Folkeuniversitetet Kognitionspsykologi ved Thomas Alrik Sørensen 24. September 2008 Købmagergade 44 Auditorium 1
Kursusplan 1) 10. september Introduktion 2) 17. september Hjernen og metoder 3) 24. september Historie og problemløsning 4) 1. oktober Problemløsning og skemata 5) 8. oktober Opmærksomhed 6) 15. oktober Efterårsferie 7) 22. oktober Neglekt og Transmitterstoffer 8) 29. oktober Hukommelse 9) 5. november Lateralisering i hjernen 10) 12. november Kontrol af handlinger 11) 19. november Emotioner 12) 26. november Affektive lidelser 13) 3. december Bevidsthed
Dagens program Et historisk overblik Behaviorismen Gestaltpsykologien Kognitionspsykologien Problemløsning
Psykologiens begyndelse S. Freud (1856-1939) E.H. Weber (1795-1878) G.T. Fechner (1801-1887) H.L.F.v. Helmholtz (1821-1894) W. James (1842-1910) Psychology is the Science of Mental Life both of its phenomena and their conditions (1890) W.M. Wundt (1832-1920) E.B. Titchener (1867-1927) F.C.H.H. Brentano (1838-1917) E.G.A. Husserl (1859-1938)
Indre repræsentationer Perception Top-down og Bottom-up Hvad mener vi med mentale repræsentationer? Indre syn Analoge repræsentationer Symbolske repræsentationer R - o - t - t - e
Strukturalisme Wilhelm Wundt (1832-1920) Edward B. Titchener (1867 1927)
Strukturen af et æble Rødhed Sprødhed Sødmen Osv.
Middelalderen J.B. Watson (1878-1958) I.P. Pavlov (1849-1936) E.L. Thornedike (1874-1949) B.F. Skinner (1904-1990) M. Wertheimer (1880-1943) K. Koffka (1886-1941) W. Köhler (1887-1967) 1956 Den kognitive revolution
I.P. Pavlov (1849-1936) Food (US) Salivation (UR) Food + bell (US+CS) Salivation (UR) Bell (CS) Salivation (CR) US - unconditioned stimulus UR - unconditioned response CS - conditioned stimulus CR - conditioned response
Behaviorisme John Broadus Watson (1878-1958) 1913 - Det behavioristiske manifest 1919 - Albert-forsøgene Burrhus Fredric Skinner (1904-1990)
Radikal Behaviorisme Edward Chance Tolman (1886-1959) Studerede under Münsterberg Tog til Tyskland med Kurt Koffka I kommer nok til at høre om en af hans elever, Gleitman Benyttede sig af det behavioristiske paradigme, men i stedet for S R paradigmet lettede han på låget til den sorte boks: B = f (S, P, H, T, A) B = behavior S = environmental stimuli P = physiological drive H = heredity T = previous training A = age
Latent indlæring Tolman & Hoznik (1930) Dette eksperiment har tre grupper: Gruppe 1: Ingen belønning Gruppe 2: Belønning Gruppe 3: Bliver først belønnet på den 11. forsøgsdag
Indlæringskurver
Et andet eksempel Tolman, Ritchie & Kalish (1946) Rotterne blev trænet i én labyrint Efter indlæringskriteriet er opnået skiftes labyrinten ud, men en anden labyrint
Den første labyrint
Labyrinten for transfer (overførings) opgaven
Resultaterne
Konklusion Behaviorismen er ikke tilstrækkelig for at kunne forklare disse, og andre eksperimenter Det lader i højere grad til at rotter (og mennesker) danner sig en form for mentalt kort over labyrinten (landskabet)
Problemløsning Indlæring som problemløsning Refortolkning af betingning Gestaltskolen; fiksering, restrukturering & indsigt
Problemløsning? Richard Feynman: You write down the problem. You think very hard. Then you write down the answer. Problem solving is defined: Cognitive processing directed at transforming a given situation into a goal situation when no obvious method of solution is available to the problem solver (Mayer, 1990)
Forskellige områder Overføring af viden Processen mod målet Eksperter og novicer
Indlæring som problemløsning Skemata Trail & Error learning
Problemløsning Edward Lee Thorndike (1911) Animal Intelligence (1874-1949)
Gestaltskolens synsvinkel Wolfgang Köhler (1887-1967) - bl.a. Chica, Grande, Konsul & Sultan Problemløsning benytter mentale repræsentationer Problemløsning er både: Reproduktiv Denne form genbruger tidligere erfaringer vi har gjort os Produktiv Denne form er betegnet ved: Indsigt (aha-erlebness) Omstrukturering (restructuring)
Köhlers abe studier
Kritik af Köhler Birch (1945) Köhlers aber var ikke født i fangenskab, derfor kunne de måske have lært at løse opgaverne i deres barndom af de andre aber i flokken
Indsigt hos mennesker Maier s (1931) two-string problem 60% af forsøgspersonerne kunne ikke løse opgaven Efter 10 minutter kommer en forsøgsleder ind i lokalet, på vejen ud kommer han til (ved et uheld ) at skubbe til den ene af snorene Herefter løser 61% af de der ikke kunne løse opgaven tidligere den nu inden for 10 sekunder
To former for problemløsning Metcalfe & Weibe (1987) Forsøgspersonerne vurdere hvor varm de er på løsningen (Insigt vs. non-insigt) Novich & Sherman (2003) Pop-out effekt The solution came to mind suddenly, seemingly out of nowhere. I have no awareness of having done anything to try to get the answer (p. 436)
Problemer med problemløsning Genstande til Dunckers (1945) Candle problem
Løsningen
Problemer med problemløsning Duncker (1945) candle problem Eksempel på functional fixedness : Fastgør et lys på vægen, således at det ikke drypper ned på gulvet Vi ser ikke mulighederne i æsken Adamson (1952) er æsken tom kan vi i højere grad løse Dunkers problemstilling Vi ser med andre ord ikke æsken som en del af opgaven
Hindringer for problemløsningen Luchin (1942) samt Luchin & Luchin (1959) Water Jug Problem Logiske problemer - Efter 6. strategi er det muligt at bruge en mere effektiv metode Det mentale sæt bliver et problem for problemløsningen Sæt = præference for bestemte operatorer (ting du kan gøre, handlinger hvorved du kan løse problemet) Luchin & Luchin kalder denne forhindring for Einstellung (automatisering af tænkning) Folk bliver ved med at bruge den strategi der har virket selvom der er en mere effektiv Også selvom de bliver instrueret i at anvende den mest effektive metode (Købmand der sælger mælk)
Water Jug Problem (Luchin, 1942) Hvert problem angiver kapaciteten af A, B & C, samt den endelige mængde Løsningen på opgave 1 Alle opgaverne kan løses på samme måde, men der er mere effektive løsninger på det 7. og 8. problem
Løsningen på den 7. opgave (og den 8.)
Resultater Dem der begynder ved den 7. opgave Dem der begynder ved den 1. opgave Sidstnævnte bliver fastholdt i den Einstellung de er i
Problemer med gestaltskolen Lidt ligesom med gestaltlovene for perception er det godt beskrivende, men det giver ikke noget bud på hvorfor eller hvordan Begrænser sig til en særlig form for problemer Problemer hvor vi systematisk kan tilegne os mere viden om opgaven (eks. skak) bliver ikke adresseret
Uddybning af gestaltskolens hypotese om problemløsning Stellan Ohlsson Insight occurs in the context of an Insight occurs in the context of an impasse [block], which is unmerited in the sense that the thinker is, in fact, competent to solve the problem (1992)
Indsigtsteorien Problemet repræsenteres på en måde og danner en probe der skal finde information til løsning af opgaven Retrieval spreading activation i repræsentationerne i LTK En blokering (impasse) opstår når denne retrieval -proces ikke kan hente en operator Blokaden kan brydes med en omstrukturering af problemet (husk Maier, 1931), som sender en ny probe afsted
Ændring af problemrepræsentationen Uddybning af problemet Slækkelse af rammerne for problemet (Nine dot problem) Gen-kodning af problemet (Two string problem - tang = pendul) Modsat gestaltteorierne, forsøger Ohlsson at forklare hvad det er der sker når vi får indsigt i et problem