NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen.
Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives af Sundhedsstyrelsen i 2015. Evalueringen er udarbejdet for Sundhedstjenesten i Høje-Taastrup Kommune af evalueringskonsulent Birgitte Færregaard, Børne- og Ungerådgivningscentret Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2010 satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, herunder modelprojekt A og B. Modelprojekt A beskriver forældreuddannelsesprogrammet En god start sammen, som dels er et forældrekursus for kommende forældre, og dels et opfølgende besøg ved egen sundhedsplejerske, når barnet er ca. 3 år. Endelig indeholder modelprojekt A et tilbud til deltagerne i En god start sammen om at deltage i Let Vejen et kursus med fokus på mad, leg og bevægelse for forældre og børn. Indsatsen har været gennemført i en række af landets kommuner, herunder Høje-Taastrup Kommune. Rambøll har foretaget en landsdækkende evaluering for Sundhedsstyrelsen af satspuljeprojektet Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Nærværende rapport er et supplement til den landsdækkende evaluering og baserer sig på data fra en kontrolgruppe, som Høje-Taastrup Kommune har etableret. Denne rapport er således alene gældende for Høje-Taastrup Kommune. Kontrolgruppen består i princippet af alle de forældre, der ikke har deltaget i forældrekurset En god start sammen. I praksis består kontrolgruppen af 30 familier, der har besvaret et spørgeskema med nogle udvalgte spørgsmål, som indsatsgruppen også har besvaret. Kontrolgruppen har fået spørgeskemaerne ved 1½års-besøget af deres sundhedsplejerske. Der er ikke tale om en kontrolgruppe i ordets egentlige betydning. For at dette skulle havde været tilfældet skulle der havde været mere kontrol over, hvem der indgik i kontrolgruppen fx ved et randomiseret kontrolleret forsøg. Kontrolgruppen består af de deltagere, der selv har valgt, at de ikke ønskede at deltage i En god start sammen. Data om kontrolgruppen kan derfor alene bruges til at belyse, hvad der adskiller de familier, der aktivt fravælger at deltage i indsatsen og de familier, der vælger at deltage. En god start sammen blev afviklet i perioden 2011 2014. Hvordan adskiller kontrolgruppen sig fra indsatsgruppen? Indsatsgruppen er de forældre, der har deltaget i En god start sammen. På baggrund af data fra indsatsgruppen er det muligt at identificere, hvordan forældrene i kontrolgruppen adskiller sig fra forældrene i indsatgruppen. Fødselsår: I indsatsgruppen er kvinderne alle født mellem 1972 og 1991. Langt de fleste er født i 1970- erne og 1980-erne. For kontrolgruppens vedkommende er de født mellem 1969 og 1989. Alle på nær én er født i 1970 erne og 1980 erne. Mændene i indsatsgruppen er født mellem år 1968 og 1985. Langt de fleste er født i 1970-erne og 1980-erne. I kontrolgruppen er der meget få mænd, og de er født mellem 1968 og 1979. Aldersmæssigt ses der ikke nogen forskel på de to grupper, men det skal nævnes, at der kun er fire mænd i kontrolgruppen, mens der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder i indsatsgruppen. Uddannelsesniveau: Indsatsgruppens uddannelsesniveau fordeler sig på følgende måde: 2
Uddannelsesniveau Indsatsgruppe Kontrolgruppe Universitetsuddannelse 21 % 23 % Bachelorniveau 23 % 37 % Gymnasieniveau 16 % 20 % Erhvervsuddannelse 14 % 13 % 9. eller 10. klasse 2 % 3 % Andet 23 % 0 % Ubesvaret 0 % 3 % Umiddelbart ser det ud til, at kontrolgruppen har et lidt højere uddannelsesniveau end indsatsgruppen. Billedet forstyrres dog af, at næsten ¼ af indsatsgruppen har angivet Andet som deres uddannelsesniveau. Det er uvist, hvad Andet dækker over. Civilstatus: I indsatsgruppen bor alle sammen med en partner. I kontrolgruppen er der to, der ikke bor sammen med en partner. Motion: Motions-niveau Indsatsgruppe Kontrolgruppe Konkurrenceidræt 2 % 0 % Motionsidræt 36 % 14 % Lettere motion 45 % 66 % Stillesiddende aktivitet 16 % 14 % Ændrede motionsvaner Kontrolgruppe Samme niveau 48 Mere motion 10 Mindre motion 41 I forhold til sammenligningen mellem indsatsgruppens og kontrolgruppens motionsvaner skal man være opmærksom på, at spørgsmålet om motions-niveau er stillet til de to grupper på forskellige tidspunkter i deres liv. Mens indsatsgruppen har fået spørgsmålet i graviditeten (hvor de fleste ventede deres første barn), har kontrolgruppen besvaret spørgsmålet mens deres barn er ca. 1½ år. Godt 50 % af kontrolgruppen svarer, at de har ændret motionsvaner efter de blev forældre. Det må derfor forudsættes, at de to gruppers besvarelser ikke er sammenlignelige. Kostråd: Kendskab til kostråd Indsatsgruppe Kontrolgruppe Rigtig godt 19 % 20 % Godt 37 % 50 % Nogenlunde 35 % 27 % Slet ikke 9 % 3 % Betydning af kostråd Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja, absolut 12 % 23 % Nogen betydning 64 % 57 % Ikke ret meget 19 % 13 % Slet ikke 5 % 7 % Sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe viser, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der kender kostrådene og samtidig angiver, at kostrådene har betydning for deres kostvaner. Det er dog værd at bemærke, at der er langt flere kvinder end mænd i kontrolgruppen, hvilket sandsynligvis påvirker svarene. I analysen af indsatsgruppen så vi, at kvinder i højere grad end mænd kender kostrådene og at kostrådene har større betydning for kvinders madvaner end for mænds. Vægt: 3
Overvægt Indsatsgruppe Kontrolgruppe Kvinder Mænd Kvinder Mænd Undervægtige 4 % 0 % 4 % 0 % Normalvægtige 29 % 33 % 56 % 25 % Overvægtige 29 % 44 % 24 % 75 % Svært overvægtige 38 % 22 % 16 % 0 % I forhold til om deltagerne er overvægtige forstyrres sammenligningen for kvindernes vedkommende af, at kvinderne i indsatsgruppen var gravide, da de svarede på spørgsmålet om vægt. Da de første hold i En god start sammen blev afviklet, var der ikke nogen angivelse i spørgeskemaet af, at det var før-graviditetsvægten, de skulle skrive. Dette blev dog ret hurtigt rettet, således at de fleste af kvindernes besvarelser i indsatsgruppen tager udgangspunkt i vægten inden graviditeten. Det ses af sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe ovenfor, at der er flere kvinder i indsatsgruppen, der er svært overvægtige end i kontrolgruppen. Tilsvarende er der flere kvinder i kontrolgruppen, der er normalvægtige. Sammenligningen mellem indsatsgruppe og kontrolgruppe giver ikke mulighed for at belyse, hvad forskellen skyldes. Det virker dog utænkeligt, at det er kurset En god start - sammen, der er årsag til, at kvinderne i indsatsgruppen er mere overvægtige end kvinderne i kontrolgruppen. For mændenes vedkommende giver det ikke nogen mening at sammenligne indsatsgruppen og kontrolgruppen, da der kun er fire mænd i kontrolgruppen. Rygning: Rygning Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 93 % 83 % Ryger en gang imellem 4 % 7 % Ja, hver dag 2 % 3 % Det ses af tabellen over rygning, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der ryger. Alkohol: Kendskab til genstandsgrænse Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja 95 % 93 % Nej 5 % 7 % Betydning af genstandsgrænse Indsatsgruppe Kontrolgruppe I høj grad 22 % 32 % I nogen grad 11 % 21 % Næsten ikke 16 % 7 % Slet ikke 51 % 36 % Der er nogenlunde lige mange, der kender Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse i indsatsgruppen og kontrolgruppen. Til gengæld er der flere i indsatsgruppen der angiver, at genstandsgrænsen i høj grad eller i nogen grad har betydning for deres alkoholvaner. Her hører det dog med til sammenligningen, at flere af de 51 % fra indsatsgruppen, der angiver at genstandsgrænsen slet ikke påvirker deres alkoholvaner skriver, at de slet ikke drikker. Det kan derfor ikke betragtes som en sundhedsrisiko, at de angiver, at genstandsgrænsen slet ikke betyder noget for deres alkoholvaner. Amning: Er barnet ammet? Indsatsgruppe Kontrolgruppe Ja 80 % 87 % Nej 20 % 13 % Det ses, at der er lidt flere i kontrolgruppen, der har ammet deres barn. Der er dog tale om så små datamængder, at forskellen kan bero på tilfældigheder. 4
Barnets trivsel og helbred: Barnets trivsel Indsatsgruppe Kontrolgruppe Mit barn trives godt = ingen bekymringer 85 % 83 % Mit barns trivsel svinger = bekymret indimellem 15 % 17 % Barnets helbred Indsatsgruppe Kontrolgruppe Rask det meste af tiden 76 % 63 % Mere sygt end forventet 22 % 30 % Sløjt/skrantet det sidste ½ år 2 % 7 % Sygdom/handicap Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 90 % 87 % Ja 10 % 13 % Ulykker i hjemmet Indsatsgruppe Kontrolgruppe Nej 59 % 88 % Ja 41 % 12 % Krævede ulykken Indsatsgruppe Kontrolgruppe Skadestue 50 % 33 % Indlæggelse på sygehus 11 % 0 % Barnets trivsel og helbred sammenlignes ved hjælp af de fem tabeller ovenfor. Der er ikke den store forskel at se i de tre øverste tabeller, som handler om trivsel, helbred og sygdom/handicap. Her er forskellene på indsats- og kontrolgruppe for små til, at der kan peges på forskelle. Til gengæld ser det ud til, at ca. 30 % flere børn er udsat for ulykker i kontrolgruppen end i indsatsgruppen. Omvendt var der flere af de ulykker, der skete i indsatsgruppen, der førte til et besøg på skadestuen eller indlæggelse på sygehus. Den sidste tabel er dog baseret på meget små datamængder, hvorfor tallene må tillægges meget lidt værdi. Der kan på baggrund af analysen af ulykker i hjemmet muligvis peges på, at En god start Sammen forebygger, at barnet kommer ud for ulykker i hjemmet, idet der er fokus på sikkerhed i hjemmet i kurset. Netværk: For at sammenligne indsatsgruppens og kontrolgruppens sociale netværk foretages en sammenligning mellem kontrolgruppens besvarelser (hvor børnene er 1½ år) og indsatsgruppens besvarelser af spørgeskemaet om sociale relationer på 9. undervisningsgang. Mulighed for hjælp til praktiske ting i hverdagen? Ringe mulighed for praktisk hjælp i hverdagen OK mulighed for praktisk hjælp i hverdagen God mulighed for praktisk hjælp i hverdagen Indsatsgruppe Kontrolgruppe 26 % 45 % 65 % 55 % 9 % 0 % Det ses i tabellen, at deltagerne i indsatsgruppen har bedre mulighed for at aktivere deres netværk, når de har brug for hjælp til praktiske gøremål i hverdagen 1. Om dette skyldes det 1 For at analysere henholdsvis indsatsgruppens og kontrolgruppens mulighed for at få hjælp til praktiske gøremål i hverdagen er deltagerens besvarelser tildelt en score alt efter, om de har svaret Altid (4 point), Ofte (3 point), Af og til (2 point), Sjældent (1 piont), (Aldrig (0 point) eller Har ingen (0 point). Derefter er den enkelte deltagers samlede score kategoriseret i de grupperinger, der fremgår af tabellen. 5
netværk, de får i En god start sammen er uvist. Men måske har det haft en betydning, at der i En god start - sammen er fokus på, hvordan man kan bruge sit netværk. Forhold til partner: At have fået et barn har ikke Indsatsgruppe Kontrolgruppe skabt flere problemer, end jeg havde regnet med i forhold til min partner Meget enig eller enig 57 % 73 % Ved ikke 11 % 10 % Uenig eller meget uenig 32 % 17 % Indsatsgruppen oplever i lidt større grad end kontrolgruppen, at det har skabt problemer i deres forhold til partneren at få barn. Tabellen kan ikke belyse, hvorfor det forholder sig sådan, men et forsigtigt skøn kan være, at forældrene på kurset bliver bevidste om, at de har forskellige holdninger til fx børneopdragelse. Det ses i andre evalueringer, at refleksioner over et givent emne fører til mere bevidsthed om emnet, hvilket kan påvirke folks svar i negativ retning. Ikke fordi der faktuelt er sket en forværring, men blot fordi respondenterne er blevet bevidste om emnet. Forældreopfattelse: Forældreopfattelse Indsatsgruppe Kontrolgruppe Meget enig eller enig: Jeg kan overskue mine ansvarsområder 93 % 97 % som forælder Meget enig eller enig: Jeg har lige så tætte og varme følelser for mit barn, som jeg forventede 75 % 100 % at have Jeg føler, at jeg er en meget god forælder eller bedre end 57 % 77 % gennemsnittet som forælder Det er meget lettere eller noget lettere end forventet, at få mit barn til at gøre noget eller lade være med at gøre noget 19 % 17 % Ud fra tabellen ser det ud til, at indsatsgruppen og kontrolgruppen ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden i forhold til, om de kan overskue deres ansvarsområder som forældre. Det samme ses i deres oplevelser af, hvor let det er, at få sit barn til at gøre, som forældrene ønsker. Derimod ses der en forskel på indsatsgruppen og kontrolgruppen i forhold til om de oplever at have lige så tætte og varme følelser for deres barn, som de havde forventet. Det samme ses i forhold til spørgsmålet om, hvor gode de opfatter sig selv som forældre. I begge spørgsmål er der flere i kontrolgruppen, der har afgivet en positiv besvarelse. Konklusion: Samlet set må det konkluderes, at der for nogle parametre ses et bedre resultat for indsatsgruppen end for kontrolgruppen, mens det for andre parametre er omvendt. Datamængderne er generelt for små til, at der kan drages sikre statistiske konklusioner på baggrund af analysen. 6