområdet. Den kommende integrerede institution i Flemløse er pt. Indarbejdet i budgettet under uddannelsespolitik. Integrerede institutioner Der er 2 institutioner, som tilbyder pasning af de 0 6 årige med et normeret antal vuggestuepladser samt et normeret antal børnehavepladser. Der er til hver institution tilknyttet en leder og en souschef. Der opkræves 25% i forældrebetaling. Private pasningsformer Der ydes tilskud til privat pasning med 75%. Der ydes tilskud til pasning af egne børn med 63%. Der ydes tilskud til kommunens børn i privatinstitutioner i henhold til Dagtilbudsloven.

Uddannelsespolitik Oversigt over politikområde: Uddannelsesområdet er inddelt i følgende områder: Folkeskolen fællesudgifter Folkeskole 0.-9. klasse Fælles kommunale opgaver Skolefritidsordninger Friskoler, efterskoler Ungdomsskoler mv. Uddannelsespolitik - budget 2011 Nettobeløb i 1.000 kr. Skolefritidsordninger; 20.886; 7% Friskoler, efterskoler; 46.099; 15% Ungdomsskoler, klubber m.v.; 7.251; 2% Folkeskolen - fælles udgifter; 5.801; 2% Fælles kommunale opgaver; 4.753; 2% Folkeskolen 0. - 9. klasse; 218.865; 72% 1

Servicemål: Forandringsprojektet: I Assens Kommune lykkes alle børn (målet indgår også på dagpasningsområdet) Servicemålene er: at skabe bæredygtige dagtilbud og skoler i Assens Kommune, der gennem decentral udvikling af det pædagogiske indhold skaber udviklings - og læringsmiljøer, hvor alle børn lykkes både fagligt og socialt. at gennemføre en decentral uviklingsproces med høj inddragelse af involverede medarbejdere og ledere i tæt samarbejde med de folkevalgte forældrebestyrelser Kvalitets- og resultatmål At de enkelte dagtilbud og skoler har udarbejdet decentrale udviklingsstrategier ultimo juni 2011 med pædagogiske visioner og konkrete handlingstiltag i et flerårigt perspektiv. At de decentrale udviklingsstrategier angiver retning og konkrete handlingstiltag i forhold til øget inklusion i normalområdet. At projektet er koordineret i forhold til tværgående projekter i Børn og Kultur Veje til målet (Metode) Implementering af projektet I Assens Kommune lykkes alle børn herunder projektets konkrete mål og handlingstiltag. Økonomi Evaluering Evaluering i forhold til kvalitets og resultatmål sker i forbindelse med projektets afslutning jf. projektets evalueringsplan. Der vil blive udarbejdet og gennemført en elektronisk brugertilfredshedsundersøgelse i 2012 2013. Budgetspecifikation Driftsbudget Uddannelsespolitik: Budgetbeløb i 1.000 kr. Fælles udgifter 5.801 3.955 3.955 3.955 0.-9. klasse 218.865 218.865 218.865 218.865 Fælles kommunale 4.753 5.179 4.052 4.052 2

opgaver SFO 20.886 20.886 20.886 20.886 Friskoler, 46.099 46.099 46.100 46.100 efterskoler Ungdomsskoler 7.251 7.251 7.251 7.251 mv. Nettoramme 303.655 302.235 301.109 301.109 Folkeskolen - fællesudgifter Området omfatter: Skolebørnsforsikring Befordring af elever i grundskolen (inkl. kørsel til svømning) Svømmeundervisning og halleje (Glamsbjerg) Syge- og hjemmeundervisning Mellemkommunale betalinger Pædagogiske konsulenter Tosprogede elever, herunder sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen (2. halvår) KMD-pil og KMD-elev Tjenestemandspensioner Tekniske indarbejdet beløb vedr. strategiprojekt Folkeskolen 0. 9. kl. Området omfatter: Folkeskolen 0. 9. klasse, herunder samordnet indskoling 10. klassecenteret Assens Kommune har 15 folkeskoler fordelt over hele kommunen. I budget 2011 er der forudsat 4.330 elever fra 0. til 9. klasse. Skolerne bliver reguleret efter det faktiske elevtal pr. september i budgetåret. Nedlæggelse af Flemløse skole er indarbejdet i budget med virkning fra august 2011. Mængdeforudsætninger Antal elever Elevtal* 4.330 4.330 4.330 4.330 10. klasse 152 152 152 152 Antal kl. 0.-9. kl. 221 221 221 221 * Der er budgetlagt med elevtal pr. 5. september 2010 for første halvdel af 2011. For anden halvdel er budgetlagt med skoleprognosen. Elevtal pr. september vægter med 7/12 og elevtal fra prognosen vægter med 5/12. Fælles kommunale opgaver Området omfatter: Tosprogsklassen Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense 3

Skolefritidsordninger Området omfatter: Kommunal SFO, inkl. udvidet SFO for 3-6-årige Forældrebetaling Mellemkommunale betalinger SFO Assens Kommune har 15 SFO er med mulighed for pasning for 0. til 3. klasses børn. Endvidere er der landsbyordninger i Dreslette, Gummerup og Flemløse. Her er der tilknyttet børnehaver til SFO en med plads til i alt 122 børn i alderen 3-6 år. I Salbrovad er der ligeledes en landsbyordning, men børnehavedelen er pt. budgetlagt under dagtilbud. Som en del af budgetforliget er det endvidere besluttet at oprette 2 yderligere landsbyordninger i Verninge, Skallebølle og Brylle. Børnehavedelen for disse tre landsbyordninger er pt. indarbejdet i budgettet under dagtilbudsområdet. Mængdeforudsætninger Antal børn Udvidet SFO (3-6 119 119 119 119 årige) SFO 0.-3. klasse 1.425 1.425 1.425 1.425 Friskoler, efterskoler og produktionsskoler Området omfatter: Friskoler Efterskoler Produktionsskoler Mængdeforudsætninger Antal børn Produktionsskoler 88 88 88 88 Friskoler 896 896 896 896 SFO ved friskole 316 316 316 316 Efterskoleelever 336 336 336 336 Ungdomsskolen Området omfatter ungdomsskolen i Assens. Driftsbudgettet omfatter Assens Ungdomsskoles almindelige ungdomsskolevirksomhed. Hertil kommer midler til drift af kommunale ungdomsklubber. 4

13 Kultur og Fritidspolitik Oversigt over politikområdet Kultur- og Fritidsområdet er inddelt i følgende delområder: Fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Museer Musikskole Andre kulturelle opgaver Folkeoplysning Landdistriktsudvikling Kultur og fritid - Budget 2011 Folkeoplysning 11.414 23% Landdistriksudviklin g 770 2% Fritidsfaciliteter 11.729 23% Andre kulturelle opgaver 4.381 9% Musikskole 5.240 10% Museer 2.487 5% Folkebiblioteker 14.584 28% Fritidsområdet Målsætning: Flere udbudte kultur- og fritidstilbud, hvor flere borgere og gæster bliver involveret og ansporet til aktivitet, kreativitet og oplevelser Servicemål (Fokusområde) Kvalitets- og resultatmål Veje til målet (Metode) At flere brugere oplever og i højere grad benytter idræts- og fritidsfaciliteter i Assens Kommune At øge anvendelsesgraden af kommunale lokaler og selvejende idrætshaller At øge andelen af digitale bookinger af kommunale lokaler og idrætshaller At forbedre informationen om mulighederne for at foretage bookinger ved at skabe en digital indgang for borgerne og foreningerne gennem en foreningsportal. at der skabes mere enkle, effektive og tydelige interne arbejdsgange, som reducerer tidsanvendelsen i administrationen. Der vil blive implementeret et nyt system til online booking af kommunale lokaler og selvejende haller, som del af implementering af en foreningsportal. 1