Tiltræk og fasthold udenlandske virksomheder

Relaterede dokumenter
Tiltræk og fasthold udenlandske virksomheder

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K SPI er medfinancieret af: af:

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Sæt din kommune på landkortet

Strategi og handlingsplan

Erhvervsstrategi

erhvervsstrategi KORT VERSION

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Erhvervspolitik

Strategi og handlingsplan

BRN. Strategi

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Bestyrelsespartnerskabet

Temamøde om erhvervsudvikling

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Løsninger til fremtidens landbrug

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Strategi for Erhverv. Erhvervsstrategi for Lemvig Kommune

Erhvervspolitik

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

En fokuseret vækstdagsorden for hovedstadsregionen

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer?

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Strategi og handlingsplan

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

Oplevelser og erhverv som udviklingsmotor

Punkt nr. 1 - Fokuseret Vækstdagsorden - fællesregionalt samarbejde om vækst 18. februar 2013

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Et stærkt og grønt erhvervsliv. Erhvervspolitisk Handlingsplan

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Et stærkt og grønt erhvervsliv. Erhvervspolitisk Handlingsplan

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vækstpolitik

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Strategi for samarbejde med virksomheder

Erhvervsudviklingsstrategi

Hvordan fremmer kommunen udenlandske investeringer?

v. Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast- Brande Kommune

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Notat vedr. indkomne høringssvar på Erhvervs og vækstpolitikken. Dokumentnr.

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

COPENHAGEN CAPACITY Copenhagen Capacity Ved Udviklingsdirektør Kim Bek

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Afslutning på SPI projektet

work-live-stay southern denmark

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Evaluering af virksomhedsindsats

ERHVERVSSTRATEGI

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Bilag 1. Oplæg om en samlet erhvervs- og vækstpolitik for Københavns Kommune. Økonomiudvalget den 17. juni 2014

Job- og personprofil for Erhvervsdirektør

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Hvordan skaber vi grøn erhvervsudvikling i Furesø? Byrådets svar: Vi skaber et stærkt og grønt erhvervsliv

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

Transkript:

Tiltræk og fasthold udenlandske virksomheder Udarbejdet af Copenhagen Capacity i samarbejde med 15 kommuner i hovedstadsområdet som led i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI). - en håndbog for kommuner Intro Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Forord Udenlandske investeringer skaber mange arbejdspladser, øger kompetenceniveauet i dansk erhvervsliv og styrker vores konkurrenceevne og eksport. I dag konkurrerer Copenhagen regionen med metropoler som Stockholm, Hamborg og Berlin om at tiltrække udenlandske investeringer, virksomheder og talenter. For at få del i denne vækst, skal vi sammen skabe de mest attraktive betingelser for ekspanderende virksomheder, som søger efter nye markeder, og vi skal være velforberedte og servicemindede, når en virksomhed viser interesse for at investere i Danmark. I Copenhagen Capacity arbejder vi, sammen med Udenrigsministeriets Invest in Denmark og kommunerne i Region Hovedstaden, på at markedsføre Danmark. Baseret på regionens styrkepositioner identificerer, beskriver og markedsfører vi mulighederne for udenlandske investorer, virksomheder og talenter. Når de udenlandske virksomheder viser interesse for vores tilbud, er det afgørende, at vores kommunale samarbejdspartnere står klar med en erhvervsenhed, som med det rettet servicetilbud styrker virksomhedens interesse i at investere og etablere virksomhed i regionen. For mange udenlandske virksomheder er det en stor fordel, at de let kan komme i dialog med kommunen. De flade hierarkier i Danmark og det gode samarbejde mellem kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder er på mange måder unikt. Koblet med det høje danske vidensniveau, et effektivt arbejdsmarked, den digitale infrastruktur og lav korruption, gør disse fordele en placering i Danmark interessant. Vores ønske med denne håndbog er at give inspiration og vejledning til, hvordan man i kommunerne bedst forbereder sig på at tiltrække og servicere de værdifulde, udenlandske virksomheder. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde til gavn for vækst, udvikling og beskæftigelse i kommunerne. Med venlig hilsen Claus Lønborg Adm. direktør Copenhagen Capacity 2 Intro

3 Indholdsfortegnelse Intro Intro Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere Brug Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity markedsfører regionens styrkepositioner og stærke erhvervsklynger internationalt over for udenlandske virksomheder og potentielle investorer. Det er en stor styrke for os at kende til kommunernes væksterhverv og erhvervssammensætning, når vi viser udenlandske virksomheder rundt i regionen. Derfor opfordrer vi kommunerne til løbende at underrette os om deres erhvervsstyrker og erhvervstiltag, så vi sammen kan tiltrække udenlandske virksomheder og få dem placeret de bedst tænkelige steder i regionens kommuner. Intro Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

En håndbog om kommunal investeringsfremme Denne håndbog er et opslagsværk for ansatte i kommunen, der arbejder med erhvervsfremme, udvikling og vækst. Håndbogen er udarbejdet i samarbejde med 15 kommuner i Region Hovedstaden, og indholdet er baseret på Best Practice fra Copenhagen Capacity og de kommuner, der har erfaring med at tiltrække internationale virksomheder. Håndbogen giver forslag til, hvilke tiltag den enkelte kommune kan iværksætte, og orienterer systematisk om de ydelser, Copenhagen Capacity tilbyder på de forskellige stadier af tiltræknings- og fastholdelsesarbejdet. Sammen med Copenhagen Capacity spiller kommunen en stor rolle i markedsføringen af egne erhvervsstyrker, tilbud og visioner. Sammen skal vi præsentere udenlandske investorer for et koordineret og sammenhængende system, som det er nemt at komme i dialog med, og som løser de udfordringer, udenlandske investorer kan møde i Danmark. Brug af håndbogen I de følgende kapitler bliver du guidet igennem de forskellige faser fra markedsføring af de kommunale erhvervsstyrker til tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder. Vi giver anbefalinger til, hvad kommunen selv kan gøre, og forklarer samtidig, hvilket arbejde Copenhagen Capacity laver. Husk, at vi altid står klar til at hjælpe med at servicere udenlandske investorer, der overvejer etablering eller udvidelse af deres aktiviteter i kommunen. Du kan læse håndbogen fra ende til anden eller bruge den som opslagsværk. Og hvis du har forslag til andre gavnlige samarbejdsmuligheder, hører vi gerne fra dig. 4 Intro

I foråret 2013 kontaktede Halsnæs Kommune Copenhagen Capacity for at få hjælp til at besøge NLMK i Rusland, der er den største udenlandske investor i kommunen. NLMK havde købt en del af det gamle stålvalseværk Dansteel i Frederiksværk og investeret over en milliard danske kroner i opgradering af værket. Kommunen ønskede med besøget i Rusland at opnå et tættere samarbejde med NLMK og indgå i en konstruktiv dialog om fremtiden. Copenhagen Capacity rejste med kommunens borgmester og kommunaldirektør, regionens erhvervsdirektør, repræsentanter fra DTU med flere til Rusland for at vise NLMK, at kommunen ønsker at være en seriøs medspiller i udviklingen af kommunens største industriarbejdsplads. 5 Intro Jobskabelse og vækst i Halsnæs Kommune Strategien lykkedes. Stålvalseværket er i dag det mest avancerede værk i Nordeuropa, der er fastholdt mange jobs i Halsnæs, og NLMK DanSteel har blandt andet indgået en forskningsaftale med DTU om avanceret procesteknologi. I dag arbejder Copenhagen Capacity tæt sammen med kommunen om NLMK DanSteels forsatte vækst og med to andre investorer på området for at fastholde og udbygge produktionsmulighederne. - Svend-Erik Nielsen, Direktør Halsnæs Kommune Intro Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Den kommunale forberedelse Erhvervspolitisk målsætning og strategi Kommunerne har i dag en stor viden om egne lokale erhvervsstyrker og kender tilsvarende til nabokommunernes forcer. Den viden skal bruges til at skabe de bedste betingelser for både det nye og det eksisterende erhvervsliv. Erfaringen viser, at kommuner, som har en klart defineret idé om at satse målrettet på bestemte typer virksomheder, klarer sig bedre i konkurrencen om at tiltrække nye virksomheder end kommuner, som sigter bredt. Det giver grundlag for en mere offensiv erhvervspolitik at udvælge nogle fokusområder, som kommunen aktivt vil arbejde med. For at kunne tiltrække nye virksomheder til kommunen, bør den politiske målsætning være på plads, lige som der bør være taget strategisk stilling til, hvilke erhvervsstyrker kommunen ønsker at fremhæve. Rummer kommunen dele af væksterhverv, der er potentiale i at styrke, er det afgørende at forankre dette som et fokusområde i den kommunale ledelse. Ledelsesforankring sikrer, at der er opbakning til at arbejde med markedsføringen af området på flere niveauer, og at der er bred forståelse i kommunen for, at man fremhæver og satser på udvalgte erhvervskategorier. Helt overordnet bør kommunen have taget stilling til, hvor man ønsker hvilke typer virksomheder placeret. Det kræver en opdateret kommuneplan og nye eller reviderede lokalplaner. Er den politiske målsætning lagt, kan forvaltningen følge op med virkeliggørelsen. 6 Forberedelse

Gode råd 7 Overvej, hvilke typer virksomheder der vil finde det interessant at placere sig i kommunen med udgangspunkt i det eksisterende erhvervsliv og de erhvervsstyrker, kommunen allerede har Overvej, om den erhvervspolitiske vision stemmer overens med det erhvervsliv, der findes i kommunen i dag Overvej, om kommunen har arealer, der egner sig nye virksomheder, og hvor de forskellige typer af virksomheder bør placeres Overvej, hvilke værktøjer kommunen kan bruge til at kommunikere sin strategi for erhvervsudviklingen (politik, strategi, handleplan, kommuneplan etc.) Overvej, om kommunens målsætning i kommuneplanen konkret afspejles i kommunens strategier, budgetter og aktiviteter Forberedelse Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Markedsføring af kommunale og regionale erhvervsstyrker Når den kommunale erhvervspolitik er forankret internt i kommunen, kan den kommunikeres, og kommunen kan markedsføre sin erhvervsvision. At positionere sig med en specifik fortælling, der skaber rammen om centrale værdier og erhvervsstyrker, skærper kommunens synlighed. Dermed bliver det lettere at skabe opmærksomhed hos relevante virksomheder. For kommunen gælder det om at tiltrække sig opmærksomhed på baggrund af en større regional og national fortælling og at præsentere sig så attraktivt som muligt i den kontekst. De styrker, som ligger i kommunen, er ikke nødvendigvis fysiske i form af noget, man kan se, røre eller prøvekøre. Derfor er det vigtigt, at kommunen formår at visualisere attraktiviteten i kommunen via sin markedsføring. At skabe en fortælling om kommunens geografiske område og de fortræffeligheder, som ikke umiddelbart er håndgribelige. Professionelt og indbydende informationsmateriale, som præsenterer kommunens erhvervsstyrker og bløde værdier, er en positiv faktor, når målet er at tiltrække virksomheder og medarbejdere til kommunen. Det handler ikke om at markedsføre alt på en gang. Kunsten består i at vælge de fokusområder, hvor kommunen kan tilbyde noget mere, og præsentere både rationelle argumenter og emotionelle værdier i en appetitvækkende form. Potentialer og muligheder i området kan blandt andet synliggøres gennem gode virksomheds-cases. Fremhæv fx virksomhedernes tilfredshed med at bo i kommunen, og beskriv de forretningsmæssige successer, den kommunale erhvervsservice har været med til at skabe i det lokale erhvervsliv. 8 Forberedelse

Eksempler på elementer i en kommunal fortælling 9 Bløde værdier Forberedelse Natur og friluftsliv Tryghed Work/life balance Byliv Kulturliv Test- og demofaciliteter Cykelafstande/ Cykelby Attraktive boliger Uddannelsesinstitutioner Internationale skoler/ børnehaver Børnevenlig Internationale netværk Historisk identitet Geografisk plcering Erhvervsstyrke 1 * Offentlig transport Geografiske værdier Erhvervsstyrke 2 Infrastruktur * Erhvervsstyrke 1 og 2 skal ses som eksempler på en koncentration af virksomheder i kommunen, der er værd at fremhæve som attraktive at blive en del af. Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Den kommunale fortælling gavner erhvervslivet Den fortælling, kommunen skaber omkring sit erhvervsmiljø, er ikke bare gavnligt i tiltrækningen af nye virksomheder, men kan ligeledes være med til at fastholde det eksisterende erhvervsliv. Her er nogle eksempler: Etablerede SMV er (små og mellemstore virksomheder), der endnu ikke har skabt sig et veletableret brand for sig selv, nyder godt af at kunne promovere sig som en del af en klynge eller erhvervsstyrke, det vil sige som en del af flere virksomheder inden for samme felt. De kan bruge kommunens styrkeposition og omdømme til at tiltrække sig positiv opmærksomhed og skabe sig en plads på det globale marked. Udenlandske virksomheder, der etablerer sig i kommunen, vil opleve det som en sikkerhed, at andre tilsvarende virksomheder har gjort det samme. De kan se muligheder for at rekruttere de rigtige medarbejdere, i at deltage i videndeling og i at få adgang til innovative entreprenører på deres felt. Store virksomheder har lettere ved at indgå i internationale partnerskaber, når de er en del af en klynge. Samtidig bliver det lettere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, når kommunen brander de bløde værdier. Lokale enheder, der er i fare for at lukke eller blive flyttet til udlandet, kan bruge den kommunale fortælling til at dokumentere, at de er en del af en styrkeposition. Det bliver lettere for dem at argumentere for at fastholde enheden i området eller måske endda at investere i den frem for at flytte eller lukke den. Nytilkomne medarbejdere kan se, at der på længere sigt er karrieremuligheder i et område, hvor der findes andre relaterede virksomheder. Måske kan det også give arbejde til en ægtefælle. Nogle investeringsfonde vælger udelukkende at investere i virksomheder, der indgår i klynger. 10 Forberedelse

Gode råd 11 Skab en fortælling om de styrker, kommunen har besluttet at fremhæve, og kommuniker kommunens erhvervsprofil og den service, kommunen kan tilbyde Sørg for ledelsesforankring af den kommunale fortælling, så der er enighed om at afsætte ressourcer til udviklingen og følge op med handling Lav en oversigt over kommunens virksomheder samt test- og demonstrationsfaciliteter og uddannelsesinstitutioner i regionen Kortlæg alle de bløde og geografiske værdier og tilbud, kommunen har at byde på, og beslut, hvilke styrker der skal fremhæves Identificer virksomheder, som kan visualisere kommunens erhvervsmiljø og erhvervsdemografi inden for hver erhvervsstyrke Identificer de forretningsnetværk, som kommunen kan give adgang til Profiler de erhvervsevents, som finder sted i området Alle materialer, som henvender sig til udenlandske virksomheder, skal være på engelsk. Klynger i regionen En klynge er betegnelsen for en geografisk koncentration af virksomheder og relaterede aktører inden for et afgrænset felt, som både samarbejder og konkurrerer indbyrdes. Klynger danner grundlag for øget produktivitet og innovation i de etablerede virksomheder og bidrager til, at flere nye starter op. Kilde: Copenhagen Capacity, inspireret af REG LAB s definition på klynger Forberedelse Forberedelse Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Den første henvendelse Skal en virksomhed udvide sin forretning i et nyt land, er det enten ud fra et strategisk ønske om at være til stede på et givent marked eller et ønske om at få adgang til en specifik teknologi eller specielle kompetencer. Der kan også være et ønske om nærhed til en kultur, som kan tilføre virksomheden en særlig konkurrencemæssig fordel, eller et ønske om at komme tættere på en vigtig leverandør eller kunde. Når en virksomhed eller dennes rådgiver henvender sig til en investeringsfremmeorganisation eller en lokal myndighed, sker det undertiden anonymt. Det kan være, at en medarbejder i virksomheden bruger sin private email til at etablere den første kontakt. Henvendelsen kan også komme fra en ekstern konsulent, som virksomheden har hyret til at agere på dens vegne. Anonymitet er ofte vigtigt i denne fase. I den første undersøgelsesfase søger virksomheden at afdække mulighederne for at få sine behov opfyldt, og kravene kan variere, alt efter projektets hovedformål. Det er oftest i denne fase, at virksomheden vælger at involvere Copenhagen Capacity. Hvad gør Copenhagen Capacity Mødes med den udenlandske virksomhed. Ofte udarbejdes en mini-markedsanalyse samt en benchmark-analyse, hvor relevante konkurrerende storbyer testes på lønniveau, skatteforhold, kontorleje mv. og på, hvor attraktive de er, målt på andre relevante parametre som afgifter og ansættelsesforhold og tilstædeværende klynger Orienterer sig om kommunernes erhvervsdemografiske grundlag Præsenterer markedsmuligheder og potentielle kundemuligheder i regionen 12 Kontakt

Virksomhedens indledende screening vil typisk tage udgangspunkt i nøglekriterier som: omkostningsniveau (lønniveau, flexicurity 1, husleje, it- og teleomkostninger og rammebetingelser) makroøkonomisk stabilitet tilgængelighed og infrastruktur muligheden for at rekruttere nøglemedarbejdere 13 sprogfærdigheder livskvalitet og livsstil etableringsmuligheder kompetencer tilstedeværende klynger 1 Flexicurity er betegnelsen for det miks af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet og social sikkerhed (security), som et land tilbyder. I Danmark har vi stor fleksibilitet og samtidig stor sikkerhed, hvilket er attraktivt for både arbejdsgiver og arbejdstager. Kontakt Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Det første besøg i kommunen Når virksomheden peger på en foretrukken lokalitet, foretages der som regel en nøjere vurdering af områdets fordele og begrænsninger, inden den endelige beslutning tages. Oftest vil repræsentanter fra virksomheden besøge byen for at mødes med: Kommunale myndigheder Mulige lokale samarbejdspartnere Kunder, konkurrenter og leverandører Ejendomsmæglere, advokater, revisorer, banker Universiteter og testfaciliteter Rekrutteringsbureauer og jobcentre Skat, Erhvervsstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, certificeringsvirksomheder m.v. i relation til virksomhedens forretningsområde I forbindelse med besøget vil virksomheden som oftest også se på mulige byggegrunde og lejemål sammen med en lokal eller regional ejendomsmægler eller udbydere af kontorhoteller. 14 Kontakt

Hvad kan kommunen gøre Forberede information om potentielle samarbejdspartnere, test- og demonstrationsanlæg, mulige lokaliteter for placering Forberede et kvalificeret modtageteam Involvere borgmesteren 15 Kontakt Kontakte ejendomsmæglere og andre virksomheder, der kan være relevante som samarbejdspartnere Hvad gør Copenhagen Capacity Skaber kontakt til kommuner for at få indblik i lokaliseringsmuligheder og mulige danske samarbejdspartnere til den pågældende virksomhed Udarbejder eventuelt et besøgsprogram med fremvisning af potentielle lokaliteter, møder med potentielle samarbejdspartnere, besøg på test- og demonstrationsanlæg mv. Deltager i møderne med virksomheden og kommunens modtageteam Leverer eventuelt individuelle analyser, der dokumenterer fordelene ved at etablere sig i regionen frem for i et andet land Sætter relevante møder op med bank, advokat og revisor og introducerer virksomheden til eventuelle støttemuligheder fra fx offentlige støtteprogrammer Skaber kontakt til kontorhotel eller ejendomsmæglere Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Besøgsdelegationer Copenhagen Capacity modtager og servicerer ofte kommercielle besøgsdelegationer fra udlandet, som kommer til regionen for at kigge nærmere på de erhvervsstyrker og forretningsvilkår, Danmark kan tilbyde. Formålene med disse besøg er mange, men oftest er de besøgende virksomheder interesseret i enten at investere i regionen, at komme ind på det nordiske eller europæiske marked, at finde teknologier, der kan løse en udfordring i hjemlandet/koncernen, eller at opbygge relationer til danske virksomheder og institutioner. Især mange kinesiske, amerikanske og russiske investeringer kommer via joint ventures eller opkøb af danske virksomheder. Her investeres pengene ofte i en dansk virksomhed med attraktive teknologier eller produkter. Brug borgmesteren Større udenlandske virksomheder, især asiatiske, vil ofte gerne mødes med borgmesteren og et team af relevante ledende medarbejdere i kommunen til en dialog om mulighederne for at etablere sig i området. Ved at samle et kompetent team med borgmesteren i spidsen, viser kommunen sin velvilje og interesse i at modtage virksomheden og hjælpe med de udfordringer, der er forbundet med at etablere sig i et nyt land. Den service, virksomheden modtager under et besøg i en kommune, kan få afgørende betydning, når virksomheden vælger, hvor den vil placere sig. - Jørgen Jessen, Business Development Manager Copenhagen Capacity 16 Kontakt

Hvad kan kommunen gøre Vise et område/en teknologi/et testcenter frem Involvere borgmesteren 17 Kontakt Hvad gør Copenhagen Capacity Tilbyder at undersøge forretningsmuligheder i regionen Skaber overblik over regionens klynger, kompetencer, rammevilkår mv. Arrangerer besøg hos regionens relevante virksomheder og testcentre med konsulenter, der ofte taler besøgsdelegationens modersmål Finder konkrete virksomheder til investeringsprojekter, hvor udenlandske virksomheder efterspørger joint ventures eller opkøb Tilbyder konsulenter, der taler flydende engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, indisk, japansk og kinesisk Kontakt Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Hurtig og effektiv sagsbehandling og service Kommunen har stor indflydelse på, hvordan en udenlandsk virksomhed føler sig modtaget og serviceret. Og kommunen kan profilere sig på den værdi, som den enkelte virksomhed får tilført ved netop at etablere sig her. Med en god lokal erhvervsservice kan kommunen hæve sig fra at blive opfattet som en praktisk myndighed til at blive opfattet om et proaktivt serviceorgan, der skaber tilfredshed hos de virksomheder, kommunens medarbejdere er i dialog med. God kommunal erhvervsservice er karakteriseret ved at være: parat løsningsorienteret handlingsrettet effektiv hurtig Det er vigtigt, at virksomheden oplever kommunen som en serviceorienteret samarbejdspartner, som gerne vil imødekomme virksomhedens behov og ønsker, og som er fleksibel i forhold til de krav, virksomheden stiller. Det betyder meget for virksomhedens oplevelse af kommunen, at kommunens medarbejderne reagerer hurtigt på henvendelser og hjælper med alt fra grundsalg, lokalplaner og sagsbehandling til almindelige erhvervsrelaterede spørgsmål hvilket også kan indebære spørgsmål om skolegang, fritid og børnepasning. I nogle tilfælde kan der også være brug for at hjælpe med spørgsmål om kultur- og strukturforskelle. En udenlandsk virksomhed har fx svært ved at skelne mellem, hvornår den skal henvende sig til kommunens erhvervsservice, og hvornår den skal henvende sig til en anden myndighed. 18 Modtagelse

Én indgang til kommunens erhvervsservice For at betjene både danske og udenlandske virksomheder i kommunen hurtigt og smidigt, bør der kun være én indgang til den kommunale erhvervsservice, hvor virksomheden kan henvende sig og få hjælp og rådgivning til alle erhvervsrelaterede spørgsmål. Medarbejderne er klædt på til at oprette sagerne rigtig fra start og hjælpe alle former for virksomhedshenvendelser igennem systemet. Medarbejderne skal kunne kommunikere på engelsk på forretnings- og forhandlingsniveau, lige som kommunens erhvervsservice og erhvervsprofil skal ligge på hjemmesiden på et professionelt engelsk på forretningsniveau. Se i øvrigt manualen: Én indgang for erhvervslivet Opskriften på tilfredse virksomheder. Dansk Byggeri, ErhvervsKontakten. 19 Gode råd Præsenter kommunen som en samarbejdspartner, der vil finde løsninger sammen med virksomheden og ikke alene som en myndighed Vis engagement og interesse ved alle former for henvendelser Modtagelse Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Giv virksomheden en god start I etableringsfasen kan udenlandske virksomheder støde på problemer, som er svære at løse, fordi de ikke har et lokalt netværk eller ikke er i stand til at identificere de relevante myndigheder. Også manglen på indsigt i lokale procedurer for sagsbehandling kan være et problem. Her kan kommunen være en stor hjælp og få afgørende indflydelse på, om etableringen bliver en succes. Udfordringen her kan dog være, at virksomhederne ikke nødvendigvis henvender sig selv måske fordi de ikke er klar over, at kommunen tilbyder erhvervsservice. Det kan derfor være en god idé at opsøge nye virksomheder for at byde dem velkommen og introducere de serviceydelser, som kommunen stiller til rådighed. En god start kan være alfa og omega for, hvordan virksomheden trives, og for lysten til at ekspandere i kommunen på længere sigt. Hvad kan kommunen gøre Præsentere det lokale erhvervsservicekontor for nye udenlandske virksomheder Præsentere kommunens erhvervsprofil og sørge for, at virksomhederne er informeret om kommunens relevante serviceydelser Være synlig og hjælpe virksomhederne med at forstå, hvordan kommunen og andre offentlige myndigheder fungerer, og hvilke krav virksomhederne skal opfylde Være lydhør og tilbyde at hjælpe, hvis der er problemer 20 Modtagelse

Kommunale projektteams Erfaringen viser, at kommunen kan have stor nytte af at nedsætte et tværfagligt projektteam og sørge for politisk og ledelsesmæssig forankring, når virksomheder henvender sig med større projekter. Kommunen skal kunne sætte sig ind i virksomhedens situation. Er der problemer med at opfylde et af virksomhedens ønsker, bør kommunens medarbejdere være hurtige til enten at anvise et alternativ eller at forsøge at få en politisk afklaring af, om der er muligheder for dispensation. Virksomhederne oplever det som god service, hvis de får svar på deres spørgsmål og afklaring af tvivlspunkter inden for kort tid, hvilket vil sige mellem en til to dage. Udpeg en eller to projektansvarlige til at tage sig af henvendelserne og lad dem lede virksomheden igennem den kommunale service. I forbindelse med komplekse sager bør den projektansvarlige fra starten udarbejde en køreplan for projektet og agere som tovholder, der følger op og sørger for fremdrift. Dialog og samarbejde er vigtige nøgleord i en seriøs og professionel sagsbehandling. Det kræver positiv opmærksomhed, opbakning fra ledelsen og løbende fokus på at imødekomme den nye virksomheds ønsker. 21 De enkelte fagforvaltninger, der er med i projektteamet, har ansvaret for at gå proaktivt til værks og eventuelt kontakte relevante statslige myndigheder for at få afklaret faglige udfordringer, som virksomheden står med. Modtagelse Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Eksempel på sammensætning af et kommunalt projektteam Projektansvarlig Plan og Erhverv Job og Arbejdsmarked Uddannelse Byggesag Vej og Park Ejendomme Kommunikation Teknik og miljø Projektteam 22 Modtagelse

Gode råd Nedsæt et projektteam med en eller to projektansvarlige, der taler engelsk på forretningsniveau og står for den primære kontakt til virksomheden. Jo tidligere projektteamet etableres, jo bedre kan udfordringer og tilladelser diskuteres og behandles Forventningsafstem med den pågældende virksomhed, så der er klarhed over, hvornår den kan forvente tilbagemeldinger og overhold tidsplanen Giv virksomheden en liste over kontaktpersoner og andre nøglemedarbejdere i kommunen, relevante offentlige organisationer og øvrige eksterne parter, som er vigtige at inddrage. I en etableringssag kan listen indeholde centrale medarbejdere fra fx køb og salg af erhvervsgrunde/fast ejendom, planlægning, byggesag, miljø, trafik, jobcenter samt forsyningsselskaber Aftal de kvalitetskrav, tidskrav mv., som kommunen vil leve op til Reager hurtigt vær opmærksom på en eventuel tidsforskel og udnyt den Sørg for at have medarbejdere, der behersker engelsk på forretnings- og forhandlingsniveau, og for at kommunens erhvervsservice og erhvervsprofil også findes på engelsk på hjemmesiden Etabler eventuelt udvidet betjeningstid, fx 24-timers service 23 Modtagelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Løbende kontakt Der ligger en stor værdi i at kunne servicere kommunens virksomheder godt udenlandske som danske. Det er vigtigt, at den kommunale erhvervsservice løbende er i kontakt med de udenlandske virksomheder, der er placeret i området. Det giver mulighed for at tage temperaturen på de udfordringer, virksomhederne møder, og tilbyde hjælp på de områder, hvor kommunen har mulighed for det. Den kommunale erhvervsservice kan her fokusere på tre virksomhedskategorier: 1. Nyetablerede virksomheder: Nyetablerede virksomheder løber ofte ind i problemer, som de har svært ved at løse, fordi de ikke har et lokalt netværk, eller ikke er i stand til at identificere de relevante myndigheder. Her kan den kommunale erhvervsservice hjælpe. Men det kræver, at virksomhederne ved, at denne service findes. 2. Virksomheder i fare for nedlukning eller opkøb: Kommunen bør være opmærksom på, hvis etablerede virksomheder kommer i den situation, at de er i fare for at blive lukket, at de skal skære i medarbejderstaben, eller at de risikerer at blive opkøbt og flyttet til udlandet. Måske er det muligt at hjælpe disse lukningstruede virksomheder, inden det er for sent. Men det kræver, at kommunen løbende er i dialog med virksomhederne og er opmærksom på eventuelle faresignaler. Hvis en udenlandsk virksomhed i kommunen er lukningstruet, kontakt da Copenhagen Capacity. Det er vores speciale at dokumentere regionens styrker med argumenter og benckmark-analyser, så vi kan klæde den enkelte direktør på til at forsvare virksomhedens eksistensgrundlag i kommunen og til at tiltrække investeringer, hvis virksomheden har brug for kapital. 3. Virksomheder i vækst: Nogle virksomheder ønsker at udvide deres forretning og overvejer, om deres nuværende lokalitet er egnet, eller om virksomheden skal flytte til et andet område i eller uden for Danmark. Det er naturligvis af største vigtighed for kommunen, at virksomheden bliver i kommunen, så tab af investeringer og arbejdspladser undgås. Også her gælder det om at være i løbende dialog med virksomheden, så kommunen tidligst muligt får kendskab til eventuelle ekspansionsplaner. Ligeledes kan det få afgørende indflydelse, at kommunen kan servicere virksomheder optimalt, når de henvender sig med ønske om at udvide deres forretning. 24 Fastholdelse

Hvad kan kommunen gøre Kontakte kommunens udenlandske virksomheder en gang om året for at orientere om, hvad kommunen kan tilbyde Kortlægge virksomhedernes opfattelse af kommunens erhvervsvenlighed fx via surveys Bruge resultaterne af kortlægningen som grundlag for dialog og kontakt med virksomhederne Gøre virksomhederne opmærksom på mulighederne for at få rådgivning hos Copenhagen Capacity Udnytte kompetencerne i Copenhagen Capacity til at hjælpe virksomheder, som har behov for at udvide, eller som er i fare for at lukke Interviewe de virksomheder, der forlader kommunen, for at finde ud af årsagerne til deres exit og om muligt bruge svarene til at forbedre kommunens tilbud til udenlandske virksomheder Hvad gør Copenhagen Capacity Arbejder målrettet på at opfange de virksomheder, som har brug for hjælp til at udvide deres forretning i regionen, eller som er i fare for at lukke 25 Yder beslutningsstøtte i forbindelse med regionalisering og omstrukturering herunder benchmark af omkostnings- og kvalitative faktorer Introducerer videnmiljøer og muligheder for samarbejde med forskere og virksomheder Besøger kommuner og fortæller om de serviceydelser, Copenhagen Capacity kan tilbyde udenlandske virksomheder Fastholdelse Fastholdelse Samarbejdspartnere

Invest in Denmark Invest in Denmark er Danmarks nationale investeringsfremmeorganisation. Invest in Denmark er forankret i Udenrigsministeriet og arbejder for at tiltrække udenlandske investeringer og virksomheder og fastholde dem i Danmark. Ud over medarbejdere i København og i alle danske regioner, har Invest in Denmark specialiserede medarbejdere på udvalgte ambassader, innovationscentre og generalkonsulater i Europa, Asien og Nordamerika, hvorfra de aktivt opsøger potentielle investorer. Copenhagen Capacity og Invest in Denmark samarbejder om investeringsprojekter i Region Hovedstaden. Sådan kan kommunen bruge Invest in Denmark På linje med Copenhagen Capacity kan Invest in Denmark assistere med analyser, faglige netværk og besøgsprogrammer, der hjælper den udenlandske virksomhed på vej i beslutnings- eller etableringsprocessen. Invest in Denmark kan også viderebringe udfordringer, som virksomhederne oplever i forbindelse med etablering eller udvidelse, til det politiske niveau. Det kan være lovgivning eller offentlige procedurer, der ved tilpasning vil forbedre vilkårene for udenlandske virksomheder. De internationale medarbejdere i Invest in Denmark kan hjælpe med kulturelle og sproglige udfordringer og fungere som et aktivt bindeled til moderselskabet, både ved nyetableringer og i tilfælde, hvor virksomheden overvejer at nedskalere eller udvide sine aktiviteter i Danmark. Læs mere på www.investindk.com eller kontakt: Invest in Denmark Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 Copenhagen K Tel: +45 3392 1116 indk@um.dk Thomas Højlund Christensen Commercial Director Email: thhchr@um.dk Direkte: 33 92 03 43 26 Samarbejdspartnere

Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity er regionens officielle Investeringsfremmeorganisation, og vi er specialiseret i at hjælpe udenlandske virksomheder med at etablere sig og ekspandere i Region Hovedstaden. Vi arbejder med investeringsfremme, forretningsudvikling og klyngeudvikling med det formål at styrke regionens internationale konkurrenceevne, markedsføre vores stærke erhvervsklynger internationalt og forbedre rammevilkårene for erhvervslivet, klyngeorganisationer og for den internationale talenttiltrækning. Sådan kan kommunen bruge Copenhagen Capacity Copenhagen Capacity kan hjælpe med at professionalisere den lokale erhvervsservice og markedsføre erhvervsmiljøerne i regionens kommuner: Kontakt Copenhagen Capacity, hvis kommunen ønsker sparring på sin erhvervsprofil eller hjælp til sine erhvervsmæssige satsninger Benyt Copenhagen Capacity s kompetencer, når udenlandske virksomheder henvender sig i regionen, eller når virksomheder skal forsvare deres position over for et udenlandsk hovedkontor Inddrag Copenhagen Capacity, når kommunen får henvendelser fra udlandet, og kommunen har brug for flere ressourcer til at hjælpe virksomheden eller når Copenhagen Capacity er bedre rustet til at hjælpe Kontakt os på www.copcap.com, hvis du vil vide mere: 27 Copenhagen Capacity Nørregade 7 B 1165 Copenhagen K Tel: +45 33 22 02 22 info@copcap.com Samarbejdspartnere Marianna Lubanski Director - Investment Promotion & Clusters Email: mlu@copcap.com Direkte: 33 30 07 50 Mobil: 30 46 36 40 Samarbejdspartnere

Copenhagen Capacity Nørregade 7B DK-1165 Copenhagen K t +45 33 22 02 22 www.copcap.com info@copcap.com SPI er medfinancieret af: