OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER. 1. semester Bioanalyse og professionskendskab. Bioanalytikeruddannelsen i Odense

OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER 1. semester Bioanalyse og professionskendskab Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2016

1. semester Bioanalyse og professionskendskab Indhold 1. Semesterets fokus og temaer... 3 2. Mål for læringsudbyttet... 3 3. Struktur og fagligt indhold... 4 3.1 Omfang og fordeling af ECTS... 4 3.2 Semestrets fag... 5 4. Studieaktiviteter... 5 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb... 7 5.1 Sundhedsvidenskabelige fag... 7 5.2 Naturvidenskabelige fag... 9 5.3 Humanistiske fag... 11 5.4 Samfundsvidenskabelige fag... 11 5.5 Forudsætninger for prøven... 13 6. Læringsudbytte for klinisk forløb... 14 6.1 Sundhedsvidenskabelige fag... 14 6.2 Naturvidenskabelige fag... 16 6.3 Humanistiske fag... 17 6.4 Samfundsvidenskabelige fag... 17 6.5 Forudsætninger for prøven... 18 7. Prøve... 19 7.1 Bedømmelseskriterier... 19 7.1.1 Teoretisk del af prøve... 19 7.1.2 Klinisk del af prøve... 24 7.2 Prøveform... 26 7.3 Produktkrav... 27 7.3.1 Teoretisk del af prøve... 27 7.3.2 Klinisk del af prøve... 27 7.4 Bedømmelsesgrundlag... 27 7.5 Bedømmelse... 27 7.6 Prøvetid... 28 7.7 Prøvested... 28 7.8 Censur... 28 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12... 28

3 1. Semesterets fokus og temaer Fokus i semestret er professionskendskab, som opnås gennem arbejde med bioanalyse og laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser. Den studerende arbejder teoretisk og praktisk med prøvemateriale, identifikation og måling af og med stoffer i et biologisk system. Der introduceres til sikkerhedsmæssige og etiske problemstillinger samt kvalitetstænkning og kommunikation i alle processer, som indgår i laboratoriemedicinsk arbejde fra prøvetagning til det færdige analyseresultat. Uddannelsens tilrettelæggelse tager afsæt i nedenstående 6 temaer, som er defineret nationalt og fremgår af Studieordning Bioanalytisk diagnostik. På semester 1 indgår alle temaer i undervisningen. Bioanalyse Kvalitetssikring af bioanalyse Biomedicin og bioanalytisk diagnostik Professionsforståelse og bioanalytisk identitet Patientcentreret sundhedsteknologi og bioanalyse Innovation, udvikling og forskning i bioanalyse 2. Mål for læringsudbyttet Ved semesteret afslutning har den studerende opnået nedenstående læringsmål. Skemaet under pkt. 5 angiver hvilke udvalgte områder/emner, der arbejdes med på semestret. Den studerende: Kan forstå og reflektere over udvalgte områder inden for sundheds- og naturvidenskab herunder bioanalyse, biomedicin samt sundhedsteknologi. Kan forstå og reflektere over relevansen af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og sikkerhed. Har viden om professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik Har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger Har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og- metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Har viden om udvalgte metoder og standarder for kvalitetssikring og patientsikkerhed Har viden om og kan reflektere over metoder til formulering af professionsrelevante problemstillinger

4 Den studerende: Kan vurdere kvaliteten af udvalgte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, og begrunde disse i relation til sundhedsteknologi, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige og patientrelaterede forhold. Kan anvende og begrunde udvalgte metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring Kompetencer Den studerende: Kan håndtere udvalgt professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst Kan udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov 3. Struktur og fagligt indhold 3.1 Omfang og fordeling af ECTS Semesterets 30 European Credit Transfer System(ECTS)-point er fordelt med 22,5 teoretiske ECTS heraf 2 tværprofessionelle ECTS samt 7,5 kliniske ECTS. Det teoretiske forløb finder sted på uddannelsesinstitutionen de første 15 uger af semesteret og det kliniske forløb foregår på de kliniske uddannelsessteder i de sidste 5 uger af semesteret.

5 3.2 Semestrets fag Sundhedsvidenskab 15 ECTS ECTS-Point Teori Klinik Bioanalyse 3,5 2,0 Kvalitetssikring og udvikling 1,5 1,0 Bioanalytisk diagnostik 1,0 1,0 Biomedicin 4,0 Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 0,5 Naturvidenskab 10 ECTS Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3,0 2,0 Biostatistik 1,0 Humanbiologi 4,0 Humanvidenskab 2 ECTS hvoraf 0,75 er tværprofessionelle Kommunikation 0,5 0,25 Etik og professionsetik 0,5 Samfundsvidenskab 3 ECTS hvoraf 1,25 er tværprofessionelle Jura 0,25 Socialpsykologi og samarbejde 0,25 0,5 Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 skabsteori og forskningsmetodologi 0,25 4. Studieaktiviteter Bioanalytikeruddannelsernes studiemiljø er kendetegnet ved, at de studerende er medskabende af eget studieforløb, og er således funderet i, at de studerende selvstændigt og aktivt deltager samt involveres i uddannelsens aktiviteter. Målet med de planlagte studieaktiviteter er, at de studerende får de bedste muligheder for at tilegne sig de beskrevne læringsudbytter. Udgangspunktet er den studerendes arbejde selvstændigt og i samspil med undervisere, vejledere, praksisfeltet og medstuderende,

6 Studiet tilrettelægges med aktiviteter inden for 4 kategorier, der hver er karakteriseret ved; hvem der initierer og har ansvaret, og hvem der deltager i aktiviteten: Kategori 1 (K1): Initieret af underviser. Deltagelse af underviser og studerende Kategori 2 (K2): Initieret af underviser. Deltagelse af studerende Kategori 3 (K3): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende Kategori 4 (K4): Initieret af studerende. Deltagelse af studerende og underviser Der tilrettelægges studieaktiviteter i gennemsnitlig 30 lektioner pr. uge, og den gennemsnitlige studieuge omfatter således 40 timers arbejde for den studerende. Antallet og fordelingen af lektioner i de forskellige kategorier for semesteret fremgår af bioanalytikeruddannelsens hjemmeside: Holdundervisning Forelæsning Simulationstræning i undervisningslaboratorium Klinisk undervisning Temadag Trivselsdag Semesterprøve Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Studieopgaver, individuelt og i grupper Udarbejdelse af oplæg Arbejde med e- læringsopbjekter Journal- og rapportskrivning Deltagelse i klinisk praksis Netbaseret introduktion til studieaktiviteter Evaluering af studie- og undervisningsforløb samt egen indsats Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende deling Opsamling på gruppearbejde Uddannelsesfaglig vejledning Holdmøde Egen forberedelse til undervisning, praktik og prøve Selvstændige studieaktiviteter Studieteams Litteratursøgning Studiecafé

7 5. Læringsudbytte for teoretisk forløb Det teoretiske forløb på semesteret er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Alle fag og emner bidrager i samspil med den kliniske del til at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes lektionsplaner til de enkelte fag, hvor aktiviteter og litteratur fremgår. Detaljerede læringsmål kan ses i Fronter under det relevante emne. 5.1 Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 3,5 ECTS Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1,5 ECTS Mikroskopering Centrifugering Fotometri Histokemi Akkreditering I Kvalitetssikring Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop, centrifuge og fotometer Forklare principper i fiksering og HE-farvning Anvende mikroskop, centrifuge og fotometer til udvalgte laboratoriemedicinske metoder Udføre vævsfiksering samt vurdere fiksativets indvirkning på proteiner og væv Udføre en HE-farvning Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern og ekstern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved fotometri, elektrofysiologiske undersøgelser, blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsregler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater

8 Fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Biomedicin 4 ECTS Blodtryk Blodprøvetagning Måling af elektriske impulser Almen histologi Special histologi Patofysiologi Blodprøvetagning Immunologi Homeostase Mikrobiologi Nuklearmedicin Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Forklare procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Udføre en korrekt blodtryksmåling Under vejledning udføre korrekt EKG og blodprøvetagning Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare vævsarternes morfologi og relatere dette til deres funktion Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive forskellige typer af antikoagulans og deres betydning for prøvematerialets egenskaber Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Overordnet beskrive udvalgte udstyr, analyser og deres anvendelse inden for det klinisk mikrobiologiske og nuklearmedicinske laboratoriespeciale Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet

9 Fag Emner Mål for læringsudbytte Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Professionsidentitet Beskrive bioanalytikeres professionsidentitet og kernefaglighed ved at identificere professionens genstandsfelt og grundlæggende værdier og særlige kendetegn Reflektere over bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder 5.2 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 3 ECTS Biostatistik 1 ECTS Kemi I Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Biostatistik I Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat

10 Fag Emner Mål for læringsudbytte Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation Humanbiologi 4 ECTS Cellebiologi Blod Blodtyper Hæmatologi Hæmostase Nervesystem Hjerte og kredsløb Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusion, samt forklare BAC og BF-test og deres anvendelse Forklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets anatomiske opbygning og fysiologiske funktion Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion

11 5.3 Humanistiske fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation 0,5 ECTS Etik og Professionsetik 0,5 ECTS Grundlæggende kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Etik Professionsetik Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger 5.4 Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Socialpsykologi og samarbejde 0,25 ECTS Teori om samarbejde Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teorier samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Anvende viden om udvalgte teorier i samarbejdet med medstuderende og kommende kolleger i en kulturel mangfoldighed Anvende viden om kulturbegreber og kulturteorier i mødet med patient og pårørende

12 Fag Emner Mål for læringsudbytte skabsteori og forsknings metodologi 0,25 ECTS Informations- og kommunikationsteknologi 0,5 ECTS Journal- og rapportskrivning Mundtlig formidling Faglig vejledning Teamsamarbejde Bibliotek Beskrive metoder til mundligt at formidle bioanalytikerfaglig viden Identificere fordele samt udfordringer ved at arbejde i teams Forklare simple værktøjer til konfliktforebyggelse og håndtering Angive forhold og adfærd, som kan påvirke studiet og/eller et kollegialt fællesskab positivt eller negativ for den enkle og/eller andre Selvstændigt udarbejde laboratoriejournaler over laboratorieøvelser Kan mundligt formidle bioanalytikerfaglig viden samt reflektere over kvaliteten af formidlingen Reflektere over Belbins grupperoller i forbindelse med etableringen af nye teams samt i det fortløbende samarbejde Udarbejde teamkontrakter Anvende Fronter og stud.ucl.dk til at søge information ift. studiet Anvende bibliotekets ressourcer til søgning af viden Anvende et referencestyringsprograms basale funktioner Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet Anvende Infonet og hjemmesider til søgning af informationer som har relevans for deres læring og kliniske arbejde

13 5.5 Forudsætninger for prøven Deltagelse i holdmøder Uddannelsesfaglig vejleder kan give dispensation fra dette i særlige tilfælde. Deltagelse i 10 ud af 12 (80 %) af øvelser, herunder godkendelse af evt. produkt Aktiv deltagelse i workshop omkring etik og blodprøvetagning i uge 41 Aflevering af fotometrijournalen og aktiv deltagelse i peer review Godkendelse af test i almen histologi Deltager den studerende ikke i disse aktiviteter, kan den studerende få mulighed for at udarbejde en afløsningsopgave eller anden form for studieaktivitet som prøveforudsætning. Aftale om afløsningsopgave skal være på plads senest 1 uge efter aktiviteten har fundet sted. Den studerende er ansvarlig for at kontakte aktivitetens underviser med henblik på at indgå aftalen. Ved grov overtrædelse får den studerende ikke den mulighed, og kan derfor ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg.

14 6. Læringsudbytte for klinisk forløb Det kliniske forløb på semester 1 er tilrettelagt med specifikke emner inden for de enkelte fag. Sammensætningen af emner varierer i forhold til den enkelte kliniske afdeling og opdeles således i emner, som den studerende skal eller kan præsenteres for. Alle fag og emner bidrager i samspil med den teoretiske del til, at de studerende opnår mål for læringsudbyttet beskrevet i punkt 2. Der udarbejdes individuelle studieplaner, hvoraf læringsaktiviteter og evt. anvendt litteratur fremgår. 6.1 Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Bioanalyse 2 ECTS Kvalitetssikring og -udvikling 1 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Prøve- og/eller patient/donor håndtering Den studerende kan præsenteres for: Mikroskopering Centrifugering Afpipettering Volumetri Den studerende skal præsenteres for: Kvalitetssikring Den studerende kan præsenteres for: Akkreditering Beskrive relevant prøve og/eller patient/donor håndtering Håndtere, præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Definere forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling Beskrive de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og beskrive hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med resultatvurdering Kompetencer Vurdere og reflektere over egne læringsbehov i forhold til udførelse af bioanalytiske procedurer

15 Bioanalytisk diagnostik 1 ECTS Praksisinnovation og entreprenørskab 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af understående emner: Nuklearmedicinsk diagnostik Klinisk fysiologiske undersøgelser Histologisk diagnostik Mikrobiologisk diagnostik Biokemisk diagnostiske undersøgelser Klinisk immunologiske undersøgelser Blodprøvetagning Den studerende skal præsenteres for: Professionsidentitet Fagterminologi Beskrive præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Beskrive procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive etiske problemstillinger Under vejledning udføre korrekt blodprøvetagning Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer Under vejledning vurdere udvalgte resultater Definere bioanalytikerens professionsidentitet og kernefaglighed Beskrive elementer af bioanalytikerprofessionens udviklingsmuligheder Anvende korrekt faglig terminologi

16 6.2 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser 2 ECTS Den studerende skal præsenteres for et eller flere af nedenstående emner: Kemi Biokemi Immunologi Fotometri Anatomi Fysiologi Strålefysik Scintilationsprincip Kromatografi Histokemi Cytologi Identifikation af mikroorganismer Blodkomponentfremstilling Resistensbestemmelse Molekylærbiologi Kemikaliesikkerhed Arbejdsmiljø Etik Strålehygiejne og affaldshåndtering Biosikkerhed Beskrive analyse-/undersøgelsesprincipper Beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved bioanalytiske procedurer Under vejledning udføre udvalgte bioanalytiske procedurer og tilhørende sikkerhedsforanstaltninger Kompetencer Under vejledning håndtere udvalgt sundheds- og informationsteknologi i relation til bioanalytisk diagnostik

17 6.3 Humanistiske fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Kommunikation 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Beskrive betydningen af kommunikationen i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende Demonstrere situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende 6.4 Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Mål for læringsudbytte Jura 0,25 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Sundhedsloven Angive patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder i sundhedsvæsenet Socialpsykologi og samarbejde 0,5 ECTS Den studerende skal præsenteres for: Mødet med patient, donor og/eller pårørende Tværfagligt og professionelt samarbejde Den studerende kan præsenteres for: Gruppeprocesser og konflikthåndtering Søge relevant viden om patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder Beskrive betydningen af kommunikationen og samarbejde i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle Demonstrere samarbejde med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende

18 6.5 Forudsætninger for prøven Obligatorisk deltagelse og godkendelse af specialforløb i blodprøvetagning. Der er deltagelsespligt, herunder mødepligt i forbindelse med klinikopholdet. De konkrete tidspunkter for mødepligt aftales og beskrives i en individuel studieplan. Hvis der er særlige grunde til at den studerende ikke opfylder deltagelsespligten, herunder mødepligten, kan der i samråd med klinisk underviser og uddannelsesinstitutionen eventuelt træffes aftale om, hvorvidt den studerende kan gennemføre prøven. Ved grov misligholdelse af aftalen om fremmøde bortfalder denne mulighed og den studerende kan ikke gå til prøven, og har således brugt et prøveforsøg.

19 7. Prøve Semestret afsluttes med en kombineret teoretisk og klinisk individuel prøve. 7.1 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne udgøres af udvalgte læringsudbytter, som nedenfor er angivet for både den teoretiske og kliniske del af prøven. Den studerende udprøves inden for alle fagområderne sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskab. 7.1.1 Teoretisk del af prøve Den teoretiske del af prøven sammensættes af et antal af nedenstående bedømmelseskriterier, hvor udvalg, antal og sammensætning vil variere fra prøve til prøve. Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Mikroskopering Centrifugering Histokemi Akkreditering I Kvalitetssikring Beskrive opbygning, funktion og anvendelse af mikroskop og centrifuge Forklare principper i fiksering og HE-farvning Angive forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling i den danske sundhedssektor Forklare simple metoder til intern og ekstern kvalitetskontrol ved kvantitative analyser og formålet med disse Beskrive de væsentligste fejlkilder ved elektrofysiologiske undersøgelser, blodprøvetagning, fiksering samt histokemisk farvning og beskrive tiltag til forebyggelse og afhjælpning af disse fejl Beskrive hvordan kvaliteten af fiksering og histokemisk farvning vurderes Anvende simple kvalitetssikringsregler til at vurdere kvaliteten af udvalgte analyseresultater

20 Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalytisk diagnostik Biomedicin Blodtryk Måling af elektriske impulser Special histologi Patofysiologi Immunologi Homeostase Forklare forhold der påvirker det arterielle blodtryk Beskrive princippet i måling af elektriske impulser ved EKG og ENG Forklare hvordan et EKG udføres korrekt Navngive EKG-takkerne og relatere dem til hjertes kontraktion Relatere forandringer i EKG til udvalgte hjerte-kar lidelser Definere begreberne latens (ms), amplitude (µv) og ledningshastighed (m/s) og relatere til forandringer i disse ved udvalgte neurofysiologiske lidelser Forklare og eksemplificere homeostasen Forklare den histologiske opbygning af hjertet og de forskellige kartyper og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive udvalgte patofysiologiske tilstande Forklare og begrunde diagnostiske analyser og metoder i forhold til udvalgte patofysiologiske tilstande Beskrive immunforsvarets bestanddele og overordnede virkemekanismer Beskrive antigener og antistoffers opbygning samt deres anvendelse i udvalgte diagnostiske metoder Den studerende kan Identificere og beskrive hjertemuskelfibre og udvalgte blodkar ved hjælp af lysmikroskopet

21 Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kemi I Kemikaliesikkerhed Biosikkerhed Beskrive stoffers kemiske egenskaber og deres interaktioner Forklare hvordan simple opløsninger og fortyndinger fremstilles Beskrive kemiske ligevægte samt betydningen af ligevægtskonstanten Udføre mængdeberegninger og simple støkiometriske beregninger Anvende Le Chateliers princip ved indgreb i et kemisk ligevægtssystem Anvende og udføre kvalitetssikring af volumetrisk udstyr og vægte Anvende og reflektere over metoder til kemikalie- og biosikkerhed i relation til arbejdet i de laboratoriemedicinske specialer Kompetencer Vurdere kvaliteten af volumetrisk udstyr Biostatistik Biostatistik I Forklare udvalgte statistiske begreber Forklare betydningen af et måleinstruments nøjagtighed for det færdige analyseresultat Anvende regler for betydende cifre Beregne og anvende udvalgte statistiske parametre Identificere, fremstille og tolke udvalgte grafiske metoder til datapræsentation

22 Fag Emner Bedømmelseskriterie Humanbiologi Cellebiologi Blod Blodtyper Hæmatologi Hæmostase Nervesystem Hjerte og kredsløb Beskrive den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive blodets sammensætning og funktion Beskrive de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusion, samt forklare BAC og BF-test og deres anvendelse Forklare hjertets og kredsløbets samt nervesystemets anatomiske opbygning og fysiologiske funktion Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion

23 Humanistiske fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Kommunikation Grundlæggende kommunikations teori Situationsbestemt patientkommunikation Forklare kommunikationsteorier og -metoder samt begrunde den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse Vurdere kommunikationen i forbindelse med udvalgte laboratoriemedicinske borgerundersøgelses og prøvetagningssituationer Etik og Professionsetik Etik Professionsetik Forklare bioanalytikerens personlige, faglige og etiske ansvar i dennes faglige virke Reflektere over etiske og professionsetiske problemstillinger Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Socialpsykologi og samarbejde Informations- og kommunikationsteknologi Teori om samarbejde Kulturteori Beskrive udvalgte teorier om samarbejde Beskrive udvalgte kulturbegreber og -teori samt betydningen af kulturelle forskelle og interkulturel kommunikation Angive og beskrive formål og anvendelse af it systemer i sundhedsvæsnet generelt, og i særdeleshed i kliniske laboratoriers samarbejde med primære og sekundære sundhedsaktører Beskrive hvorfor et dokumenthåndteringssystem anvendes i kvalitetssikringen på sygehuset, og i særdeleshed på laboratorierne Give et overblik over sammenhænge og beskrive snitflader mellem udvalgte it systemer i sundhedsvæsnet

24 7.1.2 Klinisk del af prøve Den kliniske del af prøven kombinerer et antal af nedenstående bedømmelseskriterier, hvor udvalg, antal og sammensætning er afhængig af den studerendes individuelle studieplan. Sundhedsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Bioanalyse Kvalitetssikring og -udvikling Bioanalytisk diagnostik Prøve- og/eller patient/donor håndtering Mikroskopering Centrifugering Afpipettering Volumetri Kvalitetssikring Nuklearmedicinsk diagnostik Klinisk fysiologiske undersøgelser Histologisk diagnostik Mikrobiologisk diagnostik Biokemisk diagnostiske undersøgelser Klinisk immunologiske undersøgelser Blodprøvetagning Beskrive relevant prøve og/eller patient/donor håndtering Definere forskellige metoder til kvalitetssikring og - udvikling Beskrive de væsentligste fejlkilder ved relevante bioanalytiske procedurer og beskrive hvordan disse kan forebygges og afhjælpes Udføre relevante kvalitetssikringsprocedurer Anvende kvalitetssikring i forbindelse med resultatvurdering Beskrive præanalytiske, analytiske og postanalytiske dele af udvalgte bioanalytiske procedurer Beskrive procedure for korrekt blodprøvetagning Beskrive etiske problemstillinger

25 Blodkomponentfremstilling Praksisinnovation og entreprenør-skab Professionsidentitet Fagterminologi Definere bioanalytikerens professionsidentitet og kernefaglighed Anvende korrekt faglig terminologi Naturvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Kemi Biokemi Immunologi Fotometri Anatomi Fysiologi Strålefysik Scintilationsprincip Kromatografi Histokemi Cytologi Identifikation af mikroorganismer Resistensbestemmel se Molekylærbiologi Kemikaliesikkerhed Arbejdsmiljø Etik Strålehygiejne og affaldshåndtering Biosikkerhed Beskrive analyse-/undersøgelsesprincipper Beskrive sikkerhedsforanstaltninger ved bioanalytiske procedurer

26 Humanistiske fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Kommunikation Situationsbestemt kommunikation med patient, donor og/eller pårørende Tværfaglig og professionel kommunikation Beskrive betydningen af kommunikationen i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle og medstuderende Samfundsvidenskabelige fag Fag Emner Bedømmelseskriterie Jura Sundhedsloven Angive patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder i sundhedsvæsenet Søge relevant viden om patienters og/eller donorers retssikkerhed og rettigheder Socialpsykologi og samarbejde Mødet med patient, donor og/eller pårørende Tværfagligt og professionelt samarbejde Beskrive betydningen af kommunikationen og samarbejde i mødet med patient, donor og/eller pårørende, samt fagprofessionelle 7.2 Prøveform Det teoretiske forløb afsluttes med en skriftlig tilstedeværelsesprøve i uge 50, dato og tidspunkt vil fremgå af skema for semestret. Det kliniske forløb afsluttes med en skriftlig opgave med aflevering mandag i uge 5, kl. 9.

27 7.3 Produktkrav 7.3.1 Teoretisk del af prøve Der udleveres et prøvesæt ved prøvens begyndelse. I prøvesættes angives vægtningen af de enkelte opgaver. Der kan samlet gives maksimalt 75 point. Elektronisk besvarelse af udleveret prøvesæt uploades som pdf-fil i Wiseflow. 7.3.2 Klinisk del af prøve individuel skriftlig opgave, som tager udgangspunkt i en analyse, en procedure eller en undersøgelse, som den studerende har arbejdet med under klinikopholdet. Opgaven må maksimalt være på 2-3 normalsider (1 normalside = 2400 tegn med mellemrum). Der må max. være 5 siders bilag. Opgaven skal indeholde følgende og de enkelte elementers vægtninger er angivet i parentes. Der kan samlet gives maksimalt 25 point. Præanalytiske forhold, f.eks. opsamling/valg af prøvemateriale og forbehandling (5 point) Analytiske forhold, f.eks. beskrivelse af analyse- og undersøgelsesprincipper eller procedurer samt resultater (10 point) Postanalytiske forhold, f.eks. svarafgivelse og vurdering af kvalitet, herunder mulige fejlkilder (5 point) Sikkerhed, hygiejne og etik i forbindelse med analysen, proceduren eller undersøgelsen (5 point) Opgaven skal overholde Formelle krav til skriftlige opgaver Opgaven uploades som pdf-fil i Wiseflow. 7.4 Bedømmelsesgrundlag Den studerendes skriftlige besvarelser for henholdsvis teoretisk og klinisk del. 7.5 Bedømmelse Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen ved intern bedømmelse. Teoretisk og klinisk del af prøven bedømmes samlet. Den teoretiske del vægter 22,5/30 (75 %) og den kliniske del vægter 7,5/30 (25 %) med baggrund i ECTS fordelingen på semestret. For at bestå prøven, skal der som minimum opnås 37,5 point i den teoretiske og 12,5 point i den kliniske del af prøven. Såfremt dette ikke opnås i en af delene skal den studerende til omprøve i denne del.

28 7.6 Prøvetid Teoretisk del af prøven varer 3 timer. Den kliniske del af prøven afvikles i løbet af det kliniske forløb, hvor den studerende har 2 sammenhængende arbejdsdage til at udarbejde opgaven. 7.7 Prøvested Teoretisk del af prøve: University College Lillebælt, Campus Odense, Niels Bohrs Allé 1, Klinisk del af prøve: Klinisk uddannelsessted 7.8 Censur Prøven bedømmes internt uden ekstern censur. 7.9 Krav til opnåelse af karaktererne 02 og 12 Ved den samlede prøve kan den studerende maksimalt opnå 100 point. For at opnå karakteren 02, skal den studerende opnå minimum 50 point. For at opnå karakteren 12, skal den studerende opnå minimum 90 point. Point 0-15 15-50 50-55 55,5-67 67,5-79,5 80-89,5 90-100 Karakter -3 00 02 4 7 10 12