KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

Relaterede dokumenter
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

Den Eksterne Mentorordning

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

Den gode MUS - Vejledning for medarbejdere

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

God ledelse i Haderslev Kommune

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Mentorskabets relationer, roller og positioner. tirsdag d. 7. februar 2012 Trine Hinchely Harck Udvikling af vejledning

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Guide til mentorforløb

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen

Mentorskabets relationer, roller og positioner

ERHVERVS- MENTORORDNINGEN

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Jobsøgningens ABC. Studie- og Karrierevejledningen Humaniora. Jobsøgningens ABC. Dias 1

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Derfor taler vi om robusthed

En mentor. har store ører og hjertet på rette sted VEJLEDNING TIL DIG. Vestsjælland Syd

Hvad er en bachelor?

Fodfæste på arbejdsmarkedet

Vejledning til udfyldning af kompetenceattester. kortlægnings fasen. oversættelsesog. udviklings- og beskæftigelses fasen.

Arbejdsmiljøkonferencen 2008

Psykisk arbejdsmiljø

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

hjælpepakke til mentorer

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

DAG 6. Forandring, motivation og styrker

Viborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010

Vejledning til MUS-skemaet

UddannelsesHusets Mentornetværk

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Ledernes Lederuddannelse. Få følgeskab som leder

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Nykredits interne mentorordning

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

Psykologkampagnens Mentorprogram

Skab plads til det gode arbejdsliv!

EVALUERING. Spørgsmål. Innovationsagent uddannelse. Hold: S Dato/tid: kl. 09:00-15:00

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Generelle lederkompetencer mellemledere

Trivselsmåling GS1 Denmark

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Delpolitik om Seniorinitiativer

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Storskoven STU

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder

ARBEJDSDOKUMENT TIL MENTORORDNING / MENTOR

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

SALGSLEDELSE I PRAKSIS

FIND THE TRUTH stecherinsti.com

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

Mentor ordning elev til elev

Transkript:

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse, side 5. Samtaleemner, side 6. KIT et er ment som en kickstart til et mentor-menteeforløb med fokus på struktur, refleksion og vidensdeling. Øvelserne på side 4 og 5 er rettet mod menteen og kan med fordel laves inden første møde eller i begyndelsen af mentorforløbet, da de sigter mod at give større klarhed over, hvilke arbejdsfelter og arbejdsformer, man som mentee kunne være interesseret i inden færdiguddannelse. Brug af KIT et er frivilligt og som mentor/mentee vælger I selv, hvordan I vil tilrettelægge jeres forløb, samt hvilke mål, I vil sætte jer. At udfylde en handleplan i begyndelsen af forløbet, måske på 2. møde, kan dog være en god hjælp for jer til at få afklaret, hvad I vil bruge jeres tid sammen på. Endelig er der en stribe forslag til samtaleemner, som I kan lade jeres samtaler inspirere af. Måske er I også så heldige at et møde kan finde sted på mentorens arbejdsplads i en slags uformel kort praktik. Rigtig god fornøjelse med jeres mentorforløb, Bestyrelsen for Magistra Vitae

Handlingsplan mentorforløb Møde 1. Aktion 2. Formål 3. Metode 4. Ansvar 5. Horisont Hvad vil vi gøre? Hvorfor vil vi gøre det? Hvordan vil vi gøre det? Hvem skal gøre det? Hvornår skal det gøres? I II III IV

Fem metaforiske eksempler på mentor/menteeroller Rollerne er kun eksempler og bevidst fortegnede for at øge bevidstheden om, hvilken tilgang man både som mentor og mentee indgår i forløbet med. Det er væsentligt at holde for øje, at man i høj grad mødes af, hvordan man selv agerer, ligesom at man undervejs i forløbet kan skifte i rollerne. Livredderen den druknende Dyb afhængighed, asymmetrisk relation. Ikke kommunikerende, men giver sikkerhed blive hjulpet ind fra dybt vand Mester lærling Ønske om at blive som mesteren, asymmetrisk relation, men mester opfattes som en retmæssig autoritet. Anerkendelse i form af oplæring og anerkendende kommunikation Mor datter Nærhed og fortrolighed, ubetinget kærlighed og gensidig afhængighed. Man er i udvikling igennem konstante læreprocesser (primært sociale). Udvikling og forandring sker gennem læring, opdragelse. Stifinderen den vildfarne At finde vej til det sted, den vildfarne søger. Stifinderen er kendt i terrænet og følges med den vildfarne, indtil målet er i sigte. Gensidig anerkendelse. Instruktøren skuespilleren Instruktørens iscenesættelse af skuespillerens arbejde med at forme og finde sin rolle. Instruktøren tydeliggør rollens karakter, men lader skuespillerens kompetencer og potentiale komme i spil. Præget af udvikling, læring og forandringer.

Øvelse til karrierevejledning mentorforløb Spørgsmål Jobønske nr. 1: Jobønske nr. 2: Jobønske nr. 3: Hvor motiveret er du for jobbet på en skala fra 1 til 10? 10 er det højeste. Hvad interesserer dig ved jobbet? Hvad vil du bruge jobbet til? Hvordan kan du bruge dit fag i udførelsen af dette job? Hvad er dine relevante erfaringer, og hvorfor er de relevante for lige det job? Hvor grundigt har du researchet jobbet på en skala fra 1 til 10? 10 er det højeste

Refleksionsøvelse mentorforløb 1. Hvad motiverer dig, og hvad gør ikke? Lav en liste over situationer fra dit foreløbige uddannelsesforløb, job og fritidsaktiviteter, hvor du var begejstret, motiveret og brændte for noget. Og lav så en omvendt liste over, hvornår mistede du motivationen? Prøv at se, om der er en rød tråd i de forhold, der motiverer dig. Måske kan listen sige noget om, hvad du bør gå efter i dine studie- og erhvervsmæssige valg. 2. Hvilke arbejdsformer trives du med? Skriv fem ting, der typisk afgør, om du trives i en undervisnings- eller arbejdssituation. Skal undervisningen inddrage dig aktivt, eller foretrækker du en forelæsning? Kan du selv strukturere din tid og tilrettelægge dine arbejdsopgaver? Trives du med kolleger, eller vil du hellere arbejde mere selvstændigt? 3. Hvad er dit drømmearbejdsliv? Hvad kunne du godt tænke dig at lave og kunne i dit arbejdsliv? Hvad arbejder du med? Hvem arbejder du for? Hvad vil være spændende og meningsfuldt? Prøv at indkredse fem arbejdsområder eller job, som du kan se dig selv i. 4. Hvad vil du gerne lære på din uddannelse, som kan omsættes til en jobsituation? Skriv fem ting ned, som du gerne vil prøve af eller lære i løbet af din uddannelse. Vil du gerne kombinere flere fagområder, eller vil du specialisere dig i et fag? Vil du gerne læse i udlandet? Vil du i praktik? Hvad vil du gerne blive rigtig god til? Kig på svarene fra de fire spørgsmål og brug dem som rettesnor til at undersøge det eller de erhvervsmuligheder, som du kunne tænke dig at arbejde med, så du dermed blive mere sikker i din fokusering. Er der nogen af mulighederne, som andre end din mentor kan hjælpe dig med? F.eks. universitetets karrierevejledere, dine medstuderende, din fagforening eller a-kasse, øvrige netværk m.m.

Forslag til samtaleemner 1. møde: Afstem forventninger og forhåbninger, f.eks.: Hvor ofte skal I mødes og i hvor lang tid? Hvordan aftales møderne løbende efter behov eller fast interval? Kan der derudover være kontakt pr. mail, og hvor lang tid må der rimeligt gå inden svar? Hvor lang tid forestiller I jer, at mentorforløbet skal vare? Lav evt. handleplanen sammen eller på næste møde brug den som inspiration og tilpas den jeres mål for forløbet. Fremtidige møder: Mentorens karriereforløb. Menteens studieforløb, studiejobs, interesser m.m. Menteens interesse, forventninger og opfattelse af arbejdsområdet. Mentorens arbejdsopgaver og arbejdsplads. Det bedste og det værste ved arbejdsområdet. Skitsering af en typisk arbejdsdag eller arbejdsuge. Eksempler på situationer, hvor en historikers kompetencer er kommet i spil indenfor arbejdsområdet. Eksempler på evner, der er tillært ved udøvelsen af arbejdsområdet f.eks. igennem efteruddannelse. Evt. netværk indenfor arbejdsområdet til sparring, inspiration. Samt øvrige emner, I synes relevante.