LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Dato...: 28-10-2016 Journalnr.... : 01.02.05-P16-2-14 Ref.... : elw R E F E R A T af borgermøde om Lokalplanforslag 258 for Bondebyen. Den 27.10.2016. Lyngby-Taarbæk Kommune afholdt borgermøde torsdag den 27.10. 2016 kl. 19 i Rådhusets kantine om Lokalplanforslag 258 for Bondebyen. Der var fremmødt ca. 50 borgere. Derudover deltog Direktør Bjarne Holm Markussen, afdelingsleder for Plan og Erhverv Trine Schreiner Tybjerg, afdelingsleder for Natur og Miljø Thomas Hansen, afdelingsleder for Vej og Teknisk service Mads Henrik Lindberg Christiansen og byplanarkitekt Eva-Louisa Wenzel (referent). Fra Kommunalbestyrelsen deltog Karsten Lomholt (C). Mødet blev åbnet af Bjarne Holm Markussen, og herefter fremlagde Eva-Louisa Wenzel lokalplanforslagets baggrund, formål og indhold. Herunder refereres de emner, som blev drøftet på mødet: Hvorfor laves lokalplanen overhovedet? En beboer spurgte, hvorfor kommunen vælger at lave en ny lokalplan for Bondebyen. Forvaltningen oplyste, at en byggesag i 2014 på Ved Smedebakken 14 indebar, at man traf en politisk beslutning om at lave en ny lokalplan, som kan hindre lignende modernistisk byggeri. Det kan den gældende Lokalplan 199 ikke. Derudover har der været et stærkt politisk og lokalt ønske om at få mere byliv i Bondebyen, hvilket Lokalplan 199 heller ikke giver mulighed for. Det fremlagte lokalplanforslag fastsætter derfor, at ny bebyggelse i området omkring Ved Smedebakken kun må opføres i 1½ etage. Derudover åbnes der mulighed for, at man i den centrale del af Bondebyen kan indrette håndværkspræget detailhandel som f.eks. værksteder, kunsthåndværk, vaskeri og lign. samt caféer. Baunegården: Hvorfor indgår Baunegårdens arealer ikke i lokalplanforslaget? Og vil man kunne bygge f.eks. de bygninger i 4 etager, som man tidligere har haft talt om, nu hvor Baunegården ikke er lokalplanlagt? Forvaltningen oplyste, at man ikke har inddraget Baunegårdens arealer i dette lokalplanforslag, fordi kommunen pt. ikke ønsker at ændre ved de muligheder, som er i Lokalplan 199 for Bondebyen. Lokalplan 199 gælder derfor fortsat for Baunegården. Det er først i det tilfælde, at kommunen ønsker en væsentlig anden anvendelse eller at bygge mere på arealerne, at der vil blive lavet en ny lokalplan for Baunegården. Når/hvis det sker vil lokalplanforslaget for Baunegården blive sendt i offentlig høring, og man har mulighed for at komme med indsigelser og bemærkninger til forslaget. Parkering: Der var spørgsmål til det referat, som blev sendt ud i forbindelse med mødet om gadekæret den 14. september d.å. Der var forskellige opfattelser af, hvad forvaltningen havde lovet, idet en borger mente, at kommunen har stillet i udsigt, at der kan laves en licensordning i Bondebyen. Borgeren mente heller ikke, at en evt. ordning skal betyde udgifter for Bondebyens beboere. Der blev i den henseende henvist til områder omkring Frem. Side 1 af 5
Hertil blev oplyst af forvaltningen, at det ikke er dens indtryk, at der er blevet lovet noget hverken på mødet eller i referatet. Forvaltningen var blevet bedt om at belyse parkering og trafik på et overordnet niveau, og ikke som et konkret forslag til hvad, der rent faktisk skal implementeres i Bondebyen. Det kan oplyses, at forvaltningen generelt er meget tilbageholdende med at anbefale særlige parkeringsordninger, da det ofte viser sig, at parkeringsproblemer blot bliver eksporteret til naboområder. Vejene i Bondebyen er offentlig veje. I princippet betaler alle borgere i kommunen til disse veje. I bebyggelsen Frem er der tale om private fællesveje. Private fællesveje tæt på Lyngby Centrum kan få randzonestatus, og fik det i forbindelse med indførelse af betalt parkering i Lyngby Centrum for at undgå udefrakommende parkering. Borgerne kan derfor erhverve en parkeringslicens eller randzonelicens gratis, men der er også en række problemstillinger, idet gæster, håndværkere mv. kun må parkere i kortere tid på vejene. I Taarbæk er der offentlige veje. Borgerne kan købe en parkeringslicens til disse. Taarbæk er på mange måder anderledes. Bl.a. har en parkeringsordning i Taarbæk kunne etableres, fordi Taarbæk er et afgrænset område, og en licensordning på de offentlige veje i området medfører ikke eksportering af parkeringsproblemer til naboområderne. Ny bebyggelse: Der var fra Bondebylauget ønske om, at lokalplanen sikrer brandstationens bygninger til eftertiden, uanset at de kan indrettes til boliger. Forvaltningen oplyste, at tre af brandstationens bygninger er udpeget som bevaringsværdige. Lokalplanen giver dog mulighed for at etablere kviste i tagetagen, så den også kan anvendes til boligformål. Kan man forestille sig, at der lægges sadeltag på rækkehusene på Slotsvænget? Forvaltningen mente ikke, at det er en reel mulighed, da der er tale om individuelt ejede rækkehuse. En samlet tagflade vil betyde, at alle ejere skal blive enige om det. Det virker usandsynligt. Bebyggelsesprocent: Hvorfor er bebyggelsesprocenten hævet fra 25 % i den gældende Lokalplan 199 til 30 % i den nye lokalplan? Forvaltningen oplyste, at det skyldes en ændring af bygningsreglementet 2008/2010, hvor man dels hævede bebyggelsesprocenten fra 25 til 30, dels ændrede udregningsreglerne. Det betyder, at selvom bebyggelsesprocenten er højere, vil man skulle medregne mere bebyggelse end tidligere. Overordnet set er der således ikke sket en forøgelse af, hvor meget man kan bygge, da mere bebyggelse nu skal regnes med i bebyggelsesprocenten. Forurening: Der blev spurgt til, hvordan kommunen forholder sig til en forurenet grund i forbindelse med salg af erhvervsbyggeri. Hertil blev svaret, at ejer har pligt til at anmelde en forurening, hvis man finder en sådan på sin grund. Herefter vil forureningen blive nærmere undersøgt og Regionen skal godkende, hvordan man har tænkt sig at håndtere forureningen ved nybyggeri. Støj: Vil støj blive reguleret anderledes i forhold til det eksisterende erhverv? Bliver der en overgangsordning? Forvaltningen oplyste, at de bestemmelser der er i lokalplanforslaget vedr. støj forholder sig til, hvis man som beboer ønsker at indrette op til 25 % af sin bolig til eget erhverv. Der er ikke tale om at omdanne et område fra én anvendelse til en anden, idet lokalplanen er en bevarende lokalplan for et boligområde. Side 2 af 5
Forvaltningen understregede, at hvis man oplever støjgener fra en ejendom, kan man altid rette henvendelse til kommunen, som vil se på sagen. Ubebyggede arealer og oplag: Gælder lokalplanens forbud mod oplag for alle ejendomme? Der ligger nogle skæmmende olietønder på Baunegårdens arealer. Ja, da der overordnet er tale om et boligområde i Bondebyen, er det en generelt gældende bestemmelse. Men ved andre lovligt godkendte anvendelser (f.eks. kommunes egen gartnerfunktionen) kan oplag være nødvendigt. Baunegården er fortsat omfattet af Lokalplan 199 s bestemmelser, som i pkt. 12.1.3 fastsætter: Udendørs oplag er ikke tilladt. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade oplag inden for områder, som rummer lovligt etableret erhverv. Udendørs oplag skal afskærmes efter Kommunalbestyrelsens nærmere fastsatte vilkår. Kommunen har dog, som alle andre, pligt til at sørge for at området ser ordentligt ud, og forvaltningen lovede derfor at se nærmere på forholdet med olietønderne, så det kan bringes i orden. Bondebylauget ønsker, at lokalplanens bestemmelse om, at belægninger i delområde A skal være bl.a. perlesten bør erstattes med f.eks. slotsgrus/stenmel, da dette er mere i Bondebyens karakter. Fra salen blev det bemærket, at det er uhensigtsmæssigt at have lave hække mod vej, da det kan give indbliksgener for de boliger, som ligger tæt på vej. Forvaltningen anerkendte problematikken med hække / indbliksgener men oplyste, at de lave hække og hegn skal sikre, at man fortsat kan se de bevaringsværdige bygninger, og at man derfor ikke ønsker meget høj og afvisende hegning i Bondebyen. Hvis man får indbliksgener ved at skære hækken ned, så kan man evt. plante en stammehæk, så der fortsat er noget skærmende beplantning. Fra salen blev det bemærket, at lokalplanens bestemmelse om at stakitter skal være hvide er uhensigtsmæssigt. Oprindeligt har disse også haft andre farver, f.eks. grønne. Bevaring af beplantning: Hvorfor er der næsten ikke udpeget bevaringsværdige træer i den nye lokalplan? Hvor er kommunens opbakning til at bevare det grønne præg, når nogle beboere ønsker at fælde store træer? Kan man ikke tilføje en hensigtserklæring i lokalplanen, så man sætter mere fokus på bevaring af træer? Hvordan hænger lokalplanens formålsbestemmelse sammen med, at der kun udpeges en enkelt trærække? Hvordan sikrer man, at der bliver plantet træer ved gadekæret, som beskrevet i miljørapporten? Forvaltningen forklarede, at baggrunden for ikke at udpege flere træer er de erfaringer, man har gjort gennem årene med at forvalte udpegningerne. Det er dels meget vanskeligt få ejer til at genplante et fældet træ, idet der ikke er handlepligt forbundet med en lokalplan. Hele sagsbehandlingen er således uforholdsmæssig tung og langvarig i forhold til det sparsomme udbytte. Og dels er størsteparten af de træer der ville kunne udpeges træer, som står på vejareal. Disse er ejet af kommunen, som selv sørger for at vedligeholde dem mv. Kommunen har stor fokus på at fastholde og udbygge den grønne karakter i kommunen og har ikke noget ønske om at fælde træer unødigt. I forhold til en hensigtserklæring om at bevare det grønne præg, indeholder lokalplanens vedligeholdelsesvejledning en udførlig beskrivelse af Bondebyens beplantning. Forvaltningen oplyste, at lokalplanen udpeger én meget markant og fin trærække ved Stades Krog, da den udgør et samlet og meget karakterskabende grønt element i området. Side 3 af 5
Forvaltningen bemærkede, at lokalplanens pkt. 9.1.4 fastsætter, at der skal etableres mindst 4 lindetræer langs Peter Lunds Vej. I salen blev det desuden påpeget, at platantræerne ikke er velegnet til Bondebyen. Forvaltningen fortalte, at kommunens holdning er, at platantræerne i Bondebyen ad åre helst skal erstattes med andre mere stedskarakteristiske. Dog påtænker man ikke at foretage decideret fældning og nyplantning. I lokalplanens vedligeholdelsesvejledning indgår forslag til, hvilke træer der er velegnet i Bondebyen. En beboer tæt på de to store piletræer ved Peter Lunds Vej oplyste, at kommunen ikke beskærer træerne forsvarligt. Hun frygter, at de store grene vil knække ned over hendes ejendom. Det er ikke nok kun at beskære ud mod parkeringspladserne. Forvaltningen vil kontakte deres driftsfunktion og gøre opmærksom på forholdet. Bevaring af bygninger: Hvorfor står der, at man ikke må have sort bindingsværk, når mange af husene nu har det i forvejen? Skal man ændre det efter lokalplanens vedtagelse? Skal man også udskifte sine skorstenshætter? Forvaltningen oplyste, at de sortmalede bindingsværk ikke oprindeligt har været anvendt, men er sikkert sket ifm. saneringen. Oprindeligt har man kalket bindingsværket over stok og sten, da det skulle skjule skæve trækonstruktioner. Skorstenshætterne er uønskede på Bondebyhusene, da de virker fremmede på de fine skorstene. Hvis muligt bør man ved eksisterende skorstenshætter reducere størrelsen på dem. Lokalplanen har dog ikke handlepligt, hvilket betyder, at det først er i det tilfælde man ønsker at ændre/udskifte noget på sin ejendom, at bestemmelserne træder i kraft. Almindelig vedligeholdelse kan ske som vanligt, for så vidt forholdet i forvejen har været lovligt. Men forvaltningen opfordrer til, at man benytter lokalplanens anbefalinger i vedligeholdelsesvejledningen. Lindegården: Muligheden for at indrette boliger i Lindegården bør udgå, da det ellers vil betyde en væsentlig højere og uhensigtsmæssig ejendomsvurdering. Regnvandsbassinet /gadekæret: Lokalplanforslaget indeholder mulighed for et regnvandsbassin/gadekær. Forvaltningen understregede, at lokalplanforslaget indeholder en beskrivelse af, hvor regnvandsbassinet/gadekæret kan ligge, og hvordan det principielt kan se ud. En præcisering af udformningen kan ske efter lokalplanens vedtagelse og uafhængigt af denne. Bondebylauget fremlagde desuden sit forslag til udformning af gadekær og trafiksanering i Bondebyen. Det blev opfordret til, at lauget indsender det i høringsperioden. Bondebylaugets forslag kan desuden rekvireres hos Center for Miljø og Plan (miljoplan@ltk.dk). Hovedsynspunkterne var disse: - Man bør ikke opdele beboerne i enten for eller imod gadekæret og derved for eller imod fællesskabet. Det er en god og gennemtænkt løsning, der skal tilstræbes. - Er det overhovedet besluttet, at det er et gadekær, der skal løse problemerne med oversvømmelse? - Lad os vente med at beslutte noget, før vi kender konsekvenserne mere indgående. Ingen hast. - Redigér lokalplanens bilag 4 om gadekæret, så det kun viser et skraveret område. Det åbner mere mulighed for at variere udformningen. Bjarne Holm Markussen takkede for mødet og mindede om, at høringsfristen udløber den 18. november 2016. Side 4 af 5
Dette referat lægges på hjemmesiden, men erstatter ikke eventuelle indsigelser og bemærkninger, som man måtte have til lokalplanforslaget. Side 5 af 5