Fokus i kommunerne Indledning Følgende kommuner tilhører det område, hvor projekt Bevar Barndommen er gennemført: Herning: 83.600 Holstebro: 57.000 Ikast Brande: 39.500 Lemvig: 22.500 Ringkøbing Skjern: 57.800 Struer: 22.700 Samlet indbyggertal: 283.100 Bevar Barndommen har haft som sin intention at understøtte, at der i kommunerne skulle arbejdes med at få øje på børnene at styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen at styrke at børnenes øvrige netværk inddrages at sikre, at den eventuelt fornødne, samfundsmæssige støtte gives børn og forældre Dette er helt parallelt med projektets intention på de psykiatriske afdelinger, men vilkårene for at arbejde med projektet i kommunerne har været ganske anderledes komplekse. Der har stort set været fuldstændigt tidsmæssigt sammenfald, således at projektforløb og forberedelse og gennemførelse af strukturreformen er foregået samtidigt, og dette har naturligvis haft helt afgørende betydning for projektforløbet. Den ledelsesmæssige forankring Den sammenhæng og klare ledelsesmæssige opbakning, som har eksisteret i den amtslige/ regionale del af projektet, har ikke på samme måde været til stede i kommunerne, hvilket kommunerne på ingen måde kan klandres for. Som det blev beskrevet i indledningen 81 var overhovedet ingen fra kommunerne inddraget i projektbeskrivelsen, men de daværende 18 kommuner i Ringkjøbing Amt reagerede interesseret og imødekommende, da de i efteråret 2004 blev orienteret om, at projektet ville blive en realitet. Da drøftelser og planlægning af kommunernes konkrete deltagelse i projekt Bevar Barndommen skulle til at tage sin begyndelse i forsommeren 2005, var rammerne for den kommende strukturreform netop blevet kendt, og den store forberedelsesproces, som gik i gang, fordrede naturligt nok stort set alle kræfter og disponible timer hos de relevante, ledende kommunale medarbejdere. Der var i september 2004 i Ringkjøbing Amt etableret en tværsektoriel Styregruppe for indsatsen overfor børn af forældre med sindslidelser. I gruppen var der repræsentanter fra de psykiatriske afdelinger, bruger og pårørendeorganisationer samt tre kommunale ledelsesrepræsentanter, udpeget af de 18 kommuner som kommunernes fælles repræsentation i styregruppen. I praksis viste sig vanskeligt at bruge den nyetablerede styregruppe aktivt i planlægningen af den tværsektorielle del af Bevar Barndommen. 81) Projektets opbygning og organisering, s. 21 INDLEDNING/DEN LEDELSESMÆSSIGE FORANKRING 105
man som en del af Bevar Barndommen indsatsen i kommunerne kunne iværksætte afgrænsede, konkrete udviklingsprojekter i enkelte institutioner, som derefter kunne danne model for videre udvikling. Kombinationen af strukturreformens indtog og den tidshorisont, der er påkrævet, når det gælder beslutningsgange og formidling af information i kommunerne, betød, at det ikke lykkedes at nå frem til at arbejde med den slags kommunale miniprojekter. Kommunernes forberedelse af kommunalreformen levnede ganske enkelt ikke plads til at arbejde med projekt Bevar Barndommen på denne måde. Som konsekvens af, at det intetsteds blev truffet overordnet ledelsesmæssig beslutning om at deltage i projekt Bevar Barndommen, har der ikke været foretaget systematisk evaluering af projektforløbet i kommunerne. Projektindsatsen i kommunerne har været usystematisk i den forstand, at den kommunale projektaktivitet, der har været, er sket med udgangspunkt i enkeltpersoners eller institutioners selvstændige initiativ. Der har været knopskydninger mange forskellige steder på samme tid. Figur 12a: Børnelinealen Det har været en vigtig grundtanke i projekt Bevar Barndommen, at der skulle fokuseres på, at få øje på børnene tidligst muligt i pasningstilbud, daginstitutioner og skole for at kunne støtte børnene og deres udvikling bedst muligt. Dette rejser naturligt spørgsmålet om, hvor mange børn, der er udsatte på grund af psykisk sygdom hos en forælder. Aktuelt kendes antallet af disse udsatte børn ikke, men en igangværende dansk undersøgelse 83 vil bidrage med viden blandt andet om dette overordnede spørgsmål. Børnelinealen 84 er en model, der kan medvirke til at skabe konkret viden om udsatte børn. Mange kommuner anvender Børnelinealen, som er udviklet med henblik på systematisk at undersøge børns trivsel og udvikling i samspil med familie og netværk. 83) Populationsundersøgelse, kommende publikation af Precht, Blinkenberg og Lier 84) www.lishillgaard.dk: Børnelinealen er udviklet af socialrådgiver/undervisningskonsulent, familieterapeut (MFP) Lis Hillgaard. Børnelinealen er første gang publiceret i Social rådgivning og social behandling fra 1993 af Tine Egelund og Lis Hillgaard. Den er senere videreudviklet bl.a. i samarbejde med socialpædagog / børnehaveleder, supervisor Tine Hillgaard og lærer, exam. pæd. i alm. pædagogik, supervisor Pia Hillgaard. DEN GENERELLE PROJEKTINDSATS 107
For at påbegynde samarbejdet med kommunerne om Bevar Barndommen tog projektets styregruppe initiativ til, at der blev afholdt indledende møder, hvor en bred kreds af ledere fra kommunerne deltog. Introduktionsmøderne blev gennemført i perioden fra oktober 2005 maj 2006, og de blev tilrettelagt således, at kommuner, som efter strukturreformen ville blive sammenlagt, deltog i et fælles møde. Det var meget vanskeligt at finde plads til de nødvendige indledende møder; mange programsatte møder måtte aflyses og ændres, og det lykkedes aldrig at gennemføre et møde med den kommende Ringkøbing Skjern Kommune. Idéen med introduktionsmøderne var dels at præsentere projektets indsatsområde, dels at skabe basis for et ledelsesmæssigt tilsagn om deltagelse i Bevar Barndommen fra de enkelte kommuner og dels at undersøge, om der i kommunen allerede fandtes idéer til, hvordan en konkret indsats i netop denne kommune eventuelt kunne udmøntes. Fra projekt Bevar Barndommen deltog de to projektmedarbejdere sammen med amtets udviklingskonsulent, og kommunerne var opfordret til at invitere såvel ledere fra sundhedspleje, skole og daginstitutionsområdet som fra PPR, familieafdelinger, socialpsykiatri og andre eventuelle relevante parter. Næsten overalt var der et meget bredt fremmøde af kommunale ledere fra mange forskellige instanser, og deltagerne var generelt positive over for projektets idé. På grund af de kommende omlægninger var der naturligt nok ingen kommuner, der så sig i stand til at give et overordnet ledelsesmæssigt tilsagn om at indgå som aktiv deltager i projekt Bevar Barndommen. Omvendt var der åbenhed overfor, at institutioner i kommunen efter egen vurdering kunne indgå i projektet enkeltvis. Effekten af kommunerunden kunne måske umiddelbart synes begrænset, men det efterfølgende forløb tyder på, at møderne har haft en mere langsigtet effekt, hvilket blandt andet belyses i de følgende afsnit Overgange mellem sektorer og Systematisk Kompetenceudvikling. Den generelle projektindsats Nogle kommuner havde allerede selv initiativer i gang i forhold til børn af forældre med psykisk sygdom, da Bevar Barndommen startede. I Herning Kommune havde projekt Between været i gang i flere år med tilbud om deltagelse i børnegruppe. I Holstebro Kommune var der påbegyndt en tværfaglig indsats med udspring i socialpsykiatrien. I november 2004 afholdt kommunen en temadag Når mor eller far er psykisk syg om indsatsen overfor børn af forældre med psykisk sygdom. Der var 130 deltagere, fordelt på mange forskellige faggrupper, herunder medarbejdere fra Psykiatrisk Afdeling Holstebro. Som opfølgning på denne temadag blev der i Holstebro Kommune etableret en række tværfaglige temagrupper, hvor der også var repræsentation fra Psykiatrisk Afdeling Holstebro. Andre kommuner havde rettet fokus mod indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom som en del af forberedelsen til besøg af PsykiatriFondens informationsbus og de offentlige arrangementer 82, som fandt sted i forbindelse med bussens besøg. De havde skærpet klarheden over arbejdsgange, udarbejdet lokalt informationsmateriale eller drøftet nye tiltag. Projektets plan om en udvidet indsats i kommunerne i 2006 og en yderligere styrkelse i 2007 blev ikke realiseret. Tanken havde været, at 82 ) Beskrevet s. 14 106 BEVAR BARNDOMMEN
Figur 12b Figur 12c 108 BEVAR BARNDOMMEN
Børnelinealen kan betragtes som en symbolsk målestok, der billedliggør, at 80 % af alle børn (fig. 12c) er børn med almindelige problemer, mens 20 % er sårbare eller udsatte børn (fig. 12d) med midlertidige eller vedvarende problemer og dermed behov for ekstra opmærksomhed eller støtte. Modellen søger at indkredse barnets forudsætninger og vilkår, forældrenes formåen som omsorgspersoner, og endelig det omgivende netværks kapacitet (privat som offentligt) til at gå støttende ind. Den faglige vurdering dannes på baggrund af et skøn over barnets udvikling, sammenholdt med forældrekapaciteten og kompenserende muligheder i netværket. Det forudsættes, at vurderingerne er vidensbaserede og således tager udgangspunkt i aktuel forskning samt relevant teori. Ved vurderingen er det vigtigt at se på både ressourcer og problemer. Man tegner i fællesskab et øjebliksbillede af barnet, og kan derved åbne for iværksættelse af tiltag, der har til hensigt at øge mulighederne for positiv trivsel/udvikling for barn og familie. Intentionen i arbejdet med børnelinialen er: - At kategorisere og klargøre behov hos barn og familie for dermed at tydeliggøre og iværksætte indsatsen fra forskellige faggrupper. - At fremme synliggørelse og erkendelse af såvel risikofaktorer som ressourcer hos barn og familie. - At give mulighed for, at forskellige fagpersoner kan afgive kvalificerede skøn byggende på fælles forståelse vedrørende børns og familiers behov. www.lishillgaard.dk Figur 12d DEN GENERELLE PROJEKTINDSATS 109
Direkte aktiviteter i forhold til børn og forældre I et antal konkrete, specifikke tilfælde er projektmedarbejderne på initiativ fra medarbejdere i kommunerne blevet inddraget i forhold til at yde støtte til børn og forældre, og der har været afholdt familiesamtaler i samarbejde mellem kommunens sagsbehandler og projektmedarbejderen fra Bevar Barndommen. Nedenstående er et eksempel fra et konkret forløb. Her er der tale om et netværksmøde: Møde på skolen med deltagelse af CC, ægtefællen, B, som er 9 år, hendes klasselærer samt undertegnede. Historisk optakt til mødet: For 14 dage siden blev jeg ringet op af medarbejder ved socialpsykiatrien. CC er ikke tilknyttet psykiatrien og har ingen kontakt eller kendskab til psykiatrien. CC havde henvendt sig til familierådgivningen i kommunen, da der atter var opstået problemer med B i forhold til at komme i skole. Familierådgivningen kunne ikke tage sig af sagen og bad socialpsykiatrien aflægge familien et besøg. Ved besøg i familien kom det frem, at familien kendte til mig, og at B ville tale med mig i stedet for med en ny person. Jeg har efterfølgende foranstaltet dagens møde med familien og Bs klasselærer med henblik på at hjælpe B i skole igen. Det blev på mødet besluttet, at Bs lærer i dag skal fortælle klassen, at Bs mor er syg, og at det betyder, at B somme tider har det svært. Endvidere aftaltes en plan for det tilfælde, at B igen skulle få svært ved at komme i skole, nemlig at læreren skal ringe hjem til B med det budskab, at hun og klassen glæder sig til at se hende igen i morgen. Familien glad for mødet. Erfaringerne har været, at det har været nyttigt at samarbejde på denne måde, og der har været konstruktivt samarbejde omkring en række familier. Indirekte aktiviteter Der har været samarbejde med kommunale medarbejdere, og der er ydet konsulentbistand overfor kommuner i en lang række tilfælde, hvor projektmedarbejderne har fået henvendelser fra kommunale medarbejdere, som har haft brug for rådgivning i forhold til konkrete problemstillinger. Med udgangspunkt i Bevar Barndommen er der i kommunerne sket en kompetenceudvikling inden for projektets indsatsområde, og der er som i psykiatrien uddannet nøglepersoner 85 med henblik på at fastholde et børne og familieperspektiv med fokus på de særlige vanskeligheder, der opstår, når et af familiemedlemmerne har en sindslidelse samarbejde med familien om børnenes behov og problematik have fokus på tidlig opsporing og forebyggende indsats indgå i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde Der er i 2006 2007 uddannet 30 kommunale nøglepersoner, og den eneste formaliserede evaluering, der er foregået i kommunerne, relaterer sig til nøglepersonerne: De kommunale nøglepersoner uddannet i 2006 har deltaget i en minispørgeskemaundersøgelse 86 og evalu- 85) Systematisk kompetenceudvikling s. 124 ff 86) Datakilde F, s. 34 110 BEVAR BARNDOMMEN
eringen af nøglepersonuddannelsen 2007 87 har indeholdt spørgsmål om arbejdsstedets opbakning til funktionen som nøgleperson. De kommunale nøglepersoner lægger vægt på de samme faktorer som nøglepersonerne i regionspsykiatrien, nemlig ledelsesmæssig prioritering tid kollegial opbakning Ledelsesmæssig opbakning er alfa og omega for, at nøglepersonerne kan yde den indsats, som de finder fornøden, i forhold til børn af forældre med psykisk sygdom. Er ledelsesopbakningen ikke til stede, får nøglepersonens indsats ikke gennemslagskraft. Initiativet til at blive nøgleperson er mange steder i kommunerne taget i en konkret institution eller med udspring i personligt engagement som en form for græsrodsaktivitet. Som konsekvens af, at omstændighederne i kommunerne ikke tillod, at der på samme måde som på de psykiatriske afdelinger blev etableret en stærk sammenhæng 88 mellem top down og bottom up perspektiver, har nogle kommunale nøglepersoner mødt vanskeligheder. Alle nøglepersoner har naturligvis som udgangspunkt haft den fornødne opbakning fra deres nærmeste leder, idet de har fået uddannelsen bevilget, men enkelte nøglepersoner har beskrevet manglende støtte fra ledelsen som en barriere for funktionen som nøgleperson. Som på de psykiatriske afdelinger har nøglepersonerne i kommunerne inspireret kolleger til at spørge til børnene, bidraget med information og viden samt givet vejledning i konkrete sager. 87) Datakilde H De kommunalt ansatte nøglepersoner anbefaler, at der altid er 2 3 nøglepersoner ansat på deres arbejdsplads. Som i regionspsykiatrien finder nøglepersonerne i kommunerne det vigtigt for deres funktion, at der er er en samlende person som en projektmedarbejder, som sikrer dem tilførsel af ny viden og fortsat inspiration, som kan give supervision, og som sikrer, at der er et netværk af nøglepersoner at støtte sig til. Udviklingsperspektivet i kommunerne Områdets kommuner har meget forskellig størrelse; indbyggertal og dermed antallet af familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom, har naturligvis meget stor indflydelse på hvilke behov, der kan være for indsatser i kommunen, og på, hvad det er muligt at sætte i værk. Vilkår og strukturer i en kommune i bredere forstand er ligeledes af afgørende betydning. Som tidligere nævnt blev der i Holstebro i november 2004 nedsat en række tværfaglige temagrupper, som eksisterede omkring et år, hvorefter gruppernes arbejde udmøntede sig i, at tre repræsentanter for temagrupperne udarbejdede et forslag til etablering af børnegrupper i Holstebro Kommune, som blev videresendt som en ansøgning til kommunen. Der er nu ved at blive etableret børnegrupper i Holstebro Kommune. Tilbud om børnegrupper i kommunerne er et af de ønsker, som ofte kommer til udtryk. I flere kommuner er der allerede oprettet børnegrupper, og Between i Herning har eksisteret længst. Der er her sket en fordobling af antallet af tilknyttede medarbejdere, og en gradvis forøgelse af antallet af børn. 88) Projektets opbygning og organisering, s. 26 UDVIKLINGSPERSPEKTIVET I KOMMUNERNE 111
KAPITEL Der er landsdækkende erfaringer, der siger, at det tager tid undertiden flere år før en nyetableret børnegruppe fungerer med et tilstrækkelig stort, stabilt antal børn. 112 BEVAR BARNDOMMEN
Der er landsdækkende erfaringer 89, der siger, at det tager tid undertiden flere år før en nyetableret børnegruppe fungerer med et tilstrækkelig stort, stabilt antal børn. Aktuelt er der i foråret 2008 startet en børnegruppe i Struer Kommune, der er på vej gennem sin startfase og foreløbig har 3 4 børn som deltagere. I Ringkøbing Skjern Kommune, hvor det aldrig lykkedes at afholde det indledende møde om Bevar Barndommen, er der siden da igangsat tre børnegrupper, og antallet af medarbejdere, der arbejder med udsatte børn, er fordoblet gennem ansættelse af to nye medarbejdere. En overbelastet kommunal økonomi, en stor geografisk udstrækning eller kommunale prioriteringer kan påvirke etablering af en eventuel børnegruppe i en given kommune. I realiteten kan det også vise sig, at et indbyggertal på godt 20.000, som findes i de mindste af områdets kommuner, er på grænsen af, at der isoleret set er basis for en børnegruppe. Der findes eksempler på, at børnegrupper uden vanskeligheder er blevet etableret i kommuner med væsentligt lavere indbyggertal, hvor kommunestørrelsen til gengæld har muliggjort et stort lokalkendskab til eventuelle udsatte børn, så derfor er det vanskeligt på forhånd at forudsige, hvor stort befolkningsunderlag det fordrer at få etableret en velfungerende og levedygtig børnegruppe i et område. Da pårørendegrupper i 1990erne blev etableret for voksne pårørende, blev der gjort mange erfaringer om, at pårørendegrupper, som havde været efterspurgt i årevis af pårørende, bl.a. via organisationerne, ikke fik det fornødne antal tilmeldinger, da de omsider blev oprettet. Dette gentog sig landet rundt, og erfaringerne mundede ud i, at et befolkningsunderlag på ca. 89) Formidlet på SUS netværksmøder 150.000 90 blev anslået til at være den fornødne basis for etablering af en pårørendegruppe to gange årligt 91. Tallet kan måske umiddelbart undre, men da pårørendegrupperne var en reel mulighed, blev det tydeligt, at det ikke kun var muligheden for at være med i en konkret gruppe, der skulle være til stede. Lige så nødvendig en forudsætning er en individuel parathed og vilje hos den enkelte til at melde sig til et forløb i en pårørendegruppe med de forpligtelser, det indebærer. Betydningen af spørgsmål som tid, geografi, diskretion eller anonymitet samt ønske om og mod til at sætte personligt belastende emner i fokus viste sig nu i fuld udstrækning. På samme måde kan der være mange faktorer, der gør sig gældende, når det drejer sig om etablering af børnegrupper. Frem for at to kommuner skal bruge ressourcer på at forsøge at skabe liv i grupper, der i realiteten har for få børn, kan et eventuelt samarbejde om børnegrupper på tværs af flere kommuner måske vise sig langt mere levedygtigt. Børnegrupper er ét blandt mange vigtige aspekter i en kommunes tilbud til børn af forældre med psykisk sygdom. Helt centralt er det, at der findes en generel viden og opmærksomhed hos kommunale medarbejdere, der i det daglige arbejder med børn, og at der er mulighed for at give en smidig og hurtig individuel støtte til et barn og dets familie på så tidligt et tidspunkt som muligt. 90) Erfaringer på landsplan over en 10 års periode; Kilde: Møde i interessegruppe for pårørendearbejde under Det Nationale Skizofreniprojekt, marts 2002 91) Eksempelvis et forløb på 6 eller 8 x 2 timer i forårs og i efterårssæson UDVIKLINGSPERSPEKTIVET I KOMMUNERNE 113
I relation til kommunerne er det ikke muligt at redegøre præcist for, i hvilken grad det er lykkedes at opfylde projektets formål: At få øje på børnene, at støtte forældrene i at udfylde forældrerollen, at styrke inddragelse af netværket, og at sikre, at der iværksættes fornøden samfundsmæssig støtte. Et antal børn og familier i kommunerne har fået støtte gennem projekt Bevar Barndommen, enten via vejledning til kommunale medarbejdere eller ved, at en af projektmedarbejderne har været med til møde med familien, hvilket forhåbentlig for disse familier har tilgodeset formålene. Nogle kommunale nøglepersoner vurderer 92, at projektet har medvirket til at styrke forældre i at varetage forældrerollen i kraft af, at forældrene har fået mulighed for at tale om et tabuiseret emne, har mødt forståelse for, at det kan være svært at tage sig af børnene, når man er syg, har fået hjælp til at tale med børnene om situationen og har fået tilbudt støtte fra det sociale hjælpesystem. Det er en nærliggende antagelse, at den græsrodsprægede projektindsats i kommunerne har skabt grobund for et udvikling af et øget fokus på overordnet niveau i kommunerne, som blandt andet kommer til udtryk gennem arbejdet med at etablere børnegrupper. 92) Datakilde H: (N 5:7) 114 BEVAR BARNDOMMEN