Arbejdet med genoptræningsplan i det kommunale og regionale regi

Arbejdet med genoptræningsplan i det kommunale og regionale regi Ergoterapeutuddannelsen University College Nordjylland Michelle Riisager, Morten Rye Olsen, Nadia Dam Jensen & Ulla Rygaard E13V Modul 14 Vejleder: Torben Broe Knudsen Dato: 10. juni 2016 Denne opgave omfatter 71.074 antal tegn inkl. Mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010

Forord Vi vil gerne sige tak til alle dem, der har bidraget og hjulpet os i arbejdet med vores bachelor projekt. Tak til de seks informanter, som har ønsket at deltage i vores interviews og bidraget med deres svar. Tak til metode vejleder Torben Broe Knudsen for metodisk- og teoretisk vejledning i forhold til opgavens indhold og opbygning. Tak til klinisk vejleder Stine Lindsten for hjælp, vejledning og indhentning af relevante informationer til vores projekts udformning. Til sidst tak til venner og familie, for hjælp og støtte i processen. D. 10 juni, 2016. Nadia Dam Jensen Ulla Rygaard Sørensen Morten Rye Olsen Michelle Riisager Side 2 af 44

Læservejledning I projektet skrives der regionale og kommunale ergoterapeuter, det refererer til ergoterapeuter ansat på et regionalt sygehus og ergoterapeuter ansat på en kommunal træningsenhed. Når vi omtaler patienter, forholder vi os til de personer som de regionale ergoterapeuter arbejder med. Når vi omtaler borgere, forholder vi os til de personer som de kommunale ergoterapeuter arbejder med. Når vi skriver klienter, forholder vi os til begge sektorer. Informanterne er anonymiseret og bliver derfor omtalt R1, R2, R3 og K1, K2, K3 R: Regionale informanter K: Kommunale informanter De anvendte citater skrives med kursiv, og der bliver nævnt, hvilken informant citatet kommer fra. Forkortelser vil være efter Dansk Sprognævns regler. Forkortelser af forfattere, videnskabelige artikler, teoretikere, organisationer skrives fuldt ud ved første benævnelse og herefter i en forkortet form. Anvendt referencesystem: Harvard Side 3 af 44

Abstract The project is an attempt to illustrate the collaboration, when a patient is released from the hospital with a rehabilitation plan for further training at a municipal training unit. Problem Background In future years, demographic development of the population will pressure the health industry. Therefore, it is essential to have an effective and coordinated action plan across regional and municipal sector in Denmark. There must prospectively be an increase of the patient's experience of quality in treatment and throughout the course through the healthcare (Region Nordjylland, 2012). Communication and information for transmission of data between sectors, being in studies cited as one of the greatest barriers (Lyngsø, Gottfredsen & Frolich, 2016) (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Medical professionals often experience downtime, repetitions of standardized tests and defects on receipt of a client, the primary purpose (Lyngsø, Gottfredsen & Frolich, 2016). Problem definition / formulation We will examine the content of the work of occupational therapists employed at a regional somatic hospital, draw up a rehabilitation plan being workable for further municipal occupational therapy rehabilitation and assessment. Methods and materials The project is designed in a qualitative study. The empirical data were collected through semi-structured interviews and analyzed using condensation of meaning and categorization (Kvale & Brinkmann, 2009) Results The project results show that the informants in the regional was influenced by cultural and ethical dilemmas when they draw up a rehabilitation plan. It affects the municipal occupational therapists in their work, as the information is not mentioned or may be defective. Conclusion The conclusion of the project is to clinical reasoning, describe the regional and municipalities reasoning process uniform in their work with rehabilitation. Despite the fact Side 4 af 44

that the thought process is the same, we see there are still barriers in the rehabilitation plan information between the two sectors. In the analysis, were found three themes that were throughout the informants, while it turned out that the three themes had a dynamic interaction. Perspectivation It might be appropriate to use the project results for further research in occupational therapy evidence-based practice since the project informants used homemade or selected parts of standardized occupational therapy tools. There could also be more research into patient satisfaction of a continuous course, when printed with a rehabilitation plan or their experiences of repeating studies. Keywords: Occupational therapy, rehabilitation, Cross-sector cooperation Side 5 af 44

Resumé Projektet er et forsøg på, at belyse det tværsektorielle samarbejde, når en patient udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan til videre (genop)træning ved en kommunal træningsenhed. Problembaggrund I de kommende år vil netop sundhedsområdet blive presset af den demografiske udvikling i befolkningen. Derfor er det vigtigt med en effektiv og koordineret indsats på tværs af den regionale og kommunale sektor i Danmark. Der skal fremadrettet være en stigning af patientens oplevelse af kvalitet i behandling og i hele forløbet gennem sundhedsvæsenet (Region Nordjylland, 2012). Kommunikation og information ved overførsel af data mellem sektorerne bliver i studier nævnt som en af de største barrierer (Lyngsø, Gottfredsen & Frølich, 2016) (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Sundhedspersonale oplever ofte spildtid, gentagelser af standardiserede tests og mangler, ved modtagelse af en klient, det primære formål (Lyngsø, Gottfredsen & Frølich, 2016). Problemstilling/-formulering Vi vil undersøge om indholdet af det arbejde, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus, udarbejder til en genoptræningsplan, er brugbar til videre kommunal ergoterapeutisk genoptræning og vurdering. Metode og materialer Projektet bliver udformet i en kvalitativ undersøgelse. Det empiriske data blev indhentet gennem semistrukturerede interviews og analyseret ved brug af meningskondensering og kategorisering (Kvale & Brinkmann, 2009) Resultater Projektets resultater viser at, informanterne på det regionale blev påvirket af kulturelle og etiske dilemmaer, når de udarbejder en genoptræningsplan. Det påvirker de kommunale ergoterapeuter i deres arbejde, da informationer ikke nævnes eller kan være mangelfulde. Konklusion Konklusionen på projektet er at klinisk ræsonnement, beskriver de regionale og kommunales ræsonnementsproces ensartet i deres arbejde med genoptræningsplan. På trods af at Side 6 af 44

tankeprocessen er ens, ses der stadig barrierer i genoptræningsplanens information mellem de to sektorer. I analysen blev der fundet tre tematikker, der var gennemgående for informanterne, samtidig viste det sig at de tre temaer havde et dynamisk samspil. Perspektivering Det kunne være relevant at bruge projektets resultater til videre forskning i ergoterapeutisk evidensbaseret praksis, da projektets informanter, alle brugte hjemmelavede eller udvalgte dele af standardiserede ergoterapeutiske redskaber. Der kunne også forskes mere i patienters tilfredshed af et sammenhængende forløb, når de bliver udskrevet med en genoptræningsplan eller i deres oplevelser af gentagne undersøgelser. Søgeord: Ergoterapi, Genoptræningsplan, Tværsektorielt samarbejde Side 7 af 44

1.0 Indholdsfortegnelse... 8 2.0 Indledning 11 3.0 Baggrund.. 11 3.1 Samfundsmæssig relevans 11 3.1.1 Effektivisering i sundhedsvæsenet... 12 3.1.2 Kulturen i de to sektorer. 12 3.2 Ergoterapeutisk relevans 13 3.2.1 GOP som kommunikationsmiddel. 13 3.2.2 Overlevering via. GOP 14 3.3 Problemformulering. 15 3.3.1 Begrebsafklaring.. 15 4.0 Teori.. 15 4.1 Organisationsteori 15 4.2 Mattingly & Fleming. 16 5.0 Metode.. 17 5.1 Søgestrategi og -historie. 17 5.1.1 Udvælgelse af litteratur.. 17 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang 18 5.2.1 Hermeneutik. 18 5.3 Interviewguides. 18 5.3.1 Udarbejdelse af interviewguides... 19 5.3.2 Afprøvning af regional interviewguide.. 19 5.4 Dataindsamling. 19 5.4.1 Rekruttering af informanter 19 5.4.2 Kontakt til informanter. 20 5.4.3 Interviewsituationen. 20 5.4.4 Transskribering 21 5.5 Analysemetode. 21 5.5.1 Analyse af data 21 5.6 Validitet.. 21 5.6.1 Intern validitet... 21 5.6.2 Ekstern validitet 22 5.7 Reliabilitet. 22 Side 8 af 44

5.8 Etiske overvejelser... 22 6.0 Analyse. 23 6.1 Analyse af kulturen i den regionale og kommunale sektor.. 23 6.2 Analyse af tidspres.. 27 6.3 Analyse af etik.. 29 6.4 Opsummering af kultur 32 6.5 Opsummering af tidspres 33 6.6 Opsummering af etik 33 7.0 Diskussion 34 7.1 Diskussion af resultat.. 34 7.2 Diskussion af teori 35 7.3 Diskussion af metode.. 36 7.3.1 Valg og indsamling af informanter 36 7.3.2 Pilotinterview 36 7.3.3 Interviewguides 36 7.3.4 Indsamling og bearbejdning af data. 37 7.3.5 Validitet.. 37 7.3.6 Reliabilitet. 37 8.0 Konklusion 37 9.0 Perspektivering 38 10.0 Litteraturliste.. 39 11.0 Bilagsliste... 44 11.1 Bilag 1 Hovedtyper af påvirkningsfaktorer som bestemmer organisationens samlede kultur 11.2 Bilag 2 Interviewguide regional 11.3 Bilag 3 Interviewguide kommunal 11.4 Bilag 4 1. mail til mulige informanter 11.5 Bilag 5 2. mail til informanter 11.6 Bilag 6 Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter 11.7 Bilag 7 Transskribering K1 11.8 Bilag 8 Transskribering k2 11.9 Bilag 9 Transskribering K3 11.10 Bilag 10 Transskribering R1 Side 9 af 44

11.11 Bilag 11 Transskribering R2 11.12 Bilag 12 Transskribering R3 11.13 Bilag 13 Meningskondensering, kultur 11.14 Bilag 14 Meningskondensering, tidspres 11.15 Bilag 15 Meningskondensering, etik 11.16 Bilag 16 Dosisguide 11.17 Bilag 17 Udarbejdelse af elektroniske genoptræningsplaner 11.18 Bilag 18 Formidling af bachelorprojekt 11.19 Bilag 19 Analyseskema til kritisk vurdering til kvalitative studier 11.20 Bilag 20 - Analyseskema til kritisk vurdering til kvantitative studier 11.21 Bilag 21 - Analyseskema til kritisk vurdering til kvantitative studier Side 10 af 44

2.0 Indledning Projektet beskæftiger sig med kommunikation fra sygehus til træningsenhed via en genoptræningsplan (GOP). I 2001 blev GOP indført, den fungerer som en lægelig henvisning af den enkelte klient til genoptræning efter udskrivelse. I de seneste 15 år er der gennemgået flere evalueringer og tilpasninger. Ved at interviewe ergoterapeuter ansat på sygehus, og ergoterapeuter ansat i kommunens træningsenheder, ønsker vi at undersøge om informationen, på tværs af sektorerne er anvendelig i det ergoterapeutiske samarbejde. Gruppens medlemmer har alle, i kliniske undervisningsforløb, erfaring fra regional og kommunal praksis og har dermed udarbejdet og modtaget GOP. Med den erfaring, har det undret gruppens medlemmer, at kommunale ergoterapeuter ofte starter forfra med interview og undersøgelser af borgere, når der er udarbejdet en GOP. 3.0 Baggrund I baggrunden redegøres der for samfundsrelevans og betydningen af tværsektorielt samarbejde samt hvilken indflydelse kultur kan have på GOP i de forskellige sektorer. Der anvendes forskningsstudier for at finde faktorer, som kan have påvirkning på det tværsektorielle samarbejde og vi vil præsentere informanterne fra de to sektorer. Desuden bliver der redegjort for problemets ergoterapeutiske relevans og der opstilles problemformulering. 3.1 Samfundsmæssig relevans Det offentlige danske sundhedsvæsen er organiseret på tre niveauer og størstedelen finansieres gennem skatten. Staten som overordnede politiske lovgivere, regionerne har ansvaret for sygehusene og den private sundhedssektor. Kommunernes ansvar er sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. På trods af mange initiativer for at forbedre samarbejdet på tværs af sektorer og det sammenhængende patientforløb, virker det danske sundhedsvæsen stadig ikke optimalt. Et dansk studie, foretaget af Anne Marie Lyngsø, ansat ved forskning for kroniske sygdomme på Bispebjerg Universitetshospital, påviser at der er begrænsninger i det danske sundhedsvæsen. Studiet viser, at når patienter flytter sig mellem sektorer, bliver det sammenhængende patientforløb brudt. De adspurgte fagprofessionelle, mente at et integreret sundhedsvæsen, ville lede til en mere økonomisk omsorg af højere kvalitet og bevare eller endda forbedre patienternes sundhed og tilfredshed. Den tværsektorielle kommunikation, er nævnt som den største barriere. Det viste sig også, at de fagprofessionelle mente at de forskellige kulturer i sektorerne, var med til at skabe barrierer (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Side 11 af 44

Siden 1997, har der i Sverige kørt et projekt, kaldet DELTA (står for det fjerde bogstav i det græske alfabet, for de fem institutioner der deltager i projektet og for det svenske ord delta, der betyder at deltage). Projektet opstod efter en række samarbejdseksperimenter mellem velfærdsinstitutioner, omkring erhvervsrehabilitation. Studiet er et evalueringsstudie, der viste at kortere og forbedrede kommunikationsveje mellem sektorerne, gav respondenterne følelse af sammenhæng i forløbet. Respondenternes svar på et spørgeskema viste, at de oplevede ikke at skulle gentage deres historie, fordi de ansatte i projektet på forhånd var godt informeret om deres hidtidige forløb og de oplevede kortere ventetid på forskellige tiltag (Afgren, Axelsson & Axelsson, 2009). Barriererne eller begrænsningerne kan ifølge studierne, føre til dobbeltarbejde, være tidskrævende og frustrerende for fagprofessionelle, have negativ økonomisk indvirkning og gøre det tværsektorielle samarbejde ineffektivt (ibid.) (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). 3.1.1 Effektivisering i sundhedsvæsenet Rammerne for økonomien i Region Nordjylland bliver årligt udarbejdet i aftaler mellem Regeringen og Danske Regioner. I 2012 blev der vedtaget et loft på regionernes udgifter. Dette betød bl.a., at der skulle være større fokus på prioritering og overholdelse af budgetterne (Finansministeriet, 2012). Det er nødvendigt med økonomisk og faglig dygtighed på især sundhedsområdet, når ressourcer skal prioriteres. I de kommende år vil netop sundhedsområdet blive presset af den demografiske udvikling i befolkningen, med fx en større del af ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Væsentligt er det derfor, at alle muligheder for at skabe effektivisering og koordinerede sundhedstilbud, der muliggør udvikling af de ydelser der tilbydes. Såsom de specialiserede tilbud, kvaliteten af behandling og at hæve patienternes oplevelse af kvalitet i behandling og i hele forløbet gennem sundhedsvæsenet. (Region Nordjylland, 2012). 3.1.2 Kulturen i de to sektorer Kulturen på en arbejdsplads kendetegnes ved dens normer og værdier. Kulturen er både de fysiske omgivelser, såsom bygninger og deres indretning, arbejdet der bliver udført, farver på væggene osv. Men kulturen er også den måde, man omgås hinanden, samarbejde, løsning af individuelle eller fælles opgaver, stemningen i kantinen og til møder samt omgangstonen mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem. En ny medarbejder vil ofte mærke den slags kultur som atmosfæren på arbejdspladsen. Det kan tage lang tid, at få en mere dybdegående forståelse af de forhold, der er medvirkende til at skabe en bestemt kultur på en arbejdsplads. Det kræver at man skal forstå og føle mange udtryk også de Side 12 af 44

underforståede og usynlige. Kulturen er en bestemt måde at opleve verden på, det gælder de interne forhold på arbejdspladsen og i forhold til samfundsomgivelserne. Kulturen vil altid være forskellig fra den ene arbejdsplads til den anden (Bakka & Fivelsdal, 2014). Til det sagde Lyngsø at på trods af flere reformer og politiske initiativer af det danske sundhedsvæsen, bærer den regionale kultur præg af at være akut og kortsigtet. Hvorimod den kommunale kultur karakteriseres af at være mere langsigtet, hvor borgernes hele narrativ, indgår i interventionen (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Kulturforskelle i de to sektorer forklares også med forskellige arbejdsopgaver. Regionen har som hovedansvar akut sygdomsbekæmpelse, behandling og vurdering af udskrivelse, hvorimod kommunerne har det fulde ansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering uden for sygehuset (Larsen, Nielsen & Krasnik, 2007). Medarbejderne i de to sektorer får, trods den samme uddannelse, faste kompetenceområder og de specialiserer sig inden for bestemte arbejdsområder (Bakka & Fivelsdal, 2014). 3.2 Ergoterapeutisk relevans Lyngsø undersøgelse lod personale og ledere inden for det danske sundhedsvæsen, beskrive hvad de opfattede som barrierer. Kommunikation og information ved overførsel af data mellem sektorerne blev nævnt som den største barriere. Fagpersonalet oplevede ofte spildtid, gentagelser af tests og undersøgelser samt usikkerhed om det primære formål for den enkelte (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Et område hvor fagpersonalet fra kommunerne mente at kommunikationen kunne forbedres, var i epikrisen som de ofte fandt mangelfuld og utilstrækkelig. Overgangen fra sektor til sektor bør iflg. praktiserende læger have en højere prioritering. Fagpersonalet i kommunerne mente, at der burde være en mere fyldestgørende beskrivelse af fremtidig pleje, borgerens mål og præferencer. I stedet mente de, at de regionale medarbejdere havde for stor fokus på overlevelse og akutpleje og at det var pga. tidspres og gamle vaner. Endvidere kom det frem, at hvis der blev prioriteret tid til, at man kunne følge en kollega på tværs af sektorerne, ville det kunne skabe større forståelse og respekt for deres behov og roller i det ergoterapeutiske arbejde (ibid.). 3.2.1 GOP som kommunikationsmiddel I 2001 fremlagde Henrik Dam Kristensen, den daværende socialminister, en ændring af socialloven, der inkl. kommunal genoptræning, loven blev vedkendt i april samme år. Derved blev det vedtaget, at den enkelte patient ved udskrivelse fik udarbejdet en plan for den videre genoptræning, planen fik regionerne ansvaret for at udarbejde (Kristensen, 2000). I 2009 blev kommunalreformen evalueret og det blev besluttet, af blandt andre Kommunernes Landsforening (KL), Danske regioner og Sundhedsstyrelsen at fagligheden og kvaliteten i Side 13 af 44

genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen skulle øges og det faglige miljø styrkes (Sundhedsstyrelsen, 2014). Senest i 2016 blev GOP evaluret, hvilket resulterede i den Gode GOP (G-GOP) (Medcom, 2016). 3.2.2 Overlevering via GOP Lægen har, iflg. autorisationslovens 18 og reglerne om medhjælp på sundhedsområdet, lov til at uddelegere vurderingen og udarbejdelsen af GOP til andre fagprofessionelle fx ergoeller fysioterapeuter (Sundhedsloven, 2010) (Region Nordjylland, 2013). Når ergoterapeuten skal udarbejde GOP, bruges ofte klinisk ræsonnering som metode til at holde orden i sin tanker. Udtrykket er især forbundet med Clinical Reasoning Study (CRS), en amerikansk etnografisk undersøgelse af, hvordan ergoterapeuter ræsonnerer i hverdagspraksis og hvordan de forstår deres klienternes situation. Forskerne bag, antropolog Cheryl Mattingly og ergoterapeut Maureen Fleming, delte klinisk ræsonnering ind i procedure- interaktions- og betingelsesspor (Mattingly & Fleming, 1994). Men pointere at ergoterapi kan passe dårligt ind i den medicinske verden og dets sprog, pga. de tre spor. Det tværfaglige samarbejde kan derfor være vanskeligt, da ergoterapi ofte er en del af den medicinske verden (ibid.). I 1995 undersøgte ergoterapilærer Jytte Tjørnov, Ergoterapeutuddannelsen i København, om der var belæg for at sige, at beskrivelsen af ergoterapeuters kliniske ræsonnering i de tre spor også havde gyldighed i Danmark og kunne overføres til dansk praksis. Der skulle tages forbehold for politiske beslutninger, referencerammer og traditioner i den kulturbestemte ergoterapeutiske praksis. Hendes undersøgelse fandt CRS gyldig i Danmark (Tjørnov, 1997). Studiet fastslår at ergoterapeuter forholder sig til klientens hverdagsaktiviteter, de ydre og indre forudsætninger og betingelser for aktivitet. Det var underforstået at ergoterapeuter forholder sig til kvaliteten og betydningen af hverdagsaktiviteterne og til klientens egen oplevelse af hverdagsaktiviteterne (Mattingly & Fleming, 1994). Når et projekt, hævder at ergoterapeuters ræsonnering inddrager klientens hverdagsaktiviteter, burde det være irrelevant om de er regionalt- eller kommunalt ansatte. Side 14 af 44

3.3 Problemformulering Vi vil undersøge om den information, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus, skriver i genoptræningsplanen, er anvendelig til videre kommunal ergoterapeutisk genoptræning og vurdering. 3.3.1 Begrebsafklaring: Vi vil undersøge om den information, som ergoterapeuter ansat på et regionalt somatisk sygehus. Her menes den vigtige information, fx gennem interviews og observationer, som ergoterapeuten får om patienten og på baggrund af den viden udarbejder en GOP til de kommunale ergoterapeuter, som skal arbejde videre med borgeren i eget hjem (Aalborg Universitetshospital, 2014). Ved anvendelig menes der, om den information der er skrevet i GOP, er relevant information for den kommunale ergoterapeut, ift. videre arbejde med borgeren. Ergoterapeuter undersøger, vurderer, rådgiver, behandler og genoptræner ift., at fremme den enkelte klients mulighed for aktivitet og deltagelse i almindelig daglig levevis under og efter indlæggelse (ibid.). 4.0 Teori I følgende afsnit, beskrives den teoretiske baggrund for vores analyse, vi tager udgangspunkt i Bakka og Fivelsdal bog Organisationsteori - struktur, kultur og processer, samt Clinical Reasoning af Mattingly og Flemming, desuden inddrages brdr. Dreyfus model fra nybegynder til ekspert 4.1 Organisationsteori Bakka & Fivelsdal taler om organisation, som en fælles betegnelse, på tværs af brancher, på tværs af offentlige og private virksomheder samt på tværs af sektorer. I en organisation mødes mennesker med forskellig, faglig baggrund, faglige interesser og kompetencer. Derfor er det vigtigt for organisationer at, udvikle et fælles sprog, der muliggør forståelse og samarbejde (Bakka & Fivelsdal, 2014). Organisationsteori deles op i tre temaer: struktur, proces og kultur. Vi vil i dette projekt, se på kulturen på tværs af de to sektorer. I kulturperspektivet lægger man vægt på værdier, normer og ambitioner samt indflydelsen fra samfundet. I en organisation udvikles der egne kulturer, som kan påvirkes i nogen grad fx politiske beslutninger, økonomiske ændringer eller ny forskning på området (ibid.). Johnson & Scholes fremsatte i 1988, en model af hovedkilder til påvirkning af individets værdimønster (Johnson & Scholes, 1988). Bakka videreudviklede modellen, for at vise Side 15 af 44

hovedtyper af påvirkningsfaktorer, som beskriver en organisations samlede kultur. Modellen har organisationen i midten og består af fire hovedtyper: Omgivelsernes art, virksomhedstype, virksomhedens egenart og medarbejdernes egenart (bilag 1) (Bakka & Fivelsdal, 2014). I dette projekt, har vi brugt hovedtypen medarbejdernes egenart i vores interviewguide, for at teoristyre at vi kommer hele vejen rundt om medarbejdernes bidrag til kulturen og forhåbentligt give os en forståelse af den organisationskultur, der eksisterer på et sygehus og den kultur som eksisterer på træningsenhederne i det kommunale. Kulturen er relevant for projektet, da der ud fra de førnævnte studier kan ses, at kulturen i en organisation kan have betydning for det ergoterapeutiske arbejde med GOP. 4.2 Mattingly and Fleming I det tidligere omtalte studie CRS, beskrives de tre spor i klinisk ræsonnering som: Proceduresporet: Ergoterapeuten læser klientens journal, for at forholde sig til sygdom, symptomer, diagnose og funktionsnedsættelse. Det vil ofte også være her der besluttes hvilken form for tilbud eller intervention, den enkelte klient skal modtage. Interaktionssporet: Ergoterapeuten lærer den enkelte klient at kende og forsøger at etablere god kommunikation. Ergoterapeuten sætter sig ind i klientens egen opfattelse af sin problemstilling og dermed engagere klienten, for at muliggøre aktivitet og udvikle planer. Betingelsessporet: Ergoterapeuten fastslår hvad der fremmer og hæmmer deltagelse i aktivitet og støtter klienten i at tænke på nye måder ud fra det hele menneske (Mattingly & Fleming, 1994). I dette projekt bruges de tre spor til at udvikle spørgsmål, som vil være relevante ift. til udarbejdelse og anvendelse af GOP (ibid.). Vi vil anvende relevante dele af CRS til teoretisk analyse, af den indsamlede data. Det vil blive sat i sammenspil med tidligere nævnt organisationskultur, for at skabe et samlet billede af den ergoterapeutiske ræsonnering og hvordan ergoterapeuterne kan blive påvirket af arbejdspladsens kultur (ibid.). 4.3 Stuart og Hubert Dreyfus Filosoffer og brdr. Stuart og Hubert Dreyfus udviklede i 1980 erne modellen fra nybegynder til ekspert, modellen beskriver fem niveauer, hvor den fagprofessionelle bevæger sig fra nybegynder og gennem erfaring og viden ender som kyndig eller ekspert. Modellen beskriver at kyndige eller eksperter, med mange års erfaring inden for et bestemt område, vil kunne opleve at gå tilbage til avancerede begyndere, i forbindelse med fx videre- eller efteruddannelse eller introduktion til nyt fagområde (Dreyfus, 1991). I projektet inddrager vi modellen, for at analysere en del af medarbejdernes egenart og for at supplere CRS. Side 16 af 44

5.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive projektets søgestrategi og vores valg af relevant litteratur. Efterfølgende beskrives den videnskabsteoretiske tilgang samt interviewguidernes struktur og udarbejdelse. Derudover præsenterer vi metoden til dataindsamling og -bearbejdning og vi vil komme ind på etiske overvejelser. 5.1 Søgestrategi og -historie For at sikre os at, vi fandt relevant litteratur til vores projekt, foretog vi systematiske søgninger fra februar til april 2016, fortrinsvist i de internationale databaser Cinahl og PubMed, hvor vi anvendte engelske søgeord, som Occupational Therapy, Health Care og intersectional collaboration, vi valgte at sætte år 2000 som skæringsdato, da vi mente at ældre artikler ikke længere ville være relevante, pga. GOP. Vi fik et enkelt hit, som er den svenske forskning omkring DELTA projektet, som forklarer hvordan klienter oplever at bevæge sig mellem sektorer (bilag 16). Desuden blev der søgt efter dansk forskning på bl.a. Google og Google Scholar, med de engelske søgeord og yderligere med danske søgeord som ergoterapi, genoptræningsplaner og tværsektorielt samarbejde. Den danske søgning førte os ind på International Journal of Integrated Care (IJIC), hvor vi fandt 5 artikler, heraf bruger vi to i projektet. Udover den systematiske søgning i databaser og søgemaskiner, brugte vi kaskadesøgning i den fundne relevante litteratur, hvor vi fandt primær litteratur og ligeledes fandt vi flere ens referencer. Desuden har vi søgt viden på ergoterapeutforeningens hjemmeside (ETF), på sundhedsstyrelsens hjemmeside, på UCN viden i eksisterende ergoterapeutiske bachelorprojekter samt i den danske lovgivning på området. 5.1.1 Udvælgelse af litteratur Vi søgte efter litteratur, der undersøgte tværsektoriel kommunikation og samarbejde. Vi tog de tre artikler med, da resultaterne var relevante for vores projekt. Vi valgte de tre præsenteret i projektet, ved at bruge analyseskemaer til kritisk vurdering af kvantitative og kvalitative studier (bilag 19,20,21) (Law, et.al., 1998). I Danmark er der foretaget flere studier af det tværsektorielle samarbejde, vi valgte at interessere os for studier, der er foretaget mellem sygehus og kommune. Desuden valgte vi det svenske DELTA studie, fordi det forklarer hvordan borgere oplever at flytte sig mellem sektorerne. Vi fandt ikke ergoterapeutiske studier, der omhandlede GOP, som tværsektoriel kommunikation og da GOP er dansk og ikke bruges i andre lande, valgte vi at tage studiet om sundhedsplanen med i projektet. Side 17 af 44

5.2 Videnskabsteoretisk tilgang I projektet anvendes en humanvidenskabelig tilgang, da vi er interesseret i at opnå en viden omkring vores informanters meninger, holdninger og følelser (Birkler, 2005). Tilgangen tillader at vi forholder os til den hermeneutiske metode ift. projektets empiri. 5.2.1 Hermeneutik Hermeneutik er læren om fortolkningen af tekster. Ud fra et hermeneutisk synspunkt er tolkningen af mening det centrale tema i forbindelse med en specificering af de former for mening der søges, samt opmærksomhed ift. de spørgsmål, der stilles. De to begreber: Samtale og forforståelse spiller en central rolle og der lægges vægt på fortolkerens forhåndsviden om et emne (Kvale & Brinkmann, 2009). I projektet forholder vi os til den hermeneutiske tilgang, der giver os mulighed for, at kunne fortolke vores informanters handling og skabe en forståelse af den kultur, de er en del af og hvilken ræsonnerings proces de anvender, i deres daglige arbejde. Desuden kan vi tolke på informanternes meninger og holdninger, ud fra de data der indsamles med vores semistrukturerede interviewguides. Et af de begreber, der er i fokus i hermeneutikken er forforståelse. Ved forforståelse er det den forståelse der er forud for en egentlig forståelse. I dette projekt har vi som ergoterapeutstuderende og vores erfaringer i klinisk praksis, forud for forståelsen af ergoterapeuternes svar, en forståelse for deres arbejde med GOP. Det er nødvendigt for analysen, at vi er bevidste om denne forforståelse. Samtidig har vi dannet os en forforståelse ud fra de teorier der er anvendt i udformningen af interviewguides og som anvendes i bearbejdningen af empirien. For at kunne skabe en hermeneutiske forståelse af en tekst, går vi ud fra den hermeneutiske cirkel. Den hjælper os til at, vi cirkulært forholder os til vores helhedsforståelse og delforståelsen, og at de har en påvirkning på hinanden. Det gør at vi på baggrund af den forståelse vi allerede har, kan danne os en ny forståelse, ved at fortolke på vores informanters udsagn (ibid.). Vi forholder os primært til den hermeneutiske tilgang, men valgte at bevæge os lidt over i den fænomenologiske tilgang, da den tillader at arbejde mere systematisk og vi valgte at bruge Giorgis 5 trin i bearbejdning af indsamlet data og analyse, som er baseret ud fra en fænomenologisk filosofi (ibid.). 5.3 Interviewguides Vi har benyttet os af semistruktureret interviews i projektet, da det har struktur, et formål og vi ville opnå informanternes perspektiv på fire overordnede emner. Hvoraf de to af emnerne knyttede sig til informanterne, som person, på deres erfaring som ergoterapeut og deres arbejdsplads. På denne måde kunne vi få et billede af kulturen på den regionale og den Side 18 af 44

kommunale arbejdsplads. I de næste to emner, spurgte vi ind til deres arbejde med GOP og klinisk ræsonnering ift. arbejdet med GOP. Vi valgte den kvalitative tilgang, da formålet med projektet var, at undersøge ergoterapeuters samarbejde på tværs af sektorerne. Vi ønskede at få viden omkring ergoterapeuternes oplevelser, erfaringer og holdninger, ud fra at de regionale ergoterapeuter udarbejder en GOP og til den bliver modtaget af ergoterapeuter ude i den kommunale sektor og deres videre arbejde med denne (Kvale, 1997). 5.3.1 Udarbejdelse af interviewguides Vi valgte at udarbejde to interviewguides, en til de regionale ergoterapeuter og en til de kommunale ergoterapeuter, da de arbejder med GOP på hver deres måde. I guiden forekommer der en række temaer, som skal afdækkes. Vores interviewguides har mulighed for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form. (ibid.) og de er opbygget ud fra organisationsteori (Bakka & Fivelsdal, 2014) og de tre spor indenfor klinisk ræsonnering (Mattingly & Fleming, 1994). 5.3.2 Afprøvning af regional interviewguide For at justere vores spørgsmål, lavede vi et pilotinterview med en ergoterapeut ansat i det regionale. Formålet med det var, at finde ud af om spørgsmålene var forståelige og om anvendte begreber havde samme betydning for ergoterapeuten som for os (Kvale, 1997). Vi ville også høre informantens mening om flere af de stillede spørgsmål, hvilket var aftalt på forhånd samt vi ville teste hvor lang tid interviewet tog. Ergoterapeuten opfyldte alle vores inklusionskriterier. 5.4 Dataindsamling 5.4.1 Rekruttering af informanter Til udvælgelse af vores informanter, blev der opstillet fire inklusionskriterier, for at få en tilstrækkelig og fyldestgørende beskrivelse af arbejdet med GOP (Tabel 1) (Malterud, 2011). Side 19 af 44

5.4.1.1 Inklusionskriterier Uddannede ergoterapeuter Informanterne skal arbejde med GOP flere gange om ugen, gerne dagligt Informanterne skal arbejde på regionale sygehuse Informanterne skal arbejde på kommunale træningsenheder Tabel 1: Inklusionskriterier for rekruttering af informanter 5.4.2 Kontakt til informanter Etablering af kontakt til projektets informanter, foregik pr. mail og med anvendelsen af snowball-sampling, hvor en koordinator videresendte vores mail til mulige informanter (Malterud, 2011). I den første mail (Bilag 4), blev det overordnet formål med projektet beskrevet samt hvor lang tid interviewet forventes at tage. Den første mail resulterede i 5 informanter, der ønskede at deltage og som opfyldte vores inklusionskriterier. En af de adspurgte informanter, havde ikke svaret os på den første mail, men da vi var ude på arbejdspladsen for at interviewe en anden informant, mødte vi tilfældigvis adspurgte informant, dette resulterede i der blev samtykket til at deltage i projektet og der blev aftalt et tidspunkt for interviewet. De inkluderede informanter, fik efterfølgende pr. mail sendt en uddybende beskrivelse af projektet, emnets ergoterapeutiske relevans (bilag 5) og interviewguiden (bilag 2, 3). De havde derfor mulighed for at kende spørgsmålene forud for interviewet. I vores mail til informanterne gjorde vi det klart, at de til enhver tid, kunne trække deres deltagelse tilbage, at der ikke forekom nogen risici ved deltagelse samt vores informanter ville være anonyme og skulle underskrive en samtykkeerklæring (bilag 6). 5.4.3 Interviewsituationen Vi valgte at lade det være op til de enkelte informanter, hvor de ønskede interviewet skulle foregå, fx på deres arbejdsplads eller på UCN. Iflg. Kvale er det vigtigt at skabe en atmosfære, hvor informanten føler sig trygge, for at kunne tale åbent om sine erfaringer og oplevelser (Kvale, 1997). En enkelt informant valgte UCN, og de resterende valgte deres arbejdsplads, dog blev det ene et telefoninterview, da en informant havde et sygt barn, og derfor måtte blive hjemme. Projektets medlemmer, valgte at dele sig op i to hold, hvor man hver tog tre informanter. Bl.a. for at det ikke var fire interviewere og én informant og for at effektivisere arbejdsprocessen. Side 20 af 44

5.4.4 Transskribering Empirien blev efterfølgende transskriberet og anonymiseret af suppleanten. For at sikre transskriptionerne var anonymiserede blev de læst igennem af en udeltagende i interview situationen iflg. Kirsti Malterud kan mening tabes eller forvrænges hvis en anden transskribere, dette styrker også validiteten i analysen (Malterud, 2011) (bilag 7, 8, 9, 10, 11 og 12). Ifølge Kvale er det vigtigt at beskytte informanternes og arbejdspladsens identitet, derfor har vi valgt at anonymisere vores informanter (Kvale, 1997). 5.5 Analysemetode Der er brugt meningskondensering, for at svarene fra informanterne i interviewene bliver samlet og vi får kortere formuleringer. Her bliver hovedbetydningen af lange udsagn gjort kortere og omformuleres med færre ord, så det bliver mere klart at analysere de mange data der er indsamlet (ibid.). 5.5.1 Analyse af data Vi har valgt at bruge Giorgis fem trin, formålet med hans metode er hvordan man systematisk kan behandle data, der er udtrykt i dagligsprog og hvordan dette kan videreføres til analysen. Det første vi gjorde, var at læse interviewene igennem, for at kunne danne os et helhedsindtryk af det indsamlede data. Næste trin var at kategorisere det indsamlede data til tre temaer: kultur, tidspres og etik, som var gennemgående i vores interviews. Tredje trin var at inddrage det relevante ud fra informanternes udsagn, som kunne indgå under de tre kategorier, for at gøre det mere overskueligt at bearbejde vores data. På det fjerde trin, tog vi essensen ud af det indsamlede data, for derefter at analysere og fortolke dette (bilag 13,14,15). På femte og sidste trin, samlede vi data, og udvalgte specifikke citater som kunne begrunde og understøtte vores problemformulering (Kvale, 1997). 5.6 Validitet Validitet er gyldigheden der styrker et udsagn. Det handler om den metode der bruges, og bliver det egentlige formål undersøgt? (Kvale & Brinkmann, 2009). 5.6.1 Intern validitet Vi forsøger at sikre validiteten i opgaven, ved at have optaget alle interviewene og derefter transskribere dem ordret. Efterfølgende blev transskriberingen brugt til at meningskategorisere og -kondensere, dermed sikrede vi at være tro mod vores informanters udsagn og opnå den bedste mulige interne validitet i vores undersøgelse. Side 21 af 44

5.6.1.2 Ekstern validitet Den eksterne validitet bliver opretholdt ved brugen af den viden vi får fra andre steder. Vi har bl.a. opnået en viden ud fra de artikler, som er brugt i vores baggrund. Den viden har vi anvendt til at skabe en forståelse for vores emne og dermed danne en struktur for det videre arbejde med vores interviewguide, ift. vores problemformulering. 5.6.2 Reliabilitet Reliabiliteten handler om konsistensen og troværdigheden af forskningsresultater. Det bliver ofte behandlet i relation til hvorvidt et resultat kan reproduceres på andre tidspunkter og af andre forskere (Kvale & Brinkmann, 2009). Reliabilitet forsøges at blive opnået ved at have et teoretisk semistruktureret interview, som gjorde at funktionen som interviewer vil være ens. Reliabiliteten er begrænset i projektet, da det ikke kan forventes at andre forskere tolker på samme måde, som vi har gjort. For at fremme troværdigheden, kunne det videreudvikles med flere projekter og med flere informanter, som vil kunne danne et bredere billede af resultaterne og dermed gøre det mere generaliserende. 5.7 Etiske overvejelser Vi har i forløbet gjort os flere etiske overvejelser, både omkring udarbejdelsen af interviewguides og i den første og anden mail, vi sendte til informanterne. Men også imens vi afholdt interviewene samt ved analysen af indsamlet data. Det var vigtigt at informanterne kendte baggrunden for vores undersøgelse, således at de inden interviewet var klar over hvilke emner, de ville blive spurgt om. Dette imødekom vi allerede i den første mail, som var en invitation til at deltage. Baggrunden for emnet blev uddybet i den anden mail, efter at informanten havde takket ja, til at deltage. I anden mail, vedhæftede vi også interviewguiden i forhold til den relevante arbejdsplads. Dermed sikrede vi os at informanterne var klar over emnet og spørgsmålene i interviewet. Vi gjorde os også overvejelser omkring de enkelte spørgsmål, da vi spurgte ind til deres arbejdsplads og til deres daglige arbejde med GOP. Overvejelserne var omkring deres tilknytning og loyalitet mod arbejdspladsen og om de ville svare sandt på disse spørgsmål, når vi havde et face to face interview (Kvale & Brinkmann, 2015). Vi ville sikre os at, spørgsmålene ikke provokerede informanterne, hvilket vi talte med informanten i pilot interviewet om. Vi sikrede os også at, informanterne var klar over, at der var forskel på den regionale og den kommunale interviewguide. Dette gjorde vi for, at de var fortrolige med vores fremstilling af data og vi ville sikre os at de forstod, at vi var interesserede i finde ud af om der var forskel på kulturen i de to sektorer. Side 22 af 44

6.0 analyse I nedenstående afsnit vil empirien blive præsenteret, det er meningskategoriseret og - kondenseret, derved bliver betydningen af informanternes svar anvendt. Gennem kategorisering blev der fundet frem til yderligere to temaer: Tidspres og etik, foruden kultur. Temaerne vil blive præsenteret i prosaform og med citater fra transskriberingerne og teori, for at understøtte vores analyserende tolkning (Kvale & Brinkmann, 2009). 6.1 Analyse af kulturen i den regionale og kommunale sektor Det danske velfærdssamfunds fokus på effektivisering i sundhedsvæsenet, begyndte at vise sig gennem informanternes svar og kan være med til at forme et billede af den ergoterapeutiske kultur på akutsygehus og på kommunale træningsenheder. Faktorer som tidspres og ingen introduktion til arbejdet med GOP, kunne være med til at påvirke kulturen, kvaliteten i forløbet og give klienterne følelse af usammenhængende sygdomsforløb (Region Nordjylland, 2012). Under interviewene fremgik det blandt informanterne, at kvaliteten af det første møde bl.a. afhang af personalet på den enkelte afdeling. Idet andre faggrupper er med til at fremme samarbejdet mellem patient og ergoterapeut, ved at give ordentlig information om ergoterapi og forklare hvilke forventninger patienten kan have. Ellers kan det resultere i, at patienterne bliver irriteret over ensartede spørgsmål fra forskellige faggrupper i indlæggelsesperioden og det vil kræve en større indsats og argumentation fra ergoterapeuten. R1 fortalte, at patienterne ofte bliver stillet de samme spørgsmål: Ja, altså jeg plejer altid at starte med at sige at de nok er vant til at svare på de her spørgsmål, men jeg har et andet fokus, så jeg vil rigtig gerne hvis de lige vil svare på det igen. Fordi der nogle af patienter som kan være irriteret over at de hele tiden skal svare på de samme spørgsmål (bilag 10, s. 53). R3 er på en afdeling, hvor andre faggrupper er gode til at informere patienten om ergoterapi, hun fortalte: Jeg synes egentlig ikke at jeg sådan skal forklare mig en masse, men jeg tror også og nu siger jeg tror, at det er fordi jeg synes vi har nogle sygeplejersker og assistenter, der er gode til at informere om i forbindelse med den her indlæggelse, der vil du blive mødt af en ergoterapeut og fysioterapeut og de vil evt. lave det, det og det med dig (bilag 12, s. 87). I forhold til ovenstående, nævnte Anne Marie Lyngsø, at et mere integreret sundhedsvæsen, vil forbedre patientens sundhed og tilfredshed (Lyngsø, Godtfredsen & Frølich, 2016). Det der har betydning i én kultur, har ikke nødvendigvis betydning i anden kultur (Mattingly & Fleming, 1994). Bakka og Fivelsdal beskriver at kulturen aldrig kan være den samme på to Side 23 af 44

forskellige arbejdspladser, da påvirkningsfaktorernes indflydelse på kulturen er uendelig fx medarbejdere, ledere, klienterne, opgaverne, men også atmosfæren, normer og værdier osv. Informationerne der bruges på sygehus er ikke nødvendigvis de samme, som er anvendelige for de kommunale ergoterapeuter og kan opfattes og fortolkes anderledes end det var hensigten, da den skrevne information næsten altid er svagere i sit budskab, end billeder og samtale (Bakka & Fivelsdal, 2014). De regionale informanter forklarede at de ikke vidste hvilken information de kommunale fandt anvendelig. R1: Nej, det ved jeg faktisk ikke. Det kunne være spændende at høre fra deres side af, hvad de egentlig har brug for at vide (bilag 10, s. 51). Samtidig med at det kan se ud til, at de kommunale ergoterapeuter mangler et aktivitetsbaseret trænings fokus, og mindre fokus på funktionelt niveau. K2 svarede: Jeg synes faktisk at de (GOP red.) er blevet lidt ringere, jeg savner lidt mere ergoterapeutiske termer og der mangler nogen gange noget lidt mere ergoterapeutisk (bilag 8, s. 24). K1 sagde også: vi vil gerne at ergoterapeuterne (på sygehus red.) har lidt mere fokus på aktivitet og deltagelse (bilag 7, s. 16) Det dilemma ergoterapeuter kan stå i, når de både skal udføre ergoterapi, have tid til at få indblikket i det hele menneske samt dokumentere funktionsevne til andre fagprofessionelle, kalder Mattingly & Fleming for underground practice (Mattingly & Fleming, 1994). Især ergoterapeuter på sygehus kan opleve splittelse i forhold til den information som læger, sygeplejersker og andre fagprofessionelle, skal bruge til videre arbejde med klienten. K2 siger: Når jeg lige sidder og læser den (GOP red.), synes jeg at den virker lidt kompliceret. Der er en masse ting, som jeg ikke lige har brug for. Men det er der sikkert en masse andre der lige har. Fx er der epikrise tekst, der kommer ind på hvor de har lagt snittet, og hvor meget de har fjernet, det kan jeg ikke bruge til så meget. (Bilag 8, s. 24). og fortsatte: Man hører tit at neurologisk team, oftere sidder med situationer hvor der er personlige ting der bliver udelukket fra GOP (ibid. s. 24). I forhold til ovenstående udtalelse, mente K3 at hun kunne læse det mellem linjerne: Nu har jeg så meget erfaring, så man også læse det mellem linjerne, men også hvis de skriver at borger fx er henvist til forskningsklinikken jamen så ved vi jo det er center for funktionelle lidelser, fordi det må de godt skrive for de fleste borgere, men de må bare ikke skrive hvis det er en funktionel lidelse, det vil borgeren ikke have. Så på den måde kan man stræk det lidt ud hehehe (bilag 9, s. 39). Samtidig fortalte K3 ift. K2s ovenstående udtalelse at hun bruger alt fra GOP (ibid.). Hun bruger lægens epikrise, for at vide hvor skaden sidder, hvilket har indflydelse på valg af intervention. Lægens epikrise er derfor anvendelig i ét team og men ikke nødvendigvis anvendelig i et andet. Især ved komplicerede sager, kan K3 godt mangle noget information: Side 24 af 44

Ja, når vi snakker ren genoptræningsmæssigt, men der har vi så også omvendt snakket om at når det netop er de komplicerede sager, så kan terapeuterne inde på sygehuset skrive at det kan være vigtigt med et møde inden borger starter træning, fordi så ved vi at vi skal tage kontakt (ibid. s. 38). Dertil bliver hun videre spurgt om hun er blevet kontaktet af de regionale ergoterapeuter, fordi de ikke har følt at de grundigt nok har kunnet skrive den information de gerne ville i GOP. K3: Nej, det, jo for mange år siden men det er altså en tre-fire-fem år siden. Jeg er ikke blevet kontaktet af nogle her for nyligt (ibid.). Selvom der findes en vejledning for hvordan GOP skal udfyldes, har informanterne ikke fået en gennemgående eller fyldestgørende introduktion (bilag 17), I interviewene svarer informanterne at de ikke har kendskab til, hvor de ellers vil kunne få viden om ændringer og opdateringer om GOP og de svarer at de ikke er bekendte med en ensartet metode. Deres viden er kommet løbende og hvis der har været yderligere behov for introduktion, har de set med ved sidemanden som oftest er en erfaren kollega, men ikke nødvendigvis en ergoterapeut. R1: Der var nogle af ergoterapeuterne, som hjalp mig på vej, jeg jeg så deres genoptræningsplaner og jeg har haft en klinisk underviser, som har lært mig det da jeg var i praktik. Hvor meget og hvor lidt skal man skrive (bilag 10, s. 50). K1: Altså jeg er blevet sådan side oplært, hvor jeg har siddet ved siden af og kigget på og fortsætter: Det er nok mest hvem man sidder ved siden af, og hvordan de arbejder med den, som er den måde man lære det på (bilag 7, s. 15). K2: Jeg er ikke blevet introduceret til den, det er bare sådan glidende kommet, min viden (bilag 8, s. 23). Ændringer og opdateringer i GOP, fremlægges af informanternes nærmeste leder via mail og kan være et punkt på næste teammøde, hvor der så kan stilles spørgsmål. Det er ledelsens ansvar, at der sammenhæng mellem opgaver og udførelse og det vil have en effekt på den generelle adfærd i organisationen. Det kan være en udfordring, hvis lederen ikke har meldt ud, at en nyansat skal introduceres til GOP, men forventes at fungere selvstændigt fra start (Bakka & Fivelsdal, 2014) (Dreyfus, 1991). R1: Jeg opdatere nok ikke min viden. Andet end at vi har nogle som er ansvarlig for GOP, sender nogle skrivelser ud engang imellem, som fortæller hvad vi skal og ikke skal (bilag 10, s. 50). R2: Jungletrommerne ha ha ha, jamen så kommer der en besked om, nu skal vi gøre sådan, og så bliver det jo sagt på mange møder og sådan noget også, og vores leder siger, nu skal i Side 25 af 44

huske det er pr. 1 maj i skal gå i gang med og ikke skrive det og det (Bilag 11, s. 64). I CRS hævder Mattingly og Fleming, at en erfaren fagprofessionel, ofte har en mere flydende overgang mellem klientens fysiske tilstand, forståelsen af det hele menneske og klientens holdning til egen situation. Hvor man med ingen eller lidt erfaring, ikke har ligeså let ved denne overgang. Brdr. Dreyfus model, forklarer betydningen af informanternes erfaring og ud fra deres model, vurderes det at de yngre ergoterapeuter er kompetente i deres arbejde med GOP fordi viden, regler og procedure er automatiseret (Dreyfus, 1991). De unge informanter fandt arbejdet med GOP, rutinepræget og de nævnte flere gange at de kopierede deres egen eller andre faggruppers tekst direkte ind i GOP. K1 fortalte i den sammenhæng: Det (GOP red.) er meget rutinepræget (bilag 7, s. 16) og fortsætter Nu er det bare blevet sådan en hverdagsting, som man køre på rutinen (ibid., s. 15). R3 svarer til samme spørgsmål: Ja det kører bare på rutinen, men dertil sagt er det også nemt, et copy/ paste arbejde til tider, for at være helt ærlig (bilag 12, s. 81). Informanterne som havde flest års erfaring med ergoterapi, fandt det kompliceret at arbejde med GOP. De nævnte bl.a., jo mere komplicerede sagerne er, jo vanskeligere bliver arbejdet med GOP. Ud fra modellen vurderes det at R2 og K2 er eksperter i arbejdet med GOP, da de ofte engagere sig og har en realistisk oplevelse af ansvar for patientens situation. R2 mente at, udarbejdelsen af GOP ikke var rutinepræget, da den viden der skal formidles videre er vigtig og patienten skal kunne forstå, genkende sig selv og selv kunne læse sin GOP. R2: Jeg synes bestemt ikke det er rutinepræget, fordi man sidder her med noget viden som skal formidles til nogen som skal tage over i træningen, så jeg tænker det er rigtig rigtig vigtig at tingene kommer med (bilag 11, s. 64). R2 fortsatte: Jeg tænker det er vigtigt at den kan forstås af patienten og at de kan genkende de ting jeg skriver (ibid.). K2 mente, at mange af de informationer der kan være i GOP ikke altid er anvendelig viden. Hun nævner bl.a.: Når jeg lige sidder og læser den (GOP red.), synes jeg at det virker lidt kompliceret. og der er en masse ting, som jeg ikke lige har brug for (bilag 8, s. 24). Derimod gav de regionale informanter udtryk for, at de godt kunne tænke sig bedre plads til beskrivelse af patienten og at der kunne tilføjes hvad der var foretaget med patienten under indlæggelsen. Side 26 af 44