Børne- og Ungdomsudvalget

Relaterede dokumenter
Børne- og Ungdomsudvalget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Børne- og Ungdomsudvalget

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Udviklings- og Strategiudvalget

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Proces omkring implementering af ny skolereform

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Opvækst- og Uddannelsesudvalget

Handleplan 2016 Implementering af Turismestrategi

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Etablering af Business Region North Denmark.

Børne- og Kulturudvalget

Åben Skole. Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2018/19

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Folkeskolereform. Sektorudvalg.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Den åbne skole. En ny folkeskole

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Strategi for Folkeskole

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Den Åbne skole. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen. Oplæg for netværksmøde; Bevægelse på Tværs 13. marts 2 Claus Poulsen

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Dialog om folkeskolen i Halsnæs

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

Kommunalbestyrelsen. Referat. 19. maj 2016 kl. 16:00. Kantinen 5. sal. Indkaldelse

GUIDE Udskrevet: 2019

Kultur- og Fritidsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

SKOLEPOLITIK

Til Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 6. juni Sagsnr Bilag 1: Baggrundsnotat. Dokumentnr.

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Der skal findes finansiering til afholdelse af ovennævnte projektudgifter.

Kommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen

Økonomiudvalg

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Børne- og Ungdomsudvalget

Det grafiske overblik

Dialogbaseret aftale mellem

Børne- og Kulturudvalget

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

I - Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg om uddannelse til alle - ØU

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Læring og Samarbejde

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

Referat Kernevelfærdsudvalget tirsdag den 3. januar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Bilag 3. Center for Frivilligt Socialt Arbejdes ti gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler

Udmøntning af den nye integrationspulje

Børne- og Ungdomsudvalget

Folkeoplysningspolitik

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Transkript:

Børne- og Ungdomsudvalget Protokol 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Ekstraordinært møde. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Derudover deltog Direktør Ulla Agerskov Centerchef Erik Pedersen Udvalgskoordinator Louise Angelo Side 1 af 5

Indholdsfortegnelse 1. Oplæg om samarbejde med eksterne aktører i folkeskolen Side 2 af 5

Børne- og Ungdomsudvalget 11-04-2014 Sag nr. 1 1. Oplæg om samarbejde med eksterne aktører i folkeskolen Sagsfremstilling Som en del af folkeskolereformen er skolerne fremadrettet forpligtet på at indgå i et samarbejde med eksterne aktører. Der er flere formål med dette samarbejde. Samarbejdet med foreningsliv og Musikskole kan bidrage til, at eleverne får et kendskab til det lokale foreningsliv og at der skabes en større lokal sammenhængskraft. Samarbejdet kan ligeledes bidrage til at motivere eleverne og kan være medvirkende til, at de får mulighed for at være mere kreativt og praktisk orienterede i deres læringsprocesser. Endelig kan samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv også være medvirkende til at fremme nogle elevers valg af mere praktisk orienterede uddannelser. Centralt for alle typer af samarbejder med eksterne aktører er det, at samarbejdet skal bidrage ind i den faglige undervisning og på forskellig vis understøtte denne. Med udgangspunkt i forvaltningens baggrundsnotat, blev det på Økonomiudvalgets møde den 27.3 besluttet, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til Børne- og Ungdomsudvalget og til Kultur- og Fritidsudvalget om, hvordan samarbejdet med de eksterne aktører kan koordineres og hvordan det kan finansieres inden for området. Der er flere forskellige grupper af aktører, som kan tænkes ind i et samarbejde med skolerne, og organiseringen af samarbejdet er i baggrundsnotatet tænkt forskelligt, alt efter hvilken gruppe af eksterne aktører der er tale om. Foreningslivet og de frivillige organisationer - Samarbejdet med foreningslivet og de frivillige organisationer etableres og vedligeholdes lokalt på de enkelte skoler. KFU præciserede yderligere på deres møde den 20.2 ved at anbefale, at der laves samarbejdsaftaler mellem de enkelte skoler og foreningerne og at disse samarbejder følges op i skolernes kvalitetsrapporter. Musikskolen - Samarbejdet mellem Musikskolen og skolerne skal formaliseres gennem udarbejdelsen af et fælles grundlag for samarbejdet. KFU anbefalede på deres møde den 20.2 desuden, at alle elever i indskolingen tilbydes et musikprojekt i samarbejde med Musikskolen. Erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne Samarbejdet med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne sker med udgangspunkt i en systematisk central facilitering, sådan at alle skoler kan trække på samme netværk af kontakter. Andre aktører/projekter, som udspringer af tværkommunale eller regionale samarbejder der er ikke taget konkret stilling til, hvordan samarbejdet med disse aktører skal formaliseres. Udfordringer i samarbejdet med de eksterne aktører Samarbejdet med de forskellige grupper af aktører har nogle udfordringer, som det er nødvendigt at forholde sig til, når kommunen fremadrettet arbejder med at skabe plads til, at de eksterne aktører kan bidrage ind i undervisningen i den nye folkeskole. Den logistiske udfordring Særligt foreningslivet og de frivillige organisationer er kendetegnet ved, at de dyrker foreningsarbejdet som en fritidsbeskæftigelse. Det kan derfor være vanskeligt at deltage systematisk på bestemte tidspunkter i skoledagen. En anden udfordring kan være, at der blandt de frivillige og foreningerne ikke er den fornødne kapacitet til at kunne byde ind med en fast kadence hen over skoleåret. Derfor vil denne type af samarbejder i højere grad være i form af afgrænsede forløb. Samarbejdet med Musikskolen møder ligeledes logistiske udfordringer i forbindelse med de længere skoledage, som er en del af skoleformen, fordi ydertimerne om eftermiddagen typisk er tidspunkter, hvor Musikskolen normalt vil tilbyde eleverne undervisning. Den pædagogisk/didaktiske udfordring En del af de eksterne aktører har ikke nødvendigvis de Side 3 af 5

pædagogiske/didaktiske forudsætninger for at kunne undervise børn. Særligt hvad angår foreninger og frivillige organisationer kan dette være tilfældet. Det betyder, at der ligger en vigtig opgave i at sikre, at de tilbud, eleverne får fra eksterne aktører, har en kvalitet, som kan bidrage relevant ind i den faglige undervisning i folkeskolen. Facilitering af samarbejdet med eksterne aktører Kommunen kan vælge at arbejde med de ovenstående udfordringer på to måder. 1. At give skolerne ansvaret og muligheden for selv at etablere, kvalitetssikre og vedligeholde samarbejdet med forskellige aktører. 2. At iværksætte en central facilitering af samarbejdet med de forskellige eksterne aktører. I begge scenarier kan det anbefales, at der udarbejdes et inspirationskatalog og afholdes temadage mv., hvor skolerne får mulighed for at se, hvad der i praksis kan lade sig gøre i samarbejdet med eksterne aktører. Som inspiration til hvordan et centralt faciliteret samarbejde kan se ud, henvises der til Fredensborg kommune, hvor man har gjort sig en del erfaringer med at etablere et digitalt katalog med en bred vifte af kontakter, som skolerne i kommunen kan benytte sig af (se bilag for nærmere beskrivelse af Fredensborg kommunes projekt Skolen i Virkeligheden ). En central koordinatorfunktion Hvis der ønskes en central facilitering af samarbejde med alle eksterne aktører, vil en central koordinatorfunktion være en mulig løsning. Den centrale koordinatorfunktion skal bruges til at: Etablere et digitalt katalog med udgangspunkt i allerede eksisterende kontakter med eksterne aktører Kvalitetssikre kontakter og tilbud fra eksterne aktører, der ønsker at indgå i kataloget Vedligeholde og udvide kataloget over tid Arbejde på tværs af de centre, der varetager kontakten til de eksterne aktører. Økonomiske konsekvenser En central koordinatorfunktion vil koste ca. 0,5 mio. kr. årligt. Der er ikke afsat budget til dette i 2014 eller i 2015-18. I 2014 kan forvaltningen finansiere udgiften (forventeligt ca. 0,2 mio. kr.) af opsparede midler fra regnskab 2013. I 2015 kan udgiften, om ønsket, finansieres inden for forvaltningens samlede ramme. På baggrund af den samlede evaluering af skolereformprocessen i foråret 2015 kan det herefter i budgetforhandlingerne vurderes, om der skal afsættes ressourcer til opgaven i de kommende år. Beslutningskompetence Børne- og Ungdomsudvalget. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget 1. anmoder forvaltningen om at arbejde videre med inspirationsmateriale mv., der kan give skolerne indsigt i, hvilke muligheder der er i samarbejdet med eksterne aktører 2. drøfter, om der skal udarbejdes et digitalt katalog med inspiration fra materialet i Fredensborg Kommune 3. beslutter, om der skal oprettes en koordinatorfunktion med den ovennævnte finansiering. Børne- og Ungdomsudvalget den 11. april 2014 Besluttet, at der tilvejebringes 1 mio. kr. til samarbejdet med eksterne aktører. Midlerne tilvejebringes af mindreforbruget i forbindelse med klassedannelsen, besluttet i marts 2014. Midlerne fordeles mellem en tidsbegrænset koordinatorfunktion og en pulje. Der forelægges en Side 4 af 5

sag om udmøntning heraf på mødet i maj 2014. Mette Hoff (A) tog forbehold for koordinatorfunktionen. Herefter tillige besluttet, at det resterende mindreforbrug på 1,4 mio. kr. fra klassedannelsessagen (besluttet i marts 2014) tænkes anvendt til håndtering af den samlede økonomi i forbindelse med implementering af folkeskolereformen og ny fritidsklubstruktur samt samarbejdet med Musikskolen. Der forelægges en sag for udvalget på mødet i maj om samarbejdet med Musikskolen. Mette Schmidt Olsen (C), Bodil Kornbek (A) og Birgitte Hannibal (V) var fraværende. Bilagsfortegnelse 1. bilag Skolen i Virkeligheden Side 5 af 5

Punkt nr. 1 - Oplæg om samarbejde med eksterne aktører i folkeskolen Bilag 1 - Side -1 af 2 Skolen i Virkeligheden Fredensborg kommune Hvad er Skolen i Virkeligheden? I Fredensborg kommune har man valgt at organisere samarbejdet med de eksterne aktører gennem organiseringen Skolen i Virkeligheden, som i et tæt samarbejde med Fredensborg Naturskole har etableret et bredt netværk, der er skabt til at inspirere, komme med ideer og skabe direkte kontakt til den understøttende undervisning i folkeskolen. Skolen i Virkeligheden drives af et mindre sekretariat bestående af chefkonsulent Jesper Alstrøm og Naturskoleleder Thomas Nielsen, samt to løst tilknyttede medarbejdere. Skolen i Virkeligheden koordinerer og synliggører de eksisterende formidlingstilbud i Fredensborg Kommune og Nordsjælland. Det vedligeholder også netværket af eksisterende kontakter og kvalitetssikrer de nye kontakter, der gerne vil være en del af netværket. Hvordan ser Skolen i Virkeligheden ud? I forhold til brugerne (dvs. skoler og dagtilbud) er Skolen i Virkeligheden visualiseret som et digitalt katalog over de forskellige tilbud, som skoler og dagtilbud kan benytte sig af i kommunen. Langt de fleste tilbud er rettet mod børn i dagtilbud og skoler. Men nogle tilbud kan også være rettet mod lærere og pædagoger. Tilbuddene er inddelt i 10 forskellige kategorier: Skov Sø Hav Naturens spisekammer Mark Netværk Natur og kulturhistorie Temafag Friluftsliv Viden og inspiration Hver af disse ti kategorier rummer en række tilbud. For hvert tilbud er der en kortere beskrivelse af indholdet. For alle tilbud defineres desuden målgruppe, hvilke fag/fælles mål, eller læreplanstemaer tilbuddet retter sig mod og om det er et betalingstilbud, eller gratis tilbud. Hvilke krav stilles til udbyderne? For at blive et tilbud på Skolen i Virkeligheden stilles der en række krav, der skal være opfyldt: Der skal være et behov for tilbuddet Udbyderen skal være engageret Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 11-04-2014

Punkt nr. 1 - Oplæg om samarbejde med eksterne aktører i folkeskolen Bilag 1 - Side -2 af 2 Udbyderen skal have en høj faglighed TIlbuddet skal være relevant for skole og dagtilbud Hvem er udbyderne? Forskellige typer af private aktører (fx Louisiana, Nordea eller en selvstændig kok, som tilbyder at lave mad med eleverne) Større eller mindre foreninger (fx Dansk Naturfredningsforening eller Karlebo Bokseklub) Offentlige institutioner (fx SKAT eller Naturstyrelsen Nordsjælland) Skolerne og de kommunale vejledere (fx Humlebæk Skole, som tilbyder førstehjælpskursus, eller motorikvejleder der tilbyder bevægelsesforløb) Link til Skolen i Virkeligheden: http://www.skolenivirkeligheden.dk/ Møde i Børne- og Ungdomsudvalget d. 11-04-2014