Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune

Præmature børns pasningsmuligheder i Gentofte Kommune Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny Sundhedsplejerske Kirsten Hilligsøe Thomsager Høre/tale konsulent Sanne Thoudahl Lundqvist Høre/tale konsulent Anne Grandberg Bonné Økonomimedarbejder Tanja Thisted Alle ansatte i Gentofte Kommune, Børn, Unge og Fritid

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Formål.3 2.1 Mål.4 2.2 Succeskriterier.4 3. Rammer for dataindsamling 4 3.1 Definition af et præmaturt barn 4 3.2 Mulige konsekvenser ved en præmatur fødsel.5 3.3 Samarbejde og krævet til de involverede vuggestuer.5 3.4 Deltagende børn 6 4. Dataindsamling.7 4.1 Data om sygefravær..8 4.2 Perioden..9 4.3 Alderen..10 4.4 Data for interviewundersøgelsen..10 5. Diskussion og graffremstilling af interview.13 6. Særlige forhold...28 7. Konklusion...28 8. Litteraturliste 30 9. Bilag..32 2

1. Baggrund Gentofte kommune tilbyder en særlig indsats til børn født for tidligt og deres familier. Sundhedsplejen har udvalgt to sundhedsplejersker til denne specialist funktion. Dette særlige tilbud indeholder hyppige besøg af sundhedsplejersken, særlige screeningsbesøg ved 1½ års alderen, 2½ års alderen og 4 år. Desuden et tilbud om en vuggestueplads i en udvalgt institution. Det præmature barn kan være et sårbart barn og kan have behov for en særlig opmærksomhed. Gentofte kommune har som landets eneste, valgt at præmature børn, ved institutionsstart tilbydes plads i en vuggestue. En vuggestue som er udvalgt til særligt at varetage opgaven med præmature børn. Der er i kommunen udvalgt fire vuggestuer. Udvælgelsen af vuggestuerne er sket i et samarbejde mellem kommunens institutionsteam og sundhedsplejen. Det har ikke været muligt for os at finde en tidligere undersøgelse som kan dokumenter om det er forsvarligt at sende det præmature barn i en vuggestue. I mange år har man fra hospitalets side anbefalet dagpleje frem for vuggestue. Vi er derfor nysgerrige på om de præmature børn er mere syge end de andre børn i vuggestuen. Samt om de præmature børn kan indgå i dagligdagen på lige fod med de andre børn i vuggestuen set ud fra pædagogens synspunkt. 2. Formål Vi vil indhente viden om, hvordan de præmature børns sygefravær er i forhold til de øvrige børn i institutionen. Gennem et år vil vi registrere sygefravær blandt alle børnene i de fire vuggestuer. Vi vil interviewe pædagogerne som arbejder med de præmature børn. Et interview som skal belyse pædagogens vurdering af det enkelte præmature barns fysiske, psykiske og sociale udvikling i vuggestuen. Udfra de opstillede succeskriterier vil vi gerne vurdere om det er god løsning at de præmature børn tilbydes vuggestue. 3

2.1 Mål at undersøge hvor stort et sygefravær det enkelte præmature barn har mens barnet er tilknyttet vuggestuen at undersøge hvor stort et sygefravær, der er blandt de andre børn i de pågældende vuggestuer i samme tidsrum at foretage en sammenligning af sygefraværet blandt de præmature børn og de andre børn i vuggestuen ud fra en interviewguide foretage interviews af det pædagogiske personale i vuggestuerne om deres vurdering af det enkelte præmature barns fysiske, psykiske og sociale udvikling i vuggestuen. 2.2 Succeskriterier At det enkelte præmature barn ikke har en fraværsprocent fra vuggestuen på mere end 20 procent At de øvrige børn i vuggestuen ikke har en fraværsprocent på mere end 15.6 procent. At vi tillader, at det præmature barn har et sygefravær på ca. 5 procent mere end de øvrige børn i vuggestuen At det præmature barn er i stand til at indgå i vuggestuens dagligdag 80 procent af tiden. 3. Rammer for dataindsamling 3.1 Definition af et præmaturt barn: Et præmaturt barn er et barn som er født for tidligt. Jo tidligere et barn er født, jo større er risikoen for, at det kan få konsekvenser for barnets udvikling. Børn født før udgangen af 37. svangerskabsuge betegnes som for tidligt fødte. Børn født før udgangen af 32. svangerskabsuge betegnes som meget tidligt fødte. 4

Børn født før udgangen af 28. svangerskabsuge betegnes som ekstrem tidligt fødte. I Gentofte kommune har vi valgt at inkludere børn før uge 36 i det særlige tilbud, nemlig at få en vuggestueplads i en af de udpegede institutioner som har et særligt kendskab til præmature børn. 3.2 Mulige konsekvenser ved en præmatur fødsel: Præmature børn er lige så forskellige som børn født til tiden, men de præmature børn kan have nogle kendetegn som flg.: Koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer Spastiske lammelser Syns- og hørehandicap Problemer med mave/tarm system, herunder spiseforstyrrelser Gentagne lungebetændelser og mellemørebetændelser Astma og astmatisk bronkitis Svækket immunforsvar Ustabilt søvnmønster Sen motorisk udvikling Problemer med at integrere sanseindtryk Hyperaktivitet Hypoaktivitet/passivitet Sproglige forstyrrelser ADHD og andre hjernedysfunktioner Skrøbelig og ustabil psyke Følelsesmæssige problemer Separationsangst Grundlæggende angst og utryghed Nedsat immunforsvar 3.3 Samarbejde og kravet til de involverede vuggestuer Et samarbejde med pladsanvisningen om visitation til vuggestue Samarbejdsmøde mellem forældre, sundhedsplejerske og institution ved institutionsstart Kravet: Struktureret, genkendelig, forudsigelig hverdag Mulighed for små grupper 5

Indgående kendskab til og fokus på det for tidligt fødte barns udfordringer på alle udviklingsområder Deltage i kurser udbudt af sundhedsplejerskerne Deltage i fællesmøder i forvaltningsregi Udarbejde handlingsplan ved start og statusrapport ved overgang til andet tilbud Opkvalificering af personalegruppe Være tovholder på det udvidede forældresamarbejde Sundhedsplejen afholder 2 årlige samarbejdsmøder med institutionsledere, dagplejekonsulenter samt pædagogiske konsulenter Sundhedsplejen er tovholder for familien i fht. samarbejde med sagsbehandler, hospital, fysioterapi, ergoterapi og PPR Sundhedsplejen er ansvarlig for og arrangerer undervisning som led i opkvalificering af det pædagogiske personale 3.4 Deltagende børn: 222 børn har deltaget i undersøgelsen heraf var 28 børn præmature. De præmature børn er født fra 25. gestationsuge til 36. gestationsuge. Vuggestuerne har i dataindsamlingsperioden fungeret, som de altid fungere og det betyder at børn er indskrevet og udskrevet løbende. Dvs. vi har valgt at registrere de børn som er indskrevet i institutionen den pågældende måned. Der skulle indhentes tilladelse fra alle forældre om at deres børn måtte deltage i undersøgelsen. Der blev sendt breve ud inklusiv en samtykkeerklæring til samtlige indregistrerede børns forældre i de pågældende vuggestuer i perioden marts april 2009. De nyindskrevne børn efter 1. maj 2009 har fået udleveret samme brev samt samtykkeerklæring fra personalet i vuggestuerne. Samtykkeerklæringen er senere afleveret til projektgruppen. Hver af de fire vuggestuer fik ved projektets start udleveret en mappe med en kort projektbeskrivelse samt en kopi af de breve som var sendt ud til forældrene. Dataindsamlingen af sygefravær er sket på ens udleveret registreringsskemaer. Registreringsskemaerne er løbende indsamlet, dog med undtagelse af en vuggestue hvor alle registreringsskemaer blev afleveret ved projektperiodens afslutning. Vi har valgt at inddele sygefraværet i forhold til børnenes alder 1 2 år og 2-3 år, da vi ved at børn statistisk set er mest syge i alderen 1-2 år. 6

Tre familier sagde nej til at deltage, hvoraf en familie havde et præmaturt barn. 25 familier sendte aldrig samtykkeerklæringen retur, trods en rykker. 4. Dataindsamling Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 1. maj 2009 til 1. maj 2010. De fire vuggestuer, der har deltaget og registreret sygefravær er placeret i Ordrup/Charlottenlund, Gentofte, Hellerup og Dyssegaard. For at opnå tilstrækkelig datamateriale forventer vi: at der er indsamlet sygefraværsdata for min. 90% af de præmature børn, som er indskrevet i de 4 vuggestuer. at der er indsamlet sygefraværsdata for min. 50% af de øvrige børn, som er indskrevet i de 4 vuggestuer. at der er foretaget interview for min. 90% af de præmature børn. Indsamlet data fra alle fire årstider sommer, efterår, vinter og forår Som vurderingsgrundlag for projektet kortlægges sygefraværet hos alle børn i 4 udvalgte institutioners vuggestuegrupper gennem et år for: at registrere hvor stort et sygefravær, det enkelte præmature barn har på et år. at registrere hvor stort et sygefravær, der er blandt de øvrige børn i de pågældende vuggestuer. at sammenligne sygefraværet hos de præmature børn med de øvrige børn i vuggestuen, samt vuggestuerne imellem. At dataindsamlingen sker således at alle fire årstider er med I efteråret 2009 og foråret 2010 er alle fire vuggestuer besøgt af projektets sundhedsplejersker og talehørekonsulenter. Interview skemaer på de præmature børn er blevet udfyldt i et samarbejde mellem projektets sundhedsplejersker og høre/talekonsulent samt de involverede pædagoger. Hos 10 af de præmature børn er interviewskemaet udfyldt to gange, dvs. efterår og forår. Vi har valgt kun at medtage sidst udfyldte skema på disse børn i opgørelsen af interview. Vi har valgt det sidste skema, da personalet har fået et langt større kendskab til det enkelte præmature barn og har identificeret nogle af 7

de problemstillinger det enkelte præmature barn måtte have. Vi har valgt ikke at opgøre interviewskemaerne institutionsvis, da der kun er få præmature børn i hver institution og anonymiteten derved vil forsvinde. 4.1 Data om sygefravær Sammenlagt for perioden fra 01-05-09 til 31-10 -09: Fig.1 1 2 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature 914 36 3,94 **øvrige 7426 368 4,96 Fig.2 2 3 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature 1317 59 4,48 **øvrige 7511 311 4,14 Sammenlagt for perioden fra 01-11- 09 til 30-04 -10: Fig.3 1 2 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature 870 114 13,10 **øvrige 7795 821 10,53 Fig.4 2 3 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature 1081 86 7,96 **øvrige 6963 585 8,40 Sammenlagt for hele den samlede periode fra 01-05-09 til 30-04-10: Fig.5 1 2 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % 8

præmature 1784 150 8,41 **øvrige 15221 1189 7,81 Fig.6 2 3 årige *Antal inst. Dage Antal sygedage Sygefravær i % præmature 2398 145 6,05 **øvrige 14474 896 6,19 * Med antal institutionsdage menes: antal børn x åbningsdage ** Øvrige er kontrolgruppen, som er de andre børn i vuggestuen Vi har valgt at opdele resultaterne i to aldersgrupper, 1-2 årige og 2-3 årige samt i to tidsperioder De to tidsperioder er en sommerperiode og en vinterperiode. Samlet for alle børn i hele perioden: Alle børn *Antal inst. Dage Antal sygedage Antal raske dage Sygefravær i % præmature 4182 295 3887 7,05 **øvrige 29695 2085 27610 7,02 i Alt 33877 2380 31497 7,0254155 Ud fra en beregning af signifikansniveauet på 5 % det konkluderes, at der er 95 % sandsynlighed for at tallene er sande, hvilket betyder at der ikke stor sandsynlighed for at tallene er tilfældige. Det kan derfor konkluderes at svarene i høj grad er valide. Overordnet betyder det at præmature børn der går i vuggestue ikke er mere syge end de øvrige børn i vuggestuerne. Det betyder, at præmature børn ligeså vel, kan tilbydes plads i vuggestuer som er indstillet på opgaven som de kan tilbydes plads i dagpleje, hvilket hospitalet anbefaler. 4.2 Perioden Ud fra tallene om sygefraværet for hele den et årige periode (1. maj 30.april), kan det konkluderes at sygefraværsprocenten for både de 9

præmature og de øvrige børn var størst fra oktober til april måned. For de 1-2 årige præmature børn 13,10 % og for de 1-2 årige øvrige børn 10,53 %, for de 2-3 årige præmature børn var procenten på 7,96 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 8,40 %. Den høje sygefraværsprocent skyldes i høj grad, at det var i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er sygefraværsprocenten halvt så stor. 4.3 Alderen Overordnet set for begge perioder er sygefraværsprocenten blandt de 1-2 årige både for præmature og de øvrige børn større end for de 2-3 årige børn. Sygefraværsprocenten for de 1-2 årige præmature børn 8,41 % og for de øvrige 1-2 årige øvrige børn på 7,81 %. For de 2-3 årige er sygefraværsprocenten på 6,05 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 6,19 %. Det ses altså at de 1-2 årige børn, både præmature og øvrige børn er mere syge end de 2-3 årige børn. Alt i alt kan det konkluderes at de præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige meget lille 7,05 % og 7,02 %, og derfor kan de præmature børn i samme grad tilbydes vuggestue plads, som de øvrige børn. 4.4 Data for interviewundersøgelse. Der er foretaget 38 interview. I efteråret 2009 er der fortaget 23 interview og i foråret 2010 er der foretaget 15 interview. Der er foretaget interview om 10 af børnene to gange. Interview har fundet sted ude i de enkelte vuggestuer og besvarelserne rummer pædagogernes subjektive og faglige vurderinger af de enkelte børn. I data som beskrives nedenfor har børnene en alder fra 14 måneder og op til 47 måneder. Årsagen til at enkelte børn er mere end tre år skyldes behovet for ekstra støtte og manglende modenhed til at kunne starte børnehave. På interview tidspunktet har nogle af børnene været tilknyttet vuggestuen et år eller mere og enkelte har kun været tilknyttet vuggestuen i kortere tid. Der er medtaget 28 interview, da vi har valgt kun at medtage et interview skema pr. barn. Ved de børn hvor der er fortaget to interview har vi valgt kun at medtage det sidste interview. 10

Vurdering af præmature børn i institutionen sammenlignet med andre børn i Procent Hvor stort er det præmature barns sygefravær i forhold til de andre børns? Meget mindre Mindre Samme Mere Mere Meget / Større 0 7,41 81.48 7,41 3,7 Hvordan er varigheden af det præmature barns sygefraværs perioder sammenlignet med de andre børns? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor længe (antal timer) er barnet i institutionen i forhold til andre børn? Hvordan er barnets pausebehov i forhold til de andre børns (sovetid, trække sig fra gruppen osv.) Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med andre børns? 0 3,7 85,19 11,11 0 0 10.71 35,71 39,29 14,29 0 18,52 48,15 33,33 0 0 3,57 42,86 39,29 14,29 0 0 46,43 39,29 14,29 Hvordan er behovet for mindre grupper? 0 0 42,86 32,14 25 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset (oplæsning, samling m.v.) Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset (ture, fødselsdagsbesøg m.v.) Hvordan er personalebehovet i gruppen med det præmature barn? 3,7 33,33 62,96 0 0 3,7 29,63 66,67 0 0 0 0 50 35,71 14,29 Hvordan er støttebehovet til barnet? 0 0 46,43 35,71 17,86 I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? I hvor hvøj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? 0 0 42,86 39,29 17,86 10,71 21,34 57,14 10,71 0 Hvor meget imiterer barnet de andre børn? 3,57 17,86 71,43 7,14 0 Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med andre børn? 3,7 0 96,3 0 0 7,14 17,86 60,71 3,57 10.71 11

5.0 Diskussion og Graffremstilling af interviews Hver graf er et spørgsmål som er stillet pædagogen. (se 4.4, interviewskema) Spørgsmål nr. 1 Hvor stort er det præmature barns sygefravær sammenlignet med andre børn? Hvor stort er det præmature barns sygefravær sammenlignet med andre børn (procent) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere Som det fremgår af grafen er 89 procent af de præmature børn ikke mere syge end de andre børn i institutionen set ud fra pædagogernes vurdering. 7 procent af de præmature børn vurderes som værende mindre syge end andre børn. 12

Spørgsmål nr. 2 Hvordan er varigheden af sygeperioder Hvordan er varigheden af sygeperioder 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere Varigheden af de præmatures sygefravær vurderes ligeledes ikke som værende af længere end de øvrige børns. Konklusion af 1 og 2 Personalet oplever ikke og tænker ikke at de præmature børn er mere syge end de øvrige. I denne overvejelse skal vi dog indtænke at de præmature børn som regel er ældre ved institutionsstart end gennemsnittet. 13

Spørgsmål nr. 3 Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn (procent) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 meget mindre mindre samme mere meget mere Pædagogerne oplever at 55 procent af de præmature er ofte mere uoplagte og pylret end de øvrige børn, 14

Spørgsmål 4 Hvor længe er barnet i institution i forhold til andre børn? Hvor længe er barnet i institution i forhold til andre børn 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere Personalet oplever at de præmature børn er lige så længe eller hos 33 procent at de tilbringer længere tid i vuggestuen end de øvrige børn, 18 procent oplever de dog som værende der i kortere tid. 15

Spørgsmål 5 Hvordan er barnets pause behov i forhold til de andre børn? Hvordan er barnets pause behov i forhold til de andre børn (procent) 40 35 30 25 procent 20 15 10 5 0 IS5 meget mindre mindre samme mere meget mere Her vurderer pædagogerne at 53 procent af de præmature børn opleves som havende et større behov for pauser end de øvrige børn 16

Spørgsmål nr. 6 Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med de andre børns? Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med de andre børns (procent) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 IS6 meget mindre mindre samme mere meget mere 53 procent af de præmature børn opleves som havende et større behov for en struktureret hverdag, mod 46 procent som vurderes til at have de samme behov som de øvrige børn. 17

Spørgsmål nr. 7 Hvordan er behovet for mindre grupper? Hvordan er behovet for mindre grupper (procent) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 IS7 meget mindre mindre samme mere meget mere 57 procent af de præmature har større behov for mindre grupper mod 43 procent som er det samme som de øvrige børn. 18

Spørgsmål 8 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset? Hvormeget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 63 procent deltager i de almindelige aktiviteter i vuggestuen 19

Spørgsmål 9 Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset? Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset 80 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 67 procent deltager i de almindelige aktiviteter ud af vuggestuen. Ud fra Graferne 3 til 9 kan vi konkludere at en stor del af børnene har behov for en struktureret hverdag hvor der er styring og støtte. I interviewene gav pædagogerne samtidig i deres fortælling udtryk for at de det var ofte dem som voksne der havde det præmature barn i hånden, på skødet eller også var det, det præmature barn der sad i klapvognen. 20

Spørgsmål 10 Hvordan er personale behovet i gruppen med det præmature barn? Hvordan er personale behovet i gruppen med det præmature barn 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 50 procent har samme personalebehov og 50 procent har mere personalebehov. Ingen af de præmature børn vurderes til at have et mindre personalebehov end de øvrige børn. 21

Spørgsmål 11 Hvordan er støttebehovet til barnet? Hvordan er støttebehovet til barnet 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 meget mindre mindre samme mere meget mere Pædagogerne vurderer at 53 procent af de præmature børn har behov for mere støtte end de øvrige børn. Dertil skal siges at 25 procent af de præmature børn enten er bevilget ekstra støtte i form pædagogtimer eller anden faglig bistand. 22

Spørgsmål 12 I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 57 procent af de præmature børn får individuel træning i motorik og eller sprog. Denne ekstra træning tilbydes af talehørekonsulent der er tilknyttet vuggestuen og den motoriske træning tilbydes enten i vuggestuen eller i kommunens særlige motorik tilbud. 23

Spørgsmål 13 I hvor høj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? I hvor høj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 32 procent tager mindre initiativ til selv at aktivere sig i forhold til de øvrige børn. 11 procent vurderes til at tage mere initiativ end de øvrige børn. Ud fra graferne 10 til 13 konkluderes at de præmature børn i højere grad har behov for ekstra voksen støtte, dette gælder både i form af ekstra støttetimer og sprogstimulation. Det viser samtidig at de præmature kræver en særlig opmærksomhed for at blive set og støttet undervejs. Idet 32 procent af de præmature tager mindre initiativ til at aktivere sig kræver dette en større opmærksom fra pædagogerne til stimulation af de præmature børn. 24

Spørgsmål 14 Hvor meget imiterer barnet de andre børn? Hvor meget imiterer barnet de andre børn 80 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 22 procent af de præmature børn imiterer mindre andre børn end de øvrige børn i vuggestuen. Hvor syv procent af de præmature børn imitere mere end de øvrige børn. 25

Spørgsmål 15 Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.) 120 100 80 60 40 20 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 96 procent af de præmature deltager i lige så høj grad i hverdagsrutinerne som de øvrige børn. 26

Spørgsmål 16 I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med de andre børn? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med de andre børn 70 60 50 40 30 20 10 0 meget mindre mindre samme mere meget mere 61 procent af de præmature børn kan som de andre børn vente på tur og sidde stille. 14 procent af de præmature sidder stille eller venter på tur i højere grad end de øvrige. Om de mestrer at vente på tur eller om det skyldes mangel på initiativ eller passivitet er svært at vurdere. 25 procent af børnene kan i mindre grad vente på tur og sidde stille hvor Ud fra graferne 14 16 ses det at 96 procent af præmature børn kan deltage i hverdagsrutinerne i vuggestuen. Det vil sige, at de kan inkluderes i vuggestuerne, dog kræver de en særlig opmærksomhed. 27

6.0 Særlige forhold I projekt perioden var det en vinter med megen sne og kulde. Det var et efterår hvor den såkaldte svineinfluenza fik sit indtog i Danmark. Om dette har haft en indflydelse på sygelighed blandt børnene ved vi ikke. Sundhedsplejerskerne i Gentofte kommune hjælper forældrene med at finde den rette pasning til deres præmature børn. Det betyder samtidig at de præmature børn som er særlig meget udsatte og som ikke tåler sygdom, typisk RS virus og som bliver vaccineret for denne virus via hospitalet, de har været tilbudt en special dagpleje i eget hjem. Havde disse børn været tilbudt en vuggestueplads, kunne vi have forventet, at de havde rykket på sygeprocent, således at den blev højere. Med den lave sygeprocent har sundhedsplejerskerne været gode til at udpege de børn som de vurderede kun magte ophold i vuggestuen. 7.0 Konklusion: De præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige meget lille 7,05 % og 7,02 %. Undersøgelsen bekræfter at de 1-2 årige har større sygefravær end de 2-3 årige, ( ugeskrift for læger ) Som forventet findes det største sygefravær blandt børnene i perioden fra oktober til april. I den periode var sygefraværet dobbelt så højt som i sommerperioden. Dvs. i den kolde periode er der størst sandsynlighed for smitte i vuggestue, da der er størst sygelighed og man må derfor overveje om det er et godt tidspunkt at starte i en vuggestue, hvis barnet er særlig sårbar over for virus og infektioner. Vores resultat af sygefraværsprocenten er en lav sygefraværs procent sammenlignet med hvad projektgruppen havde som succeskriterie nemlig 15,6 procent blandt de øvrige børn og 20 procent for de præmature børn. Hvorfor sygeprocenten var så lav generelt i forhold til vores opsatte succeskritierie ved vi ikke. En overvejelse kunne være at sundhedsstyrelsen var meget i medierne i dataindsamlingsperioden og fortælle om håndhygiejne pga. svineinfluenzaen. Eller en anden overvejelse kunne være at den lave sygeprocent blandt de præmature skyldtes at sundhedsplejerskerne har været gode til at udpege de præmature børn som de vurderede kunne magte ophold i vuggestuen. Et 28

sidste bud kunne være at de pågældende institutioner har en høj hygiejnestandard. Vores undersøgelse viser, at det er forsvarligt at sende præmature børn i vuggestue set ud fra helbredssynspunkt. Vores succeskriterie hed om det præmature barn er i stand til at indgå i vuggestuens daglig 80 procent af tiden. Svaret er ja de kan indgå og hvorvidt de kan indgå 80 procent af tiden fik vi ikke svaret på. Til gengæld fandt vi, at de præmature børn kan inkluderes i almindelige vuggestuer hvor pædagogikken bliver tilrettelagt med vægt på fast struktur i de daglige gøremål samt en pædagogisk opmærksomhed for at se og handle efter det præmature barns behov. At modtage det præmature barn i vuggestuen kræver indgående kendskab til og fokus på det for tidligt født barns udfordringer på alle udviklingsområder. Det kan ikke vides på forhånd hvilke ekstra problemstillinger der kommer hos det præmature barn og det tager en rum tid at identificere eventuelle problemstillinger. Pædagogerne vurderer, at halvdelen af børnene har behov for ekstra støtte, hvor det kun er 25 procent, som reelt får tildelt ekstra støttetimer. Heraf fremgår at de præmature børn i starten af deres institutionsliv er ressourcekrævende i forhold til afdækning af deres behov. 57 procent af de præmature børn får individuel træning i motorik og eller sprog. Denne ekstra træning tilbydes af talehørekonsulent der er tilknyttet vuggestuen og den motoriske træning tilbydes enten i vuggestuen eller i kommunens særlige motorik tilbud. Vi kan konkludere, at når de præmature børn inkluderes i vuggestuerne kræver det en særlig indsats og opmærksomhed fra pædagogerne til at få disse børn til at profitere af deres ophold i vuggestuen. Vi kan konkludere at over halvdelen børnene har behov for ekstra støtte i forhold til individuel træning i motorik eller sprog. 29

8. Litteraturliste Karin Stjernqvist. För tidigt födda barn. Karin Stjenqvist er psykolog samt forskningsaktiv og har gennem mange år arbejdet på neonatalafdelingen i Lund i Sverige. Hovedformålet med bogen er at give et bredt billede af hvordan det er at blive forældre til et meget tidligt født barn og hvordan det går børnene hvad angår udvikling, adfærd, kammerater samt skolegang Meget små børn - beretninger om for tidligt fødte børn. Munksgaard 2000. Bogen består af 10 forældreberetninger skrevet af forældre til børn født i uge 24 til 31. Børnenes skæbner er meget forskellige, men fælles for beretningerne er en gribende ærlighed. Målgruppen er først og fremmest forældre til for tidligt fødte børn og deres nære pårørende. Birgit Kirkebæk, Hans Clausen, Karin Storm og Birgit Dyssegaard. Skrøbelig kontakt. Fortidligt fødte børn og deres samspil med omgivelserne. Dansk Psykologisk Forlag 1994. Bogen er et resultat af et forsknings- og udviklingsarbejde på neonatalafdelingen på Glostrup Amtssygehus i starten af 1990 erne. Den beskriver en særlig neonatal pleje, som har til formål at sikre samstemthed i kontakten og samspillet mellem det for tidligt fødte barn og dets forældre. Konsensus-rapport: Ekstremt tidligt fødte børn. Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i samarbejde med Dansk Sygehus Institut 1991. Rapporten er resultatet af en medicinsk konsensus-konference med titlen: Ekstremt tidligt fødte børn. Konferencen blev afholdt i Odd Fellow Palæet i København i 1990. Formålet med konferencen var at opnå en samlet vurdering af de kliniske, psykologiske, sociale, økonomiske og etiske aspekter vedrørende emnet. Hansen Mølholm B, Hoff B, Greisen G. Treatment of extremely preterm infants: parents attitude. Acta Pædiatr 2003; 92 (6): 715-20. Studie af holdning til behandling af ekstremt tidligt fødte børn blandt forældre, som selv har et barn født meget tidligt. Deltagerne i studiet stammer fra et dansk landsdækkende studie om meget tidligt fødte børn, ETFOL 5 års undersøgelse. Dinesen SJ, Greisen G. Quality of life in young adults with very low birth weight. Arch.Dis.Child Fetal Neonatal Ed 2001;85(3):F165-F169. En undersøgelse af livskvalitet blandt unge voksne (samme spørgeskema som Bjergager M 1995). Deltagerne i studiet 30

bestod af 3 grupper af unge inddelt på baggrund af deres fødselsvægt: 1) fødselsvægt < 1500 g 2) fødselsvægt <1500-2300 g 3) fødselsvægt >2500 g. Deltagerne blev født eller behandlet på Rigshospitalet i 1980-82 og havde alle deltaget i en undersøgelse 4 år gamle (Petersen et al. 1990). 31

9. Bilag Information om Projekt Præmature børn i Børn og Forebyggelse. En projektgruppe i Børn og Forebyggelse er nu gået i gang med at undersøge, hvordan sygefraværet er for de for tidligt fødte børn, når de går i vuggestue, i forhold til de øvrige børn i vuggestuen. Herudover vil vi gennem spørgeskemaer til personalet få svar på, hvordan børnene indgår i de daglige rutiner i vuggestuen. I den forbindelse har vi brug for at indsamle data om sygefraværet både hos de for tidligt fødte børn og de øvrige børn i vuggestuen. Daginstitutionen vil i perioden fra d. 1. maj 2009 til d. 30. april 2010 registrere det enkelte barns fravær på samme vilkår som det allerede sker i dag. Registreringen bliver sendt i anonymiseret form til projektgruppen. For at overholde formalia vil vi bede jer underskrive og returnere vedlagte samtykkeerklæring senest d. 3. april 2009 i vedlagte svarkuvert. Ved evt. spørgsmål er I velkomne til at kontakte undertegnede. Vi håber, at I har lyst til at deltage i dette projekt. Med venlig hilsen Anina Wegeberg Ledende tale-hørekonsulent Børn og Forebyggelse Tlf. 3998 4007 E-mail awe@gentofte.dk 32

Information til for tidligt fødte børns forældre En projektgruppe i Børn og Forebyggelse er nu gået i gang med at undersøge, hvordan sygefraværet er for de for tidligt fødte børn, når de går i vuggestue, i forhold til de øvrige børn i vuggestuen. Herudover vil vi gennem spørgeskemaer til personalet få svar på, hvordan børnene indgår i de daglige rutiner i vuggestuen. I den forbindelse har vi brug for at indsamle data om sygefraværet både hos de for tidligt fødte børn og de øvrige børn i vuggestuen. Daginstitutionen vil i perioden fra d. 1. maj 2009 til d. 30. april 2010 registrere det enkelte barns fravær på samme vilkår som det allerede sker i dag. Personalet vil 2 gange i løbet af projektets gennemførelse skulle udfylde et skema for det enkelte barn. Til orientering vedlægges en kopi af de spørgsmål, vi vil stille til personalet. Svarene vil blive behandlet anonymt i det videre forløb. For at overholde formalia vil vi bede jer underskrive og returnere vedlagte samtykkeerklæring senest d. 3. april 2009 i vedlagte svarkuvert. Projektgruppen består af sundhedsplejersker, tale-hørekonsulenter og en psykolog. Ved evt. spørgsmål er I velkomne til at kontakte: Sundhedsplejerske Birgitte Martiny 3998 0889 eller sundhedsplejerske Kirsten Thomsager 3998 0868. Vi håber at I har lyst til at deltage i dette projekt. Med venlig hilsen Anina Wegeberg Ledende tale-hørekonsulent Børn og Forebyggelse Tlf. 3998 4007 E-mail awe@gentofte.dk 33

Projektet Præmature børns pasningsmuligheder TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER ØVRIGE BØRN Efter lovgivningen skal forældrene give skriftligt samtykke, før der kan videregives fortrolige og private oplysninger på tværs af faggrænserne. Det skriftlige samtykke skal sikre, at I som forældre ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre. Samtykket gælder så længe barnet er tilknyttet institutionen. Undertegnede giver hermed institutionen lov til at videregive oplysninger vedrørende : Fraværsregistrering af mit barn til Projektgruppen i projekt Præmature børns pasningsmuligheder i Børn og Forebyggelse i Gentofte Kommune. Dato: Institutionens navn: Barnets navn: Mors navn: Forældreunderskri ft: 34

Projektet Præmature børns pasningsmuligheder TILLADELSE TIL VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER FOR TIDLIGT FØDTE BØRN Efter lovgivningen skal forældrene give skriftligt samtykke, før der kan videregives fortrolige og private oplysninger på tværs af faggrænserne. Det skriftlige samtykke skal sikre, at I som forældre ved, hvilke oplysninger der bliver givet videre. Samtykket gælder så længe barnet er tilknyttet institutionen. Undertegnede giver hermed følgende fagpersoner tilladelse til drøftelser: Personale i institutionen. Projektgruppen i projekt Præmature børns pasningsmuligheder i Børn og Forebyggelse i Gentofte Kommune. Drøftelsernes indhold: Registrering af oplysninger i forbindelse med fravær, herunder sygefravær samt oplysninger om hvorledes barnet indgår i institutionens dagligdag. Dato: Institutionens navn: Barnets navn: Mors navn: Forældreunderskri 35

ft: Institutionens navn: Præmaturt barn Navn Måned: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Fødsels-dato M Ti O To F M Ti O To F M Ti O To F M Ti O To F M 36

Barnets navn Fødselsdato Indskrivningsdato Vurdering af præmature børn i institutionen sammenlignet med andre børn Meget mindre Mindre Samme Mere Mere Meget / Større Hvor stort er det præmature barns sygefravær i forhold til de andre børns? Hvordan er varigheden af det præmature barns sygefraværs perioder sammenlignet med de andre børns? Hvor ofte er det præmature barn pylret og uoplagt sammenlignet med de andre børn? Hvor længe (antal timer) er barnet i institutionen i forhold til andre børn? Hvordan er barnets pausebehov i forhold til de andre børns (sovetid, trække sig fra gruppen osv.) Hvordan er barnets krav til en struktureret dag sammenlignet med andre børns? Hvordan er behovet for mindre grupper? Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter i huset (oplæsning, samling m.v.) Hvor meget kan barnet deltage i de almindelige aktiviteter ud af huset (ture, fødselsdagsbesøg m.v.) Hvordan er personalebehovet i gruppen med det præmature barn? Hvordan er støttebehovet til barnet? I hvor høj grad gives der individuel træning til barnet (motorik og sprog)? 37

I hvor hvøj grad tager barnet initiativ til selv at aktivere sig sammenlignet med de andre børn? Hvor meget imiterer barnet de andre børn? Hvor meget deltager barnet i hverdagsrutinerne (vaske hænder, deltage i borddækning osv.)? I hvor høj grad kan barnet vente på tur og sidde stille sammenlignet med andre børn? Udfyldt af 38

Data om sygefravær Analyse af tal til præmature projekt: Sammenlagt for perioderne hver for sig med både præmatur børn og de øvrige. Tal fra Rapporten Første periode (majsep) Antal Inst. Dage Antal Sygedage Sygefravær i % 1-2 Årige 914 36 3,94 **øvrige 7426 368 4,96 Anden Periode (oktapril) 1-2 Årige 870 114 13,1 **øvrige 7795 821 10,53 Total 1-2 Årige 1784 150 8,41 **øvrige 15221 1189 7,81 Første periode (maj sep) 2-3 Årige 1317 59 4,48 **øvrige 7511 311 4,14 Anden Periode (oktapril) 2-3 Årige 1081 86 7,96 **øvrige 6963 585 8,4 Total 2-3 Årige 2398 145 6,05 **øvrige 14474 896 6,19 Samlet for alle børn i perioden: Total Antal Inst. Dage Antal Sygedage Sygefravær i % Antal raske dage Præmature 4182 295 7,0540411 3887 Øvrige 29695 2085 7,0213841 27610 i Alt 33877 2380 7,0254155 31497 Beregning af signifikans: *** Signifikansniveau i % 5 5 Procent Stikprøve nr. : 1 2 1 vs. 2 Sign.? 1 og 2 *** Stikprøvestørrelse 4182 29695 33877 *** Procent 1 0,070540411 0,0702138 0,00033 NEJ 0,07 39

Statistisk usikkerhed 0,08 0,03 0,09 0,03 Nedre grænse -0,01 0,04-0,09 0,04 Øvre grænse 0,15 0,10 0,09 0,10 *** Procent 2 0 0 0 NEJ 0 Statistisk usikkerhed 0 0 0 0 Nedre grænse 0 0 0 0 Øvre grænse 0 0 0 0 Multiplikatons-faktor 1,96 Hjælpestørrelse 0,0003 Ud fra det ovenstående kan der grundet en beregning af signifikansniveauet på 5 % konkludere, at der er 95 % sandsynlighed for at tallene er sande, hvilket betyder at der kke stor sandsynlighed for at tallene er tilfældige. Det kan derfor konkluderes at svarene i høj grad er valide. Overordnet betyder det at præmature børn der går i vuggestue ikke er mere syge end de øvrige børn i vuggestuerne. Det betyder, at præmature børn ligeså vel, kan tilbydes plads i vuggestuer som er indstillet på opgaven som de kan tilbydes plads i dagpleje, hvilket hospitalet anbefaler. Periode Ud fra tallene om sygefraværet for hele den 1 årige periode (1. maj 30.april), kan det konkluderes at sygefraværsprocenten for både de præmature og de øvrige børn var størst fra oktober til april måned. For de 1-2 årige præmature børn 13,10 % og for de 1-2 årige øvrige børn 10,53 %, for de 2-3 årige præmature børn var procenten på 7,96 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 8,40 %. Den høje sygefraværsprocent skyldes i høj grad, at det var i vinterhalvåret. I sommerhalvåret er sygefraværsprocenten halvt så stor. Alderen Overordnet set for begge perioder er sygefraværsprocenten blandt de 1-2 årige både for præmature og de øvrige børn større end for de 2-3 årige børn. Sygefraværsprocenten for de 1-2 årige præmature børn 8,41 % og for de øvrige 1-2 årige øvrige børn på 7,81 %. For de 2-3 årige er sygefraværsprocenten på 6,05 % og for de 2-3 årige øvrige børn på 6,19 %. Det ses altså at de 1-2 årige børn, både præmature og øvrige børn er mere syge end de 2-3 årige børn. Alt i alt kan det konkluderes at de præmature børn følger det samme sygdomsmønster som de øvrige børn i vuggestuerne. Samlet set er forskellen i fraværsprocent mellem de præmature og de øvrige er meget lille 7,05 % og 7,02 %, og derfor kan de præmature børn i samme grad tilbydes vuggestue plads, som de øvrige børn. 40

41