Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse. Projektnummer: Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen

Relaterede dokumenter
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Portfolio i erhvervsuddannelserne

VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN

VÆRD AT VIDE OM SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Din personlige uddannelsesplan

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Din personlige uddannelsesplan

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

SERVICEASSISTENT UDDANNELSEN

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Fagretninger: Sundhed & Udvikling Læring & Leg Innovation, sundhed & pædagogik

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Oplæg 1: Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Mange uddannelsesveje for ernæringshjælpere og ernæringsassistenter. Temadag 2. april 2009 Maj-Britt Duus

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Onsdag den Kl. 15:30 Faaborg Gymnasium

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Opsamling på spørgsmål fra euv-seminarer den 4. og 6. maj 2015

Velkommen. En rundtur i det danske uddannelsessystem. Erhvervsskolen Nordsjælland Tina Steinbrenner Vicedirektør

Mål: Flere voksne tager en erhvervsuddannelse. Kunderne skal føle sig godt behandlet.

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

Kombinationsforløb på erhvervsskolerne maj 2016

Referat fra lokalt uddannelsesudvalg. Det pædagogiske område. 13. december 2012 kl Deltagere

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne - særligt med fokus på det merkantile område

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Forslag til EUD-reform fra Danske SOSU-skoler

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Brobygning 9. kl. Sundhed, omsorg & pædagogik

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked.

Det bedste ved erhvervsuddannelsen er, at man arbejder med sin passion fra dag ét. Andreas Poulsen

INFORMATION TIL ELEVER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Bedømmelsesplan for den afsluttende eksamen for ernæringsassistentuddannelsen.

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Merit og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne. Tabelrapport

Indsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:

Voksenlærling - Til din virksomhed

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Hvad er realkompetencer?

Voksenlærling En vejledning

Powerpoint fra oplægget medsendes dette referat samt offentliggøres på skolens hjemmeside.

Notat vedr. resultatopfølgning på måltal i Strategi for flere unge i erhvervsuddannelse i Horsens Kommune

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Forpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup,

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Kok: Valg af valgfri specialefag

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

EUC Nords. Årsprogram

Grundforløb til en erhvervsuddannelse. Undervisning på 10. klasses niveau. - kombinationen gør det smartere!

Kompetencevurderinger på erhvervsuddannelserne DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Din personlige uddannelsesplan

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

ETU Elevtrivselsundersøgelse 2017 TECHCOLLEGE

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

Kvalitetshåndbog for individuel kompetencevurdering i AMU

EUX HÅNDVÆRKER ERHVERVSUDDANNELSE MED GYMNASIAL EKSAMEN

ETU Elevtrivselsundersøgelse 2017 TECHCOLLEGE

Når vi har analyseret klassens svar, vil kontaktlæreren sammen med jer gennemgå jeres feedback i klassen.

Ervin Gam, Inger Stranddorf, Inger V. Rasmussen, Ole List, Leif Kloster, Kim Laugesen, Kaj Østergaard, Lasse Gram,

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

ETU Elevtrivselsundersøgelse 2016 TECHCOLLEGE

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Mad about food på AARHUS TECH Introduktionskursus for 8. klasse

Uddannelsesplan for unge under 18 år, der ikke går i skole samt for elever, der går i skole, men søger efter ansøgningsfristens udløb.

Hvordan ser realkompetencearbejdet ud i praksis?

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Brobygning 9. kl. Produktion & udvikling

Delpolitik om Uddannelse af kontorelever i Gentofte Kommune

Saftigt og mørt kød får kunderne til at vende tilbage Vær med. Verden er til at forandre. - zbc.dk

ufrederiksberg UEA i klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Praktikpladssøgende elever

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober oktober 2014

Udvikling gennem bedre uddannelser

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Brobygning 10. kl. Sundhed, omsorg og pædagogik. Tandklinikassistent. Navn: Skole:

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Transkript:

Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse Projektnummer: 123314 Projektansvarlig Stig Guldberg og Claus Bo Jørgensen

Kolofon Dato 29. januar 2010 Fra kompetencevurdering til uddannelsesplan færdiggørelse Lektor Stig Guldberg og lektor Claus Bo Jørgensen Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Indledning Resume af projektets formål, forløb og indhold: Projektets formål har været at producere dokumentariske filmsekvenser, der belyser forskellige måder at gennemføre kompetencevurdering af elever i erhvervsuddannelserne. Eksemplerne har både skullet dække forskellige uddannelser og forskellige elevkategorier. Eksemplerne er hentet fra autentiske faglige miljøer på forskellige erhvervsskoler og dækker et bredt udsnit af uddannelser. Filmsekvenserne i materialet er tænkt som inspiration til lærere i erhvervsuddannelserne, som arbejder med kompetencevurdering af eleverne. De enkelte sekvenser giver ikke nogen facitliste, men lægger op til faglige drøftelser og eftertanke. Fokus er rettet mod spørgsmålet om, hvordan kompetencevurderingen konkret og bedst muligt kan tilrettelægges og anvendes. I filmmaterialet indgår eksempler på kompetencevurdering hentet fra fem forskellige uddannelser. Eksemplerne viser forskellige måder at tilrettelægge vurderingen på og belyser også forskellige aspekter, der kan indgå i en vurdering. De enkelte sekvenser belyser ikke alle sider af den kompetencevurdering, de involverede lærere foretager af eleverne, men sætter fokus på, hvordan en praktisk afprøvning og vurdering af bestemte elevkompetencer kan foretages. Indholdet af de enkelte eksempler og filmsekvenser er angivet i oversigtsform nedenfor. Arbejdet med drejebog, optagelser og redigering er foretaget i løbende dialog med Undervisningsministeriet, Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser. Projektet er således afsluttet. 3

Kompetencevurdering i praksis fem eksempler 1.0 Elever på grundforløbet til gastronomuddannelsen kompetencevurderes med en opgave Vi følger kompetencevurderingen af et hold elever, der er startet på grundforløbet til gastronom på en hotel- og restaurantskole. Vurderingen bygger dels på individuel samtale mellem elev og lærer, dels på en opgave, der stiller krav til elevens teoretiske og praktiske kompetencer. Samtalen belyser og afklarer elevens tidligere uddannelse, beskæftigelse og ønsker, herunder evt. forudsætninger for at opnå merit eller behov for særlig undervisning, mens opgaven udfordrer elevens kompetencer i praksis. Opgaven foregår over to dage i slutningen af den anden uge efter undervisningens start.. Den første dag går opgaven ud på, at eleverne skal vælge en livret, som de selv skal tilberede den efterfølgende dag. De skal derfor finde og beskrive opskrift, arbejdsplan og varebestilling samt lave en visuel præsentation af deres ret. Den efterfølgende dag skal eleverne så tilberede den færdige ret i skolens køkken. Vi følger kompetencevurderingen i tre sekvenser. Første sekvens - Samtale mellem kontaktlærer og elev Benjamin har tidligere gået på grundforløbet Strøm, styring og it, men har nu valgt at starte på grundforløbet til uddannelsen som gastronom. Vi følger samtalen mellem Benjamin og hans nye lærer Leif, der samtidig er kontaktlærer. Varighed: 1:57 min. 4

Anden sekvens - Eleverne begynder på opgaven og beskriver opskrifter mv. Eleverne introduceres i en teoritime til opgaven af deres lærer Leif. Vi følger syv elever og deres arbejde med første del af opgaven, der går ud på at vælge livret og derefter beskrive opskrift, arbejdsplan og varebestilling samt lave en visuel præsentation af deres ret. I indslaget medvirker Benjamin, Troels, Tony, Natasja, Bettina, Jens, Mads og Diana. Varighed: 4:44 min. Tredje sekvens - Eleverne tilbereder deres livretter i køkkenet 5

Mads, Søren og Rasmus er i sving i køkkenet, hvor de laver hver deres livret. Vi følger processen frem til de færdige retter præsenteres og vurderes af deres lærer Leif, der også fortæller om, hvordan han kompetencevurderer og hvad han lægger vægt på. Varighed: 5:41 min. 2.0 Elev på GVU (Grundlæggende voksenuddannelse) søger merit for kontoruddannelsen Lone har for mange år siden taget en handelsskoleeksamen og siden arbejdet i en lang årrække inden for salg og kontor. Hun har nu fået et nyt job og ønsker i den forbindelse at få vurderet sine kompetencer med henblik på merit for dele af en gældende kontoruddannelse. Kompetencevurderingen foregår i regi af GVU (Grundlæggende voksenuddannelse) og vi følger samtalen mellem Lone og Jørn, der er vejleder med kompetencevurdering i GVU som særligt arbejdsområde. Samtalen belyser og afklarer Lones kompetencer og hendes muligheder for at opnå merit. I tre supplerende sekvenser fortæller Lone om, hvordan hun har forberedt sig til samtalen, mens Jørn uddyber om kompetencevurdering i GVU og om sin vurdering af Lones kompetencer og den merit, hun kan opnå. Første sekvens - Samtale mellem Jørn og Lone Lone fortæller om sin baggrund og Jørn orienterer om GVU og mulighederne for at opnår merit. På baggrund af samtalen og Lones papirer og oplysninger giver Jørn en vurdering af mulighederne for merit. Varighed: 4:41 min. 6

Anden sekvens - Jørn fortæller om kompetencevurdering i GVU Jørn fortæller kort om GVU og vilkårene for at opnå merit. Varighed: 1:05 Tredje sekvens - Lone fortæller om sin baggrund og motivering Lone fortæller om sin tidligere uddannelse og beskæftigelse og hvorfor hun ønsker at opnå merit. Hun forklarer også, hvordan hun har forberedt sig til samtalen. Varighed: 0:55 min. 7

Fjerde sekvens - Jørn fortæller, hvordan han vurderer Lones kompetencer og hvilken merit hun vil opnå. Jørn uddyber sin vurdering af Lones kompetencer og den merit, hun opnår. Varighed: 1:20 min 3.0 Elever på grundforløb til murer kompetencevurderes med praktisk opgave Janus på 16 og Heine på 25 er startet på murerfagets grundforløb. Janus har efter 9. kl. gået på handelsskolen, men fundet ud af, at uddannelsen til murer mere var noget for ham. Heine har efter skolen arbejdet i landbruget og senere som ufaglært på et støbehold inden for byggeri. Vi følger deres arbejde med en opgave der er fælles for dem begge to og som skal hjælpe til at give både dem selv og deres lærer Nicklas et billede af deres praktiske håndelag. Læreren Nicklas observerer og vurderer deres arbejde og fortæller samtidig, hvad han lægger vægt på i sin vurdering og hvordan han bruger kompetencevurderingen i sin tilrettelæggelse af undervisningen. Varighed: 4:26 min. 4.0 Elev med baggrund som sygeplejerske kompetencevurderes i grundforløbet til klinikassistent Berit er netop startet på en ny uddannelse til klinik-assistent og er interesseret i at få en vurdering af, om hun i kraft af sin tidligere uddannelse og beskæftigelse som sygeplejerske kan opnå merit for dele af den nye uddannelse. Vi følger Berits samtale med sin nye lærer Karin, der vurderer Berits teoretiske og praktiske kompetencer i faget hygiejne og hendes muligheder for merit. Hvordan bærer Karin sig ad med at vurdere Berits kompetencer med henblik på merit? Hvad lægger hun vægt på? Hvilket resultat når hun frem til og hvordan begrunder hun det? 8

Varighed: 4:22 min. 5.0 Elever på grundforløb til frisør kompetencevurderes med forskellige opgaver Nick og Carina er netop startet på grundforløbet til frisør. De har forskellige styrker og svagheder og deres lærer Anette udfordrer og vurderer deres kompetencer gennem forskellige opgaver, der både hjælper eleverne til at få en klarere forståelse af egne forudsætninger og behov og læreren til at finde ud af, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så den imødekommer, udfordrer og udvikler den enkelte elev. 9

Varighed: 6:48 min. 10