Høringssvar vedrørende ny høring om de statslige vandplaner (2010-2015). Ejendommen Enghavevej 5, Ting Jellinge, 4261 Dalmose Hovedvandopland Smålandsfarvandet Formelle indsigelser 1.1 Vandplanudkastets retlige status 1.1.1 De statslige vandplaner er i alt væsentligt en samling af en lang række konkrete forvaltningsretlige afgørelser på enkelt ejendomsniveau. Dette indebærer, at vandplanerne, udover kravet om fornøden hjemmel, skal opfylde alle relevante forvaltningsretlige krav til forvaltningsretlige afgørelser. Vandplanafgørelsen i høringsudkastet er i forhold til ovennævnte ejendom en bebyrdende forvaltningsafgørelse. 1.1.2 I sin afgørelse af 6. december 2012 (NMK-400-00063, NMK-400-00067 og NMK-400-00069), hvorved Natur- og Miljøklagenævnet ophævede samtlige 23 statslige vandplaner som ugyldige, har også Nævnet lagt til grund, at vandplanerne er udtryk for egentlige forvaltningsretlige afgørelser. I afgørelsen på side 15 anførte Nævnet således, at: Udgangspunktet i nævnets hidtidige praksis om vedtagelse af planer efter planloven har været, at vedtagelsen af en plan er en forvaltningsretlig afgørelse af generel eller mere overordnet karakter. Efter omstændighederne kan planen have et sådant indhold og betydning, at en eller flere personer må anses for parter i forbindelse med planvedtagelsen. De statslige vandplaner har en vis overordnet karakter, og er først retligt bindende i forhold til lodsejerne, når de efterfølgende udmøntes i kommunale handleplaner. Samtidig må det erkendes, at råderummet i forhold til ændringer, når de statslige vandplaner skal udmøntes i kommunale handleplaner er begrænset. Natur- og Miljøklagenævnet lægger enstemmigt til grund, at der som følge af de statslige vandplaners detaljerede udpegning af indsatser for blandt andet vandløb og søer, og planernes bindende virkning i forhold til de kommunale handleplaner, kan være lodsejere, der må anses som individuelt og væsentligt berørt af planerne. Disse lodsejere er dermed parter i forhold til afgørelsen om at vedtage vandplanerne. En sådan vurdering synes også at være i overensstemmelse med forarbejderne til miljømålslovens 30, som flere af klagerne har henvist til. (understreget her). 1.1.3 Vandplanerne, der nu er i høring, vil i relation til navnlig den vigtige klassificering af vandløbene på ovennævnte ejendom have bindende virkning, idet det fremgår af miljømålslovens 3, stk. 2, at: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelse af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan.
Hvis klassificeringen ikke er foretaget i overensstemmelse med direktivet og miljømålsloven, herunder navnlig 15, vil vandplanerne alene kunne ændres i overensstemmelse med miljølovens 28-31, jf. miljømålslovens 3, stk. 3, 1. pkt. Der vil altså skulle gennemføres en helt ny høringsprocedure mv. i sådanne tilfælde. Dette gør det urealistisk at forvente, at fejl vedrørende kategorisering mv., som konstateres efterfølgende, vil blive rettet ved gennemførelse af en ny høringsprocedure mv., hvilket kun kan antages som værende forvaltningsretligt kritisabelt. 1.1.4 Efter ophævelsen af de oprindelige vandplaner som ugyldige, fremkom miljøministeren under et samråd i Folketinget med en række udtalelser, der tilsyneladende er imødekommende overfor den kritik, som navnlig os danske landmænd har fremsat. Ifølge foreliggende referater udtalte miljøministeren bl.a. følgende: Og jeg vil understrege, at hvis en kommune påviser, at en vandløbsindsats ikke vil gavne vandmiljøet, vil Staten naturligvis heller ikke forlange, at den bliver gennemført. Det er min klare forventning, at det vil indebære, at der ikke vil blive gennemført indsatser i små flade vandløb, hvor kommunen vurderer, at det ikke giver faglig mening at ændre vedligeholdelsen. vi vil løbende være i dialog med kommunerne om de indsatser, som kommunerne ikke finder giver mening. Kommunernes oplysninger kommer på den måde til at indgå i grundlaget for bl.a. karakteriseringen af vandløbene i den næste vandplanperiode. (understreget her). 1.1.5 Herudover har Altinget, den 19. december 2012, refereret følgende fra samrådet: I stedet bliver forløbet sådan, at Naturstyrelsen i øjeblikket gennemgår de 22.000 km målsatte vandløb for at afgøre, hvilke vandløb, som er kunstige, og hvilke som er naturlige. Denne undersøgelse baserer sig på kort fra 1800-tallet. Hvis vandløbene findes på de gamle kort, bliver de kategoriseret som naturlige, resten bliver opfattet som kunstige. Men Auken understregede på samrådet, at der i de nye vandplaner ikke vil blive lavet en ny vurdering af, om det for hvert enkelt vandløb miljømæssigt og økonomisk kan betale sig at lave en indsats. Denne vurdering skal først foretages i kommunerne, som så kan beslutte, at indsatsen alligevel ikke skal gennemføres. 1.1.6 I forbindelse med besvarelse af et spørgsmål 207 tilkendegav miljøministeren, at:
Naturstyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt på at tilvejebringe et tydeligere retsgrundlag om fravigelse af indsatsprogrammet. Dette forventes at ske ved en bekendtgørelse, der vil blive suppleret af en vejledning. 1.1.7 Professor i miljøret, dr. jur., Peter Pagh fra Københavns Universitet, har i en artikel i Tidsskrift for Miljø (TfM 2012.1) klart fastslået, at disse løfter ikke er juridisk bæredygtige, idet miljømålslovens 3, stk. 2, gør det umuligt for kommunerne at ændre vandplanerne, herunder kategoriseringen af vandløbene. Pagh konkluderer bl.a., at: Hvis miljøministeren ønsker at lempe vandplanernes forpligtelser for kommunerne, så indsatsprogrammet ikke medfører oversvømmelse af god landbrugsjord eller i øvrigt medfører indgreb, der ikke er miljømæssigt begrundet, må dette komme til udtryk i vandplanens og indsatsplanens ordlyd og ikke ved, at ministeren blot tilkendegiver, at planens ordlyd ikke skal tages alt for bogstaveligt. 1.1.8 Efter at have gennemgået høringsudkastet må jeg konkludere, at der ikke er indeholdt bestemmelser i vandplanen, der hjemmelsmæssigt giver kommunerne mulighed for at fravige vandplanerne i strid med miljømålslovens 3, stk. 2. Miljøministerens udtalelser har ikke fundet udtryk i høringsudkastene, og udtalelserne har derfor ikke nogen juridisk dækning i de vandplaner, der nu er i høring. En del af min indsigelse mod vandplanen er derfor, at dennes tekniske udformning ikke i juridisk henseende muliggør efterlevelse af miljøministerens udtalelser citeret ovenfor. Der er således en væsentlig forskel på ord og handling, hvilket hverken forvaltningsmæssigt såvel som juridisk kan give mening i forhold til den endelige afgørelse om de kommende vandplaner. 1.1.9 Proportionalitet og ekspropriation Som altid, når man analyserer et indgreb fra stat og fællesskabet skal indgrebet være proportionalt med det mål der søges nået, såvel som det mindst indgribende middel til at nå målet skal søges anvendt. I den sammenhæng noteres det, at randzoneloven som udgangspunkt er blevet afvist som værende i strid med proportionalitetsprincippet og derved ikke er blevet antaget som ekspropriation af landmændenes ejendom, hvilket således fra Højesteret er utvivlsomt. Dog skal det på ny vurderes, om den samlede indsats med vandplanerne 2010-2015 indeholdende randzoneloven kan antages som værende ekspropriation. Dette søgsmål forberedes med vægtige argumenter og skal derfor også nævnes i dette høringssvar. I den sammenhæng skal dette høringssvar ligeledes gøre lovgiver opmærksom på, at det mindst indgribende middel til at nå vandrammedirektivets mål ikke bør være ekspropriation eller hvad der mest af alt minder om det. Samtlige lande i EU, der har ratificeret vandrammedirektivet har da også valgt et mindre indgribende middel til at imødekomme kravene der stilles, og har således valgt ikke at indføre randzoner eller lignende indgreb, der nu tages i brud gennem de omtalte vandplaner. Spørgsmålet er blot om dette kan forsvares, hvilket fra landmændenes synsvinkel blot er af retorisk karakter. Lad mig imidlertid blot gøre opmærksom på, at de danske landmænd som udgangspunkt ikke er
interesserede i at have mindre restriktive krav, men det kan ikke være at kræve for meget, hvis man ønsker restriktioner der i hvert fald ikke er mere indgribende. Danske landmænd er allerede hårdt ramt af måden EU-regler implementeres på i Danmark, da der er flere eksempler end vandrammedirektivets implementering på, at såfremt der er tale om minimumsregulering vandrammedirektivet ligeledes så går Danmark forrest og implementerer endnu mere restriktive krav overfor de danske landmænd. Dette er måske et miljøpolitisk mål, men den kedelige konklusion er desværre, at man ender med at knuse de danske landmænds konkurrenceevne, hvorfor lande som Sverige og Tyskland langt overgår vores produkter og priser på fødevareområdet for nu bare at vælge et par af vores nærmeste naboer. Dette faktum bør lovgiver som minimum have med i sine overvejelser inden den endelige afgørelse i forbindelse med vandplanerne vedtages, da det vil få langstrakte økonomiske og socialpolitiske konsekvenser håbet herfra er blot, at lovgiver har svar eller løsninger på disse fremtidige udfordringer, hvis der ikke er mod til at adressere disse i nærværende sag. Materielle indsigelser 1.2 Konkrete forhold 1.2.1 Der gøres hermed indsigelse mod, at vandløbet Maglemoserende station 1700 2400 i vandplanerne, fejlagtigt kaldet Pibergrøft i Naturstyrelsen (påpeget flere gange) overhovedet er med i vandplanerne, da oplandet her er under 10 km 2, og det som følge heraf ikke er omfattet af EU s vandrammedirektiv. Da udpegningen alene er sket på baggrund af en i regionplanerne fastsat miljømålsætning, har dette ikke noget med EU s vandrammedirektiv eller de deraf afledte danske vandplaner at gøre, - og derfor bør vandløbet tages ud af vandplanerne. 1.2.2 Saltø Å station 0-3000 i vandplanerne er ikke naturlig og er som følge heraf fejlklassificeret. Den er håndgravet væsentligt dybere flere gange og må derfor klassificeres som modificeret, hvilket fremgår af Landvæsenskommisionskendelse af 24. oktober 1867. Saltø Å har gennemgået flere store reguleringsprojekter i 1867 og 1933, hvilket fremgår af regulativet. Området opstrøms er meget fladt og afdrænet med 100 kilometervis af drænrør, der kræver frit udløb hvis disse skal vedblive funktionelle. Vandløbene består overalt af blødbund og har dermed forkert klassificering og således miljømål. 1.2.3 Denne indsigelse vedrører ligeledes to private vandløb ved Ting Jellinge på omhandlede adresse og vedrørende matrikelnummer 4m 20a, 131, 51 alle i Ting Jellinge by. Begge vandløb er vinkelrette, kunstigt opgravede og har i øvrigt aldrig været pålagt bræmmepligten på 2 meter. Af nævnte årsager kan der ikke konkluderes andet end, at randzonepligten på disse vandløb må bortfalde, da dette ellers vil være i direkte strid med bestemmelserne i vandrammedirektivet. 1.2.4 Endnu en følge af fejlklassificeringen er det tilhørende krav om randzoner, som giver et betydeligt økonomisk tab for den berørte lodsejer, der ikke automatisk
kompenseres som følge af den manglende kompensationsordning, der såfremt den måtte være vedtaget kan arbejde i strid med opregningen af de minimis støtten, da denne skal udregnes samlet, jf. EU s forordning om samme problemstilling. 1.2.5 Spildevand Spildevand er en helt afgørende faktor for miljøtilstanden i vandløbene. Jævnfør vandplanen er der planlagt rensning af spildevand fra flere husstande, som i dag leder spildevand ud til vores vandløb. Hvor der er krav om spildevandsrensning til den spredte bebyggelse, antages det for formålstjenligt, at den planlagte vandløbsindsats i Vandhandleplanen udskydes til 2. vandplansperiode, for at afvente om effekten af spildevandsrensningen er tilstrækkelig til at opnå målopfyldelsen. 1.2.6 Spildevandets betydning for målsætning og indsats Spildevand er en helt overvejende og afgørende betydning for vandløbskvaliteten, og rensningen af spildevand har ført til en løbende forbedring af tilstanden i danske vandløb. Mange vandløb har et så lavt indhold af spildevand, at blot en lille yderligere reduktion fører til en stor positiv respons i vandløbskvaliteten. Videnskabelige undersøgelser understøtter dette argument, og fremfører, at BOD5-indholdet bør sænkes til i hvert fald 1,5 mg/l for at tilgodese miljøtilstanden. Problemet er, at BOD5 slet ikke måles i tilstrækkeligt omfang, og den kendsgerning, at der mange steder fortsat er udledning af spildevand fra spredt bebyggelse og overløb fra rensningsanlæg, betyder, at man med fordel kan fokusere på at forbedre vandkvaliteten inden andre virkemidler tages i brug, således at det mindst indgribende middel tages i brug overfor landmænd og andre. Den samme entydige sammenhæng mellem vandløbets fysiske tilstand (herunder effekten af grødeskæring) findes ikke. Det er derfor et krav, at der inden virkemidlet nedsat grødeskæring eller andre ændringer i de fysiske og hydrologiske forhold tages i brug, foretages en specifik undersøgelse af mulighederne for opnåelse af det ønskede miljømål ved reduktioner i indholdet af organisk materiale, da der her er en klart bedre sammenhæng mellem mål og middel. 1.2.7 På baggrund af den store usikkerhed vedrørende kvaliteten af de eksisterende tilstandsbedømmelser, der udgør selve kernen i både fastsættelsen af det fremadrettede indsatsbehov og valget af virkemidler, skal der bedes om en klar og entydig redegørelse for kvaliteten af de anvendte data og mangel på andre relevante data, herunder for BI 5. Er de tidssvarende og er de fremkommet ved robuste bedømmelsesmetoder? 1.2.8 Efterafgrøder Med baggrund i de mange drænvandsundersøgelser gøres hermed indsigelse mod krav om placering af yderligere efterafgrøder på bedrifter i området. Som det fremgår af drænvandsundersøgelserne, er udvaskningen fra markerne ca. 5 mg nitrat pr. liter. Som det fremgår af økonomiske beregninger, vil omkostningen ved efterafgrøder være på 2000 kr. pr. ha pr. år. Sammenholder
man de tal, vil man se at det er en uhyre omkostningstung metode til reduktion af kvælstofudvaskningen. Ydermere sker der en stor retention af kvælstoffet på vandets lange vej fra start af Saltø å til udløb i Karrebæk fjord, en vej der er ca. 20 km. 1.2.9 Reduktion af pesticider Hensigten med ratificeringen af vandrammedirektivet og udviklingen af randzoneloven er blandt andet at reducere nedsivning og udvaskning af pesticider fra sprøjtemidler hos os danske landmænd. Dette er en ønskelig hensigt, men det faktum, at der nu skal opretholdes en randzone på hele 10 meter, hvor ukrudt og andre uønskede afgrøder vil vokse og ikke mindst kaste frø over resten af de dyrkede afgrøder på de områder, der ikke er omfattet af randzoneloven. Dette vil blot medføre et øget forbrug af sprøjtemidler, hvorfor nedsivningskoncentrationen alligevel vil blive øget. Af samme årsag vil det være ønskelige, som andre EU-lande at se på andre løsninger på opfyldelsen af vandrammedirektivet, jf. punkt 1.1.9 i dette høringssvar.