Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere December 2012
Forord Denne rapport er et slutprodukt for projektet Styrket konkurrenceevne hos økologiske planteavlere. Formålet med projektet var at vise økologiske planteavlere i Danmark, hvordan de kan forbedre deres konkurrenceevne. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at hver økolog kan forbedre sig på en til flere faktorer i forhold til andre økologer med samme forudsætninger. Netop fordi der er grundlag for forbedring hos hver enkelt økolog, har vi med tilskud fra innovationsloven under Fødevareministeriet igangsat dette projekt. Vi har besøgt omkring 50 økologer og indsamlet oplysninger om indtægter og omkostninger for de mest relevante salgsafgrøder. Der skal lyde en stor tak til alle medvirkende landmænd, som med god interesse har bidraget med oplysninger også selvom tallene ikke altid var lige opmuntrende. Vi har en forhåbning om, at alle deltagende har fået inspiration til, hvorledes konkurrenceevnen og dermed indtjeningen kan forbedres på den enkelte bedrift. Udover de deltagende økologer kan også andre økologer få gavn af projektets resultater. De tal, som bliver præsenteret i denne rapport, kan holdes op mod egne tal, hvorved det er muligt at finde områder, hvor der er grundlag for forbedring. Også konventionelle planteavlere, der overvejer omlægning til økologi, har med denne rapport et bedre beslutningsgrundlag før en evt. omlægning. Først og fremmest skal der lyde en stor tak til projektmedarbejderne og til Gefions driftsøkonomer for at bidrage med råd og tips. Også tak til Claus Bech Jensen, Niels Tvedegaard og William Schaar Andersen for eksperthjælp. December 2012 Projektleder: Steffen Bertelsen Blume Økologikonsulent Økologisk Rådgivning Fulbyvej 15, 4180 Sorø Tlf. 57 86 53 36 Mail: stb@ecoadvice.dk 2
Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Variation i driftsresultater... 4 2 Afgrødeudbytter... 4 3 Salgspris... 5 4 Omkostninger til såsæd... 6 5 Gødningsomkostning... 7 6 Omkostninger på rensning og tørring... 8 7 Maskinomkostninger... 9 8 Konklusion... 11 3
1 Variation i driftsresultater Baggrunden for projektet var, at det af regnskabsresultater fra Danmarks Statistik fremgår, at der er stor variation i driftsresultater hos økologiske planteavlere (se tabel 1). I 2008 og 2009 blev der observeret stor forskel i driftsresultatet for økologiske planteavlere (både deltids- og heltidsbedrifter). Forskellen var således større end 600.000 kr i resultatet fra den dårligste til den bedste fjerdedel. I 2010 og 2011 er forskellen i driftsresultater over 1,6 mio. kr fra den dårligste fjerdedel til den bedste i kategorien fuldtids planteavlere. Tabel 1. Regnskabsresultater for økologiske planteavlere angivet i 1.000 kr. Kilde: Danmarks Statistik 2008 2009 2010* 2011* Bruttoudbytte 775 544 1827 2226 Driftsomkostninger 685 658 1580 1698 Finansieringsomkostninger 289 237 893 1007 Generelle tilskud 196 191 645 722 Driftsresultat -3-161 0 243 1 kvartil (dårligste fjerdedel) -326-511 -898-623 4 kvartil (bedste fjerdedel) 383 131 844 1019 *Kun heltidsbedrifter svarende til et årligt timeforbrug på 1665 timer Ovenstående statistik vidner om, at der er stor forskel i indtjeningen hos de økologiske planteavlere. Nogle formår at tjene penge, hvorimod andre betaler for at gå på arbejde. Spørgsmålet er derfor: Hvad gør den bedste fjerdedel rigtigt og hvad gør den dårligste fjerdedel forkert? Svaret er mere kompliceret end at de bedste har højere udbytter samt lavere driftsomkostninger, hvorimod de dårligste har lave udbytter og høje omkostninger. Vi skal helt ned på afgrødeniveau for at se forskellighederne. 2 Afgrødeudbytter En væsentlig forudsætning for at opnå et tilfredsstillende driftsresultat er, at der høstes udbytter på et niveau, som man kan forvente af den pågældende afgrøde under givne forudsætninger. Hos økologer er der imidlertid stor spredning i udbytterne, hvilket de indsamlede tal i projektet også viser (se tabel 2). Spredningen er større end den man ser hos konventionelle planteavlere, hvilket kan forklares med: 1. Økologer må ikke bruge pesticider, hvormed potentielle skadevoldere (skadedyr, sygdomme og ukrudt) kan hæmme afgrødens vækst og dermed reducere udbyttet. Et robust sædskifte er med til at reducere forekomsten af skadevoldere. Men risikoen for at en enkelt afgrøde angribes fx af gulrust er stadigvæk til stede, og kan således være udslagsgivende for udbyttet. 2. Der er stor variation i, hvor meget gødning den enkelte økolog har adgang til. Nogle råder over store mængder husdyrgødning fra nærliggende husdyrproducenter andre råder kun over minimale mængder. 4
Gødningsfaktoren er givetvis den væsentligste årsag til, at variationen i de økologiske udbytter er stor. 3. Sortsvalg spiller også en rolle, især når der er tale om konsumkorn. Fx vil både ølandshvede og svedjerug give et lavere udbytte end de moderne sorter. Til gengæld afregnes kornet til en højere pris og kan dermed ende på samme dækningsbidrag. Disse sorter bør derfor ikke indgå i statistik sammen med andre sorter. Tabel 2. Kerneudbytte i syv udvalgte afgrøder angivet i hkg/ha. V.hvede Triticale Vinterrug Vårbyg Havre Vårhvede V.raps 2010 23-47 10-40 30-47 25-46 25-50 25-40 5-34 2011 37-65 32-55 20-45 21-68 18-62 34-55 5-28 10 75* 46 42 26 43 32 41 - Over 75 * 49 42 38 29 42 39 16 *gennemsnit baseret på 2011-tal Som det fremgår af tabel 2, er udbytter steget fra 2010 til 2011. Det er næppe projektets skyld alene, at udbytterne er steget. Forklaringen er nok snarere, at kornpriserne er steget markant fra 2010 til 2011, og at det derfor bedre kunne betale sig at dyrke sin afgrøde optimalt. Derudover skal det nævnes, at 2011- tallene er baseret på et meget større grundlag end 2010-tallene. Sammenlignes de mindre bedrifter (10 75 ha) med de større (over 75 ha) er der en markant udbytteforskel at se i vinterrug og havre, hvor de større bedrifter høster større udbytter, hvorimod de mindre bedrifter høster markant større udbytter i vårbyg. Dykker man ned i tallene er det svært at se, hvorfor de store bedrifter høster mere i rug og havre. Men i vårbyg er det tydeligt, at de mindre bedrifter har en dobbelt så stor omkostning på gødning end de større, hvilket medfører et markant større udbytte. Overordnet set skuffer de gennemsnitlige udbytter, idet de for de fleste afgrøders vedkommende ligger under de vejledende kalkuler. Der er således for mange økologiske marker, som ikke giver det udbytte, man kunne forvente af den pågældende afgrøde. 3 Salgspris Tidligere hang et godt driftsresultat sammen med om landmanden var faglig dygtig. Tiderne har ændret sig og især det økologiske kornmarked er blevet meget svingende med store prisvariationer fra år til år. En økologisk planteavler skal således ikke kun være faglig dygtig, men også besidde et mindre handelsgen, for at kunne sælge afgrøden til en gunstig pris. Projektets resultater viser netop, at der er stor forskel på, hvilken pris den enkelte landmand kan opnå for en vare, som umiddelbart er den samme. Fx har enkelte økologer for foderhvede af 2010-høsten opnået en pris på 230 kr/hkg, hvor andre har solgt til 150 kr/hkg (se tabel 3). Dette skyldes, at de landmænd, som valgte at holde på kornet til året efter, fik en god belønning. Prisen steg 5
nemlig meget markant i denne periode. Det samme gør sig gældende for de øvrige kornarter høstet i 2010, hvor tidspunkt for salget har haft enorm stor indflydelse på prissætningen. Tabel 3. Salgspriser for seks udvalgte afgrøder angivet i kr/hkg (leveret). V.hvede Triticale Vinterrug Vårbyg Havre Vårhvede 2010 150-230 - 111-182 120-210 95-225 120-220 2011 220-280 205-245 190-250 185-245 200-215 220-280 10 75* 238 238 250 223 204 255 Over 75 * 233 207 200 213 236 232 *gennemsnit baseret på 2011-tal Det samme gjorde sig i mindre grad gældende for 2011-høsten, idet kornprisen steg fra høst og helt frem til 2012-høsten. Flere økologer, som deltog i dette projekt, afventede således salg til forår/sommer 2012 og opnåede dermed en god pris. Men det er ikke kun tidspunkt for salget, som spiller ind på prisen. I 2011 var der mange, som solgte i perioden efter høst og opnåede vidt forskellige priser. Dette gælder især rug, byg, havre og vårhvede. En del af forklaringen er, at der i 2011 kunne opnås en betydelig højere pris for konsumkorn (brødrug, maltbyg, grynhavre og brødhvede) end foderkorn. Det er dog ikke hele forklaringen, idet der i mange tilfælde er en betydelig prisforskel for et parti af samme kvalitet, der sælges i samme periode. Årsagen er simpelthen, at nogle økologer bruger mere tid på at orientere sig på markedet og modtager altid flere pristilbud, inden de sælger til højestbydende. Andre økologer er meget loyale overfor deres grovvareselskab eller nabolandmand, som de år efter år sælger kornet til. Sælges der til husdyrproducent, sparer man typisk på rense- og evt. tørringsomkostninger, hvormed nettoprisen kan vise sig at være gunstig i forhold til tilbuddet fra højestbydende. 4 Omkostninger til såsæd Der er typisk ikke den store variation i priser på såsæd. Der kan være mindre prisforskelle på de udbudte sorter, ligesom der også kan være mindre forskelle fra firma til firma. Derfor kan det overraske, at der er forholdsvis stor variation hos de økologer, som deltog i projektet (tabel 4). Tabel 4. Omkostninger til såsæd for 6 udvalgte kornafgrøder (kr/ha) V.hvede Triticale Vinterrug Vårbyg Havre Vårhvede 2010 650-1000 700-920 150-700 385-840 450-835 480-1035 2011 430-1255 520-1130 415-938 400-765 450-995 484-1018 10 75* 674-747 733 692 706 Over 75 * 795 824 560 613 716 772 *gennemsnit baseret på 2011-tal Forklaringen er ikke, at der bruges forskellige udsædsmængder selvom denne også kan variere fra bedrift til bedrift. Men den store variation skyldes, at nogle økologer bruger deres egen udsæd. Egen udsæd skal prissættes til den pris, der blev opnået da det resterende korn blev solgt. En tommelfingerregel er, at 6
omkostningen ved brug af egen såsæd typisk vil være det halve i forhold til indkøbt såsæd. Prisen er for nogle afgrøder i tabel 4 uforholdsmæssig lav, hvilket kan være udtryk for, at deres korn blev solgt til en forholdsvis lav pris. I forhold til bedriftsstørrelse er der ingen synlige forskelle. Selvom det hedder sig, at de større bedrifter kan få såsæden til en billigere pris, var det svært at aflæse i vores dataindsamling. 5 Gødningsomkostning Som økolog er mulighederne for at gøde sine afgrøder begrænset til den husdyrgødning, man enten selv råder over eller import fra andre husdyrbrug i lokalområdet. Der kan således være stor forskel på udbud/efterspørgsel på husdyrgødning fra lokalområde til lokalområde. I de husdyrtætte områder er det for enkelte økologer muligt at få gyllen gratis bragt ud på sin jord. Derimod skal der i andre områder betales for selve gyllens gødningsværdi samt transport- og udbringningsomkostninger. Normalt hører transport- og udbringningsomkostninger ind under maskinomkostninger. Men i denne henseende vil det være mest korrekt at føre dem ind under gødningsomkostning (som stykomkostning), fordi en gratis gødning kan vise sig at blive dyr, når den skal transporteres langt. Derudover er det sjældent, at en planteavler selv påtager sig opgaven med udbringning. Tabel 5. Omkostninger på gødning angivet i kr/ha (inkl. transport og udbringning). V.hvede Triticale Vinterrug Vårbyg Havre Vårhvede 2010 450-1980 0-880 0-1056 0-1141 0-1322 0-1133 2011 395-1874 0-1080 0-1080 0-1257 0-1182 0-1430 10 75* 1494 750 561 823 934 1015 Over 75 * 838 594 613 347 738 149 *gennemsnit baseret på 2011-tal Som det fremgår at tabel 5 er der enorm stor variation i omkostning til gødningen. For alle kornafgrøder (bortset fra vinterhvede) er der eksempler på, at landmanden ikke har haft en omkostning til gødning. Kun i få tilfælde skyldes det, at han har fået gødningen udbragt gratis. Derimod skyldes det snarere, at afgrøden slet ikke har fået tildelt gødning. Enten fordi det drejer sig om en afgrøde, som kan klare sig uden gødning (fx rug og havre); eller fordi der har været en forfrugt, hvis eftervirkning har overflødiggjort tilførsel af gødning. Inden projektets start var der en forventning om, at jo større omkostningen er på gødning, desto større vil udbyttet være. Denne sammenhæng vil gøre sig gældende på en konventionel planteavlsbedrift, som gør brug af handelsgødning. Men som det fremgår af figur 1, gælder denne sammenhæng ikke for økologiske planteavlsbedrifter. Årsagen er, at der er stor kvalitetsforskel på den gylle, som økologerne benytter. I nogle tilfælde er der store udgifter til 7
transport og udbringning, selvom afgrøden kun tildeles en mindre mængde kvælstof. Gyllen kan således være dyrt købt. Figur 1. Udbytte i vinterhvede i forhold til omkostning på gødning hos 10 økologiske planteavlere. I forhold til bedriftstørrelse skulle man umiddelbart tro, at de store bedrifter kan skaffe gødningen billigere. Men forskellen på omkostningen i tabel 5 skyldes i højere grad, at de større bedrifter ofte tildeler kornafgrøderne mindre gødning. Enten fordi de prioriterer andre afgrøder i markplanen (fx raps, frøgræs) eller fordi de ikke kan skaffe samme mængde gødning pr. ha som en mindre bedrift ofte kan. Det kan være svært for en økolog, at vurdere om en gødning er prisen værd, idet der er mange faktorer, som spiller ind. Af samme grund kan det være misvisende, når en økolog sammenligner sin egen omkostning på gødning med andres gødningsomkostninger. Dette svarer til at sammenligne pærer med bananer. Økologer bør derfor enten gøre brug af de beregningsværktøjer, som allerede findes i forskellige udgaver, eller få en konsulent til at beregne gødningens reelle værdi i den pågældende afgrøde. 6 Omkostninger på rensning og tørring Renseomkostning er ofte en lidt overset post, idet den ikke udgør så stor en andel af det samlede dækningsbidrag. Ikke desto mindre kan rensning koste op til 500 kr/ha viser de indsamlede tal. De indsamlede data viser, at der er stor forskel på renseomkostningen fra bedrift til bedrift (tabel 6). Forskellen kan skyldes forskellige faktorer, hvor opskriften på lav renseomkostning er: 8
Hvis afgrøden er forholdsvis ren for ukrudt, er rensning ikke nødvendig. Kornet skårlægges før høst, hvor størstedelen af ukrudtsfrøene drysser fra. Omkostningen til skårlægning indgår i maskinomkostninger men burde figurere som en renseomkostning. Visse mejetærskere formår at rense store dele af ukrudtsfrøen fra, så en efterfølgende rensning ikke er nødvendig eller omkostningen hertil bliver reduceret. Enkelte økologer har eget hjemmerenseri og kan således levere en ren vare. Fordi det er så forskelligt, hvordan den enkelte økolog håndterer rensning, bliver sammenligningsgrundlaget for spinkelt til, at det giver mening at se dem på afgrødeniveau. Dataindsamlingen viste også, at renseomkostningen typisk lå i samme niveau uanset afgrødeart. Det er dog en undtagelse i de tilfælde, hvor kornet sælges som foder til anden landmand; her vil renseomkostningen som regel være 0. Tabel 6. Rensnings- og tørringsomkostninger i korn angivet i kr/hkg. 2010 2011 10 75 ha* Over 75 ha* Rensning 0-8 0-8 4 1 Tørring 2-17 0-12 7 6 *gennemsnit baseret på 2011-tal Der er to faktorer, som spiller ind på tørringsomkostningens størrelse. Først og fremmest har kornets vandindhold ved høst stor indflydelse; dernæst spiller det ind, om man råder over eget tørreri. Grovvareselskaber tager sig nemlig godt betalt, når det er dem, som skal tørre kornet ned til lagerfasthed. I de tilfælde, hvor landmanden har eget tørreri, har det været vanskeligt at bestemme den reelle tørringsomkostning, fordi forrentning og afskrivning af tørreriet samt energiforbruget ved tørring bør indgå i denne post. Derfor kan der være en større usikkerhed behæftet ved tallene i tabel 6. Tendensen er dog, at de mindre bedrifter har en højere tørringsomkostning, fordi de typisk ikke har egen mejetærsker, og derfor er underlagt maskinstationens valg af høsttidspunkt. Derudover råder de mindre planteavlere sjældent over eget tørreri, og må som regel betale tørringstaksten hos grovvareselskabet. En investering i eget tørreri kan for den mindre bedrift være en stor investering. Til gengæld giver det mulighed for at opbevare kornet, og derved holde på det til perioder med højere kornpris. I så fald kan et tørreri vise sig at være en god investering, selvom det drejer sig om en mindre bedrift. 7 Maskinomkostninger Den tungeste post på omkostningssiden er maskinomkostningerne. Derfor er det typisk denne post, som får skylden, når en landmand ikke kan opnå et positivt dækningsbidrag II. Begrebet overmekanisering nævnes ofte især når det drejer sig om mindre planteavlere. 9
Lige såvel som de øvrige poster blev registreret på afgrødeniveau, var det projektets målsætning også at registrere maskinomkostninger på afgrødeniveau. Dette viste sig langt vanskeligere end først antaget, idet kun få landmænd lavede de detaljerede registreringer (fx timeforbrug pr afgrøde, traktortimer pr afgrøde og antal behandlinger i hver afgrøde). Disse registreringer var en forudsætning for at kunne bringe retvisende tal. De samlede maskinomkostninger viste sig også at være misvisende, idet mange landmænd enten kører maskinstation for andre, kører snekørsel om vinteren eller har en produktion ved siden af, hvis maskiner indgår i landbrugets regnskab. Men for at få en idé om, i hvilken størrelsesorden maskinomkostningerne bør ligge ved almindelig korndyrkning, har maskinkonsulent Christian Rabølle lavet en sammenligning blandt otte planteavlere (tabel 7). Tabel 7. Maskinomkostninger i 2011 hos otte udvalgte planteavlere på Sjælland (økologiske og konventionelle). Kilde: Christian Rabølle Planteavler 1 2 3 4 5 6 7 8 Gns. Værdi primo (mio kr.) 2,0 3,1 2,4 2,5 1,0 4,9 3,6 2,0 Værdi primo (kr./ha) 5051 9091 13043 13021 7874 10103 12081 7380 9705 Værditab (1000 kr.) 328 366 293 303 114 588 439 250 Forrentning (1000 kr.) 133 154 121 123 48 245 232 101 Vedligehold (1000 kr.) 191 147 105 188 111 296 178 122 Vedligehold (Kr./ha) 482 431 571 979 874 610 597 450 624 Brændstof (1000 kr.) 133 250 86 225 66 296 197 100 Maskinstations indtægter 130 800 110 208 251 41 Maskinstations udgifter 126 96 200 60 61 131 52 Maskinomkostninger (kr./ha) 2920 3828 4588 3699 4014 4467 3086 3606 3776 Fælles for dem alle er, at de er fuldtidsplanteavlere og dermed repræsenterer gruppen over 75 ha. Som det fremgår af opgørelsen, så ligger de gennemsnitlige maskinomkostninger for disse otte bedrifter på 3.776 kr/ha, hvor variationen går fra 2920 til 4588 kr/ha. Disse tal kan bruges som retningssnor og ligger man i den høje ende, bør man tage affære. Hvis man ønsker at nedbringe sine maskinomkostninger, bør man for hver handling i marken beregne, om man selv kan gøre det billigere end maskinstationen. Hvis ikke bør man overlade den pågældende handling til maskinstationen og man har derfor ikke behov for at eje den maskine, som er nødvendig for den pågældende handling. Et godt eksempel er såning, hvor maskinstationen med store nye såmaskiner kan lave et fortrinligt arbejde til en pris, den enkelte landmand sjælden kan matche. 10
8 Konklusion Formålet med projektet og denne rapport er at give økologiske planteavlere en bedre indsigt i, hvad der skal til for at de kan forbedre deres dækningsbidrag og dermed styrke deres konkurrenceevne. Inden projektet gik i gang var der en klar forventning om, at maskinomkostningerne var den helt store synder hos de økologer, som har svært ved at tjene på deres planteavl. Men ved projektets afslutning er det klart, at der er stor variation på næsten alle poster, som hver især kan være medvirkende til et negativt resultat. Især afgrødeudbytter og salgsprisen er udsalgsgivende for det samlede resultat. Hvis en økolog fx har et udbytteniveau, der ligger 25 % under det gennemsnitlige, vil han miste en indtjening i størrelsesorden 1500 3000 kr/ha. Ligeledes vil en økolog gå glip af en indtjening på ca. 2000 kr/ha, hvis der opnås en salgspris, der er 50 kr/hkg lavere end hvad andre sælger til. Konklusionen er derfor, at nok kan der gøres en række tiltag/besparelser på omkostningssiden, der vil trække dækningsbidraget i den rigtige retning, men at det især er på indtægtssiden, at mange økologer halter bagefter. Hvis en omkostning viser sig at være nødvendig for at opnå et højere udbytte eller en højere salgspris, bør der således ikke spares på den omkostning. Ved en højere indtjening vil der nemlig være noget at give af. 11