R E F E R A T af borgermøde den om Lokalplanforslag 278 for Åbrinken.

Transkript

1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Plan og Erhverv Dato... : Journalnr.... : P Ref.... : elw Mødedato... : Mødenr.... : R E F E R A T af borgermøde den om Lokalplanforslag 278 for Åbrinken. Udvalgsformand for Byplanudvalget Simon Pihl Sørensen (A) bød velkommen til alle og til de fremmødte fra Kommunalbestyrelsen: Sigurd Agersnap (F) og Dorthe La Cour (C). Der var fremmødt 30 til mødet samt afdelingsleder Trine Schreiner Tybjerg og planlægger Victoria Overby Traberg. Simon opfordrede til at man - trods referatet - indsender sine kommentarer i et høringssvar inden fristens udløb den 26. marts Byplanarkitekt fra Plan og Erhverv Eva-Louisa Wenzel introducerede baggrunden for lokalplanen og præsenterede den generelle opbygning af en lokalplan (redegørelse, forhold til anden planlægning og bestemmelser). Derefter gennemgik hun planforslaget. Hun understregede, at tilladte ændringer fortsat er lovlige, selv om der med lokalplanen vedtages andre regler. Man må således f.eks. beholde et lovligt tag, selvom det ikke er i overensstemmelse med den kommende lokalplan, og man må gerne vedligeholde det. Vælger man dog at skifte taget til et helt andet slags tag, skal det være den type, som er fastsat i lokalplanen. Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget gælder de midlertidige retsvirkninger, som betyder, at der ikke kan gives byggetilladelser. De midlertidige retsvirkninger gælder dog maks. i ét år. Simon var ordstyrer, og debatten forløb herefter i temaer: Hvordan har processen været, og hvordan er man nået frem til lokalplanens indhold? Gennem tiden har der været givet flere principielle tilladelser, dispensationer mv. og sammen med vejledninger på foreningens hjemmeside giver det et meget broget billede af, hvad man må, og hvad man ikke må som grundejer. Denne lokalplan forsøger så vidt muligt at se fremad og fastsætte bestemmelser, som sikrer en ensartet og harmonisk bebyggelse ud i fremtiden. Forvaltningen har haft et samarbejde med bestyrelsen i foreningen, som har nedsat en arbejdsgruppe. Gruppen har bidraget med input og god teknisk viden og erfaringer. I kommunen er lokalplanen blevet udarbejdet af Plan og Erhverv. Plan og Erhverv har arbejdet tæt sammen med byggesagsafdelingen, der gennem årene har behandlet byggeansøgninger fra området. Det er også byggesagsafdelingen, som skal bruge lokalplanen i fremtiden, hvorfor de har en væsentlig andel i planen. Plan og Erhverv har lavet et eller flere lokalplanudkast, som er blevet kommenteret af foreningens arbejdsgruppe, og på nogle punkter er parternes enige og på andre punkter ikke. Denne fremgangmetode er normal, når kommunen udarbejder planer for bolig/rækkehusområder, og er en god måde at lære et område at kende på. For at få mulighed for at høre alles meninger, sendes lokalplanforslaget i 8 ugers høring, og der holdes et borgermøde som i dag. Side 1 af 6

2 En beboer mente, at grundejerforeningen kunne have været mere demokratiske ved at inddrage andre beboere i den indledende proces. Simon tilføjede, at vi naturligt tager fat i grundejerforeningen, når vi skal udarbejde et lokalplanforslag. Det er op til foreningen selv at repræsentere bebyggelsen. Kommunen blander sig ikke i interne forhold. En beboer spurgte til, hvordan beboerne får at vide, hvis der kommer ændringer til det forslag, som har været sendt i høring. Simon forklarede, at hvis der kommer væsentlige ændringer, som berører andre end den som har foranlediget ændringen, så vil disse blive sendt i en fornyet høring på f.eks. 4 uger. Efter denne første 8 ugers høring samler forvaltningen op på alle høringssvar og giver deres anbefaling til Byplanudvalget. Det er Byplanudvalget, som tager stilling til, om lokalplanforslaget skal i ny høring, eller om det skal sendes videre til kommunalbestyrelsen til endelig vedtagelse. En beboer venter stadig på sin byggetilladelse, og han henstillede til, at det ikke tager alt for lang tid at få lokalplanen endeligt vedtaget. En borger roste kommunen for generelt at være lydhør, når det kommer til borgerinddragelse. Hvordan håndhæves lokalplanen? Kommunen opsøger ikke ulovligheder, så vi reagerer kun på anmeldelser om ulovligheder eller ved ansøgninger. Når vi får ansøgninger ind, vil vi benytte lokalplanen og se, om det ansøgte er i overensstemmelse med lokalplanen. Hvis vi får en anmeldelse om noget ulovligt, som er opført inden lokalplanen blev vedtaget, vil vi se på, hvad der gjaldt af regler på tidspunktet for opførelsen, og så vil vi agere ud fra det. Simon opfordrede desuden til, at beboerne hjælper med at forankre lokalplanen i området. Grundejerforeningen kan desuden gøre et forebyggende arbejde ved at informere om lokalplanen på hjemmesiden og ved at gøre nye beboere opmærksom på lokalplanen. Hvordan behandles høringssvar fra flere beboere? En gruppe beboere har lavet høringssvar med 24 forslag til ændringer af lokalplanen. Forslagene er blevet omdelt i bebyggelsen, og beboerne kan krydse af, hvis man er enig i de enkelte ændringsforslag. Hvordan vægter sådanne høringssvar i forhold til enkelte høringssvar? Simon svarede, at vi altid lytter, men I er jo sandsynligvis ikke enige, så alle kan ikke få ret. Bygningskultur Foreningen vil nok mene, vi ikke er restriktive nok, og omvendt så kan nogle borgere føle sig meget reguleret. Simon understregede, at det ikke er et spørgsmål om afstemning blandt beboerne, da der også er større hensyn at tage; kommunens fremtidige bygningsarv, hvordan vi regulerer andre og lignende bebyggelser mv. Side 2 af 6

3 Tage: Der udspandt sig en lang debat om tagbelægningen på husene. Flere mente, at der skulle åbnes op for tagpap, da dette ses anvendt mange steder, fordi dette er billigere end fibercement, holder bedre og er nemmere at opsætte solceller på. Nogle mente, at det er uforholdsmæssigt dyrt at skifte sit tagpaptag ud med fibercement (eternitskifer) ( kr. blev nævnt). Der er beboere, som for nyligt har lagt tagpap på taget, hvilket kan holde sig i rigtigt mange år. Det er derfor urealistisk, at disse nye tage vil blive ændret til fibercement inden for en rimelig fremtid. En beboer svarede til ovenstående, at tagpap ofte er lagt ovenpå gamle tage med asbest mv. Når der skal energirenoveres, så skal alt nedenunder fjernes, og så koster det under alle omstændigheder det samme som fibercement. En anden beboer var uenig i dette og mente, at det eksisterende tag godt kan blive liggende under et nyt tag. En tredje beboer betragter det som en fejl, at kommunen overhovedet har tilladt tagpap, og at den burde have været strammere i forhold til at fastholde fibercementtaget. Beboeren mente også, at det vil være en fordel for alle, også økonomisk, at bygningerne er smukke og har flotte tage. En beboer oplyste, at fibercementplader nemt knækker og er skrøbelige. En borger har optalt, hvilke tage, der har fået lagt tagpap på. De fleste lægger fibercement på i dag, mens meget få lægger tagpap på i dag. De fleste tagpaptage blev lagt på i 80/90erne. Trenden går i retning af skifer. En anden borger mente, at det var en forkert konklusion at drage. En beboer oplyste, at en foreløbig indsamling af høringssvar viser, at mange gerne ønsker tagpap benyttet som tagmateriale. Simon og Eva-Louisa supplerede med bemærkninger om, at privatøkonomiske argumenter ikke er centrale for Byplanudvalget /planlægningen, medmindre der er tale om væsentligt fordyrende materialer. F.eks. naturskifer, som vil være en voldsom udgift i forhold til bebyggelsens bevaringsværdi. Simon var fortaler for, at man sikrer bebyggelsens helhedspræg. Forvaltningen kan oplyse, at det ikke kræver byggetilladelse at udskifte sit tag, hvis det overholder lokalplanens bestemmelser og ikke kræver dispensation. Der skal også søges om tilladelse, hvis energirenovering af taget ikke overholder de gældende energikrav, da dette også vil kræve en dispensation. Men man skal altid søge tilladelse hos kommunen, hvis man vil ændre anvendelsen på sin ejendom (f.eks. inddrage garagen til bolig), eller hvis man vil bygge til. Kommunens hjemmeside har en vejledning til anmeldelse af renovering og ombygning samt bortskafning af asbestholdigt affald: Hvorfor er der ikke mulighed for raftehegn? Man spurgte til de mange raftehegn, som er blevet sat op gennem tiden. Dette har også været beskrevet som en god løsning på foreningens hjemmeside. Hvordan forholder Side 3 af 6

4 kommunen sig til det, når det nu ikke indgår som en mulighed i lokalplanens bestemmelser. En anden beboer mente, at det er en stramning at forbyde rafter. En beboer oplyste, at det er nemmere at definere et skel vha. et raftehegn, da en hæk jo tit vokser ud over skellet. En beboer henviste til, at raftehegn giver mere sikkerhed i forhold til indbrud, da man kan låse af mod baghaven. Eva-Louias svarede hertil, at kommunen har en overordnet intention om, at vores villaområder skal være grønne. Dette gøres ved, at vi i vores lokalplaner stiller krav om, at hegning mod vej skal være levende. Det fraviger vi sjældent. Lokalplanen giver mulighed for at opsætte raftehegn suppleret med beplantning mod I.C. Modewegs Vej og Bredevej, da disse veje er mere trafikerede, og fordi det ses at mange i forvejen benytter rafter ud mod disse veje. Det er kommunens erfaring, at det trods kravet om beplantning foran hegnet, kan være svært at få hegnene begrønnet. Vindfang og tagvinduer: En beboer opfordrede til, at vindfanget må suppleres med et tagvindue pga. bedre lysindfald. Eva-Louisa svarede, at hensigten har været at sikre ensartede tage, men inputtet er noteret. En beboer oplyste, at mange har lavet en harmonisk løsning med et større vindfang med plads til cykler. Herved går vindfanget helt ud og flugter garagens facadelinje. Vedkommende så ingen grund til, at man ikke kan gøre det. Eva-Louisa oplyste, at idéen med at trække vindfanget/overdækningen lidt tilbage fra garagens facadelinje er at fastholde garagen som det mest synlige og markante træk mod vejen. Eva - Louisa foreslog, at beboeren indsender billeder af de gode løsninger, så forvaltningen bedre kan vurdere forslaget. Der var desuden forslag til at ændre ved vindfangets udstrækning/byggefelt, så det er dybere men ikke så bredt. Herved vil der være plads til, at man kan parkere ved siden af vindfanget og på egen grund. Eva-Louisa noterede dette, og var i forvejen opmærksom på problemstillingen. En beboer spurgte til, om man ikke kan kræve, at man skal isætte et vindue i taget, da det er mest harmonisk, at alle isætter et vindue og ikke kun nogle beboere. Forvaltningen kan oplyse, at kommunen kan stille det som et krav i lokalplanen, at tagvinduet skal etableres i forbindelse med opførelse af vindfang. Det er ikke muligt at kræve det isat ved vindfang, som er lavet inden lokalplanens vedtagelse. Der vil derfor være flere steder, hvor der ikke ses tagvinduer i vindfanget da vindfanget er af ældre dato. Der var desuden et ønske om at måtte isætte to vinduer i garagetaget, da det ses flere steder og giver meget bedre lys ned i garagen. Samtidig bør man give mulighed for et større vindue i væggen på vindfanget. Parkering: En beboer mente, at det er et problem, at de fleste garager er inddraget til beboelse, og der er ikke plads til den krævede parkering på egen grund. Mange har to biler, og de Side 4 af 6

5 holder alle vegne. I det hele taget, er det et grundlæggende problem med lokalplanen, at man giver mulighed for mange ændringer, som har konsekvenser på andre områder. Man ønskede desuden parkeringsforbud på brandvejen, og at man kun må have én bil, hvis man skal bo i Åbrinken. Simon efterlyste en løsning på dette og oplyste, at lokalplanen ikke kan løse denne problematik. En beboer supplerede, at der ikke i dag er børn på vejene, men foreslog at nogle grundejere mod Åbrinken kunne frasælge areal til parkering. Der var desuden opfordring til at kommunen tænkte ud i fremtiden. Hvordan ser bilerne ud om 50 år? Hvad med ladestik til elbiler? Det bør man overveje allerede nu. Eva-Louisa oplyste, at det er vanskeligt at forudse dette og skrive ind i lokalplanen. Det kan også være at biler drives på solenergi om nogle år. Formanden for grundejerforeningen mente, at parkeringsproblematikken på egen grund kan løses ved, at man ifm. omdannelse af garagen til beboelse, afskriver sig fra at udvide med vindfang og lignende i forhaven. En anden beboer fortalte, at det har været et krav i tilladelserne, at man skal parkere på egen grund - men det er der reelt ingen, der gør. Simon appellerede til, at beboerne indbyrdes aftaler nogle spilleregler, for lokalplanen kan ikke regulere alt. F.eks. aftaler om, hvor eller hvordan man parkerer. Ejere af små rækkehuse (de 2. nordligste rækkehuse) har kun mulighed for at parkere i garage, da forhaverne er meget små. Er det også muligt at få tilladelse til at inddrage garagen til beboelse for dem? Hertil blev svaret, at kommunen ikke kan reducere parkeringsnormen til 0 og, at der vil blive stillet krav om parkering på egen grund i forbindelse med inddragelse af garagen til bolig. En beboer mente, at man ikke skal bo i et rækkehus, hvis man forventer at kunne parkere tre biler meget tæt på hoveddøren. Hvis man i øvrigt kan parkere på sin grund, risikerer man at blive spærret inde af naboernes parkerede biler. Måske skal vi med fortovsreguleringer justere placering af overkørslerne? En beboer foreslog, at man undlader overkørsler i det hele taget, så der kan parkeres langs hele vejen. Kommunen har tidligere sagt nej til dette forslag. Eva-Louisa oplyste, at lokalplanen ikke regulerer overkørslerne, blot at man ikke må etablere parkeringspladsen i sin baghave. Placering af skure: Hvorfor skal skure trækkes en hel meter ind fra skel? Eva-Louisa oplyste, at det er kommunens erfaring fra andre rækkehusområder, at man ønsker dem trukket væk fra skel. Derudover vil en grundejer uden tilladelse kunne fjerne fælleshækken, hvis vedkommende ønsker at sætte sit skur i skel. En beboer oplyste, at netop placeringen af skure vil indgå i det samlede høringssvar, som Side 5 af 6

6 har været omdelt i bebyggelsen. En anden beboer bemærkede, at skure i skel kræver, at man bliver enige med naboen, og det er vi ikke altid så gode til. Skraldespande sortering af affald: Har kommunen en holdning til, hvor grundejere skal stille de mange spande? Vibeke Barkentin (leder af Natur- og Miljøafdelingen) svarede, at man gerne må opbevare dem i baghaven, men at de skal køres ud mod vej til tømning. Det kan godt være til bagvejen. Derudover ses der eksempler på flere fine, grønne afskærmningsløsninger i forhaven. En beboer fortalte desuden om en grim, ulovlig løsning til afskærmning, og vil høre, om kommunen følger op på det? Eva-Louisa oplyste hertil, at kommunen ikke laver opsøgende arbejde, heller ikke efter lokalplanen er endeligt vedtaget. Men hvis kommunen bliver gjort opmærksom på, at en grundejer har lavet noget ulovligt, så har den selvfølgelig pligt til at reagere på det. Kommunale areal syd for kirkesalen og træer langs I.C. Modewegsvej: Hvorfor er det kommunale, grønne areal ikke med i lokalplanen? Simon oplyste, at kommunen ikke har nogen planer for arealet. Eva-Louisa oplyste, at så længe der ikke er en konkret anvendelse for arealet, vil det være uhensigtsmæssigt at inddrage det i lokalplanen. Hvis man inddrager arealet i lokalplanen på nuværende tidspunkt med en given anvendelse, kan man komme i klemme i fremtiden, hvis kommunen ønsker at anvende det til noget andet. Hvis området skal anvendes til noget andet end i dag, vil kommunen vurdere, om der skal laves en ny lokalplan for netop dette areal. Kan vi få topkappet træerne på I.C. Modewegsvej? Forvaltningen vil sende opfordringen videre til relevant center, da beskæring ikke reguleres i lokalplanen. Mødet sluttede lidt i kl. 21 med en opfordring til, at man skriver ind med sine bemærkninger til lokalplanforslaget inden høringen slutter den 26. marts. Referat af mødet vil blive lagt på hjemmesiden under lokalplanens annoncering. Side 6 af 6