NOTAT Byrådscentret 28-05-2014 Organisering af kommunens fritidstilbud - i forlængelse af Folkeskolereformen (bilag til ISU-sag, juni 2014) Baggrund Som en del af implementeringen af den nye Folkeskolelov skal der tages stilling til, hvordan fritidstilbuddet skal organiseres. I forbindelse med overvejelserne omkring de forskellige muligheder skal det samtidig undersøges, hvordan der tilvejebringes et yderligere bidrag til finansiering af reformen på 3-6 mio. kr. På den baggrund præsenteres her to modeller for, hvordan området kan organiseres, og hvilke økonomiske konsekvenser, det har. Model 1: Nuværende struktur med SFO og selvstændigt klubområde Model 2: Udvidet SFO (fusion mellem SFO og fritidsklub) og selvstændige ungdomsklubber Notatet er udarbejdet af den nedsatte Reform-arbejdsgruppe om struktur og økonomi. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra kommunens Institutions- og Skolecenter, Fritidsog Kulturcentret, Økonomi- og Digitaliseringscentret og Byrådscentret. Generelle bemærkninger Den nye Folkeskolelov indeholder en række forhold, som uanset organisering af fritidstilbuddet, ændrer og sætter retning for dagligdagen for børn, unge, medarbejdere og ledere. Der skal være en helhedstænkning omkring den samlede indsats overfor børnene, idet lovens intention er en sammenhængende dag, hvor fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidstilbud spiller sammen. På visse områder er Høje-Taastrup Kommune på forkant, da Morgendagens Børne- og Ungeliv bl.a. handler om at sikre sammenhæng og helhed for børnene i et samspil mellem daginstitution, skole, SFO og klub. Med den nye Folkeskolelov får eleverne en længere skoledag, hvor SFO er og klubber åbner senere om eftermiddagen, jf. Byråds-beslutning fra september 2013. Fritidstilbuddet skal derfor tilpasses en hverdag med kortere åbningstid. Det vil have konsekvenser for, hvilke aktiviteter der kan gennemføres, og for medarbejdernes arbejdsvilkår. Fritidstilbuddene er aktuelt i gang med denne proces omkring tilpasning til den nye hverdag. I dette notat præsenteres to modeller for, hvordan området kan organiseres. Modellerne er udarbejdet med udgangspunkt i de gældende forhold i foråret 2014. Der er således forholdsvis stor usikkerhed om, hvorvidt den længere skoledag som følge af folkeskolereformen vil reducere efterspørgslen på fritidstilbud. Der er i beskrivelserne og de økonomiske beregninger ikke taget højde for evt. ændret efterspørgsel. Hertil kommer, at der i de to modeller er angivet forslag til, hvordan det omtalte finansieringsbidrag på 3-6 mio. kr. til folkeskolereformen kan realiseres. Disse forslag vedrører langt hen ad vejen lønudgifter, hvorfor der vil kunne blive tale om afskedigelser. En andel af reduktionerne forventes at kunne realiseres indenfor den almindelige personaleomsætning. Begge modeller indebærer endvidere forslag til ændret ledelsesstruktur, som vil indebære afskedigelser. Nedenfor beskrives de to modeller. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. EvaDa 124020/14 14/6716
Model 1 - Nuværende struktur med SFO og selvstændigt klubområde I denne (nuværende) model er SFO'en en integreret del af skolen og placeret på skolen. I SFO'en går elever fra 0. til 3. klasse, og der er åbent før og efter skoletid. Fritids- og ungdomsklubberne er selvstændige organisationer adskilt fra skolen, dog i de fleste tilfælde placeret fysisk tæt på skolen. I fritidsklubben går elever fra 4. til 6. klasse, mens ungdomsklubben er for elever i 7. klasse og op til det 18. år. Fritidsklubben er åben om eftermiddagen, og ungdomsklubben er åben om aftnen. De to klubtilbud foregår i samme lokaler. Fagligt formål I denne model er skole og SFO lovmæssigt placeret under Folkeskoleloven, mens fritids- og ungdomsklub ligger under Dagtilbudsloven. Modellen understøtter en pædagogisk linje, hvor skolen og fritidsdelen trækker i samme retning og har gode muligheder for at tilrettelægge samarbejder, der understøtter de ambitiøse lærings- og udviklingsmål i den nye folkeskolelov. SFO Modellen indebærer, at elever fra 0. til 3. klasse kan gå i skolens SFO-tilbud om morgenen inden skoledagens begyndelse samt fra skoledagens afslutning til kl. 17.00 (fredag kl. 16). Eleverne fra 4. til 6. klasse går i fritidsklub, mens elever i 7. klasse og op til det 18. år går i ungdomsklub. Således er der i denne model hhv. en skole- og en fritidsdel, der arbejder sammen om eleverne fra 0. klasse til og med 3. klasse. SFO erne i Høje Taastrup Kommune arbejder ud fra følgende overordnede mål: Læring og udvikling, Personlighed og relationer samt Indsigt og socialisering. Dette går godt i tråd med intentionerne både i Morgendagens Børne- og Ungeliv og den nye Folkeskolelov, der lægger vægt på såvel en optimal faglig udvikling såvel som en personlig og alsidig udvikling. For børn fra 0. til 3. klasse giver det en fælles pædagogisk platform, hvor videndeling om børnene, skoledagens indhold og samarbejde har gode forhold. Dette ligger godt i tråd med tankerne i Morgendagens Børne- og Ungeliv, hvor et af de strategiske indsatsområder er helhedstænkning. Således styrkes samarbejdet om børns læring og udvikling i hverdagen. Fritids- og ungdomsklub Fritids- og ungdomsklubberne har en fritids- og socialpædagogisk tilgang til medlemmerne. Målet er i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer det enkelte medlems alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab, at fremme børnene og de unges livsglæde og aktive medleven i samfundet, således at de bedst muligt kan tage hånd om eget liv efter klubalderen. Det sker gennem relationsarbejde med udgangspunkt i at fremme det enkelte barns/unges egne styrker og ønsker. En af målsætningerne er samtidig at lære børnene og de unge at tage del i demokratiet. Endelig er ungdomsklubberne en vigtig brik i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde. Klubberne samarbejder med skolerne omkring trivsel i klasserne og lektier for eleverne. Klubberne har et tæt samarbejde med foreningslivet, hvor de introducerer medlemmerne til forskellige fritidsaktiviteter. Med beslutningen i Morgendagens Børne- og Ungeliv om øget samarbejde på alle planer i området mellem skole, klub og daginstitution er der gode betingelser for samarbejde om børn og unge i det enkelte distrikt mellem ligeværdige selvstændige enheder. Samarbejdet omkring elever i skolen er i flere områder allerede formaliserede. I fritids- og ungdomsklubber er der mulighed for at deltage i forskellige slags fritidsaktiviteter og udflugter eller man kan bare være sammen med vennerne. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes værkstedsaktiviteter, kulturaktiviteter, idrætsaktiviteter, lektiehjælp, rådgivning og hjælp til valg af ungdomsuddannelse. 2
Organisering og struktur I denne model har børn nemt ved at skelne mellem skole og fritidstilbud, og fritidstilbuddet kan udgøre et frirum fra kravene i skolen. Fordelen er også, at der er sammenhæng mellem fritids- og ungdomsklub i indhold og relationer, som er med til at fastholde unge i klubregi i ungdomsårene. I modellen vil der i forlængelse af folkeskolereformen - være samarbejdsaftaler mellem skole og klub mht. pædagogernes arbejde i skolen. Herudover vil organiseringen være, som vi kender den i dag. Ledelse SFO-lederen har gennem de senere år været en del af skolens ledelsesteam og på den måde tænkes i sammenhænge og samarbejde omkring børnenes dag. I denne model fortsætter dette samarbejde. Med beslutningerne i Morgendagens Børne- og Ungeliv om tæt samarbejde mellem skole, klub og daginstitution i området er samarbejdet mellem lederne af de tre enheder styrket betydeligt, og vil blive det fortsat. Udgangspunktet er entydigt læring og trivsel for det enkelte barn, såvel som for helheden. Effektivisering og økonomi Økonomien i model 1 udgør 44,8 mio. kr. vedr. SFO og 39,5 mio. kr. vedr. fritids- og ungdomsklub (budgetforslag 2015). Da model 1 i udgangspunktet er en status-quo model, er der ikke umiddelbart økonomiske konsekvenser af modellen. Til finansiering af de 3-6 mio. kr. kan der peges på følgende tre forslag: 1a. Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub (som på dagtilbudsområdet) Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub vil medføre nettomindreudgifter på 3,5 mio. kr., hvorunder der er taget hensyn til 20% forældrebetaling. Der er her tale om en områdeledelsesmodel svarende til dagtilbudsområdet. Lederen herunder også den normering, hvormed han/hun hidtil har indgået i institutionens normering spares, og der indføres i stedet to områdeledere, mens der på hver klub fortsat vil være en pædagogisk leder. Klub Før Efter Sengeløse 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder 5 eren* 1 leder 2 souschef 1 områdeleder 1 pædagogisk leder Klub Inn 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Reerslev 1 leder 1 pædagogisk leder Gokartbanen 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Trillinge 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Basen 1 leder 1 souschef 1 områdeleder 1 pædagogisk leder Gadehaven 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder Impulsen 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder I alt 9 ledere 9 souschef 2 områdeledere 9 pædagogiske ledere Engvadgård 1 leder 1 souschef 1 pædagogisk leder * inkl. knallertbanen Note: normering og ledelse på Ungdomscaféen er uændret * Engvadgård er selvejende Hermed ændres antallet af børn pr. pædagog fra cirka 26,3 børn pr. pædagog til cirka 32,2 børn pr. pædagog (i praksis ligger belastningsgraden dog et sted mellem de to tal, idet størrelsen på klubben har betydning for, om lederen indgår i arbejdet med børnene). 3
Derudover er antallet af børn pr. pædagog forskelligt fra klub til klub, da nogle klubber får ekstra personale grundet særlige bygningsmæssige eller sociale forhold. I den økonomiske beregning er budgettet til Engvadgård forudsat reduceret i samme grad som de kommunale klubber. Hvis der skal fastholdes uændret ledelse på Engvadgård skal, vil effektiviseringen ved at indføre områdeledelse være 0,5 mio. kr. lavere. 1b. Indførelse af områdeledelse på fritids- og ungdomsklub (uændret normering) En alternativ model for indførelse af områdeledelse, er at afskedige klublederne (og ansætte to områdeledere) og samtidig sikre, at klubberne har den samme normering som i dag, i form af forøget pædagognormering. Dette indebærer en besparelse på 1,1 mio. kr. Denne besparelse udgør således kun forskellen mellem en lederløn og en almindelig pædagogløn. Generelt vurderes stordriftsfordelen ved et lavere antal ledere at være en større fleksibilitet i hverdagen for lederen ved bemanding af de enkelte klubber. Det vurderes, at områdeledelse ikke umiddelbart vil have betydning for børnene og de unge i dagligdagen - dog vil det få betydning, hvis medarbejdere skal dække ind for hinanden på tværs de to klub-områder i tilfælde af sygdom, mv., da det så ikke vil være kendte ansigter for børnene. 2a. Justering i antal pædagoger pr. barn Det er muligt at tilvejebringe besparelser ved at ændre på serviceniveauet i form af flere børn pr. pædagog (belastningsgraden). Hvis belastningsgraden øges fra 17,2 til 18,3 på SFO-almenområdet, kan der realiseres en besparelse på ca. 2,0 mio. kr. Ændringen svarer til nedlæggelse af ca. 5,4 årsværk fordelt på 10 SFO er. 2b. Justering i antal pædagoger pr. barn Hvis belastningsgraden også ønskes øget på specialområdet, kan belastningsgraderne i stedet øges fra 17,2 til 18,2 på SFO-almenområdet og fra 3,3/6,6 til 3,385/6,675 på SFOspecialområdet. Dette bidrager ligeledes med en besparelse på 2,0 mio. kr. Ændringen svarer til nedlæggelse af ca. 5,3 årsværk. Administrationen vurderer dog, at man bør undgå at justere på SFO-specialområdet af hensyn til disse børns særlige vilkår. 2c. Justering i antal pædagoger pr. barn Hvis belastningsgraden øges fra 32,2 til 35,0 på fritidsklubområdet, kan der realiseres en besparelse på ca. 1 mio. kr. netto svarende til en personalereduktion på 3,3 årsværk. En justering vurderes ikke at være relevant i kombination med forslag 1a, hvor ledernormeringen reduceres. 3. Harmonisering af åbningstid Fritidsklubberne har i dag åbent til kl. 18 og SFO har åbent til senest kl. 17. Der er potentiale i at harmonisere åbningstiderne, så alle tilbud lukker kl. 17, dvs. klub skal lukke en time tidligere end i dag. Dette potentiale opgøres til netto 2,6 mio. kr., når der tages hensyn til forældrebetalingen. Når åbningstiderne harmoniseres, vil det det betyde delt tjeneste for klubpersonalet, som udløser et delt tjeneste-tillæg. Konkret vil der være personale, som er på arbejde i fritidsklubben og så har en mellemtime fra kl. 17 til 18, hvis de også skal arbejde i ungdomsklubben. De fleste fritidsklubmedarbejdere har enkelte dage om ugen, hvor de også arbejder om aftnen i ungdomsklubben. Det forventes, at udgifterne til delt tjeneste-tillægget vil kunne holdes indenfor rammen af det allerede afsatte budget til aften/ulempetillæg, da udgiften hertil reduceres for så vidt timen mellem kl. 17 og 18. Opgjort i antal årsværk betyder harmonisering af åbningstiden nedlæggelse af 8,9 årsværk i fritidsklubberne. 4
Personalemæssige konsekvenser i årsværk Håndtag Model 1a Model 1b 1a) Områdeledelse, fritidsklub, medarb. 1a) Områdeledelse, fritidsklub, ledere -8 1b) Områdeledelse, fritidsklub, medarb. +8 1b) Områdeledelse, fritidsklub, ledere -8 2a) Justering af normering i SFO -5,4 2b) Justering af normering i SFO inkl. specialpladser -5,3 2c) Justering af normering i klub -3,3 3) Justering af åbningstid i fritidsklub -8,9 5
Model 2 Udvidet SFO (fusion mellem SFO og fritidsklub) og selvstændige ungdomsklubber Denne model indebærer, at skolens SFO-tilbud, som vi kender i dag (0. til 3. klasse), udvides til at rumme børn i alderen 0. til 6. klasse (kaldet Udvidet SFO), samtidig med at fritidsklubberne nedlægges. Ungdomsklubberne fortsætter som hidtil. Fagligt formål I denne model vil lovgrundlaget for fritidstilbuddet fra 4. til 6. klasse blive flyttet fra Dagtilbudsloven til Folkeskoleloven. Udvidet SFO Modellen understøtter strukturmæssigt, at der kan arbejdes med en pædagogisk linje, hvor skolen og fritidsdelen fra 0. klasse til og med 6. klasse trækker i samme retning, og der vil være gode muligheder for at tilrettelægge samarbejder, der understøtter de ambitiøse læringsmål i den nye folkeskolelov. Som nævnt i model 1 vil der være gode muligheder for videndeling om børnene, skoledagens indhold og samarbejde, i tråd med intentionerne i Morgendagens Børne- og Ungeliv om helhedstænkning og samarbejde om børns læring og udvikling i hverdagen. Dette vil i model 2 strække sig over en endnu større børnegruppe end i dag, nemlig 0. til 6. klasse. Endvidere vil det øge fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af skoleåret, eksempelvis omkring indeklemte feriedage (antallet af undervisningstimer i de enkelte uger) og i forbindelse med projektuger. Udvidet SFO for 0. til 6. klasse vil naturligt betyde, at der i børnegruppen er mere differentierede ønsker til aktiviteter, da aldersgruppen har et større spænd. Derfor vil det være afgørende for gennemførelse af modellen, at der er kompetencer blandt personalet til at løfte denne opgave, samt at de fysiske rammer kan rumme de forskellige ønsker og behov. Udvidet SFO kan desuden understøtte muligheden for, at skole og fritidstilbud i højere grad udnytter hinandens fysiske faciliteter. Ungdomsklub I denne model udgør ungdomsklubberne en særskilt organisatorisk enhed for børn og unge fra 7. klasse og op til og med det 18. år. Ungdomsklubberne har en fritids- og socialpædagogisk tilgang til de unge, jf. beskrivelsen under Model 1. Målet er i samarbejde med børnene og de unge at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer det enkelte barns/den enkelte unges alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende fællesskab, at fremme børnenes/de unges livsglæde og aktive medleven i samfundet, således at de bedst muligt kan tage hånd om eget liv efter klubalderen. Det sker gennem relationsarbejde med udgangspunkt i at fremme det enkelte barns/unges egne styrker og ønsker. En af målsætningerne er samtidig at lære børnene/de unge at tage del i demokratiet. Ungdomsklubberne er ligeledes en vigtig brik i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde. Ungdomsklubberne vil i denne model kunne fastholde stort fokus på dette arbejde. Organisering og struktur En organisatorisk adskillelse af fritids- og ungdomsklub vil i udgangspunktet ikke betyde det store for børnene/de unge, forudsat at det er de samme pædagoger, der er ansat i udvidet SFO og ungdomsklub. Men alle overgange fra en institution til en anden er følsomme for børn og unge. Navnlig når overgangen sker i den alder, hvor de friere kan vælge til og fra. For at undgå store frafald er det vigtigt med meget tæt samarbejde mellem ledelserne i udvidet SFO og ungdomsklub. Ud fra barnets/den unges synspunkt kan det være en fordel, at den ældste del af udvidet SFO (tidligere fritidsklub) og ungdomsklub fortsat ligger i de samme bygninger som i dag. 6
Omvendt vil en flytning af fritidsklubben til skolens matrikel gøre det muligt helt og holdent at indrette ungdomsklubben efter de 14-18-åriges behov, hvilket kan gøre ungdomsklubberne mere attraktive. En organisatorisk adskillelse af fritids- og ungdomsklub tænkes umiddelbart at ske indenfor de nuværende fysiske rammer, dvs. således, at den udvidede SFO benytter de samme lokaler som ungdomsklubberne. Enkelte steder kan det eventuelt være relevant at flytte den udvidede SFO ind i lokaler på skolen. Dette vil kræve, at faciliteterne på skolen indrettes til målgruppen. Eventuelle besparelser på bygninger er ikke indarbejdet for nuværende, da ungdomsklubberne fortsat vil anvende de nuværende klublokaler. Når den politiske beslutning om valg af model er truffet, vil der i dialog med de enkelte skoler og klubber blive kortlagt muligheder for fysisk placering. I denne model vil der formentlig være kombinationsstillinger, hvor pædagogen har sin primære ansættelse i skolen (udvidet SFO) og en sekundær ansættelse (under 50 pct. af ansættelsen) i ungdomsklubben. Modellen kan betyde, at de ældste af børnene i den udvidede SFO skal motiveres lidt ekstra til at fortsætte i ungdomsklub efter 6. klasse, hvis ungdomsklubtilbuddet ligger et andet sted end den udvidede SFO. Desuden er en selvstændig ungdomsklub en lille, økonomisk sårbar enhed med meget lille fleksibilitet i arbejdstid, dækning af sygefravær, mv. og begrænset mulighed for at skabe attraktive stillinger. Ledelse Denne model ligner model 1, hvad angår ledelse på skole- og SFO-området. Samarbejdet mellem skolelederen og SFO-lederen vil dog ledelsesmæssigt blive tilføjet tre yderligere klassetrin, nemlig 4., 5. og 6. klasse. Dette vil øge mulighederne for at tænke i sammenhænge og helhed og styrke det systematiske samarbejde mellem professionelle på børneområdet, jf. Morgendagens Børne- og Ungeliv. Ungdomsklubberne er organisatorisk selvstændige enheder og foreslås organiseret med områdeledelse, hvor der bliver en områdeleder i henh. vest og øst. Områdelederen har ansvaret for det faglige indhold, personale og økonomi. Hver ungdomsklub skal så ligesom på dagtilbudsområdet - have en pædagogisk leder til at sikre den daglige pædagogiske drift. Effektivisering og økonomi I model to peges på de samme økonomiske konsekvenser som i model 1. Dog gælder, at indførelse af områdeledelse vil være en forudsætning for model 2. Det skyldes, at selvstændige ungdomsklubber vil bestå af en relativt set mindre personalegruppe (samlet set 27 årsværk), hvorfor det vurderes, at et antal på to ledere (områdeledere) vil være passende. Det bemærkes, at de 27 årsværk dækker over op mod dobbelt så mange medarbejdere, idet mange for nuværende er på deltid. 7