LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr Forord............................ 3 Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: www.ami.dk Livsstil og job...................... 4 Det generelle billede............... 5 De enkelte livsstilsområder: rygning, alkohol og frugt og grønt.......................... 6 Metode.......................... 14 Tabeller.......................... 16 Litteratur......................... 23 ISBN 87-7904-078-0 København 2001 2 LIVSSTIL

FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljøet, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til 2000. NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø 1990-1995 i 1997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 2001. Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af forsker, cand. psyk., Ph.D. Karen Albertsen og forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2001 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 1995-2000 DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 3

LIVSSTIL OG JOB De andre pjecer i serien handler om arbejdsmiljø, denne handler om livsstil på områderne rygning, forbrug af alkohol og forbrug af frugt og grønt. Der er flere grunde til at se på livsstil i sammenhæng med arbejdsmiljø. Både arbejdsmiljø og livsstil påvirker livskvalitet og helbred, og både arbejdsmiljø og livsstil hænger tæt sammen med, hvilket job man har, hvilken branche man er i, og hvilken socialgruppe man tilhører. Desuden kan arbejdsmiljøet påvirke livsstilen. Fx kan skæve arbejdstider give dårlige spisevaner. Hvis man ønsker bedre helbred i befolkningen i almindelighed og mindsket ulighed mht sundhed, så er der altså god grund til at inddrage både arbejdsmiljø og livsstil i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Arbejdspladsen er samtidig et sted, hvor det er muligt at gøre en indsats for at fremme sundheden. Som det fremgår af resultaterne i pjecen, er der væsentlige forskelle på, hvor mange der ryger, drikker og spiser usundt fra branche til branche og fra jobsektor til jobsektor (for en definition af jobsektor se bilag B, tabel 2, hovedrapporten Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ). Generelt er det de mindst uddannede grupper og mændene, der ryger, drikker og spiser mest usundt. Der er dog store forskelle mht alder og fra det ene adfærdsområde til det andet. At der er en sammenhæng mellem livsstil og job, kan skyldes 1) at livsstilen grundlægges tidligt i tilværelsen og hænger sammen med en række sociale og økonomiske forhold, der gør, at mennesker med en bestemt livsstil med større sandsynlighed havner i bestemte job, og 2) at arbejdsmiljøet påvirker livsstilen. Man kan tænke sig, at arbejdsmiljøet har indflydelse på, hvor meget rygerne ryger, hvor meget alkohol der drikkes, og hvor meget frugt og grønt der spises. Begge forklaringer kan sagtens være rigtige. Her i pjecen kommer vi dog ikke ind på årsagsforklaringer. Vi ser alene på, hvordan rygning, højt alkoholforbrug og lavt forbrug af frugt og grønt fordeler sig i forskellige brancher og erhverv og på køn og alder i 2000. Derigennem kan man danne sig et indtryk af, hvor problemerne med usund livsstil er størst. Mht rygning ser vi på udviklingen fra 1990 og frem til 2000. Det gør vi ikke med alkohol og frugt og grønt, fordi vi først har spurgt om dette i år 2000. 4 LIVSSTIL

DET GENERELLE BILLEDE FÆRRE RYGERE, MEN IKKE BLANDT DE UFAGLÆRTE KVINDER Der er blevet færre rygere siden 1990. Det er der både blandt mænd og kvinder generelt, men ikke blandt ufaglærte kvinder. Ufaglærte kvinder er den gruppe, der har flest rygere og færrest eksrygere. Faldet i antallet af rygere har været specielt stort blandt akademikere og kvindelige lærere, som nu hører til blandt de grupper der har færrest rygere og flest eksrygere. MANGE MÆND SPISER SJÆLDENT FRUGT OG GRØNT Over en tredjedel af de mandlige lønmodtagere og selvstændige spiser ikke frugt og grønt dagligt. Blandt de yngste er det endnu flere, der ikke dagligt spiser frugt og grønt. Problemet er mindst blandt de højt uddannede og pædagogerne, men stort i de øvrige jobsektorer. USUND LIVSSTIL BLANDT MANGE UNGE MÆND Ud over det lave forbrug af frugt og grønt, skiller de yngste mænd sig sammen med de midaldrende kvinder også ud fra de øvrige aldersgrupper, ved at der ikke er blevet færre rygere i disse grupper, dvs at der blandt de 18-29- årige i dag er lige så mange rygere, som der var blandt de 18-29-årige for 10 år siden. USUND LIVSSTIL BLANDT MANGE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I bygge- og anlægsbranchen ser der ud til at være problemer med usund livsstil på alle de tre undersøgte områder. I denne branche er der mange, der drikker meget, mange, der har et lavt forbrug af frugt og grønt, og få eksrygere. HØJT ALKOHOLFORBRUG INDEN FOR PRIVAT KONTOR OG ADMINISTRATION De største problemer med højt alkoholforbrug findes ved siden af bygge- og anlægsbranchen blandt mændene inden for privat kontor og administration. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 5

DE ENKELTE LIVSSTILSOMRÅDER: RYGNING, ALKOHOL OG FRUGT OG GRØNT RYGNING Ramme 1 RYGESTATUS er afgjort på baggrund af spørgsmålet: Ryger du selv?, med svarmulighederne: Ja / Har røget, men ryger ikke mere / Har aldrig røget. STORRYGERE er defineret som dem, der ryger mere end 14 gram tobak om dagen (svarer til ca 14 cigaretter), hvad enten det er fra cigaretter, pibetobak eller cerutter. I 2000 ryger 37% af de erhvervsaktive, 40% af mændene og 34% af kvinderne (se tabel 1). Blandt kvinderne er der færre rygere i den yngste og i den ældste aldersgruppe. Der er 33% rygere blandt de 18-29- årige og 28% blandt de 50-59-årige. Den mest rygende gruppe er de midaldrende (40-49 år) med 39%. For mændenes vedkommende er der ikke nogen aldersgruppe, der skiller sig ud med specielt mange eller få rygere. De forskellige aldersgrupper ryger nogenlunde lige meget. Men derimod kan man se store forskelle, når man ser på brancher og jobsektorer. Generelt er der flest rygere i industrien og i bygge- og anlægsbranchen, omkring 42%, og færrest rygere i undervisnings- og forskningsbranchen (25% blandt kvinderne og 32% blandt mændene) og i brancherne for kontor og administration (29% blandt kvinder i finans/offentlig kontor og administration og 34% blandt mænd i privat kontor og administration) (se tabel 2). Ser man på, hvordan rygerne fordeler sig på jobsektorer (tabel 3 og 4), er der flest rygere blandt ufaglærte inden for industri og håndværk (57% blandt kvinderne og 46% blandt mændene), og blandt pædagoger og dagplejere (39% blandt kvinderne og 52% blandt mændene). Når man tager hensyn til, at aldersfordelingen er forskellig i de forskellige job, er det kun de ufaglærte kvinder, der skiller sigud som en gruppe med særligtmange rygere, over 50% flere, endman skulle forvente, hvis alderssammensætningen havde været ens i grupperne (se tabel 3 og 4 samt figur 1 og 2). Der er færrest rygere blandt akademikere (14% blandt kvinderne og 25% blandt mændene). Blandt mandlige ledere, kvindelige lærere og kontor- og bankassistenter er der også relativt få rygere (hhv 34, 23 og 30%). Disse grupper skiller sig også ud med få rygere, når der er justeret for forskellig alderssammensætning i jobsektorerne. ANDEL EKSRYGERE Blandt dem, der nogensinde har røget, er der i 2000 38%, som siden er holdt op igen, lidt flere kvinder end mænd (se tabel 5). Der bliver flere eksrygere, desto ældre aldersgrupper vi ser på. De ældre årgange har haft længere tid til at holde op, og samtidig bliver helbredsgenerne forbundet med rygningen ofte større med alderen. Blandt de 18-29-årige er der 27-29% eksrygere, og blandt de 50-59-årige er der 45-47%. I industrien og bygge- og anlægsbranchen er der den laveste andel af eksrygere, mellem 30 og 34%, og i undervis- 6 LIVSSTIL

Figur 1: Procentdel rygere 2000 fordelt på jobsektorer, kvinder Ufaglærte, industri, håndværk Selvstændige Pædagoger, dagplejere Edb-folk, teknikere, konstruktører Sundhedsjob Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Ledere Lærlinge, elever Kontor- og bankassistenter, bogholdere Lærere Akademikere Procent 0 10 20 30 40 50 60 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 2: Procentdel rygere 2000 fordelt på jobsektorer, mænd Pædagoger, dagplejere Ufaglærte, industri, håndværk Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Lærlinge, elever Smede, elektrikere, tømrere mv Salgspersonale Selvstændige Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Ledere Edb-folk, teknikere, konstruktører Akademikere Procent 0 10 20 30 40 50 60 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 7

nings- og forskningsbranchen, er der flest: 51% (se tabel 6). Der er lige så store forskelle på, hvor mange eksrygere der er i forskellige jobsektorer, som der er på, hvor mange rygere der er. Både blandt mandlige og kvindelige akademikere er der mange eksrygere, idet hhv 51% og 64% af dem, der nogensinde har røget, er holdt op igen. Blandt de kvindelige lærere er det 55% og blandt de mandlige ledere 44%. Blandt ufaglærte kvinder er der kun 18%, som er holdt op med at ryge. Disse forskelle holder, også når man kontrollerer for den forskellige alderssammensætning i jobsektorerne (se tabel 7 og 8 samt figur 3 og 4). UDVIKLINGEN I RYGNING 1990-1995-2000 Der er omkring 10% færre rygere nu, end der var i 1990, både blandt mænd og kvinder. Kvinderne er gået fra 45% rygere i 1990 til 34% i 2000. Mændene fra 49% i 1990 til 40% i 2000. Faldet er sket i alle aldersgrupper bortset fra de 40-49-årige kvinder og de 18-29-årige mænd, hvor der er stort set lige så mange rygere nu som i 1990 (se tabel 9 og figur 5) Der er også sket et fald i antallet af storrygere (se ramme 1). For kvindernes vedkommende er faldet dog ikke så stort. I 1990 var 20% af de kvindelige lønmodtagere storrygere, nu er det 18%. Fordi antallet af rygere i det hele taget er faldet, betyder det, at andelen af storrygere blandt de rygende kvinder faktisk er steget, fra 44% i 1990 til 53% i 2000. Andelen af storrygere blandt rygende mænd er nogenlunde uændret. Blandt de mandlige lønmodtagere var der i 1990 32% storrygere, nu er der 27%. Det er specielt blandt de 40-49- årige mænd, at der er sket et fald i antallet af storrygere, fra 38% i 1990 til 30% i 2000 (se tabel 9). Ser man på udviklingen i antallet af rygere inden for forskellige jobsektorer, er der sket betydelige fald blandt akademikere, specielt er der sket en nedgang blandt mandlige akademikere (fra 39 til 25%). Blandt de kvindelige lærere er der blevet 14% færre rygere (fra 37 til 23%), mens antallet af rygere blandt mandlige lærere er uændret. Blandt ufaglærte inden for industri og håndværk er det omvendt andelen af rygende mænd, der er dalet, fra 56% til 46%, mens andelen af rygende kvinder er stort set uændret. I øvrigt er andelen af rygere faldet blandt kontor- og bankassistenter, bogholdere, kvinder ansat i sundhedsjob og blandt faglærte mænd (se tabel 10 og 11). ALKOHOL Ramme 2 ET HØJT FORBRUG AF ALKOHOL er defineret som mere end tre genstande pr dag for mænd og mere end to genstande pr dag for kvinder. Dvs et forbrug, der ligger over det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Vi har stillet spørgsmålet: Hvor meget alkohol drikker du om dagen i gennemsnit? a. Øl, antal flasker pr dag: b. Vin, antal glas pr dag: c. Spiritus, antal genstande pr dag: Med det spørgsmål, vi har stillet om alkoholforbrug, kan vi forvente en 8 LIVSSTIL

Figur 3: Procentdel eksrygere 2000 fordelt på jobsektorer, kvinder Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Selvstændige Edb-folk, teknikere, konstruktører Ledere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Lærere Akademikere Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 4: Procentdel eksrygere 2000 fordelt på jobsektorer, mænd Lærlinge, elever Smede, elektrikere, tømrere mv Ufaglærte, industri, håndværk Pædagoger, dagplejere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Selvstændige Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Ledere Akademikere Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 9

underrapportering. Mange kan ikke helt huske, hvor meget de drikker, eller glemmer måske at indregne forbruget i weekenden eller fra fester. Det betyder, at tallene på dette område formodentlig ligger i underkanten af det reelle forbrug. Der er i alt 6% af lønmodtagerne, som angiver et højt forbrug af alkohol (se ramme 2), 7% blandt mændene og 4% blandt kvinderne (se tabel 1). Både blandt mænd og kvinder er der flere, der drikker meget i de ældste aldersgrupper end i den yngste: 10% af de 50-59-årige mænd har et højt forbrug, og det har 6% af kvinderne i samme årgange også. Der er dog samtidig flere blandt de yngste mænd (18-29-årige) med et højt forbrug, end der er i aldersgruppen over (30-39-årige); men forskellen er kun knap signifikant (se figur 6). Ser man på fordelingen i forskellige brancher, ligger mænd i bygge- og anlægsbranchen og mænd inden for privat kontor og administration højt med 10%, der drikker meget (se tabel 2). Der er også forskelle fra jobsektor til jobsektor mht hvor mange der drikker meget. Både blandt mandlige og kvindelige selvstændige er der omkring 10% med et højt forbrug. Når der kontrolleres for alderssammensætningen, adskiller disse grupper sig dog ikke signifikant. Det gør derimod mandlige kontor- og bankassistenter, bogholdere samt ufaglærte inden for industri og håndværk, der med hhv 2 og 4% med et højt alkoholforbrug er de jobsektorer, der ligger lavest blandt mændene (se tabel 3 og 5). FRUGT OG GRØNT Det er ikke muligt på nogen enkel måde at opgøre madvaner. Forbruget af frugt og grønt kan ses som et tegn på madens sammensætning, men giver næppe et fuldt dækkende billede. Frugt og grønt er vigtigt, fordi et lavt forbrug af frugt og grønt ofte hænger sammen med et højt forbrug af fedt, og fordi det har det vist sig, at indtagelsen af frugt og grønt virker beskyttende mod mange slags sygdomme. Til forskel fra tabellerne over rygning og alkohol, der viser rygere og dem, der har et højt alkoholforbrug, så ser vi i forbindelse med frugt og grønt på de grupper, der har et lavt forbrug. Det er altså igen dem, der lever mest usundt, som vi ser på. Ramme 3 FORBRUGET AF FRUGT OG GRØNT er undersøgt gennem spørgsmålet: Hvor ofte plejer du at spise frugt, salat/råkost, kogte grøntsager bortset fra kartofler? 3 gange dagligt / 2 gange dagligt / 1 gang dagligt / 3-6 gange ugentligt / 1-2 gange ugentligt / sjældnere. I tabellerne er opgjort antallet (%) af lønmodtagerne, der ikke spiser frugt og grønt dagligt. Ca 27% spiser ikke dagligt frugt og grønt (se ramme 3). Fordelingen mellem mænd og kvinder er meget skæv. Blandt mændene er der hele 38%, som sjældent spiser frugt og grønt, og blandt kvinderne er det kun 16% (se tabel 1). Ser man på aldersfordelingen, er der med stigende alder flere, som spiser frugt og grønt dagligt. Blandt kvinder 10 LIVSSTIL

Figur 5: Procentdel rygere 1990, 1995 og 2000 i forskellige aldersgrupper 1990 1995 2000 Kvinder: 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Mænd: 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Procent 0 10 20 30 40 50 60 angiver, at der er sket et signifikant fald i rygefrekvensen for den pågældende gruppe. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 11

mellem 18 og 29 år er der 22% uden dagligt forbrug af frugt og grønt mod 12% blandt de 50-59-årige. Blandt mænd er der 45% af de 18-29-årige, der sjældent spiser frugt og grønt, mod 31% blandt de 50-59-årige. Der er meget store forskelle mellem brancherne mht hvor mange der sjældent spiser frugt og grønt. Der er i begge køn mange uden dagligt forbrug af frugt og grønt inden for bygge og anlæg (34% af kvinderne og 44% af mændene). Blandt kvinderne inden for industri og handel er der også mange uden dagligt forbrug. Undervisnings- og forskningsbranchen skiller sig for begge køn ud, ved at der er relativt få i denne branche, som ikke dagligt spiser frugt og grønt (9% blandt kvinderne og 28% blandt mændene). Kontor og administration ligger lavt for mændenes vedkommende (29%) og social og sundhed for kvindernes (12%) (se tabel 2 og 3). Der er så stor forskel på indtagelsen af frugt og grønt mellem mænd og kvinder, at der, næsten uanset hvilket kvindejob man ser på, er færre med sjældent forbrug af frugt og grønt, end der er i mandejobbene. Blandt mænd er der flest, som sjældent spiser frugt og grønt, blandt faglærte (smede, elektrikere, tømrere mfl) og blandt ufaglærte inden for industri og håndværk (42% og 45%). Ingen af grupperne adskiller sig dog signifikant fra gennemsnittet, når man kontrollerer for alderssammensætningen. Akademikere er med en femtedel (20%) den jobsektor, der har den laveste andel af mænd med lavt forbrug af frugt og grønt. Blandt ledere, edb-folk, teknikere, konstruktører, pædagoger og dagplejere er der omkring 30%, som ikke dagligt spiser frugt og grønt. Også når der kontrolleres for alder, skiller disse grupper sig ud fra gennemsnittet, edb-folk, teknikere og konstruktører dog kun knap signifikant (se tabel 4 og figur 7). Blandt ufaglærte kvinder inden for industri og håndværk er der ligeledes en stor andel, som ikke dagligt spiser frugt og grønt (24%), og også blandt salgspersonale, lærlinge og elever er der omkring 25% uden dagligt forbrug af frugt og grønt. Når der kontrolleres for alder, skiller grupperne sig dog ikke signifikant ud fra gennemsnittet, kun gruppen af salgspersonale er lige knap signifikant. Der er få, som ikke dagligt spiser frugt og grønt blandt akademikere, lærere, pædagoger og dagplejere (5-8%). Disse forskelle er også signifikante, når der kontrolleres for alder (se tabel 3 og figur 8). 12 LIVSSTIL

Figur 6: Procentdel med højt alkoholforbrug 2000 fordelt på forskellige aldersgrupper Kvinder Mænd 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Procent 0 2 4 6 8 10 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra de 18-29 årige af samme køn. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 13

METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med 5.395 lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt 5.454 lønmodtagere i 1995 og 5.940 lønmodtagere i 1990. Tallene er opgjort for alle, der var 18-59 år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres livsstil i 1990 og 1995. I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes situation. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de 18-29- årige. I opgørelserne efter jobsektor og branche i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte jobsektorer og brancher med kvinder hhv mænd i alle øvrige job og brancher. Signifikante afvigelser er markeret med fed skrift. Opgørelserne efter jobsektor er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har den bestemte livsstil. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og 1995. I opgørelserne, hvor 2000-tal om rygning sammenlignes med 1990- og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 14 LIVSSTIL

Figur 7: Procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt 2000, fordelt på jobsektorer, mænd Ufaglærte, industri, håndværk Smede, elektrikere, tømrere mv Lærlinge, elever Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Selvstændige Ledere Edb-folk, teknikere, konstruktører Pædagoger, dagplejere Akademikere Procent 0 10 20 30 40 50 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 8: Procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt 2000, fordelt på jobsektorer, kvinder Salgspersonale Lærlinge, elever Ufaglærte, industri, håndværk Edb-folk, teknikere, konstruktører Kontor- og bankassistenter, bogholdere Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Ledere Selvstændige Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Lærere Akademikere Procent 0 5 10 15 20 25 30 angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 15

TABELLER Tabel 1. Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på alder og køn. Tabel 1 Alder Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Alder Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: 18-29 år 33 3 22 Mænd: 18-29 år 39 7 45 30-39 år 36 3 17 30-39 år 38 5 39 40-49 år 39 4 13 40-49 år 43 9 35 50-59 år 28 6 12 50-59 år 40 10 31 Total 34 4 16 Total 40 7 38 16 LIVSSTIL

Tabel 2. Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på køn og branchegrupper. Tabel 2 Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: Industri 42 5 21 Bygge og anlæg 41 0 34 Grafisk 29 7 16 Transport og en gros 36 2 20 Handel 41 2 27 Service og tjenesteydelser 38 5 20 Jordbrug 40 2 23 Social og sundhed 35 3 12 Undervisning og forskning 25 5 9 Finans/Offentlig kontor og administration 29 4 14 Privat kontor og administration 32 4 20 Total 34 4 16 Mænd: Industri 42 6 39 Bygge og anlæg 42 10 44 Grafisk 48 4 36 Transport og en gros 40 5 41 Handel 44 3 45 Service og tjenesteydelser 42 7 38 Jordbrug 44 8 46 Social og sundhed 46 8 34 Undervisning og forskning 32 7 28 Finans/Offentlig kontor og administration 35 7 31 Privat kontor og administration 34 10 29 Total 40 7 38 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 17

Tabel 3. Kvinder: Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 3 Jobsektor Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: Akademikere 14 8 5 Edb-folk, teknikere, konstruktører 35 2 21 Lærere 23 5 8 Sundhedsjob 35 2 13 Pædagoger, dagplejere 39 2 8 Ledere 34 5 16 Selvstændige 39 10 13 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 30 5 18 Salgspersonale 35 3 25 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 35 3 16 Ufaglærte, industri, håndværk 57 3 24 Lærlinge, elever 31 0 24 Total 34 4 16 Tabel 4. Mænd: Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 4 Jobsektor Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Mænd: Akademikere 25 8 20 Edb-folk, teknikere, konstruktører 33 5 32 Lærere 36 7 36 Pædagoger, dagplejere 52 6 27 Ledere 34 9 32 Selvstændige 38 10 36 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 35 2 36 Salgspersonale 40 6 37 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 44 13 38 Smede, elektrikere, tømrere mv 43 8 42 Ufaglærte, industri, håndværk 46 4 45 Lærlinge, elever 43 6 42 Total 40 7 38 18 LIVSSTIL

Tabel 5. Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på alder og køn. Tabel 5 Alder Procent Alder Procent Kvinder: 18-29 år 29 Mænd 18-29 år 27 30-39 år 38 30-39 år 32 40-49 år 41 40-49 år 38 50-59 år 47 50-59 år 45 Total 39 Total 36 Tabel 6. Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige som nogensinde har røget, fordelt på branchegrupper. Tabel 6 Branche Procent Industri 34 Bygge og anlæg 30 Grafisk 37 Transport og en gros 41 Handel 30 Service og tjenesteydelser 33 Jordbrug 28 Social og sundhed 38 Undervisning og forskning 51 Finans /Offentlig kontor og administration 41 Privat kontor og administration 41 Total 37 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 19

Tabel 7. Kvinder: Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på jobsektorer. Tabel 7 Jobsektor Procent Kvinder: Akademikere 64 Edb-folk, teknikere, konstruktører 44 Lærere 55 Sundhedsjob 34 Pædagoger, dagplejere 36 Ledere 45 Selvstændige 39 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 46 Salgspersonale 38 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 38 Ufaglærte, industri, håndværk 18 Lærlinge, elever 33 Total 39 Tabel 8. Mænd: Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på jobsektorer. Tabel 8 Jobsektor Procent Mænd: Akademikere 51 Edb-folk, teknikere, konstruktører 38 Lærere 43 Pædagoger, dagplejere 32 Ledere 44 Selvstændige 37 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 44 Salgspersonale 33 Rengørings, ejendoms-, køkkenpersonale 34 Smede, elektrikere, tømrere mv 31 Ufaglærte, industri, håndværk 32 Lærlinge, elever 28 Total 36 20 LIVSSTIL

Tabel 9: Procentdel rygere og procentdel storrygere blandt lønmodtagere og selvstændige i 1990-1995-2000 fordelt på alder og køn. Tabel 9 Alder 1990 1995 2000 Alder 1990 1995 2000 RYGERE Kvinder: 18-29 år 46 37 33 Mænd: 18-29 år 42 40 39 30-39 år 47 39 36 30-39 år 51 42 38 40-49 år 39 40 39 40-49 år 54 46 43 50-59 år 50 37 28 50-59 år 52 48 42 STORRYGERE Total 45 39 34 Total 49 44 40 Kvinder: 18-29 år 18 12 14 Mænd: 18-29 år 25 24 23 30-39 år 23 21 19 30-39 år 32 29 27 40-49 år 20 21 22 40-49 år 38 32 30 50-59 år 21 19 16 50-59 år 35 32 30 Total 20 18 18 Total 32 29 27 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 21

Tabel 10: Kvinder: Procentdel rygere blandt lønmodtagere og selvstændige i 1990-1995- 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 10 Jobsektor 1990 1995 2000 Kvinder: Akademikere 26 26 14 Edb-folk, teknikere, konstruktører 36 40 35 Lærere 37 28 23 Sundhedsjob 46 38 35 Pædagoger, dagplejere 43 41 39 Ledere 41 40 34 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 40 33 30 Salgspersonale 44 38 35 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 46 41 35 Ufaglærte, industri, håndværk 60 58 57 Lærlinge, elever 46 32 31 Total 45 39 34 Tabel 11: Mænd: Procentdel rygere blandt lønmodtagere og selvstændige i 1990-1995- 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 11 Jobsektor 1990 1995 2000 Mænd: Akademikere 39 30 25 Edb-folk, teknikere, konstruktører 40 32 33 Lærere 39 35 36 Pædagoger, dagplejere 50 58 52 Ledere 43 38 34 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 46 41 35 Salgspersonale 46 40 40 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 55 45 44 Smede, elektrikere, tømrere mv 52 47 43 Ufaglærte, industri, håndværk 56 55 46 Lærlinge, elever 36 36 43 Total 49 44 40 22 LIVSSTIL

LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 1990-1995. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V. (2001) Arbejdsmiljø i Danmark 2000. En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Kamper-Jørgensen F og Almind G (1998). Forebyggende Sundhedsarbejde. 3 udgave. København: Munksgaard. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen HC og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden 1987. København: DIKE. Osler M (1992). Danskernes rygevaner. København: Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Tobaksskaderådet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 23

Denne pjece handler om livsstil blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Livsstil er i denne sammenhæng rygning, alkoholforbrug og indtagelse af frugt og grøntsager. Der er væsentlige forskelle på livsstilen inden for forskellige brancher og job. Generelt er der flest blandt de mindst uddannede, der ryger, drikker meget og ikke dagligt spiser frugt og grønt. Fx er der mange mænd i bygge- og anlægsbranchen med en usund livsstil, og selvom der generelt er blevet færre rygere siden 1990, er der ikke sket noget fald blandt de ufaglærte kvinder. Der er store forskelle mht køn, alder og fra det ene adfærdsområde til det andet. Fx er der langt færre kvinder end mænd, som ikke dagligt spiser frugt og grønt. Resultaterne i pjecen kan bl.a. anvendes i forbindelse med prioritering og planlægning af indsatser for sundhedsfremme på arbejdspladsen. ISBN 87-7904-078-0 Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39 16 52 00 Fax: 39 16 52 01 e-post: ami@ami.dk www.ami.dk