Projektbeskrivelse Kulturpakker for børn

Relaterede dokumenter
PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

Kulturpakker - en kulturel løftestang

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Vardes Kulturelle Rygsæk

Kultur på et sølvfad

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Model: Kulturregion Østjysk Vækstbånd

Statens Kunstråds handlingsplan

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Vardes Kulturelle Rygsæk

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

BØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj?

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

BØRNEKULTUR OG LÆRING

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Børnekulturens Netværk Att. Stine Engel 9/ Ansøgning vedr. modelforsøg: Tværæstetisk musical for unge i Odsherred

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Kreative Børn Status 2013

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Først Gavin Brian skriver til

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Indhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

Synlighed og kommunikation sparker processen

Fælles - om en god skolestart

Evaluering af Dansefyrtårn Trekanten

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard København V

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Vardes Kulturelle Rygsæk

Ansøger: Musikteater Næstved CVR-nr:

Læs mere om Kulturrygsækken på. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Projektbeskrivelse Kreative Børn

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kulturguide skolerne Albertslund Pixiudgave

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for

KULTURPILOTER i en dansk forstad

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

En del af aktiviteterne er obligatoriske og gratis, og andre kan tilvælges og benyttes mod medfinansiering.

Kreative Børn. projektstatus 2012

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Åben dagsorden Økonomiudvalget Borgmesterkontoret

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

KULTUR I KØGE KOMMUNE

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Kultur- og Fritidspolitik

Indstilling til TV2 / Lorrys pris for Fantastiske foreninger

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje.

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Notat Til: Kunstrådet Kopi til: Fra:

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Scenekunst i Danmark veje til udvikling

Mission Vision Strategier

Aftale om Det Kongelige Teater

Udvalgspolitik Kulturudvalget

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Strategi Horsens Statsskole

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Transkript:

Bilag 2 Projektbeskrivelse Kulturpakker for børn Initiativtagere til projektet Kulturpakker for børn er følgende tre organisationer: LMS Levende Musik i Skolen, som er kompetencecenter for koncerter for børn og unge og som støttes af Kunstrådets Musikudvalg Teatercentrum, som er kompetencecenter for teater for børn og unge og som støttes af Kulturministeriet, samt Dansens Hus, der som kompetencecenter for dans for børn og unge støttes af Kulturministeriet og Kunstrådet. Indholdsfortegnelse 1) Indledning 2) Kulturpakker for børn a) Kunst til alle skolebørn b) Lokale kunstnetværk c) Et nyt kulturtilbud til kommunerne Projektets struktur d) Et nyt tværfagligt samarbejde e) Nyt kunstnerisk land 3) Samarbejdspartnere 4) Evaluering 5) Fremtidsperspektivet Kontakt til Kulturpakker for børn 1) Indledning En veludviklet kunstformidling er grundlag for et demokratisk kunsttilbud i Danmark, og grundlag for, at kunstarterne kan mødes på kryds og tværs og gå nye veje. Med pilotprojektet Kulturpakker for børn undersøger vi, hvordan skolebørns mulighed for at møde en vifte af kunstarter kan optimeres og konsolideres. Vi ønsker i tæt samarbejde med udvalgte kommuner at udvikle en eksemplarisk model for formidling af kunst til børn og unge i deres skolehverdag. Med udgangspunkt i vores erfaringer med allerede eksisterende formidlingsstrukturer ønsker vi at udvikle og afprøve en formidlingsstruktur, som samler kunstarterne og som fokuserer på udvikling af de lokale netværk. Kulturpakker for børn er et pilotprojekt for to kommuner, og strækker sig fra januar 2009 til juni 2011. 1

Et toårigt pilotprojekt giver os mulighed for at forankre modellen i kommunerne med de justeringer, der er nødvendige. Efter en grundig evaluering af projektet mellem pilotkommunerne og projektets initiativtagere, skal Kulturpakker for børn munde ud i en formidlingsmodel, der kan inspirere andre kommuner og efterfølgende implementeres i alle landets kommuner. En formidlingsmodel som vi med tiden gerne ser udvidet med endnu flere kunstarter. 2) Kulturpakker for børn Musik, teater og dans for børn i Danmark har kvalitet og innovativ kraft på et plan, der uden overdrivelse kan kaldes toppen af international standard. Den kunstpolitiske hovedudfordring lige nu er, hvordan vi får styrket håndteringen af rammerne for kunsten. Det kræver overskuelighed og udvikling af slutbrugernes kvalifikationer - to aspekter, som Kulturpakker for børn lægger vægt på. Kulturpakker for børn skal: a) sikre, at alle skolebørn i kommunen hvert skoleår præsenteres for professionel musik, teater og dans b) udvikle og opkvalificere lokale netværk af en kommunekontakt og en kontaktperson fra hver skole c) være et overkommeligt, men engagerende tilbud for kommune og skole d) styrke det konkrete samarbejde mellem de tre kompetencecentre e) styrke kunstnernes erfarings- og udviklingsmuligheder på tværs af kunstarterne a) Kunst til alle skolebørn Langt fra alle skoleelever i Danmark præsenteres i dag for professionel kunst, og udgangspunktet for Kulturpakker for børn er netop at sikre, at kommunen med én beslutning og én bevilling kan få en kvalificeret adgang til alle tre kunstarter for alle kommunens skolebørn indenfor hvert skoleår. Alle skoleelever vil hvert år overvære én koncert, én teaterforestilling og én danseforestilling/projekt. I en kommune med 7000 skoleelever giver det på et skoleår i alt 60 koncerter, 93 teaterforestillinger og 105 dansebesøg. Kulturpakker for børn er en ordning der sigter på at være så stabil, at den let forankres i kommunens kulturpolitik og dermed bliver mere modstandsdygtig overfor skiftende luner og budgetter end mere projektrelaterede tiltag. b) Lokale kunstnetværk De lokale netværk sikrer, at beslutningerne ligger hos brugerne, som dermed får ejerskab og engagement i forhold til kunsten. De lokale netværks kompetencer udvikles på årlige seminarer tilrettelagt af de tre kompetencecentre, som bl.a. vil præsentere dem for nye tiltag indenfor musik, teater og dans. Den enkelte beslutningstager i det lokale netværk bliver bedre rustet til at vurdere og udvælge nye kunstneriske produkter. De tre kompetencecentre kan desuden sammen etablere et tværkulturelt fundament og således danne grobund for udvikling dels i netværkene på tværs af klassetrin og skoler, dels på tværs af kunstarterne, der i takt med større udbredelse vil udvikle deres udtryksformer. 2

Kunstnerne, kunsten og formidlingen beriges gennem de erfaringer, der opnås i samspil med et kritisk, openminded publikum. På den måde udvikler Kulturpakker for børn ikke blot børnenes kompetencer, men også kunstnernes udtryk. c) Et nyt kulturtilbud til kommunerne Kulturpakker for børn er et nyt kulturtilbud til kommuner. Ved at tilbyde musik, teater og dans sammen i en ny formidlingsstruktur kan kommunen på en overkommelig, men engagerende måde sikre, at børn og unge hvert skoleår møder en vifte af professionel kunst. Kommunernes betaling udgør en fast pris på kr. 75,- pr. elev pr. år. Projektets struktur De to pilotkommuner vælger hver en kommunekontakt og en skolekontaktperson som repræsentant for hver skole. Disse mødes som udgangspunkt minimum to gange om året i løbet af projektets foreløbig to år: Første gang til orientering om projektet, hvor detaljer rettes til, forventninger afstemmes og hvor forløbet tilrettelægges i forhold til den konkrete kommunes behov. De efterfølgende gange tilrettelægges egentlige faglige opkvalificerende seminarer ud fra ønsker fra kommunen. Skolekontaktpersonerne inddeler sig muligvis i mindre grupper efter præferencer til at udvælge hhv. koncerter, teater- og danseforestillinger, som de udvælger på de forskellige fagfestivaler. De konkrete valg koordineres først mellem skolernes kontaktpersoner og kommunekontaktpersonen, der dernæst viderebringer ønskerne til kulturpakkekoordinatoren. De tre kompetencecentre varetager hver især den konkrete turnéplanlægning. d) Et nyt tværfagligt samarbejde De tre kompetencecentre LMS Levende Musik i Skolen og Dansens Hus, der administrerer ordningerne Musik i Tide og Dans for Børn har sammen med Teatercentrum, der er sekretariat for Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater, taget initiativ til Kulturpakker for børn. Kompetencecentrene trækker hver især på års erfaring med formidling af professionel kunst for børn og unge. LMS Levende Musik i Skolen, Teatercentrum og Dansens Hus har gennem en årrække været en del af netværket Fagligt Forum, og samarbejdet omkring Kulturpakker for børn vil styrke det konkrete samarbejde mellem de tre organisationer til gavn for udviklingen af de tre kunstarter. De eksisterende ordninger indgår i Kulturpakker for børn. Det er intentionen, at f.eks. billedkunst og litteratur på sigt skal indgå i Kulturpakker for børn. 3

e) Nyt kunstnerisk land Med Kulturpakker for børn når koncerter, teater og dans ud til et nyt publikum. Eksperimenter med indhold, former, blanding af genrer og cross-over mellem kunstarter finder i høj grad allerede sted indenfor musik, teater og dans for børn og unge og styrker kunstnernes erfarings- og udviklingsmuligheder på tværs af kunstarterne. Som eksempler på grænsebrydende produktioner kan nævnes: Pianisten Jacob Nielsens blanding af klassisk klavermusik, visuals og mundtlig formidling. Gruppen Nosferatu, hvor to musikere og en skuespiller præsenterer ny kompositionsmusik i en skræmmende blanding. I Det lille turnéteaters forestillinger Odysseus og Hamlet formidles historierne i samspil mellem en kontrabassist og skuespiller. Teatergruppen Batida har med forestillingen Maria Bonita skabt en stor forestilling, hvor musikken og skuespillet er jævnbyrdige i fortællingen I Teater Rio Roses forestillingen Uccellini males forestillingen i bogstaveligste forstand frem i en blanding af maleri og skuespil. Multikunstneren Thomas Sandbergs anmelderroste koncert-/mimekoncepter er i første omgang udviklet for et børnepublikum. Gruppen Kaisertanz består af en musiker og to dansere. Musikeren skaber elektronisk musik live til dansernes forestilling og indgår på lige fod med danserne i formidlingsdelen. Corona La Balance Statsensemble for børneteater har skabt den interaktiv ungdomsforestilling, IRL In Real Life med en blanding af street-dance og musik. Limfjordteatrets Undreland er en interaktiv brætspilsforestilling, hvor publikum i spil mod hinanden spiller en fortælling frem. Teatrets Ze Melandro og døden er musikken en aktiv medspiller i fortællingen. Folkemusikgruppen Phønix har sammen med LMS udviklet en nonverbal koncertform der har opnået international anerkendelse. 3) Samarbejdspartnere Kulturpakker for børn er blevet tilbudt en række kommuner, der alle har hilst initiativet velkommen, fordi projektet gør det overskueligt for kommunerne at opfylde deres målsætning om at kunne tilbyde professionel kunst til børn og unge. Kulturpakker for børn er i dialog med kommunerne Roskilde, Guldborgsund/Lolland, Haderslev, Holstebro og Faaborg-Midtfyn. Disse kommuner har et stort ønske om at være med til at udvikle projektet i samarbejde med de tre kompetencecentre. Den endelige udvælgelse af to kommuner blandt disse vil finde sted, så snart bevillingssituationen kendes. 4) Evaluering Børnekulturens Netværk har udtrykt interesse i at engagere sig i evalueringsprocessen af Kulturpakker for børn. Evalueringens fokus og metode defineres i fællesskab mellem projektets parter og BKN umiddelbart efter projektets påbegyndelse. Der vil bl.a. blive fokuseret på hvorvidt ordningen løfter kvaliteten af de kunstneriske oplevelser, børnene møder om ordningen fremmer det kunstneriske fokus på skolerne hvilken betydning ordningen har for kommunens børnekulturpolitik 4

hvilken læring kompetencecentrene får ud af samarbejdet hvilke kunstneriske nyskabelser, der fremmes Den evaluering, der finder sted i løbet af første sæson vil danne grundlag for justeringer af næste sæson. 5) Fremtidsperspektivet I Danmark har vi et særligt syn på børn. Vi betragter børn som hele mennesker, der har krav på at blive respekteret, også som kunstnerisk reflekterende. Derfor har de i lighed med voksne krav på gode, professionelle kunstneriske oplevelser. Børn er ikke bare fremtidens publikum, de er også nutidens. Med Kulturpakker for børn ønsker vi, at mange flere børn skal opleve en mangfoldighed af kunstneriske udtryk og kunst målrettet specielt til dem. Hvad børnene skal præsenteres for, skal besluttes lokalt, så kunsten kan inddrages som en naturlig del af hverdagen - som aktiv medspiller i skolelivet, i børnelivet og dermed i samfundslivet. Kunsten skal derud hvor mennesker lever, og hvor meninger skabes, fordi den kan vise, at verden er mangfoldig, underlig og forunderlig. Kunst til børn og unge kan tage dem alvorligt lige dér, hvor de er midt i deres eget liv og udfordre deres engagement og initiativ. Kulturpakker for børn kan blive en garant for, at alle børn i Danmark bliver præsenteret for kunsten. Og Kulturpakker for børn vil dermed være med til at udvikle den professionelle kunst for børn og unge og sikre, at den overlever som selvstændig genre. På længere sigt ønsker Kulturpakker for børn at inddrage andre kunstarter, og de tre kompetencecentre er derfor i løbende dialog med repræsentanter for disse. 5

IC-Lyn mod Jylland 9. marts 2009 til Kunstrådet Tak for et godt møde 9. marts! Det glæder det os, at der er så stor overensstemmelse mellem de mål, Kunstrådet og vi har for børns møde med kunst. Det var også fint at få lejlighed til at rette op på en misforståelse omkring valgmulighederne indenfor Kulturpakker. Vi erkender, at ordet Kulturpakker kan være en uheldig betegnelse, men kan forsikre, at vores projekt er så langt fra ensrettede, kulturelle færdigretter som tænkes kan. Tværtimod giver modellen mulighed for en både stor og kvalificeret deltagelse fra modtagerne. Netværkene, som rækker ud på hver enkelt skole, er omdrejningspunktet i projektet, og etableringen af dem er derfor et indbygget krav til medvirkende kommuner. Vores mål er at opkvalificere netværkene på det kunstfaglige og formidlingsmæssige område, så de bliver gearet optimalt til at spille ind med ønsker og ideer. Vi forestiller os at stærke netværk kan øge de kunstinteresserede læreres status og gennemslagskraft på skolen kitte teater-, musik-, danseinteresserede lærere sammen i en fælles sag sikre at der er interesse for kunst til børn i et længere perspektiv bl.a. gennem et stærkere formuleret ønske fra skolerne overfor kommunerne fostre nye ideer som indspil til de kunstnere, som leverer forestillinger, koncerter, workshops m.m. åbne mulighed for at give eleverne indflydelse I princippet kan de rammer, som projektet tilbyder, optage utallige former for kunstneriske aktiviteter i en stadig dialog mellem netværkets parter. Også gerne tilbud indenfor andre kunstarter som billedkunst, litteratur, film osv. Dette pilotprojekt tager blot i opstarten udgangspunkt i de ting, vi har størst erfaring med: børneteaterforestillinger, koncerter og danseforestillinger/workshops. Kunstnerisk kvalitet koblet med formidlingsmæssig kompetence er et andet nøglebegreb i projektet. Teatercentrum, Dansens Hus og LMS har årelang erfaring med at arbejde med kunstnere og vurdere disse parametre. De tre organisationer indgår som kompetencecentre i projektet, og dermed som faglig ekspertise til støtte for lokale netværk. Kompetencecentrenes rolle i projektet er desuden at stille deres faglige viden om de respektive områders kunstnere og udtryk til rådighed formidle viden og skabe erfaringsdeling planlægge den langsigtede strategi sørge for evaluering og videre udvikling Vi ser projektet som et eksperimentarium for metodeudvikling i forhold til samarbejde mellem kunstarternes formidlingsordninger netværksopbygning og netværksudvikling forankring af kunst for børn på kommunernes budgetter rammer der fremmer kunstnerisk ny og tværtækning

strukturer der fremmer kunstens status på skolerne og i kommunerne Alt sammen med henblik på en langsigtet, national ordning, hvor stat og kommune/skoler deler udgifterne 50-50. Pilotprojekt i Haderslev Vi har lavet en konkret aftale med Haderslev Kommune om at sætte et pilotprojekt i gang i sæson 2009-10, under forudsætning af at det lykkes at fremskaffe de 500.000, der i år mangler for at få budgetterne til at hænge sammen. Det er intentionen, at projektet skal løbe over mindst to sæsoner, for at der kan nå at ske løbende justeringer på baggrund af de første erfaringer og for at netværkene kan nå at opnå tilstrækkelig robusthed. Dvs. en projektperiode hvor planlægningsfasen allerede er påbegyndt, og som omfatter aktivitetssæsonerne 2009-10 og 2010-11 med afsluttende evaluering i sommeren 2011. Tidsplan, Haderslev 2009 22. januar Møde i Haderslev Enighed om at satse på, at projektet lykkes. Drøftelse af rammer for netværksopbygning, økonomi m.m. 6. februar Planlægning af første netværksseminar februar Netværk dannes Kommunen finder en kontaktperson på hver skole samt en kommunekontakt. Hvis flere personer på skolen danner et team om projektet vil det kun være positivt marts Koncertønsker Skolerne drøfter ønsker om koncerter april Teaterforestillinger Nogle kontaktpersoner deltager i børneteaterfestivallen mhp at vælge forestillinger og deltage i formidlerseminar april Evaluator tilknyttes maj Første netværksseminar i Haderslev Emner: Æstetiske valg / hvad gør et netværk velfungerende? / praktiske aspekter ved projektet / inspirationsoplæg maj Valg af danseprojekter maj Budget 2010 Drøftelser med kommunen om projektet det efterfølgende år mhp på at få det på budgettet sommer Kommune 2? Overvejelser om at udvide med yderligere en kommune, som ikke har de samme børnekulturelle traditioner som Haderslev september Aktiviteterne starter Sæson 2009-10 løber fra september og frem til maj 2010 efterår Andet netværksseminar Emne: Muligheder for at inddrage medskabende aktiviteter, huskunstnerbesøg, andre kunstarter, tværgående projekter, evt. temaer, fyrtårne m.m. efterår Dansemesse Nogle kontaktpersoner deltager i den

årlige dansemesse mhp valg af danseprojekter til følgende sæson september Teaterfestival i Horsens Nogle kontaktpersoner deltager evt i børneteaterfestivallen i Horsens mhp orientering i aktuelle forestillinger (Musik i Tide Festival) (Der er ingen skolekoncertfestival i 2009, men fra 2010 bliver den årlig og vil ligge i begyndelsen af oktober. Den vil så fungere som forum for orientering i aktuelle koncerter for netværkene 2010 forår Første evalueringsrapport forår Planlægning af 2010-2011 aktiviteter forår Børneteaterfestival I Esbjerg. Udbygget formidlerkonference. m.m. Vi har kontakt med Center for Undervisningsmidler for de sønderjyske kommuner, som inddrages i projektet fra starten. De er i forvejen knyttet til Musik i Tide og har stor netværkserfaring. Læreruddannelsen i Haderslev, Kulturformidleruddannelsen og University College Syd (eller andre steder) ønskes ligeledes inddraget. På længere sigt ser vi modellen som et dynamisk og godt forankret netværk, der i princippet dækker hele landet. Dialogen mellem de enkelte skoler (også gerne børn og unge), kompetencecentrene og kunstnerne kan indenfor en stabil ramme danne et frodigt muldlag for at der hele tiden skyder kunstneriske perler og funklende stjernestunder op i børn og unges hverdag. Budget for sæson 2009-10 er vedlagt. Budget for 2010-11 udarbejdes og fremsendes, når vilkårene for projektets første år er afklaret. Venligst Teatercentrum, Dansens Hus, LMS Levende Musik i Skolen