Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Udvalget vedrørende samarbejde mellem psykiatri og somatik. 14. juni 2010

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Evidens. Forebyggelsen

Center for Telemedicin

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Et integrerende sundhedsvæsen

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Indsæt Billede Fra fil her

20. december Side 1

Sundhedsaftalen

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsmæssige opgaver og udfordringer i Odder Kommune

Arbejdsmedicin Region Midtjylland. DASAMs Årsmøde Knudshoved April 2005

SUNDHEDSPOLITIK 2015

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

SUNDHEDSPOLITIK

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne

SUNDHEDSPOLITIK 2015

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Strategi og handlingsplan for forebyggelse

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.:

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Den politiske rammesætning for sundheds- og hospitalsplan

Forløbsprogrammerne for KOL Type 2 diabetes Hjertekar

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

om hjælp til rygestop hos

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

Sund By Netværket. Velkommen til temagruppemøde i Sund By. Netværket Oktober KL-Huset

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forskning på sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner

DET ER TID TIL HANDLING FOREBYGGELSE ER EN POLITISK VINDERSAG

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Evidens og kommunal prioritering

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Regionalt seminar om etniske minoriteter

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Projektbeskrivelse: Etablering af Nationalt Center for Overvægt

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Transkript:

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus

sikre lighed i sundhed føje liv til årene føje sundhed til livet føje år til livet 1984

OTTAWA CHARTER for Health Promotion Center for 1986

Center for Sekretariat MarselisborgCentret Forsknings- og udviklingscenter for rehabilitering Klinisk Socialmedicin Herning Århus MTV Sundhedstjenesteforskning Datamanagement Sundhedsfremme og Forebyggelse Diætistordning Sundhedsfremme og Forebyggelse Livsstilscaféer Århus Holstebro

Direktion Center for Regionalt Sundhedssamarbejde Center for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering (MTV) Miljø for Aarhus Universitet Institut for Klinisk Socialmedicin og rehabilitering (MTV) Praksis

Flere gode leveår for alle - i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Fælles ansvar og forskellige opgaver på de 3 niveauer Hvad kan den enkelte gøre? Aktør: Den enkelte familie/de nære netværk Handling: Etablere sunde levevaner, ændre sundhedsadfærd, støttefunktioner i nære netværk. Center for Hvad kan vi sammen gøre? Aktør: Fællesskaberne/forenings og organisationslivet/daginstitutionen, skolen arbejdspladsen og sundhedsvæsenet Handling: Gennemføre konkrete forebyggende og sundhedsfremmende initiativer, skabe sunde, støttende rammer og netværk. Hvad kan det offentlige gøre? Aktør: Stat/amt/kommune Handling: Sætte rammebetingelser for forebyggelse (lovgivning, økonomiske rammer, strukturer, redskaber, forskning, vidensformidling). Stille konkrete forebyggende ydelser til rådighed for befolkningen generelt og for særlige mål- og risikogrupper. Støtte de svageste.

Center for

Følgende indsatsområder fremhæves: Center for Egenomsorg/borgerens aktive indsats Sundhedsvæsenets organisering Den sundhedsfaglige indsats Beslutningsstøtte Kliniske informationssystemer Samfundsindsatsen

Center for

Center for

Kommunen som en organisation myndighed velfærds- og sundhedsydelser Kommunen som et samfund identitet som borger fællesskaber Inspiration: Roar Amdam, Høgskulen i Volda

Roar Amdam, Høgskulen i Volda

Roar Amdam, Høgskulen i Volda

Kommuner Almen praksis Hospitaler

Kommuner Patienter Kommuner Patienter Kommuner Pårørende Patientorganisationer Hospitaler Almen praksis Hospitaler Almen praksis Hospitaler Almen praksis

Borger eller Patient Center for Brugerdrevet sundhedsvæsen Patientcentreret Patienten i centrum Den gode patientrejse Et menneske med ressourcer sociale relationer socioøkonomiske vilkår Et menneske i hverdagslivet

Politisk/administrative Praksis Forskning

Kontekst-fri (medicin) Kontekst-sensitiv (social videnskaber) - Universel sandhed: Hvad virker (generelt)? - Betingelser for implementering: Virker det? Hvordan virker det? CHRSF FCRSS

Colloquial Evidence Pragmatics & Contingencies Professional Experience & Expertise Political Judgment Lobbyists & Pressure Groups Scientific Evidence Resources Habits & Tradition Values

Vi har en tendens til at værdsætte det, vi kan måle Vi bør måle det, vi værdsætter

Midlertidigt udvalg vedr. Sociale forskelle i sundhed i Region Midtjylland: Center for Etniske minoriteter: Hvilke indikatorer kan belyse sociale forskelle i etniske minoritetsgrupper Livsstilsændringer: rygning og overvægt Integrerede, differentierede eller unikke tilbud Mødet i sundhedsvæsenet: - uddannelse af personale - interkulturel patientuddannelse

Center for

Borgerne i Region Midtjylland prioriterer bl.a.: Bevare et velfungerende offentligt sundhedsvæsen for alle uanset geografisk, social og sundhedsmæssig placering (57,7 pct.) Akut syge skal have hurtig hjælp (56,2 pct.) Forebyggelse (54,7%) Forebyggelse og sundhedsfremme (53,8 pct.) At der lægges langt, langt mere vægt på forebyggelse og folks eget ansvar for eget liv (48,7 pct.)

K R A M Center for Kompetencer Koordinering Ressourcer Anerkendelse Meningsfuldhed Relationer Medborgerskab Motion Alkohol Rygning Kost Arenaer

og Sundhedsstyrelsen Center for Politisk/administrative Forske i relevante problemstillinger inden for folkesundhed (praksisforskning) Sikre monitorering af udvikling og effekt (sundhedsprofiler, evalueringsværktøjer) Praksis Forskning Rådgive og samarbejde med region og kommuner om indsatser (styre- og arbejdsgrupper, fora og netværk) Samarbejde på tværs af regioner Efterlysning: Netværk forankret i Sundhedsstyrelsen

Tak for opmærksomheden