BilagØU_120423_pkt.04_01

BilagØU_120423_pkt.04_01 Regnskab 2011

Forord Du sidder med Hvidovre Kommunes regnskab for 2011 foran dig. Det er på flere måder et godt regnskab. Ikke kun er der sorte tal på bundlinjen, men regnskabet afspejler samtidig en høj aktivitet i kommunen i 2011, hvor der er søsat mange skibe, som også er nået i land. Ud af mange vil jeg nævne følgende aktiviteter, og for yderligere henvise til sektorbemærkningerne: I 2011 er der gennemført en stor organisationsændring, som har resulteret i færre forvaltningsområder, hvor en række funktioner er samlet i fire nye forvaltninger. Et af formålene med organisationsændringen har været at samle hele børne- og ungeområdet i en og samme forvaltning, for derigennem i højere grad at sikre en helhedsorienterede indsats og service i forhold til børn og unge og deres forældre i kommunen. Derudover har en smallere forvaltningsstruktur givet mulighed for at effektivisere i administrationen. På de indre linjer er det klart, at en så stor organisationsændring har betydning for medarbejdere og ledere i kommunen, og det er min klare opfattelse, at alle har bidraget til, at det har været en god proces med et rigtigt godt resultat. Gennem hele året er der også lagt mange ressourcer i arbejdet med den nye skolestruktur. Rigtigt mange interessenter lærere, elever, skoleledere og forældre har med stort engagement på forskellig vis bidraget til debatten og processen. Dette gennem deltagelse i dialogmøder, høringssvar mv. Det har været en lang proces, som i starten af 2012 resulterede i beslutningen om at lukke Enghøjskolen og Sønderkærskolen. I august blev dørene til det nye plejehjem Dybenkærshave slået op, og 72 beboer kunne flytte ind i lyse, lækre og moderne lokaliteter. Trods lidt startvanskeligheder med bl.a. vandskade, blev plejehjemmet hurtigt fuldt kørende til glæde for beboere, pårørende og ansatte. En lang række familier flyttede i 2011 også ind i Langhusene (Almen Bolig Plus byggeriet). Der var stor efterspørgsel efter boligerne, der som nabo til Dybenkærshave, danner en flot og moderne bebyggelse i Avedøre. På Rådhuset blev den længe ventede og tiltrængte renovering af 5. salen gennemført. Etagen huser, som tidligere, mødelokaliteter og fremstår nu som moderne, fleksible møderum, med den nyeste teknik. På hjørnegrunden ved Risbjerggård blev den gamle Taxabygning og den bagvedliggende gamle villa og garagerne revet ned. Arealet fremstår derefter indbydende med anlagt grønt græstæppe. Den 2. juli blev det storkøbenhavnske område ramt af det voldsomme skybrud, og det gik særligt hårdt ud over Hvidovre. Flere borgeres og kommunens ejendomme blev oversvømmet, med store udgifter til følge. Blandt andet blev Præstemosens Friluftsbad oversvømmet, og måtte lukkes ned for resten af sæsonen. På anlægssiden er der desuden udført løbende vedligeholdelse på veje og bygninger, og der er i den forbindelse fokuseret på at udføre energibesparende foranstaltninger. Selve regnskabsresultatet må også vurderes at være positivt. Der er udvist økonomisk tilbageholdenhed i en krisetid der er styr på udgifterne og ultimo kassebeholdningen er god.

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 ÅRSBERETNING 2011 Generelle bemærkninger.. 3 Skoler m.v..... 6 Social- og Sundhed 7 Kultur og Fritid... 10 Teknik..... 12 Arbejdsmarked....... 14 Anvendt regnskabspraksis... 16 Regnskabsopgørelse.. 20 Finansieringsoversigt.. 20 Balance. 21 Noter... 22 Nøgletal.. 25 Side ØVRIGE OVERSIGTER m.v. Hovedoversigt til regnskab 28 Regnskabsoversigt 29 Statusbalance. 33 Tværgående artsoversigt. 44 Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger. 45 Kautions- og Garantifortegnelse 46 Opgørelse over tilbagefaldsklausuler 47 Personaleoversigt... 48 Udførelse af opgaver for andre myndigheder 51 Omkostningskalkulation vedr. personlig og praktisk bistand.. 52 Anlægsoversigt Fysiske aktiver 53 Opgørelse 1, over igangværende arbejder. 54 Opgørelse 2, over afsluttede arbejder med regnskab. 57 Opgørelse 3, anvendte bevillinger, hvor der ikke skal aflægges regnskab 58 Opgørelse over overførsel af rådighedsbeløb fra 2011 til 2012. 60 Ejendomsfortegnelse 61 SPECIELLE BEMÆRKNINGER, udvalgsopdelt Arbejdsmarkedsudvalget. 74 Ejendoms- og Arealudvalget 76 Kultur- og Fritidsudvalget. 79 Skoleudvalget 81 Social- og Sundhedsudvalget. 84 Teknik- og Miljøudvalget 87 Økonomiudvalget. 91

Beretning Generelle bemærkninger Regnskabsresultatet 2011 Regnskabsopgørelsen, side 20, viser følgende: Oprindeligt budget 2011, som det så ud ved budgetvedtagelsen i oktober 2010 Korrigeret budget, hvori tillægsbevillinger og overførsler fra 2010 indgår Regnskabet for 2011 Det samlede resultat udviser et underskud på 2,6 mio. kr. I det oprindelige budget var der forventet et underskud på 18,4 mio. kr. Altså en resultatforbedring på 15,8 mio. kr. Resultatet af ordinær driftsvirksomhed udviser et overskud på 103,3 mio. kr. Når resultatet af det samlede skattefinansierede område i 2011 udviser et underskud på 0,8 mio. kr., skyldes det afholdelse af anlægsudgifter for i alt 104,1 mio. kr. Resultatet af forsyningsvirksomhederne (renovationsområdet) udviser et forbrug på 1,8 mio. kr. Dette betyder, at kommunens gæld til renovationsområdets formindskes i 2011. I 2011 optog kommunen lån for i alt 41,8 mio. kr. Lånoptagelsen kan henføres til lånerammen for 2010. Afdrag på lån beløber sig til 47,0 mio. kr., og finansforskydninger (forskydninger i diverse tilgodehavender og udlån) udgjorde i alt 20 mio. kr. Likviditetens udvikling Overordnet set medførte aktiviteterne i 2011 en forøgelse af kassebeholdningen på 12,2 mio. kr. fra 187,2 primo 2011 til 199,4 ultimo 2011. I det oprindelige budget var der forventet et forbrug på 40,5 mio. kr. Årsagen hertil er primært større rul til 2012, både vedr. drift og anlæg. Den gennemsnitlige kassebeholdning over 365 dage efter kassekreditreglen var næsten uændret i 2011, idet den ved årets start udgjorde 271,3 mio. kr., og ved udgangen 272,1 mio. kr. Finansiering Kommunens væsentligste indtægtskilder er de kommunale skatter på indkomst og ejendomme samt generelle tilskud. Der er budgetteret med det garanterede udskrivningsgrundlag og den af staten fastsatte regulering af ejendomsværdierne. Kommunalbestyrelsen valgte statsgaranti for 2011. Skatteindtægten blev i 2011 næsten som budgetteret, idet der dog indgik lidt mere i grundskyld end forventet i løbet af året. Primært grundet kompensation fra staten. Tilskud og udligning blev forøget med netto 54,6 mio. kr. Heraf kan 66,6 mio. kr. henføres til beskæftigelsesreformen. Midtvejsreguleringen af tilskud i 2011 betød tilbagebetaling af i alt 12,9 mio. kr., hvoraf 3 mio. kr. vedrører tilskud og udligning, og 8,9 mio. kr. regulering/ tilbagebetaling af beskæftigelsestilskud. Driftsudgifterne (excl. forsyning) Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede områder blev 42,4 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. I forhold til det korrigerede budget udviser nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område en mindreudgift på 35,2 mio. kr. Det korrigerede budget udgør det oprindelige budget tillagt overførsel fra 2010, hvor der blev rullet 37,3 mio. kr., samt tillægsbevillinger i året, der primært skyldes beskæftigelsesreformen. Fra 2011 til 2012 forventes overført 42 mio. kr., hvilket er årsagen til mindreudgiften på serviceområderne i 2011. Serviceramme og overførsler De kommunale driftsudgifter indenfor det skattefinansierede område er opdelt i to hovedkategorier: Servicerammeudgifter og overførsler, hvor udgifter inden for servicerammen udgør den største udgiftspost.

Beretning Servicerammeudgifterne Servicerammen er Regeringens reguleringsnøgle over for kommunerne, hvad angår den kommunale driftsvirksomhed eksklusive overførsler og forsyningsområdet. Rammen fastsættes overordnet i aftale mellem regeringen og KL. Ifølge økonomiaftalen havde Hvidovre Kommune en disponibel serviceramme på 2.418 mio. kr., hvilket svarede til det ved budgetvedtagelsen opgjorte servicebudget. Regnskabet udviser kun et forbrug på 2.402 mio. kr. Der er således afholdt færre udgifter end servicerammen gav mulighed for, hvilket skal ses i lyset af det større rul til 2012. Forsyningsvirksomhederne Forsyningsvirksomheder har siden 2007 kun omfattet renovationsområdet. Vand- og spildevandsområdet blev omdannet til selvstændige aktieselskaber fra 1. januar 2007. Regnskabsmæssigt udviser renovationsområdet i 2010 et merforbrug på 1,8 mio. kr. Resultatet formindsker kommunens gæld til renovationsområdet fra 4,1 mio. kr. til 2,3 mio. kr. Udgifter og indtægter på renovationsområdet skal hvile i sig selv. Likviditetsmæssige afvigelser føres på en mellemregningskonto mellem kommunen og renovationsområdet. Anlægsudgifterne og indtægter Anlægsaktiviteten fortsatte i 2011 med bygningsvedligeholdelse på kommunens bygninger, herunder energibesparende foranstaltninger, standardforbedringer på vejene, modernisering af vejbelysningen, indretning af fritidshjem på Præstemoseskolen, færdiggørelse af plejeboliger Dybenskærhave, anskaffelse af IT, interaktive tavler på skolerne, kvalitetsløft af den kommunale madproduktion, fælles kommunal tandklinik, renovering af Rådhusets øverste etage m.v. I alt blev der anvendt netto 104,1 mio. kr. mod budgetteret 102,5 mio. kr. Fra 2010 blev der overført netto 25,9 mio. kr. til udførelse i 2011. Fra 2011 til 2012 overføres netto 48,1 mio. kr. til udførelse af anlægsarbejder. I 2011 modtog kommunen 18,0 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfonden. Dette betød at der skulle investeres i alt 36 mio. kr. på de borgernære serviceområder (skole- daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge samt ældreområdet). Der blev i alt udført arbejder for 58,1 mio. kr. vedr. kvalitetsfondens områder. Forrentning Forrentningen af kommunens likviditet har fundet sted gennem løbende indeståender og porteføljeaftaler, hvor tre forskellige forvaltere placerer beløb i obligationer og investeringsforeninger indenfor rammerne af lånebekendtgørelsen og kommunens finansielle strategi. Resultatet blev en nettorenteindtægt på 8,2 kr. mod en budgetteret nettorenteindtægt på 3,7 mio. kr. I alt en resultatforbedring på 4,5 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I 2011 er givet en tillægsbevilling til renteindtægter på 6,6 mio. kr., således at det korrigerede budget udviser en nettoindtægt på 6,6 mio. kr. Kommunens lån, langfristede gæld I 2011 havde Hvidovre Kommune mulighed for at optage lån til bl.a.: Pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter. Energibesparende foranstaltninger. Særlig lånepulje til yderligere anlæg i 2010, hvortil der var søgt om overførsel til 2011 for 8,4 mio.kr. Den samlede låneramme for 2011 er opgjort til 38,9 mio. kr. Lånet optages inden udgangen af april 2012. Låneoptagelsen indgår i regnskab 2012. I 2011-regnskabet er der optaget lån på i alt 41,8 mio. kr. som vedrører lånerammen for 2010. Endvidere er der optaget leasingforpligtelse til en minibus til 0,4 mio. kr.

Beretning De samlede afdrag på den langfristede gæld var 47,0 mio. kr. Den samlede langfristede gæld er i 2011 forøget med 0,5 mio. kr. til 676,3 mio. kr. Kursreguleringer m.v. i 2011 udgjorde netto 5,7 mio. kr. Heraf kan 9.7 mio. kr. henføres til kommunens lån i CHF, der modsvares af regulering af lån til selvejende institutioner og ældreboliger. Langfristede tilgodehavender I 2011 steg kommunens langfristede tilgodehavender fra 1.330,2 mio. kr. til 1.724,6 mio. kr. Posterne indeholder bl.a. diverse pantebreve, aktier og andelsbeviser, lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter samt deponerede beløb. Forøgelsen kan primært henføres til optaget aktiekapital vedrørende Hvidovre Forsyning, der er reguleret fra 840 mio. kr. til 1.179 mio. kr., Lynettefællesskabet der er reguleret fra 63,7 mio. kr. til 72,8 mio. kr. og Spildevandscenter Avedøre fra 40,1 mio. kr. til 75,4 mio. kr. Lån til betaling af ejendomsskat har udviklet sig som følgende: 2009 2010 2011 Antal pr. 1/1 1.557 1.624 1.561 Nye låntagere 135 86 67 Indfriede lån 68 105 131 Antal pr. 31/12 1.624 1.605 1.497 Lånebeløb mio. kr. 221,4 235,8 239,9 Lånesystemet er konverteret til nyt system i 2011, hvilket bevirker ændring i låneantal ved årsskiftet 2010 / 2011. Der er både tale om færre nye lån samt flere indfriede lån. Befolkningen Det samlede befolkningstal i Hvidovre Kommune steg i løbet af 2011 med 519 personer og er pr. 1. januar 2012 på 50.600 personer. I løbet af 2011 steg antallet af 0 6 årige med 11 til 4.307, medens antallet af 7 16 årige steg med 6 til 6.184. Der blev 205 flere på 65 år og derover, og antallet i den erhvervsaktive alder mellem 25 og 64 år steg med 152 til 26.280. Udsigterne for de kommende år viser en vækst i antallet af ældre og et stabilt antal i de yngre aldersklasser. Det samlede befolkningstal forventes at vokse til over 51.000. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug har i 2011 været på 3.908 årsværk. I 2010 udviste personaleoversigten 3.847 årsværk og dermed har der været en forøgelse på 61 årsværk. Årsagen hertil skyldes primært stigning i antallet af løntilskudsjob i forhold til tidligere år. Det fremgår af personaleoversigten, at 55 personer har været ansat på den nye funktion 05.68.90 (Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats). Rengøringsområdet blev i 2010 samlet under hovedkonto 06. Tidligere var rengøringspersonalet fordelt på de enkelte områder. Derfor er personaleudviklingen mellem årene ikke umiddelbart sammenlignelig. I 2010 blev anvendt funktion 06.45.51. I 2011 funktion 06.45.50. Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner stiger og forventes at stige yderligere i de kommende år. Dette skyldes, at et stort antal medarbejdere med tjenestemandsvilkår forventes at gå på pension indenfor en årrække. I 2011 blev der født 502 børn, hvilket var 111 færre end i 2010. Der var et flytteoverskud fra indlandet på 399 personer og en nettoindvandring fra udlandet på 209.

SKOLER Sigtepunkter for skoler, fritidshjem og klubber Der er i 2011 etableret sigtepunkter for skoler, fritidshjem og klubber. I 2010 startede processen med at få nyt og brugbart materiale for politikere, forvaltning, ledere og medarbejdere. Med sigtepunkter for skoler, fritidshjem og klubber baserer institutionerne under Skoleudvalget sig grundlæggende på inkluderende tænkning og praksis. Derudover er der stillet en række sigtepunkter som institutionerne kan stile i mod. Institutionerne får på denne måde mulighed for at lægge opgaven ind under deres målformuleringer, således at Skoleudvalget senere møder institutionernes omsætning af sigtepunkterne i form af et konkret mål. På skoleområdet var 2011 også året hvor der er lagt mange ressourcer i forslag til ny skolestruktur i Hvidovre Kommune. Processen vedrørende ny skolestruktur medførte udarbejdelse af flere strukturmodeller mv. Den fremtidige struktur blev vedtaget i februar 2012. Det specialiserede undervisningstilbud På baggrund af et substantielt merforbrug i 2009 på det specialiserede undervisningsområde blev der fra KLs Konsulentvirksomhed (KLK) udarbejdet en budgetanalyse indeholdende en række anbefalinger om den fremtidige budgetstyring af området. Budgetåret 2011 var første år hvor WInPPR kommunens sags- og økonomistyringssystem på området fik fuld effekt. Med en etablering af tværgående økonomiteam, månedlige budgetopfølgninger er der nu etableret en fin budgetsikkerhed. På området styres der nu på baggrund af individbaserede budgetter efter fast kadence. På baggrund af budgetsikkerheden er den månedlige opfølgning til Skoleudvalget for 2012 afsluttet, hvorefter afrapporteringen til politisk niveau sker indenfor samme tidsramme som resten af kommunens økonomiske afrapportering. Fritidshjem og klubber På Fritidshjems- og klubområdet er der i berørte institutioner arbejdet på fuld implementering af fællesledelse, således at fællesledelsen medfører endnu bedre overgange mellem vuggestue og børnehave. Der var i 2011 i alt 18 fritidshjem. Ved fællesledelse er der ikke sket ændringer i den fysiske ramme.

SOCIAL- OG SUNDHED Børn og Unge med særlige behov I Børne- og Familieafdelingen er der i 2011 arbejdet med en række organisatoriske ændringer i forbindelse med fusionen. Fusionen har genereret en lang række af arbejdsgrupper i forhold til det samlede BUF, hvor arbejdsgruppen om at udarbejde en sammenhængende børnepolitik direkte taler ind i Børne- og Familieafdelingens forvaltning af Serviceloven. Børnehandicapgruppen er i 2011 blevet en integreret del af familierådgivergruppen. Der er stor fokus på handicapgruppens udmøntet serviceniveau, da området har store udfordringer med at overholde det udmøntede budget. Området vil i 2012 blive analyseret i forhold til budgetudfordringerne. I familierådgivergruppen har et væsentligt fokusområdet være implementering af Barnets Reform, hvor alle rådgivere har fået et kompetenceløft. På anbringelsesområdet har Socialog sundhedsudvalget delegeret kompetencen vedrørende anbringelser ud over det 18 år til forvaltningen, for at øge styringen med området. Det har ligeledes været øget fokus på det personrettede tilsyn, set i lyset af den større opmærksomhed der ahr været på anbringelsesområdet. Ungekontakten og Familiecentret Poppelgården har fået omlagt deres økonomistyringsmodel fra BUM til rammestyring, og skal i den forbindelse varetage alt forebyggende arbejde for familier og unge i lokalområdet. Som en konsekvens af, at Ungekontakten skal kunne varetage flere tilbud til unge, er der igangsat en proces, som betyder at Ungekontakten fremover skal kunne tilbyde differencerede tilbud til unge bl.a. Rusmiddeltilbud og tilbud til selvskadende unge. Døgninstitutionerne Porten og Hvidborg har i 2011 været udsat for et stort økonomiske pres i forbindelse med manglende indskrivning af børn. Implementering af Barnets Reform og køberkommunernes generelle økonomiske situation betyder, at kun 3 børn fra andre kommuner er blevet indskrevet i 2011. Børneog Familieafdelingen har derfor besluttet at igangsætte en analyse af Behandlingshjemmet Hvidborg, som skal undersøge mulighederne for at etablere tilbud der hovedsagelig retter sig mod Hvidovre Kommunes behov. Sundhedsplejen har i 2011 haft et øget fokus på genindlæggelser af nyfødte børn i forbindelse med den tidlige udskrivning af nyfødte børn og deres forældre og har i den forbindelse omlagt de første besøg i familierne. Dagtilbud for 0-6 årige Der har i 2011 været fokus på inklusion. Det har bl.a. resulteret i, at man politisk har vedtaget en omlægning af støttepædagogkorpset, således at støttepædagogerne tilknyttes kommunens dagtilbud som inklusionspædagoger. Omlægningen skal understøtte bevægelsen væk fra en enkeltintegrerede indsats. 2011 var ligeledes året, hvor Sommerfuglen for alvor kom i drift. De 12 pladser til de aller mindste børn i udsatte positioner, dvs. præmature børn m. fl., har været besat hele året, og er en stor succes. Det er derfor politisk blevet besluttet at åbne en afdeling mere. I 2011 er det gamle fritidshjem i Baunevangen blev ombygget dels til mere plads til den nye kombinerede institution Baunevangen, dels til en gruppeordning for større børn med behov for en særlig indsats. Dagtilbudsområdet har i 2011 arbejdet med at sikre, at alle børn kunne få et sundt frokostmåltid fra august. Kommunalbestyrelsen havde med budget 2011 besluttet, at maden skulle være en del af taksten for vuggestuebørnene. Bestyrelserne i børnehaver og kombinerede institutioner havde ultimo 2010 fravalgt mad, bortset fra Børnehuset Enghøj, der startede madordning op i august. I efteråret 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en madvision, der sigter mod et langt mindre fravalg, når der skal

være afstemning om madordning igen i efteråret 2012. Endelig har 0-6-års området udarbejdet et nyt tilsynskoncept, som nu bruges i forbindelse med de pædagogiske tilsyn. Der har igen i 2011 været flere institutionssammenlægninger. Og igen i 2011 har der været flere børn end prognosticeret, der skulle passes. Det har dels kunnet ses i en fordobling af den mellemkommunale regning fra Københavns Kommune, der har passet dobbelt så mange børn fra Hvidovre i 2011 end året før, uden at det betød, at der manglede børn i Hvidovres institutioner. Dels har det i slutningen af 2011 igen været nødvendigt at have bus- og cykelordninger i kommunens institutioner for at leve op til pasningsgarantien. Sundhedsområdet I 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen to vigtige dokumenter på Sundhedsområdet: Den ny Sundheds- og Forebyggelsespolitik for perioden 2011 2014, som indeholder anbefalinger for den borgerrettede forebyggelse og Sundhedsaftalen med Region Hovedstaden, som regulerer den patientrettede forebyggelse. Kommunens patientrettede forebyggelse sker i tæt samarbejde med de praktiserende læger, og fokuserer især på kronisk sygdom og den ældre medicinske patient. Blandt de fælles udfordringer er stigningen i antallet af kronikere og ældre, samt opgaveglidning fra Regionen. Samarbejdet i det nære Sundhedsvæsen er i 2011 forbedret med oprettelse af et Kommunalt Lægeligt Udvalg (KLU). Arbejdet i udvalget skal bidrage til, at lægerne og Hvidovre Kommune får en styrket dialog og et mere integreret samarbejde om den brede vifte af emner, der i dag er fælles for kommunernes og lægernes indsats på sundhedsområdet. Arbejdet skal styrke udvekslingen af information og tillige sikre, at de aftalte indsatsområder i overenskomsten, forløbsprogrammer og sundhedsaftaler implementeres succesfuldt. En del af det opsporende og forebyggende arbejde i kommunalt regi varetages af Sundhedsplejen og Sundhedscentret. En anden del af det forebyggende er mindre synligt, fordi det er integreret i de kommunale velfærdsydelser, som leveres på de øvrige velfærdsområder, som middel til at nå andre mål, fx bedre indlæring, nedbringelse af sygefravær og bedre trivsel. Fx har både Børne- og Ungdomsforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen taget initiativ til at forbedre de kommunale mad og måltider i 2011, og dette arbejde fortsætter i 2012. Sundhedscentret tilbyder fortsat diætvejledning for borgere, som lægen henviser med forhøjet kolesterol, vægttab og undervægt. Patienter som henvises på grund af overvægt eller diabetes tilbydes livsstilshold og diabetesskole. Disse tilbud bliver løbende justeret og tilpasset de nationale anbefalinger og nyeste sundhedspædagogiske principper. Et kompetenceløft hos flere hundrede medarbejdere i ældreplejen har medført et kvalitetsløft i indsatsen for de småtspisende og borgere med vægttab med henblik på tidlig indsats og forebyggelse af indlæggelse. To projekter er blevet fuldt integreret i Sundhedscentret i årets løb. Sundhed på dit sprog har været ude til ca. 25 foredrag/besøg blandt etniske mindretal. Der har særligt været fokus på Avedøre og byens moskeer. Kommunens tre sundhedsformidlere indgår desuden i tværgående grupper på Vestegnen, som opsøger de forskellige foreninger på tværs af kommunegrænserne. Det andet projekt - Kys livet sundhedscenter på gadeplan - har kontakt til socialt udsatte borgere i alderen 18-65 år med tilbud om udredning, brobygning, kost, rygestop, alkoholbehandling, motion mv. I 2011 implementerede Sundhedscentret ligeledes det nyeste bud på rygeafvænning. Kom og Kvit, der anvender de sidste nye rygeafvænningsmetoder og fokuserer på, at deltagerne tager styring og bevarer styrken, når lysten til at ryge banker på.

Ældre- og Handicap Dybenskærhave Det største projekt for Ældre- og Handicapområdet i 2011 var åbningen af det nye Plejecenter Dybenskærhave. Hvidovre Kommune skulle i forbindelse med lukningen af Danske Handelsrejsendes Plejehjem modtage både nye medarbejdere og beboere, som sammen skulle finde en ny hverdag på Dybenskærhave. Udgangspunktet for dagligdagen er leve-bomiljøet. Det vil sige, at måltider og aktiviteter arrangeres i bogrupper, hvor der bor 12 beboere. Til forskel for kommunens øvrige plejecentre har Dybenskærhave ikke noget produktionskøkken hvilket betyder, at det varme måltid leveres fra Hvidovre Centralkøkken, som er beliggende på Krogstenshave Plejecenter. Da duften af mad er vigtig for appetitten færdigproduceres og anrettes maden i bogruppernes små køkkener, så alle beboere fornemmer hyggen og duften omkring forberedelse af måltiderne. Køberenheden I forbindelse med at Hvidovre Kommune fra starten af 2011 hjemtog handleforpligtigelsen på de borgere, der bor i botilbud i andre kommuner, oprettede Hvidovre Kommune en særlig køberenhed. Enheden skal dels kvalitetssikre vores tilsynsbesøg, og dels styrke økonomistyringen på det specialiserede område. Hjerneskade Ældre- og Handicapafdelingen har i forbindelse med ansættelse af en hjerneskadekoordinator haft fokus på den hurtige kontakt til den nydiagnostiserede hjerneskadede borger, samt det tværsektorielle arbejde. For at styrke denne del af arbejdet yderligere, er der søgt og bevilget puljemidler til opkvalificering af medarbejderne på dette område. Medarbejdere og ledelse på Dybenskærhave har sammen arbejdet for, at de fysiske rammer bliver indrettet, så beboerne føler sig hjemme. Det er bl.a. sket ved indkøb af planter, billeder, træningsredskaber mv. Heldigvis forærede Danske Handelsrejsendes Plejehjem både billeder og møbler til Dybenskærhave, så der er mange genkendelige ting for beboerne.

KULTUR OG FRITID Den Grønne Nøgle Avedøre Idrætscenter, Hvidovre Stadion, Frihedens Idrætscenter og Avedøre Stadion har alle Den Grønne Nøgle. Den Grønne Nøgle, Green Key, er et miljømærke, der indikerer at institutionerne lever op til en række konkrete miljøkrav. Kontraktinstitutionerne Hvidovre/Avedøre Stadion, Frihedens idrætscenter og Avedøre Idrætscenter har via deres kontraktmål for 2011 arbejdet målrettet med vandbesparende foranstaltninger, som eksempelvis udskiftning af blandingsbatterier, vandhaner, brusere og toiletter, hvilket har resulteret i et reduceret vandforbrug. Udvikling i besøgstal Nedenfor ses de samlede besøgstal for Hvidovre Motionscenter, svømmehallerne i Frihedens Idrætscenter og Avedøre Idrætscenter samt Friluftsbadet. Besøgstal 2009 2010 2011 Hvidovre Motionscenter 38.619 42.116 39.986 Frihedens Idrætscenter 74.741 73.467 74.712 Avedøre Idrætscenter 57.361 53.699 60.472 Friluftsbadet 8.476 9.830 3.300 Besøgstallene for idrætscentrene påvirkes af, at idrætscentrene har lukket hvert andet år i skolesommerferien. Frihedens Idrætscenter i lige år og Avedøre Idrætscenter i ulige år. Faldet i besøgstallet for Friluftsbadet skyldes, at Friluftsbadet måtte lukke efter skybruddet i juli måned pga. vand i de tekniske installationer. Dermed nåede Friluftsbadet kun at holde åbent i 4 uger mod de planlagte 12 uger. Forstadsmuseet Cirkusmuseet satte ny besøgsrekord med 15.203 gæster i 2011. Aktivitetsniveauet var stigende og nye tilbud bl.a. til børnehaver blev udbudt. Kundetilfredsheden var meget stor. En kvantitativ undersøgelse i efterårsferien viste således, at alle gæster fandt besøget som helhed meget godt eller godt. Det illustrerer at den kvantitative stigning foregår via kvalitative tilbud. 2011 var også året, hvor museet kunne fejre 10 års jubilæum, hvilket blev markeret ved en reception for indbudte gæster og en stor gallaforestilling, der løb af stablen d. 11/9. Takket være et tilskud fra Dansk Artist Forbund kunne museet vise en bred vifte af nogle af de bedste artister fra den danske artistverden fra nycirkusartisterne i Cikaros til Benny Schumann. Det blev en fornem forestilling, der blev spillet to gange for udsolgte huse. Revitalisering af Historien i Gaden er styrket ved genoptryk af folderne samt udarbejdelse af ensartet udseende. Folderne kan endvidere downloades fra museets hjemmeside. Projektet har endvidere været med til at styrke det visuelle samarbejde med Brøndby. Regional filmfond i hovedstadsområdet Hvidovre Kommune har vedtaget en ny erhvervspolitik, hvoraf et af delelementerne er Hvidovre som Filmby I 2011 afsatte Hvidovre Kommune 2. mio. kr. til medfinansiering af en regional filmfond. Filmfonden er en del af den regionale Kulturaftale, der er indgået mellem en række kommuner i Hovedstadsområdet, enkelte kommuner i Region sjælland og Kulturministeriet. Filmfonden har følgende direkte erhvervsøkonomisk effekter: Omsætning i filmbranche og afledte erhverv, nye arbejdspladser og nye virksomheder i filmbranchen. Herudover vil fonden have en række indirekte effekter: Branding af Danmark og hovedstadsområdet, filmturisme og styrkelse af den danske filmbranche. Biblioteksområdet HvidovreBibliotekerne havde i 2011 som mål, at arbejde med opkvalificeringen af borgernes digitale færdigheder via relevante og målrettede kurser, styrke tilbuddene til børn og deres forældre og udvide brugernes mulighed for at bruge biblioteket.

De i alt 23 kurser blev afholdt på Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek, og opnåede en samlet belægningsprocent på 79,7 %. Effektmålingen på den faktiske brug af de færdigheder kurserne fokuserer på, digital selvbetjening o.l., vil blive gennemført i løbet af foråret/sommeren 2012, og kunne anvendes i den videre planlægning af undervisningen. Tilbuddene til børn og deres forældre blev bl.a. styrket via et samarbejde med folkekirkerne i Hvidovre, med afholdelse af koncerter i Strandmarkskirken og Risbjerg kirke. Der blev ligeledes afholdt i alt 10 BabyBiblioteksarrangementer i 2011 på Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek. Arrangementerne blev positivt omtalt i Hvidovre Avis. Brugernes mulighed for at bruge biblioteket blev udvidet via en udvidelse af åbningstiden samt etablering af HotSpots/ trådløst netværk på både Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek. Frivillighedsmessen Frivillighedsmessen blev en stor succes både for de tilmeldte foreninger og de ca. 3.000 besøgende, der lagde vejen forbi. Messen blev arrangeret af frivillige og kommunale repræsentanter, og et af målene med Frivillighedsmessen var at synliggøre og anerkende de frivillige i anledning af det europæiske frivillighedsår. Et andet var at tiltrække nye frivillige. Dagen bød bl.a. på flot underholdning med teater, mavedans, kampsport, linedans, stolegymnastik, korsang og meget mere fra foreningslivet, samt Frivillighedsdebatten med foredrag af Lars Lundgaard og efterfølgende lokal paneldebat. Elite 2650 nye kriterier Der blev udarbejdet nye kriterier for ansøgninger til Elite 2650 puljen. Kriterierne tager afsæt i elite-afsnittet i Hvidovre Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, om at støtte få hovedsatsnings-idrætsgrene (typisk 2-4) og en lidt større gruppe boblere (typisk 5-8) om året.

TEKNIK Plejecenter Dybenskærhave Opførelsen af de 72 plejeboliger med tilhørende fællesarealer og serviceareal blev påbegyndt i 2010 og blev som oprindeligt planlagt færdiggjort til indflytning 1. august 2011. Senere på efteråret er ude arealerne blevet færdiggjort mht. etablering af græs og beplantning, således at området i foråret 2012 vil fremtræde færdigt. Rådhuset Renoveringen af tagetagen på rådhusets hovedfløj, der blev påbegyndt i slutningen af 2010, blev færdiggjort og taget i brug i 2011. Taget og facaderne er blevet udskiftet, og lokalerne er blevet renoveret, så de nu fremstår som nye og tidssvarende mødelokaler med det nødvendige IT- og audiovisueltudstyr. Desuden er etableret nyt anretterkøkken og nyindrettede toiletforhold, bl.a. et handicaptoilet. Fritidshjemmet Præstemosen I december 2010 blev etablering af et nyt fritidshjem, fritidsklub og et nyt indskolingsafsnit på Præstemoseskolen påbegyndt. Hensigten var dels at fjerne en udtjent pavillonbygning, dels at muliggøre en sammenlægning af Fritidshjemmet Præstemosen med Baunevangens Fritidshjem og -klub. De nye lokaler blev taget i brug af skole og fritidshjem ved starten af det nye skoleår i august 2011. Forebyggende vedligeholdelse I lighed med tidligere år er der i 2011 blevet udført en række større vedligeholdelsesarbejder med henblik på at sikre bl.a. en holdbar og vedligeholdelsesvenlig klimaskærm på kommunens bygninger. På Avedøre Idrætscenter er der bl.a. blevet istandsat murværk og udskiftet facadepartier, mens den såkaldte tredje længe på Poppelgården er blevet renoveret. I Avedørelejren er der blevet opstillet fire miljøstationer, og på HBC-hallen er en række renoveringsarbejder blevet afsluttet. Endelig er Værestedet ved Friheden Station blevet retableret, efter at det i en periode har været uanvendeligt på grund af skimmelsvamp. På Dansborgskolen er blevet renoveret tage og udskiftet facader, og på Engstrandskolen er yderdørene i klasselokalerne blevet udskiftet. I lighed med tidligere år er der renoveret elevtoiletter i 2011 på Holmegårdsskolen. Skybruddet 2. juli 2011 medførte vandskader på 73 af kommunens bygninger. Skaderne har givet gener for brugerne af bygningerne, og det har medført en del ekstra opgaver, hvoraf nogle pga. lange udtørringstider først kan afsluttes i 2012. Udgifterne til genopretning af bygninger samt erstatning af ødelagt inventar anslås til godt 10 mio. kr. Energi I kommunen er det fortsat højt prioriteret at nedbringe energiforbruget i kommunens bygninger, både af hensyn til klima og økonomi. I 2011 har indsatsen bl.a. drejet sig om energimærkning af de kommunale bygninger, der er større end 1.500 m 2 samt om optimering af CTS-anlæggene på Avedøre Idrætscenter, Holmegårdsskolen, Præstemoseskolen, Rådhuset og i Frihedens Idrætscenter. CTSanlæg er et moderne sensoranlæg til central tilstandskontrol og styring af varme- og energiforbrug. Desuden er der gjort et utal af mindre tiltag som udskiftning af belysning, udskiftning af pumper, udførelse af teknisk isolering og hulmursisolering, optimering af ventilationsanlæg samt andre arbejder, der medfører energibesparelser. De flyvende varmemestre har sammen med klimaambassadørordningen spillet en vigtig rolle i bestræbelserne på at spare energi i kommunens bygninger, og der er bl.a. ved hjælp af øget kommunikation opnået gode resultater med hensyn til ændret adfærd hos brugerne, der er et væsentligt element i sparebestræbelserne. Ovennævnte energi - og miljøtiltag, som er gennemført i 2011 forventes at kunne nedbringe udgifterne til el og varme med godt 1 mio. kr. pr. år, svarende til ca. 3 % af kommunens årlige udgift til el og varme. Ny grillplads i Rebæk Søpark For at understøtte ude aktiviteter i Rebæk Søpark, er der etableret en mindre naturpræget grillplads på den vestlige side af søen. Grillpladsen består af nogle store sten til at

side på, en stor justerbar grillrist samt to nye sæt borde og bænke. Der er i de to nye borde integrerede grillriste. Nyt el- og vand i Hvidovre Havn Der er etableret nye el- og vandstandere i Hvidovre havn. Standerne er placeret tæt på molekanten, således at der ikke længere ligger ledninger på kryds og tværs af molen. Busbaner på Gammel Køge Landevej Hvidovre Kommune har med støtte fra Trafikstyrelsens pulje til fremkommelighed anlagt busbaner og syv fremskudte helleanlæg til busser, på Gammel Køge Landevej mellem Strandmarksvej og grænsen til Københavns Kommune. Endvidere er der åbnet mulighed for, at de mange busser til Avedøre Holme kan køre direkte ud på Gammel Køge Landevej fra busterminalen ved Friheden Station. Det gavner navnlig buslinje 200S. Brug af ny miljøvenlig asfalt På Kettevej, Rebæk Alle, Egevolden og Rebæk Søpark er der udlagt asfalt via Remixmetoden. Det er en metode, hvor der udledes mindre CO2. Det specielle ved Remixmetoden er, at den gamle asfalt bliver varmet op, opsamlet og genanvendt på stedet samtidigt med at der tilsættes nye materialer. Tilgængelighed til Frihedens idrætscenter og Engstrandsskolen Den gamle hullede sti af asfalt er udskiftet til sti med nyt fortov og ny belægning, modl alle indgange til Engstrandskolen og Frihedens idrætscenter. Der er tænkt tilgængelighed ind i projektet, således at kørestolsbrugere og blinde nu også kan komme sikkert frem. Endvidere er der blevet etableret flere handicapparkeringspladser. Vestvolden Voldgaden har fået ny belægning og er nu asfalteret i hele sin udstrækning i Hvidovre. Der er kommet lys på stien og etableret en lysreguleret overgang ved Gammel Køge landevej. Planstrategi Teknisk Forvaltning har i 2011 udarbejdet en planstrategi for kommunens udvikling, i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Strategien er funderet på åbenhed gennem tidlig og reel borgerinddragelse samt politisk deltagelse i processen. Planstrategien, der bevidst er søgt gjort tværfaglig, konkret og vedkommende, forventes vedtaget i begyndelsen af 2012. Byggesagsgebyrer Byggesagsgebyrerne i Hvidovre Kommune blev for 2011 fastlagt ud fra princippet om, at kommunens gebyrer skulle ligge i niveau med de kommuner vi normalt sammenligner os med i Vestegnsområdet. Det har ført til en lille stigning i indtægter i forhold til 2010. Den øgede indtægt er begrundet i nogle få større ombygninger i erhvervs- og etageboligbyggeriet. Byggesager De sidste to år har kommunen modtaget færre byggesager end årene før. Sammenlignet med 2010 har forvaltningen modtaget 105 færre sager i 2011, svarende til en reduktion på 15 %. De væsentligste årsager skal søges i den generelle afmatning i byggesektoren og en væsentlig ændring i bygningsreglementet 2010, hvor borgerne ikke længere skal ansøge om byggetilladelse ved opførelse af bestemte carporte og udhuse. Men det har også betydning, at kommunen modtager digitale henvendelser i et større omfang, som åbner op for en tidligere afklaring af, om der er behov for at oprette en byggesag eller ej. Genbrugshallen Genbrugshallen har fungeret rigtig godt i 2011. Foreningerne for Genbrugshallen har fjernet over 23 ton effekter fra genbrugspladsen på Avedøre Holme. Effekterne blev efterfølgende solgt i Genbrugshallen med et resultat på 261.000 kr. Det betyder, at kommunen har sparet penge til forbrænding af de fraførte fraktioner. Det betyder også, at Genbrugshallens kunder har sparet jordens naturressourcer (træ, metaller mm.) for produktion af nye varer, som genbrugskunderne ellers ville have købt. Hertil kommer den mængde energi, der også skulle have været brugt på både at producere og transportere varerne til Hvidovre. Det er godt for CO2 regnskabet. Endelig betyder det glade borgere, der fik billige effekter og glade foreninger, der har hygget sig undervejs og får gavn af de tjente penge.

Arbejdsmarked Finansloven for 2011 gav en del udfordringer på arbejdsmarkedsområdet. Dels blev refusionerne ændret og dels blev fokus i aktiveringsindsatsen flyttet fra vejlednings- og opkvalificeringsforløb til virksomhedsrettede aktivering og ordinæruddannelse. Formålet med ændringen var, at kommunerne ikke længere skulle kunne spekulere i at hæve høj refusion, når de ledige blev sendt på såkaldte pipfugle-kurser. Refusionen, når en ledig var i vejlednings- og opkvalificeringsforløb (herunder kommunale aktiveringsprojekter), blev nedsat fra 65 % til 30 % af ydelsen. Da fokus skulle rettes mod den virksomhedsrettede indsats og ordinæruddannelse, blev refusionen af ydelsen her kun nedsat fra 65 % til 50 %. Den virksomhedsrettede aktivering består af virksomhedspraktik og løntilskud. Som konsekvens af ændringerne i refusionerne blev fokus også rettet mod kommunens egne aktiveringsprojekter. Ultimo april 2011 besluttede Kommunalbestyrelsen en omlægning af den kommunale aktiveringsindsats. En række af aktiveringsprojekterne blev således lukket, bl.a. Kommunal Service og Multicafeens aftenåbning. Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at der skulle oprettes en ny indsats JobTeam som bl.a. forbereder de ledige til aktivering i virksomhederne, og som har en mentorfunktion, der kan støtte op om de aktiverede i virksomhederne. Ledigheden i 2011 fulgte samme udvikling som i 2010. Figur 1 Bruttoledighed 2009, 2010 og 2011 (fuldtidsledige) 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 2009 2010 2011 Kilde: Statistikbanken.dk Som det fremgår af figur 1 viste udviklingen i ledigheden i 2011 ikke tendens til fald, som Finansministeriet ellers havde forudset. Ledigheden ligger på et lavere niveau i Hvidovre Kommune (5,5 %) end ledigheden på landsplan (6,0 %) og i Region Hovedstaden (6,1 %). I 2011 udviklede ledigheden blandt de 16-24 årige i Hvidovre Kommune sig på samme måde som ledigheden for 2010.

Figur 2 Bruttoledighed 16-24 årige 2009, 2010 og 2011 (fuldtidsledige) 260 240 220 200 180 160 140 120 100 2009 2010 2011 Kilde: Statistikbanken.dk Faldet i juli skyldes bl.a. sæsonarbejde og faldet i august skyldes, at de fleste uddannelser begynder i august. Jobcentret arbejder på at få de unge til at påbegynde en uddannelse for at kunne imødegå kravene på fremtidens arbejdsmarked. Derudover har Jobcentret arbejdet med at skaffe fritidsjob til unge 15-17 årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Formålet var at give den unge indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og få den unge til at påbegynde en uddannelse. Antallet af sygedagpenge sager i 2011 lå fra uge 8 til uge 42 under niveauet i 2010, men fulgte derefter udviklingen i 2010. Figur 3 Antallet af sygedagpengesager i 2009, 2010 og 2011 pr. uge 900 850 800 750 700 650 600 550 I alt 2009 I alt 2010 I alt 2011 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 Kilde: KMDSygedagpenge Antallet af sygedagpenge sager er, som det fremgår af figur 3, højst om vinteren og lavest om sommeren. Det er især antallet af kortere sager, der stiger om efteråret og henover vinteren. Sager med længde mellem 40 og 52 uger har derimod været faldende sidst på året. Sager med længde over 52 uger har været svagt faldende hen over året. Det er i disse sager kommunen ikke kan hjemtage refusion.

Anvendt regnskabspraksis Generelt Hvidovre Kommunes regnskab er aflagt i henhold til regnskabsbestemmelserne fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår endvidere udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Udgifter og indtægter er henført til det relevante regnskabsår de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen modtages eller arbejdet præsteres. Indtægterne er henført til det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Fra og med 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korrigeret i henhold til Økonomiog Indenrigsministeriets ændrede krav til regnskabsaflæggelsen. Regnskabet for 2011 indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til Regulativ for økonomistyring. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Feriepengeforpligtelse Fra og med 2010 blev kommunens regnskabspraksis ændret, så feriepengeforpligtelsen ikke skulle indgå i kommunens regnskabsaflæggelse. Kommunen overgik i 2011 til nyt lønsystem, hvor feriepengeforpligtelse løbende og automatisk beregnes. Kommunen undersøger pt om denne automatik kan udgå. Forholdet har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat i 2011, men indgår som en balancepost. Bortset fra ovennævnte ændring er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde kommunen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå kommunen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser som hovedregel til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Selvejende og private institutioner indregnes, hvis kommunen har indgået en driftsoverenskomst med pågældende institution, der medfører, at Kommunalbestyrelsen har en betydelig indflydelse på institutionens drift. Immaterielle aktiver Hvidovre Kommune definerer immaterielle aktiver som identificerbare ikke-finansielle aktiver uden fysisk substans til vedvarende brug. Det vil typisk være erhvervede ITsoftware programmer, større investeringer i IT-systemer, herunder opgradering af eksisterende standardsystemer. Et kriterium for at et immaterielt aktiv skal indregnes i status er, at det er identificerbart, hvilket betyder at aktivet udgør et separat aktiv, eller kommunen på anden måde kan opgøre de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale fra aktivet. Immaterielle anlægsaktiver måles til kostprisen inkl. eventuelle afgifter (moms er undtaget) til told eller lignende i forbindelse med købet.

Afskrivninger skal ske lineært over den forventede brugstid, dog må afskrivningsperioden max. være på 10 år. Aktiver med en kostpris på under 100.000 kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til at blive taget i brug. Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 måles dog til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger fra og med 2004. Grunde og bygninger i Avedøre Lejren, som Hvidovre kommune ejer, er dog optaget som anlægsaktiv til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2007. Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede levetid, der udgør: Bygninger til administrative formål 50 år Bygninger til forskellige serviceydelser 30 år Indretning af lejede lokaler 10 år (10 år eller over kontraktperioden) Tekniske anlæg 20-30 år Maskiner 10-15 år Specialudstyr 5-10 år Transportmidler *) 5-8 år IT-udstyr 3 år Inventar 3 5 år Driftsmateriel 10 år *) Biler til Vagt- og sikring afskrives over 2 år, da bilerne påregnes udskiftet hvert 2. år. Afskrivningerne på bygninger anskaffet før 1. januar 1999 opgøres på grundlag af forventede restlevetider pr. 1. januar 2004, der er baseret på bygningernes vedligeholdelsesmæssige standard. Ved vurderingen af restlevetiden til brug for åbningsbalancen tages udgangspunkt i de overfor anførte levetider, således at en administrationsbygning eksempelvis afskrives over 50 år (fra 2004-2053) medmindre bygningens relativt dårlige vedligeholdelsesmæssige stand tilsiger en kortere afskrivningsperiode. På aktiver, hvor man på forhånd kender ejerperioden, fratrækkes scrapværdien (den forventede salgsværdi med fradrag af eventuelle salgsomkostninger m.v.) i afskrivningsgrundlaget og afskrivning foretages over brugstiden svarende til ejerperioden. Scrapværdi anvendes på biler, der påregnes udskiftet efter 2 år, og på tekniske maskiner, som der er en løbende udskiftning på. Grunde afskrives ikke. Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Aktiver med en kostpris på under 100.000 kr. eller en forventet brugstid på mindre end et år omkostningsføres i anskaffelsesåret. Flere mindre aktiver købt på samme tidspunkt til samme formål, og som har en samlet værdi over 100.000 kr. (f.eks. møbler til et klasselokale) blev til og med 2009 registreret som en gruppe. Fra og med 2010 er kommunens regnskabspraksis ændret, så registrering ikke længere foretages vedr. bunkning af aktiver. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Forbedringer Efterfølgende udgifter ved renovering m.v., der forøger et eksisterende aktivs værdi tillægges hovedaktivets regnskabsmæssige værdi. Forbedringer afskrives over hovedaktivets restlevetid. Hvis forbedringen forlænger hovedaktivets levetid eller er at sidestille med et nyt aktiv, fastsættes levetiden for forbedringen dog med udgangspunkt i ovennævnte levetidsperioder. Efterfølgende udgifter, der alene vedligeholder et eksisterende aktivs værdi, indregnes i resultatopgørelsen som vedligeholdelses- og reparationsudgifter.

Opskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Der foretages ikke opskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver Hvis aktivet som følge af en faktisk hændelse eller ændret lovgivning forringes betydeligt, og det skønnes, at denne ændring i aktivets værdi vil være permanent, foretages nedskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver. Der foretages nedskrivning til den værdi, som aktivet forventes at have i den fremtidige serviceproduktion. Finansielle anlægsaktiver Børsnoterede aktier indregnes til kursværdi 31. december. Ikke-noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser, indskudsbeviser o.l.) indregnes efter den indre værdis metode. Metoden indebærer, at der i balancen skal indregnes en andel af selskabets indre værdi svarende til kommunens ejerandel. Indre værdis metode finder ligeledes anvendelse på ejerandele i fælleskommunale selskaber. Langfristede tilgodehavender og udlån indregnes i balancen til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Endvidere indregnes mellemværender med forsyningsvirksomheder, d.v.s. renovationsområdet. På hvile-i-sig-selv-områderne opgøres mellemværenderne som forsyningsvirksomhedernes akkumulerede over- /underskud. Omsætningsaktiver Der afskrives ikke på omsætningsaktiver. Varebeholdninger/-lagre Varebeholdninger/-lagre, der omfatter alle typer lagre (produktionslagre, beredskabslagre og omkostningsvarer), dvs. lagre af råvarer og hjælpematerialer, produkter under forarbejdning og færdigvarer af enhver art, måles ud fra kostprisen. Varebeholdninger/-lagre med en værdi på 1 mio. kr. og derover skal indregnes. Hvidovre Kommune har fastlagt, at varebeholdninger/-lagre med en værdi på 100.000 kr. og derover skal indregnes, hvis der er tale om væsentlige forskydninger i lagerets størrelse fra år til år. Grunde og bygninger til videresalg Grunde og bygninger til videresalg måles ud fra ejendomsvurderingen, når grunden eller bygningen er anskaffet før 1999, og ud fra kostprisen ved anskaffelse efter 1999. Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til nominel værdi. Forudbetalte beløb, der er betalt, eller hvor faktura er modtaget efter starten af forsupplementsperioden (starten af december måned i regnskabsåret), men som vedrører året efter regnskabsåret, indregnes i balancen. Værdipapirer Omfatter pantebreve, der indregnes i balancen til nominel værdi. Likvide beholdninger Omfatter kontantbeholdninger, bankindskud og obligationer, der indregnes i balancen til nominel værdi. For obligationsbeholdninger i udenlandsk valuta foretages en kursregulering til valutakursen pr. 31. december. Langfristede gældsforpligtelser Langfristede gældsforpligtelser måles til nominel værdi / restgæld. For gæld i udenlandsk valuta foretages en kursregulering til valutakursen pr. 31. december. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Nettogæld vedr. fonde, legater, deposita m.v. I balancen indregnes aktiver og passiver tilhørende fonde, legater og deposita samt beløb til opkrævning eller udbetaling for andre kommuner, regioner eller staten. Den samlede nettoværdi er udtryk for mellemværende med fonde og legater m.v. samt beløb opkrævet for kommuner, regioner eller staten, som ikke er afregnet pr. 31. december.