Mål og indholdsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

SFO pædagogik skal frem i lyset

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Principper for sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne i indskolingen.

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Indholdsfortegnelse. Forord

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Lær det er din fremtid

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Vemmelev skolefritidsordning. Skolevej Vemmelev sfo Mobil

Fusions- og udviklingsforløb

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Usserød Skoles værdiregelsæt

Pædagogiske læreplaner isfo

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO erne i Rødovre Kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vi er her for børnenes skyld!

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRITIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Velkommen til Hyllehøjskolen

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Broskolen Birkemosevej Korsør

Transkript:

Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune..

Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4 Mål for SFOerne i Halsnæs Kommune. 4 Indholdsbeskrivelse. 5 Redskaber/handleplaner til at opfylde Mål og Indholdsbeskrivelse. 6 Kvalitetsrapport 6 Specialbørn og SFO 6 Skolevæsenets Udviklingsudvalg 7 SFO Ledernetværket samt den pædagogiske konsulent for SFO 7 Udviklingspuljen. 7 Afslutning. 7 Dokumenter der findes på Halsnæs Kommunens hjemmeside. 8

Forord. I Halsnæs Kommune vil vi gerne gøre en positiv forskel i børns hverdag. Dermed menes, at vi arbejder professionelt pædagogisk med børnene i skolefritidsordningerne (SFO). At gøre en positiv forskel i børns liv forudsætter, at vi forholder os til den pædagogiske kontekst, børnene er i, samt sætter mål for vores arbejde med børnene. Vores tilgang til børnene i SFOen er derfor præget af pædagogisk indsigt, omsorg for det enkelte barn og en aktiv deltagelse i børnenes hele liv, både i skole, fritid og hjemmeliv. Indledning. Formålsparagraffen sætter rammen for hele folkeskolen, herunder også SFOens virke. SFOen har sine rødder i de gamle fritidshjem, hvilket betyder, at pædagogikken har rødder i den traditionelle fritidspædagogik. I midten af 80 erne blev SFOen knyttet til skolen med skolens leder som øverste leder. SFOen har gennem de sidste 20 år udviklet sig til at være en væsentlig del af skolens samlede virke og har stor betydning for børnenes skolestart og skoleliv i indskolingen. Formålsparagraffen irammesætter også det overordnede formål for SFOen, hvis man udskifter ordene elever med børn og folkeskole med SFO. Folkeskolens formål 1 SFOen skal i samarbejde med forældrene give børnene kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer det enkelte barns alsidige udvikling. Stk. 2. SFOen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. SFOen skal forberede børnene til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. SFOens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Stk. 3. Børn og forældre samarbejder med SFOen om at leve op til folkeskolens formål. 1 Barnets fritid har stor betydning ikke kun som rekreation, hvile og underholdning, men også for udvikling af barnets almene kompetencer, således at SFO tiden også tænkes som et læringsrum. Et rigt, varieret og lærerigt fritidsliv er et lige så vigtigt grundlag for barnets fremtid som god undervisning og god opdragelse i hjemmet. I Halsnæs Kommune er det ca. 90 % af de børn, der går i 0. 3. klasse, bruger til hverdag en væsentlig del af deres fritid i den SFO, der er tilknyttet deres skole. Fritidens betydning for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring skal derfor tydeliggøres, og der skal skabes balance mellem barnets egen lyst og fællesskabets krav. Vi arbejder altså ikke udelukkende efter en fritidspædagogisk tankegang, men også med læring og barnets kompetencer. Vi forsøger således at arbejde efter og udvikle en decideret SFO-pædagogik. 1 I 2 er stk.1 og stk. 2 fjernet, da de omhandler undervisningen og derfor ikke har relevans for SFOen.

Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhierarki. Halsnæs Kommune har valgt at placere Mål og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordninger i politikhierakiet på følgende måde. Kommunens overordnede værdier og politikker Natur og Udvikling Redelighed, Mulighed, Helhed Sammenhængende Børnepolitik Børne- og ungepolitik Område specifik målsætning Skolepolitik Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne Overordnet ramme for de pædagogiske læreplaner Operationelt niveau Skolefritidsordningernes egne pædagogiske læreplaner Mål for SFOerne i Halsnæs Kommune. Overordnet er målet for SFOerne i Halsnæs Kommune at støtte barnets udvikling i samarbejde med skole og forældre ved at sikre en tryg, omsorgsfuld hverdag, hvor børn udfordres og udvikler sig. Det er vigtigt at tilgodese børns forskelligheder, så derfor skal der i arbejdet være fokus på alle børn - både de almindelige børn og børn med særlige evner eller behov. Pædagogernes professionelle faglighed skal skabe udfoldelsesmuligheder for børnenes selvvirksomhed, dyrkelse af interesser og venskaber og understøtte barnet i at udtrykke sig på mangfoldige måder med udgangspunkt i barnets behov, interesser og erfaringer. Det handler derfor om barnets udvikling, læring og dannelse. Barnets nysgerrighed skal udfordres, og der skal støttes op omkring udviklingen af barnets sociale og kommunikative kompetencer. Læringsprocesser er en vigtig, integreret del af SFO-pædagogikken i Halsnæs Kommune, men lige så vigtigt er det at anerkende børns ret til fritid, til at dyrke deres interesser, til at lege eller til blot at hygge sig sammen med kammeraterne. Så læring skal derfor ses i samspil med børnenes dannelse og udvikling. Det betyder, at børn skal have medindflydelse og medansvar generelt ikke mindst når det gælder valg af aktivitet og interessedyrkelse og medansvar for egen tilværelse. SFO erne i Halsnæs Kommune arbejder efter pædagogiske læreplaner (PLP). Ved hjælp af disse skabes der en kobling både til daginstitutionerne og skolen. I daginstitutionerne arbejdes der ligeledes med pædagogiske læreplaner med de selv samme 6 temaer, og de pædagogiske læreplaner i SFO erne er komplementerende til de fagdidaktiske mål i folkeskolen. I Halsnæs Kommune vil vi skabe en god indskoling for børnene. Vi har et fast etableret samarbejde for lærere og pædagoger i indskolingen. Målet med samarbejdet er at sikre det enkelte barn optimale vilkår for læring og udvikling ved at skabe sammenhæng, helhed og tryghed i barnets

dagligdag. Dette opnås blandt andet ved et godt forældresamarbejde samt et fagligt funderet, ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen. Indholdsbeskrivelse. Der er 8 SFOer i Halsnæs Kommune fordelt på kommunens 8 skoler. På hver skole er der etableret fælles pædagogisk ledelse, som har ansvaret for skolens samlede virke. Det pædagogiske ledelsesteam består af: skoleleder, SFO-leder, viceskoleleder, vicesfo-leder og eventuelt afdelingsleder i skolen samt administrativ konsulent/leder. SFOens eget ledelsesteam består af SFO-leder og vicesfo-leder, der sammen har ansvaret for det pædagogiske indhold og den daglige drift. I Halsnæs Kommune arbejdes der efter mål- og rammestyring, hvilket betyder, at den enkelte skole og SFOs økonomiske og normeringsmæssige vilkår er politisk vedtaget. I forhold til SFOens selvstændige budget og personaleledelse er kompetencen uddelegeret til SFO lederen. I alle SFOer arbejdes der efter pædagogiske læreplaner. Der er beskrevet en kommunal overordnet pædagogisk læreplansramme, der gælder for alle SFOer. I forhold til denne arbejdes der på den enkelte SFO med egne pædagogiske læreplaner. Dette sikrer, at den enkelte SFO kan skabe sin egen profil/sit eget særpræg, som blandt andet tager højde for de forskellige lokale forhold. Det kunne være forskelle i børnegruppe, lokaleforhold og personalesammensætning. De pædagogiske læreplaner i Halsnæs kommune skal underbygge SFO-pædagogikken samt sætte mål, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis. De pædagogiske læreplaner understøtter derfor de didaktiske overvejelser for arbejdet i SFOen. Dette for at kvalificere og tydeliggøre den pædagogiske indsats og for at fastholde den pædagogiske faglige udvikling. Der arbejdes med 6 temaer i de pædagogiske læreplaner: Personlig kompetence (barnets alsidige personlig udvikling) Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier. I den overordnede ramme for de pædagogiske læreplaner er SFOens rolle i forhold til lektiehjælp beskrevet. Der arbejdes forsat på at få implementeret de pædagogiske læreplaner i indskolingens årsplaner. Der er i forvejen et vist sammenfald mellem de 6 temaer og trinmålene i indskolingen, så det falder naturligt at tilrettelægge undervisningen, så alle 6 temaer kommer i spil. I takt med at lærerne og pædagogerne planlægger mere og mere undervisning sammen og laver årsplaner sammen, vil der ske en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner og årsplanerne. Dette vil give sammenhæng i indskolingen og en større helhed i børnenes hverdag. I 2008 har nedenstående været ét af 7 fælles resultatkrav på skoleområdet: Inden udgangen af 2008 skal skolebestyrelserne have godkendt principper for en sammenhæng imellem SFOens Pædagogiske Læreplaner og årsplanerne i indskolingen. Disse kan læses på den enkelte skoles hjemmeside, hvortil der hermed henvises. Udover de pædagogiske læreplaner arbejdes der på skoleområdet med fælleskommunale indsatsområder. Disse er 3-årige og vedtages efter en inddragende proces politisk. I processen deltager skolebestyrelser, politikere, tillidsfolk, ledelser og staben for skole og undervisning. SFOen er en ligeværdig part i udarbejdelsen af virksomhedsplaner og kvalitetsrapport på skoleområdet. Virksomhedsplanerne indgår som et led i mål- og rammestyringen i Halsnæs Kommune.

SFOerne arbejder ligeledes i forhold til de politisk vedtagne politikker i form af Børne- og Ungepolitikken og Den Sammenhængende Børnepolitik herunder Den Røde Tråd, der er en beskrivelse af de overgange, der er i børns liv f.eks. fra børnehave til skole. I Halsnæs kommune er der udarbejdet en guide i forhold til børn, der vækker bekymring. Halsnæsmodellen er uddelt til alle ansatte med børneansvar. I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole etableres der på nogle skoler Mini-SFO. Dette er et førskole tilbud for de store børn i børnehaven. Det betyder, at børn starter i Mini-SFO som udgangspunkt 1. marts og i særlige tilfælde 15. januar. For at kunne skabe den bedst mulige skolegang for børnene i Halsnæs Kommune lægges der vægt på et involverende skole/hjem samarbejde. I dette samarbejde har SFOen en væsentlig rolle i forhold til dens faglige indsigt og tilgang i/til børnenes liv og skoledag. SFOens personale har generelt også en mere jævnlig kontakt med forældrene, da de ser dem i forbindelse med aflevering og afhentning af børnene. Derudover vil pædagogerne i skole-hjemsamtalen kunne bidrage med andre observationer end de, der hentes fra undervisningssituationen. Redskaber/handleplaner til at opfylde Mål og Indholdsbeskrivelse. Skoleledelsen skaber forudsætningerne for opfyldelsen af målene i SFOen. Ledelsen udarbejder den overordnede årsplanlægning på skolen, sætter rammerne for kulturen og samarbejdet på skolen samt skolens visioner og udvikling - herunder prioritering af ressourcer. Herved er den samlede ledelse rollemodeller for det ligeværdige, anerkendende samarbejde mellem lærere og pædagoger. SFO pædagogerne deltager i undervisningstiden og er derfor en væsentlig ressource. Derfor er fælles forberedelse af aktiviteter og årsplanlægning en naturlig konsekvens af samarbejdet. Det er ligeledes ledelsen, der sætter rammerne for lærer- og pædagogsamarbejdet, f.eks. hvornår der er mulighed for mødevirksomhed i de enkelte teams. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger har til formål at benytte de to faggruppers viden og komplementerende faglighed om børnene for at: styrke barnets alsidige personlige udvikling skabe tryghed for børnene benytte faggruppers viden om børnene til støtte for de børn, der har særlige problemer og de børn der har særlige evner. give børnene de bedste betingelser med de tildelte ressourcer Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er et kvalitetssikringsværktøj, som udarbejdes på baggrund af de stillede krav fra Undervisningsministeriet. Kvalitetsrapporten fremlægges politisk. Denne sikrer systematisk dokumentation og samarbejde mellem lokale politikere, forvaltning og skoler om evaluering og udvikling af kvaliteten i folkeskolen. SFOen indgår som en naturlig del af kvalitetsrapporten både i udarbejdelse og de fremtidige handleplaner. Specialbørn og SFO I Halsnæs Kommune arbejdes der med to forskellige modeller i forhold til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. På Magleblikskolen arbejdes der ud fra en inklusionstankegang. Det betyder, at både indskoling og SFO arbejder efter den inkluderende tanke. SFOen er en væsentlig aktør i helhedsarbejdet omkring børnene og udviklingen af den inkluderende praksis. Mere oplysning om dette arbejde kan fås på Magleblikskolen.

På Storebjergskolen er der specialklasser. For de små klasser betyder det et særligt arbejde i SFOen med henblik på integreringen af specialklassebørnene i SFOens normalmiljø. En beskrivelse af dette arbejde kan fås på Storebjergskolen. Alle SFOer har en særlig pædagogisk opgave i forhold til børn med særlige behov. Dette gælder både enkeltintegrerede børn, børn der i perioder har vanskeligheder eller børn med diagnoser, som kræver særlige hensyn. Skolevæsenets Udviklingsudvalg Udviklingsudvalget har til formål at koordinere og være katalysator for den pædagogiske udvikling i det fælleskommunale skolevæsen og dermed også udviklingen på SFO området. Den primære opgave for udvalget er at sikre planlægning og gennemførelse af fælleskommunale tiltag på skoleområdet bl.a. inden for områder som pædagogisk udvikling, målsætning og uddannelse. Udvalgets arbejde og indsats koordineres løbende med bl.a. skole- og SFOledergruppen. Udvalget består af skolechef, skoleleder- og SFO-lederrepræsentant, DLF- og BUPLmedarbejderrepræsentanter og den pædagogiske udviklingskonsulent. Udviklingsudvalget etablerer og koordinerer hvert år en lang række lokalkurser og lokal uddannelse for medarbejderne i skolevæsenet. Der oprettes hvert skoleår såvel fag-faglige kurser og uddannelse, som kurser med pædagogisk, psykologisk og socialt indhold. SFO Ledernetværket samt den pædagogiske konsulent for SFO SFO ledernetværket sikrer en sammenhæng på tværs af SFOerne og understøtter tanken om et fælles skolevæsen. I SFO ledernetværket sidder SFO lederen fra den enkelte SFO samt den pædagogiske konsulent for SFOerne. Deres fælles opgave er at sikre kvalitet i SFOerne samt at SFO-pædagogikken udvikles og beskrives. Den pædagogiske konsulent sikrer kobling mellem SFOerne og staben for skole og undervisning og derved også arbejdet med det fælles skolevæsen. Derudover samarbejder SFO Lederen og den pædagogiske konsulent om udviklingsarbejde og pædagogiske personaledage med henblik på forsat pædagogisk fokus. Udviklingspuljen Udviklingspuljen er etableret i samarbejde med BUPL og har til formål at støtte initiativer fra SFO personalet. Initiativer som har fokus på pædagogiske projekter og udviklingen af SFOpædagogikken. Projekterne skal være medarbejderinitierede og puljens formål er derfor at bakke disse op således, at udviklingen tager udgangspunkt i praksis. En del af udviklingspuljens formål er at vidensdele på tværs af SFOerne, så ny viden og erfaring gøres brugbart i et større perspektiv en den enkelte SFO. Afslutning. Denne mål og indholdsbeskrivelse er den første version, og der vil derfor være behov for evaluering og tilretning. Tanken bag denne er, at den skal være en ramme for det arbejde, der foregår i SFOerne i Halsnæs Kommune. I denne ramme, som beskrevet ovenfor, indgår også PLP, ledelsesgrundlag og aftalen om lærer- og pædagogsamarbejdet mm. Ligeledes er der et arbejde med forsat at udvikle en decideret SFO-pædagogik, som både rummer fritidspædagogik, socialpædagogik og læring. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal fremlægges og vedtages politisk og på denne måde være den politiske ramme SFOerne arbejder indenfor. Udgangspunktet vil hele tiden være at gøre en positiv forskel i børnenes hverdag.

Dokumenter, der findes på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Det fælles skolevæsen Administrationsgrundlag for skolefritidsordninger i Halsnæs kommune. Pædagogiske læreplaner i Halsnæs kommune (overordnet ramme). Kvalitetsrapporten for skole og undervisningsområdet. Halsnæsmodellen. Mini SFO. Samarbejde mellem Skole og SFO. Ledelse i Skole- og Undervisningsområdet. Den røde tråd.