Aarhus byråd onsdag den 9. marts Sag 3: Udmøntning af værdighedsmilliarden

Sag 3: Udmøntning af værdighedsmilliarden Vi tager fat med de to sager 3 og 4, prioriteret sag fra Sundhed og Omsorg, udmøntning af værdighedsmilliarden, og en udsat sag fra Sundhed og Omsorg og værdighedspolitik. Og jeg skal bede om markeringer. Ango Winther, Socialdemokraterne, først. Ango Winther (S): Man oplever meget som politiker, man oplever også af og til, at der kommer nogle ord på listen over dem, der bliver brugt i politik. Man kan sommetider undre sig over, om det er ord, det også har den mening, som det reelt er. Når man kigger på ordet værdighedsmilliarden, så er det jo nok for alle dem, der læser det, som udgangspunkt et meget positivt ord. Hvor man siger, at det lyder rigtig godt, nu findes der en milliard, der skal forsøde tilværelsen for vores ældre medborgere, og vi sætter nogle mål op, som er rigtig gode. Vi siger, at vi er sammen, den ældre bestemmer selv, og hjælpes hvis man ikke kan hjælpe sig selv. Og derfor ligger vi så også op til, at der skal ske noget med den her milliard, den del vi får fra staten i forhold til det her emne. Men lad mig lige vende tilbage til ordet værdighedsmilliarden. Det er et meget søgt ord. Jeg har svært ved at sige, at det her er så positivt, som det er. Og at det er et positivt ladet ord. For hvad er der egentligt der sker? Ja, der sker det, at kommunerne får besked om, at nu skal I lige gå ud og finde en milliard, nu skal I lige gå ud og finde nogle besparelser, som kan bruges til noget andet. Så i bund og grund så er det jo en eller anden form for omfordeling. Men den bliver solgt som om, at nu får vi en milliard fra staten, og den må vi have lov til at bruge til at forsøde tilværelsen for vores ældre medborgere. Og er det reelt det, der sker? Nej, vi har svært ved at se det. Vi bliver bedt om at lave en ansøgning på, hvad vi vil gøre for 43,9 million kroner. Og jeg synes også, at vi er kommet med nogle rigtig gode bud på, hvad er det så vi vil bruge de her penge til. Men det er et eller andet sted at spise sin egen hale, fordi vi er jo selv med til at finde pengene andre steder. Så i bund og grund er det her ikke noget med en værdighedsmilliard, det er en omfordeling, hvor man kan sige, vi laver nogle tiltag ud fra, at det er godt for de ældre, og det er det, ingen tvivl om det, det bakker vi meget op om. Men måden som den her milliard er kommet frem på, har vi meget svært ved at se noget fornuft i. Vi har jo igennem vores budgetsamarbejde også kommet med nogle bud på, hvad er det så, vi gerne vil bruge de her penge til. Øget kvalitet, en værdig død, mere rengøring, for at nævne nogle af dem. Jeg ved ikke, om der er tid til en udvalgsbehandling, hvis der er, så vil vi egentligt godt bede om, at vi får den tur i udvalg og ser på, hvad er de enkelte elementer i det her, og er der nogle ting, vi også kunne snakke om. Jeg er blevet opmærksom på, at de ældre der er på vores plejeboliger, at de alene får vasket en gang hver tredje uge, og det kan jeg godt se er lidt af en udfordring i forhold til, hvordan ens tilstand den er som menneske. Så var det måske bedre, at der var lidt snavs på gulvet, men at man hver morgen kunne trække i rent tøj, også undertøj. Så hvis der skulle være plads til, at vi drøfter sagen en gang i udvalg, så vil vi gerne opfordre til det. Og i en udvalgsbehandling, hvis vi kan være enige om, at vi tager en udvalgsbehandling, ellers vil vi gerne have et notat om det, der vil vi også gerne vide, de tiltag vi nu laver, hvor meget går der til i administration i

forhold til at udmønte de her ting? Hvad kommer det til at koste i administration? Så med de ord vil vi være med til at indlede debatten og slutter for denne gang. Henrik Arens, Venstre. Henrik Arens (V): I Venstre bakker vi fuldt op om den nye værdighedspolitik. Vi mener, at den danner en rigtig fin ramme om det udviklingsarbejde, der allerede foregår i Sundhed og Omsorg. Og vi vil meget gerne rose rådmanden Jette Skive og Sundhed og Omsorg for det her arbejde, der er lagt i det her udspil. Vi vil også gerne takke de gode høringssvar, der er kommet fra Handicaprådet, Ældrerådet, Udsatterådet, Ældre Sagen og så videre. Og som det fremgår er det meget forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi fortolker værdighed. For Jytte var det værdigt at komme i bad hver morgen. Leif han ville gerne kunne trænes op, så han bedst muligt kunne klare sig selv. Og Anna hun ville gerne nyde duften af friskslået græs. Så det er meget forskelligt, hvordan vi tolker værdighed indbyrdes, men fælles for os alle er, at vi ønsker at kunne klare os selv mest muligt i hverdagen. Og vi vil gerne bestemme over vores eget liv. Og for de fleste vil vi også gerne være sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge, og det er uanset om vi kan klare os selv eller har brug for pleje og hjælp. Der er flere rigtig gode initiativer i denne indstilling, og det er godt liberalt politik, når vi giver borgerne mere frihed til at bestemme over eget liv i hverdagen. Derfor er vi glade for, at vi nu kan gøre klippekortordningen endnu bedre, da den giver den enkelte borger mulighed for at i endnu større grad at bestemme over sin hverdag. Rådmanden har haft stor fokus på, at det er vigtigt, at de ældre føler sig hjemme og trygge. Og der er også afsat ekstra midler til at gøre vores plejehjem mindre institutionsagtige og derved øge trygheden for de ældre. Der bliver også øget fokus på at styrke vores medarbejderes kompetencer, som for eksempel når vi styrker sygeplejerskernes kompetencer til at hjælpe borgerne med at træne sig op til bedre at kunne klare sig selv. Det har altid været og vil altid være en mærkesag for Venstre at give borgerne mest mulig frihed og værdighed i deres hverdag. Og det er lige præcis det vi giver i den her værdighedspolitik. Og derfor støtter vi fuldt op om indstillingen. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Altså det er ikke fordi, der skal herske nogen tvivl om, at vi ikke kan se det positive i enkelte af elementerne i den her indstilling, og det gælder sådan set både udmøntningen og selve værdighedspolitikken. Men vi har nogle bemærkninger og nogle bekymringer. For det første er det jo sådan, at selvfølgelig så må værdighed være noget, der er for alle, og ikke alene for folk der er fyldt folkepensionistalderen. Og så er det også bekendt os sådan, at lovgivningen hænger sådan sammen. At hvis nogen er berettiget til en ydelse, så er det ikke kun dem over 65, der er berettiget til det. Og det kan vi også se, at det står nævnt i indstillingen, at alle så at sige vil være omfattet af det løfte. Det er vi selvfølgelig glade for, at det bliver nævnt i indstillingen, men vi vil egentligt gerne under en udvalgsbehandling se nærmere på, er der taget højde for det rent økonomisk? Altså, er det indbefattet i de 44 millioner kroner, der primært skal rettes til folkepensionister?

Og det andet det er sådan det helt overordnede billede. Der bliver nævnt noget omkring 2016 og 2017 primært omkring udmøntningen, men lidt i forlængelse af hvad Socialdemokraterne sagde, så er det her jo en del af omprioriteringstyveriet. Altså der bliver taget et meget, meget stort beløb fra kommunerne, og der bliver lagt op til, at der bliver taget endnu større beløb, og så kommer der det her plaster på såret. Og os bekendt så er det sådan i det budgetforlig, det seneste som vi jo ikke indgik i netop på grund af de store nedskæringer, jamen der var en trecifret millionnedskæring på bedding inden for Sundhed og Omsorg. Og hvordan kommer det samlede billede til at se ud i Sundhed og Omsorg ikke alene i 2016, men på sigt i 2017, 2018 og 2019 i forhold til det her angivelige løft? Fordi det er ikke fordi, at vi tvivler på, at der kommer et løft på området i 2016. Vores bekymring den går på, at det her område er rigeligt under pres som det er, hvilket vi også så, da lokalområderne gik i rødt rent økonomisk, og det gjorde de nok fordi, at opgavemængden ganske enkelt var vokset over de budgetter, der var blevet tildelt. Altså det er her, hvor vi sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, det bliver godt i år, men fremover kommer vi så ikke til at love vores borgere, vores ældre, at de kan få noget, som de måske egentligt ikke kan få? Fordi det er vel stadigvæk sådan, at de almindelige regneregler gælder. Hvis der bliver hevet et trecifret millionbeløb ud af Sundhed og Omsorg og tildelt 40 millioner, ja så er der færre penge, end der var før. Altså, hvordan kommer det samlede billede til at se ud i 2017 og fremefter, og særligt 2018 hvor nedskæringerne jo rammer særligt hårdt? Så vi vil sådan set gerne have en udvalgsbehandling. Men lad os høre, hvad rådmanden har at sige. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Jamen taget omstændighederne i betragtning som min gode kollega, Ango Winther, allerede har redegjort for i forhold til omprioriteringsbidrag og sparerunde, vi har været ude i, så synes vi i Det Radikale Venstre, at udmøntningen af værdighedsmilliarden ser fornuftig ud, eller som man nu kunne forvente, hvis man kan sige det sådan. I forhold til selve målgruppen for udmøntningen, så vil vi gerne henvise i Det Radikale Venstre til det ændringsforslag omkring servicelovens 81, som vi er medstiller på sammen med SF og Enhedslisten. Peter Hegner Bonfils har allerede redegjort rigtig fint for det. Men det er i forhold til at få udmøntningen til at ramme bredere end blot dem, som har nået pensionsalderen, som Peter Hegner Bonfils også redegjorde fint for. Ændringsforslaget det står også i relation i blandt andet det høringssvar, som Udsatterådet er kommet med. Hvor der også henvises til servicelovens 81. Og i Radikale Venstre der er vi sikre på, at der mange borgere, der nok skal få rigtig stor glæde af de konkrete initiativer, som Sundhed og Omsorg sætter i gang på baggrund af værdighedsmilliarden, om end det er under nogle uheldige omstændigheder. Så er det Jan Ravn Christensen, SF.

Jan Ravn Christensen (SF): Selve værdighedspolitikken synes vi er rigtig fornuftig, vi synes, det er egentlig ret flot, at det er lykkes at komprimere et så centralt begreb som værdighed til relativt få temaer, som alligevel udtrykker rigtig meget omkring hvad det vil sige at have kvalitet i sit liv, når man ældre eller når man er udsat. Og det synes jeg egentligt er lykkes rigtig godt, og jeg synes, at der har været en rigtig god proces omkring formuleringen af værdighedspolitikken. Det der bliver interessant for os, det er selvfølgelig, hvordan lever vi op til den her værdighedspolitik i praksis. Hvordan er det, at vi måler os selv på, om vi lever op til de flotte ord, som vi skriver? Og i den forbindelse er vi selvfølgelig helt enige i, at vi skal udvide målgruppen for værdighedspolitikken til også at omfatte andre grupper, som der også er beskrevet i det ændringsforslag, vi har stillet, som andre også har redegjort for. Værdighedspolitikken tager udgangspunkt i tre temaer: Vi er sammen, jeg bestemmer selv, hjælp mig så jeg kan klare mig selv. Og et eller andet sted er det jo det vi skal måle de konkrete indsatser på eller de udmøntninger på, som der nu er foreslået. Og når jeg kigger på dem, så savner jeg måske lidt mere, at der havde været en inddragelsesproces i forhold til dem. Hvor processen omkring politikformulering har været rigtig god, så er processen omkring de konkrete udmøntninger, og hvordan vi bruger ressourcerne, den har ikke været specielt god. Jeg synes godt, at vi kunne have haft den forbi udvalg, den kunne måske også have været i høring rundt omkring. Det har den måske været, det kan jeg se på rådmanden. Men under alle omstændigheder synes vi i hvert fald, at selve udmøntningen skal i udvalg for at vi lige får lejlighed til at se, hvordan flugter det her egentligt med værdighedspolitikken. Jeg synes umiddelbart, når jeg kigger på det, og det kan godt være mig, der tager fejl, så synes jeg måske, der er lige lovlig meget fokus på sygepleje-faglig bistand, altså på at folk skal kunne klare sig selv bedre via flere sygeplejersker og terapeuter. Og der kan jeg måske være lidt i tvivl omkring, om det her forslag det strækker sig for vidt i den retning, og handler lidt mindre om værdighed, men det handler mere rehabilitering, end det handler om værdighed. Dermed ikke sagt, at der ikke er gode initiativer, jeg synes, der er rigtig mange gode initiativer i det rådmanden har sendt frem, blandt andet i forhold til øget rengøring. Men vi kunne godt tænke os, at vi lige prøver at går udmøntningen igennem i udvalg, ser på rammer vi egentligt de prioriteringer, vi har? Er det det rigtige personale, vi fokuserer på i forhold til at få fest muligt for pengene? Det kan sagtens være, at det er det, men lad os prøve at få taget en drøftelse, også i forhold til om ressourcerne anvendes, så de understøtter værdighedspolitikken i videst muligt omfang. Så den del vil vi rigtig gerne diskutere i en udvalgsbehandling. Men selve politikken kan vi godt tiltræde her i aften. Så er det rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Tak for det. Med finansloven fra 2016 har vi i Aarhus Kommune skulle udarbejde en værdighedspolitik for vores ældre. De seneste måneder har vi arbejdet med at få defineret og beskrevet, hvad vi i Aarhus Kommune opfatter som et værdigt ældreliv. Vi har afholdt et værdighedspanel, hvor vi inviterede borgere ind for at fortælle os, hvad det er et værdigt liv, det er for dem. Vi har talt med Ældrerådet, Ældre Sagen og Handicaprådet om, hvad de ser som en værdighed. Vi har inddraget vores medarbejdere gennem HMU og hørt hvordan man ser på det værdige ældreliv fra medarbejdersiden. Og sidst har vi drøftet det med

magistraten og med Sundhed og Omsorgsudvalget, som skal have tak for at have kommet med værdifulde forbedringer til vores værdighedspolitik. Til sammen danner alle disse input grundlag for den værdighedspolitik, som præsenteres for byrådet her i dag. Værdighedspolitikken rummer derfor de overordnede værdier, som vi vil arbejde med for, at vores ældre får en fortsat værdig pleje og omsorg. At beskrive de overordnede værdier har netop været målet med værdighedspolitikken. Politikken skal udgøre rammen for, hvad vi mener, at værdigheder betyder for vores medborgere. Samtidig skal værdighedspolitikken sikre, at der er en tydelig sammenhæng til Sundhed og Omsorgs strategi og de ledetråde som vi har arbejdet med de sidste seks år. Den konkrete udmøntning af værdighedspolitikken vil man derfor kunne finde både i Sundhed og Omsorgs strategi og i kvalitetsstandarderne for vores serviceniveau, som vi jo bekendt vedtager årligt her i byrådet. Med hensyn til udmøntning af midlerne ser jeg det nødvendigt, at vi gør en ting klar for alle. Værdighedspolitikken er målrettet personer over pensionsalderen, men alle og jeg gentager alle borgere der modtager en indsats, som indgår i udmøntningen af værdighedsmidlerne, vil opleve et løft i serviceniveauet, også dem under folkepensionsalderen. Så jeg må konstatere, at værdighedspolitikken allerede følger det ændringsforslag, som SF har stillet. Og når jeg siger det, så er det fordi, at der i dag er 1723 under pensionsalderen, der får hjælp fra MSO. De er selvfølgelig opfattet af det løft, værdighedspengene giver. Og herunder også rengøring tilbage til hver fjortende dag. For mig er et værdigt ældreliv en grundlæggende forudsætning for, at vi sammen kan opleve ligeværd i mødt med hinanden. Og jeg vil derfor gerne sige tak til alle, der har bidraget til udarbejdelsen af værdighedspolitikken. Og jeg vil gerne runde af med at glædes over, at det løft vi nu kan tilbyde de borgere i Aarhus, som i dag har brug for hjælp fra det offentlige. Og så vil jeg gerne lige svare på nogle af de ting, der er blevet stillet af spørgsmål. Og det er blandt andet, at nu har man bedt om en udvalgsbehandling, og det er man i sin gode ret til, og det får vi selvfølgelig, men Sundhed og Omsorg er lidt kede af det, fordi vi er nået hen i marts, og hvis vi skal nå at have de her penge omsat, så skal vi altså til i gang, fordi vi skal jo først til at søge dem. Men fjorten dage fra eller til, hvis vi kan klare det på det, så er det ikke det, der skal vælte det. Og er er nogle spørgsmål, som man gerne vil besvare. Og jeg er fuldstændig enig med ordføreren fra Socialdemokratiet omkring betragtningerne omkring værdighedsmilliarden, jeg er fuldstændig enig, at det er en dårlig måde at gøre tingene på, at man bestemmer over fra Christiansborg, men sådan er det, og det er de i deres fulde ret til at gøre, og så klapper vi selvfølgelig hælene sammen og siger sådan var det. Og så til Enhedslisten, at der er beregnet økonomi til løftet under dem på 65 år, det er medberegnet i det. Og der er ikke nogen udgifter til administration i MSO. Hvis der er udgifter til administration, så er det de penge, der går til borgmesterens afdeling, som har administration. I Sundhed og Omsorg er der ingen udgifter til administration. Men hvis man mener, at man har brug for en udvalgsbehandling, så får man selvfølgelig det. Men ellers så er vi villige til at svare på spørgsmål, så vi kan få det her sendt afsted, så vi kan få det ud til de ældre medborgere, som står og venter på det. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance.

Lars Boje Mathiesen (LA): Vi bliver simpelthen nødt til at få styr på de her økonomiske tal, som vi står og snakker om. Fordi enten må de røde partier jo blive enige om, at de tæller værdighedsmilliarden med eller man ikke gør, når man taler om det her omprioriteringsbidrag. Altså, det er jo to separate ting. Men det kommer til at lyde som om, at man giver med den ene og tager med den anden. Og der skal vi altså bare lige være helt enige om, at det her det er en værdighedsmilliard, som bliver givet fra 2016 og frem hvert år. Så er det rigtigt, at der ligger et omprioriteringsbidrag på 2,4 milliarder, men i 2016 bliver de 1,9 tilbageført. Så hvis man tager den her værdighedsmilliard med i, jamen så er der jo faktisk et plus på kontoen for kommunerne samlet set. Så får kommunerne faktisk i 2016 tilført flere midler. Og så skal man altså ikke få det til at forestille som om, at det er en massakre. For i 2016, hvis man tager det her med med at give og tage, så får kommunerne tilført flere midler i 2016. Så er vi fra Liberal Alliances side fuldstændig enige i, at det er utidig indblanding i det kommunale selvstyre og alt det andet, det er vi fuldstændig enig i. Men vi bliver altså lige nødt til at have styr på tallene, når vi står og taler om det her. Hvis vi tager den værdighedsmilliard med i, så bliver vi nødt til at snakke om den sammen med omprioriteringsbidraget, og så er det samlede omprioriteringsbidrag jo i 2017 så heller ikke 2,4, alt efter hvad jeg ved, nej så er det 1,4, og så er det, vi må snakke ud fra. Man kan altså ikke vælge bare at inddrage det, når man synes, det er belejligt. Enten tager man det med ellers tager det ikke med. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Ja, altså det ændringsforslag, der ligger til selve værdighedspolitikken, det er jo ikke kun stillet af SF, men sådan set også af Enhedslisten, Socialdemokraterne og De Radikale, og dermed er der sådan set flertal for det. Altså for vores skyld så kan vi sådan set tiltræde værdighedspolitikken med det ændringsforslag, der er flertal for, og som jeg åbenbart kan forstå, at rådmanden dybest set også er enige i, så det er måske en lille formel tilføjelse til værdighedspolitikken. Derudover så vil jeg se frem til udvalgsbehandlingen. Og det der er interesserer os, og vi er selvfølgelig glade for svarene omkring dem, der tilfældigvis er unger 65, og at det er indbefattet i beregningerne, vi var bare lidt usikre på det. Det der er vores bekymring, det er det pres, der allerede eksisterer i Sundhed og Omsorg, og det pres som vi desværre frygter vil være stigende i takt med de nedskæringer, der er en konsekvens af det her seneste budgetforlig. Til Liberal Alliances ordfører, så vil jeg sige, altså man skal jo tælle pengene en gang. Altså, os bekendt er det jo korrekt, der ryger 2,4 milliarder, et slag på tasken, ud af kommunernes kasse, om man vil, og så kommer der 1,9 tilbage. Men det indbefatter os bekendt de her penge. Derudover så må man også sige, og det kan man jo se i det budgetforlig, der er vedtaget, at det er nogle meget, meget store beløb, der i 2017, 2018, og man tør nærmest slet ikke tænke på 2019, kommer til at ryge ud af kommunekasserne. Og det er det misforhold mellem at vi siger, jamen nu giver et løft til et ældreområde, og så om nogle år så får de med hammeren. Det tror jeg, det bliver en hård oplevelse både for personalet og ældre, og det er den problematik, vi gerne vil til bunds i.

Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Ændringsforslaget det jo en del af det, vi gør i dag. Så der er ikke noget nyt i det, det er et slag i luftet, et politisk slag. Men lad nu det ligge. Som jeg sagde før, så er der 1723, der er indbefattet af det her, som er under 65, og de får løftet, som der er ønsket her. Så kan det ærgre mig en lille smule for ikke at sige rigtig, rigtig meget, at Enhedslisten med den entusiasme de taler for på ældreområdet, at de ikke ligesom bliver ved forhandlingsborget og kæmper for det her område, og lader ligesom nogle få af os i stikken, at det er os, der skal kæmpe for det. Det ville have været dejligt, hvis det var, at det var tilfældet, og jeg glemte nemlig at sige i mit sidste indlæg, at det er altså forligspartierne, der udmønter pengene, og hvordan de skal udmøntes. Det er forligspartierne, der har retten til det. Så en opfordring til Enhedslisten om at blive og kæmpe til det sidste, det ville kunne være rigtig dejligt. Godt. Vi skal lige have ro i salen, når der bliver talt, medmindre man har fået ordet. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen vi kæmper skam på livet løs, og det kommer vi også til at gøre i morgen, og det er der, hvor et af de vigtige slag begynder at stå. Sagen er jo den, at Lars Løkke med sit omprioriteringstyveri vil slagte velfærden i det her land, og der står vi gerne last og brast med Dansk Folkeparti i folketinget om at lægge et pres på Lars Løkke, så vi kan forsvare den borgernære velfærd. Men det er jo klart, at vi går ikke ind og går i halen på Lars Løkke og hans tyveri og medvirker til nedskæringer. Men ellers så ser jeg selvfølgelig det som en udstrakt hånd fra Dansk Folkeparti til at sætte Løkke under pres. Henrik Arens, Venstre. Henrik Arens (V): Nu har der været noget fremme med, om vi skal vedtage ændringsforslaget med det samme, fordi der er et politisk flertal for det. Og der vil jeg godt understrege, at vi i Venstre støtter det oprindelige forslag og ikke ændringsforslaget, da vi mener, at rådmanden har taget vare om de punkter, der bliver stillet i ændringsforslaget, og vi mener derfor, at det er unødvendigt at vedtage ændringsforslaget. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Men det er jo fair nok, hvis man ikke mener, at de flotte ord, som vi gerne vil lægge på i forhold til hvad der skal være et værdigt liv for folk over 65, hvis det ikke også skal gælde for udsatte grupper i Aarhus. Men vores pointe er sådan set at sige, at den her værdighedspolitik den skal gælde for andre grupper, end bare dem der er over 65 eller dem der er folkepensionister. Den skal gælde for, hvordan vi ser et værdigt liv for

folk, der lever på kanten af samfundet også. Og det er jo derfor, at vi har stillet det her forslag om at udvide målgruppen i politikken. Så er jeg helt med på, at rådmanden sikkert også havde tænkt dem ind i forhold til udmøntningen, og det kan jeg også godt se, at der er sket i forhold til udmøntningen. Men vi synes sådan set, at der er et vigtigt signal i, at den værdighedspolitik, vi vedtager i byrådet, at vi også signalerer helt tydeligt, at den ikke kun gælder for folkepensionister. Men den gælder også for andre grupper i vores samfund, som vi også synes, at det er vigtigt at have fokus på og sige vi er sammen, jeg bestemmer selv, hjælp mig så jeg kan klare mig selv, at det også er vigtige prioriteringer for byrådet i forhold til de her grupper. Og derfor synes jeg da, at det er lige til højrebenet og selvfølgeligt at få udvidet målgruppen, så vi er helt enige omkring, og så der aldrig kommer en diskussion om fremadrettet, at de her grupper af borgere i Aarhus Kommune, at de selvfølgelig også er omfattet af værdighedspolitikken. Så er det rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Jeg er nødt til at sige til Jan Ravn Christensen, alle der er omfattet af paragraf 81 og har brug for hjælp fra Sundhed og Omsorg er omfattet af det her. Og ifølge de ting der ligger til grund for, at vi kan udmønte den her politik og de her penge, det er, at den er omfattet af de folk. Vi kan ikke gå ind og sige, at nu skal den også gå til de hjemløse, det har vi ikke midler til, og det har vi ikke grobund til at kunne gøre. Men alle der er omfattet af paragraf 81 får løftet, og det gælder også alle under 65. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg er helt enige i, at vi selvfølgelig skal fordele de midler, der skal fordeles og udmøntes i henhold til lovgivningen, og der kan jeg høre på rådmanden, at der er ikke noget, jeg skal være nervøs for. Det jeg siger, det er, at jeg synes, det er trist, hvis vores værdighedspolitik skal bindes op omkring, at den kun omfatter folk, der er inden for nogle bestemte paragraffer. Jeg synes, vi skal have en værdighedspolitik, der favner lidt bredere, og som også tager nogle grupperinger ind, som ikke nødvendigvis er en del af en paragraf i en servicelov, men som er måske på kanten af samfundet, udover at man så selvfølgelig også er omfattet, hvis man er folkepensionist. Så jeg synes da, at det er det, der skal være signalet her fra byrådet, det er, at vi tænker værdighed lidt bredere måske end den målgruppe, som man måske kunne læse ud af den lovgivning, som der er lavet på området. Jeg betragter, rådmand Jette Skive har bedt om ordet, og det fjerde gang, jeg betragter det som en mulighed for at præcisere noget faktuelt, fordi ellers har man ikke lejlighed til at få ordet.

Jette Skive (DF): Jamen vi kan godt drøfte det, men det er bare uden for skiven, det lyder lidt mærkeligt, men det er det altså. Og hvis det er sådan, at SF ønsker, at vi skal gå videre i det her, så må jeg bare gøre SF opmærksom på, at så den ene procent af deres buffer, den skal også tilfalde til det her, så det ikke kun er MSO. Okay. Er der markering? Ja. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Det er jo sådan lyn hurtigt. Altså ændringsforslagets beslutningspunkt er jo sådan set, at det skal omfatte alle med et pleje og sundhedsbehov, jævnfør servicelovens 81. Altså, det burde egentligt, ja lige præcis, og der burde sådan set ikke være nogen kvaler ved lige at klargøre det i indledningen på den værdighedspolitik. Man kan sige, at en af de gode ting ved den, det er, at den er meget let læst, men den er måske ikke så juratung. Det vil måske være meget godt, hvis den lige. Godt. Jeg tror, vi er i mål med selve debatten. Og det der udestår nu, det er at få konkluderet. Jeg lytter mig egentligt til, at der er bred opbakning og også en hel det roser faktisk til - og berettiget synes jeg - til værdighedspolitikken. Og at der så er lidt diskussion frem og tilbage, om man skal have den tilføjelse med, eller en præcisering eller hvad man nu vil kalde det, tydeliggørelse af at det her selvfølgelig er en værdighedspolitik, der gælder ikke kun for folk i pensionsalderen, men for alle. Og jeg mener, det er en mindre, synes jeg, en mindre krølle på det, der ellers er en rigtig fin politik. Så mon ikke vi kan lande den med, at vi tiltræder værdighedspolitikken med den forståelse, at det selvfølgelig også omfatter det, der er beskrevet i ændringsforslaget, som også har været det, der har været tilkendegivet i debatten. Altså, det er i hvert fald blevet sagt mange gange nu, og blevet anerkendt også fra rådmanden, at det selvfølgelig gælder, også det der er omfattet af ændringsforslaget. Så det er den ene del. Den anden del, altså den anden sag, er jo den konkrete udmøntning af de her midler, der tilfalder Aarhus Kommune. Og til det må man sige, at vi er jo efterhånden et stykke henne i 2016, så jeg har lyttet mig til, at der er et ønske om en udvalgsbehandling af den, men man kunne godt våge det ene øje og sende den her udmøntning afsted, fordi den skal jo godkendes i ministeriet under forudsætning af de eventuelle ændringer, der måtte komme fra udvalgsbehandlingen til de konkrete udmøntninger. Fordi så kan man komme i gang også med sagsbehandlingen i ministeriet, både i forhold til selve værdighedspolitikken og den konkrete udmøntning, og så tror jeg, at vi løser de sidste hjørner, hvis der er sådan nogen, i en udvalgsbehandling. Kan man acceptere den lidt pragmatiske løsning? Ja, det kan man. Godt, så er det det vi tiltræder.