Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension
Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens afløser...6 Guide: Sådan får du mest i pension...8-17 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. 2
3
Undgå en fatt Kapitalpensionens død kan føre til en pauver pensionisttilværelse for de hundredetusinder, der bare har stoppet indbetalingerne i stedet for at oprette en ny ordning Louise Kastberg loka@bt.dk En million mindre i pension. Det kan blive prisen for mange af de danskere, der ikke har oprettet en ny ordning, efter at kapitalpensionen blev afskaffet for godt et år siden. Se hvor meget du kan nå at spare op, og få eksperternes bedste råd om, hvordan man undgår at blive en fattig pensionist. Danskernes indbetalinger til private pensionsordninger er ifølge Nordea faldet med omkring 20 pct. det seneste år. Det skyldes i høj grad, at politikerne med virkning fra 1. januar 2013 valgte at give kapitalpensionen dødsstødet og indføre en ny ordning, den såkaldte aldersopsparing. Problemet er, at under fem pct. af dem, der før indbetalte til en kapitalpension, har oprettet en ny indbetalingsaftale. Langt hovedparten er altså 4 bare holdt op med at lægge de ekstra penge til side, der kan komme til at afgøre, om de får råd til rødvin og bøffer i alderdommen. - Hvis pengene ender som forbrug i stedet for opsparing, så kan det nemt betyde, at man kommer til at mangle en hel del, når man en dag går på pension, siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea. Madrassen en dårlig bank Han har beregnet, at en 40- årig, der har omlagt sin kapitalpension til den nye aldersopsparing, og sætter det maksimale beløb på 28.100 kr. ind om året, vil få omkring 1,16 mio. kr. udbetalt som 67-årig omregnet til nutidskroner. Var pengene til sammenligning blevet syet ind i madrassen, vil de kun være omkring 610.000 kr. værd på pensionstidspunktet, når inflationen er trukket fra. Det giver altså rundt regnet en halv mio. kr. mere at gøre godt med. For en 30-årig løber det op i ca. 1,1 mio. kr. mere til den tredje alder, end hvis pengene blev puttet i en sparegris. Er alternativet, at de bare går til forbrug, vil den 30-årige være hele 1,86 mio. kr. fattigere på sin 67 års fødselsdag. Også den uvildige formueforvalter Rune Wagenitz Sørensen, der er adm. direktør i Miranova, advarer mod, at man bare lader stå til: - Mit bedste råd til alle dem, der er stoppet med indbetalingerne, er, at de sagtens kan bruge den nye aldersopsparing som alternativ til kapitalpensionen, siger han. Ligesom sin forgænger er aldersopsparingen kendetegnet ved, at man kan få alle pengene udbetalt på én gang. Og netop det gør den attraktiv for mange. Men man kan også vælge Det vigtigste er, at man forstår, at selv få år, hvor man ikke får indbetalt til pension, kan komme til at betyde rigtig meget i sidste ende. De fleste vil gerne leve nogenlunde, som de gør i dag, når de går på pension. Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea
ig alderdom at omlægge kapitalpensionen til en livrente eller ratepension og fortsætte indbetalingerne der. - Det vigtigste er, at man forstår, at selv få år, hvor man ikke får indbetalt til pension, kan komme til at betyde rigtig meget i sidste ende. De fleste vil gerne leve nogenlunde, som de gør i dag, når de går på pension. Men mange får et chok, når de finder ud af, hvor meget der skal spares op udover arbejdsmarkedspensionen for at opretholde den levestandard bare nogenlunde, siger Henrik Drusebjerg. Han anbefaler, at man sætter sig ned - eventuelt med en pensionsrådgiver - og forholder sig til, hvad der er for et liv, man gerne vil leve. Bedre sent end aldrig - Få beregnet, hvor meget det kræver, at du sparer op. For det er surt at finde ud af, at man ikke har i nærheden af det beløb, den dag man går på pension. Og bedre sent end aldrig. Selv en 55-årig, der planlægger at gå på pension om 12 år, kan alene på aldersopsparingen nå at spare op, hvad der svarer til godt 407.000 kr. udbetalt. Det er trods alt næsten 75.000 kr. mere i hånden, end hvis midlerne havde stået på en højrentekonto i banken - hvilket rigtig mange penge gør i øjeblikket. Væk med dyr boliggæld Det bedste alternativ til en traditionel pensionsopsparing er ifølge Rune Wagenitz Sørensen at afvikle dyr boliggæld. - Hvis man har et fastforrentet realkreditlån til 4 pct. plus bidrag, så kan det sagtens være, at det bedre kan betale sig på bundlinjen at betale af på boliglånet end at sætte pengene ind på en pensionsopsparing, siger han. Henrik Drusebjerg advarer dog mod, at man udelukkende sparer op til pensionen i sin bolig. - Under k r i s e n har vi set, hvor galt det er gået for mange af dem, der satte alle pensionspengene i ejendomme i nullerne, da boligmarkedet galoperede af sted. Det bedste er at sprede sig lidt, også på de forskellige pensionstyper, så man både har løbende udbetalinger og et større kontantbeløb at gøre godt med. 5
Kapitalpensionen og dens afløser Siden det årlige fradrag på 46.000 kr. for indbetalinger til en kapitalpension blev afskaffet per 1. januar 2013, er danskernes indskud til private pensioner styrtdykket. Mange har nemlig ikke erstattet den nu passive kapitalpension med andre ordninger. Engangsbeløb Ingen fradrag Det kan f.eks. være en ratepension eller livrente - eller den nye aldersopsparing, der er indført som erstatning for den populære kapitalpension. Ligesom sin forgænger kan aldersopsparingen udbetales som et engangsbeløb på et tidspunkt efter eget valg, den dag du når pensionsalderen. Du får ikke noget fradrag for de årlige indbetalinger, som i 2014 har et loft på 28.100 kr. Til gengæld skal du heller ikke betale 40 pct. skat af pengene, den dag de kommer til udbetaling, som man skal ved en kapitalpension. Du kan score 27.000 kr. Flere skatteindtægter Det betyder, at du i stedet for at betale 40 pct. i skat, når du en dag hiver pengene ud, kan nøjes med at betale 37, 3 pct. i skat nu. Har du en kapitalpension på 1 mio. kr., kan du altså score 27.000 kr. ved at omlægge den til en anden pensionsordning. Hvis du ikke foretager dig noget, fortsætter din kapitalpension som en hvilende ordning, da du ikke længere kan indbetale til den. Årsagen til, at politikerne har afskaffet kapitalpensionen, er netop, at de gerne vil have flere skatteindtægter i statskassen nu frem for den dag, folk skal have deres opsparinger udbetalt. Derfor tilbyder staten i 2014 en skatterabat på 2,7 pct., hvis du omdanner din kapitalpension til en aldersopsparing. 6 E D n p o e
7
Guide: Sådan får du mest i pension 8
Det kan koste dig millioner i alderdommen, hvis du sparer op på en højrentekonto i stedet en pensionsordning. I tabellen kan du se, hvor meget du cirka kan forvente at få udbetalt (omregnet til nutidskroner), den dag du går på pension, hvis du indbetaler det maksimale beløb på 28.100 kr. ind om året på den nye aldersopsparing. Til sammenligning kan du se, hvor meget pengene bliver til, hvis du sætter det samme beløb ind på en højrentekonto. Da der er forskel på, hvor risikovillige folk er, kan du i tabellen se, hvor meget pengene bliver til, hvis pensionsmidlerne er investeret 100 pct. i obligationer (laveste risiko), 100 pct. i aktier (højeste risiko) eller 50 pct. i hver (middel risiko). Udover et højere afkast har en pensionsopsparing den fordel, at der kun skal betales 15,3 skat af det løbende afkast, mens afkast af frie midler beskattes med mellem 27-43,5 pct. afhængigt af, om det er aktieindkomst, bankrenter eller andet afkast. 9
10
11
12
13
Pensionsprodukt: Ratepension: Du får udbetalt et fast beløb hver måned i en fastsat periode på 10-25 år. Indbetalingerne er fradragsberettigede, men kan højst udgøre 50.900 kr. i 2014. Ligesom livrenten beskattes pengene ved udbetaling som personlig indkomst. En ratepension udbetales modsat en livrente til de efterladte, hvis du dør. 1 2 Aldersopsparing: Kapitalpensionens efterfølger er den nye aldersopsparing, der ligeledes udbetales som et engangsbeløb og ikke modregnes i offentlige ydelser. For langt de fleste er det en god idé at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing - særligt hvis du gør det i 2014, hvor du kan nøjes med at betale 37,7 pct. af opsparingen i afgift i stedet for normalt 40 pct. Vær dog varsom, hvis du har en rentegaranti på din kapitalpension, som du mister, eller hvis du har planer om at overføre kapitalpensionen til en ratepension eller livrente. Livrente: Garanterer dig en løbende månedlig udbetaling fra du går på pension og resten af livet. Det er en form for kollektiv forsikringsordning, hvor man deler risiko og gevinst. Jo ældre du bliver, jo mere får du ud af opsparingen. Der ingen grænse for, hvor meget du kan indbetale til en livsvarig livrente, og det giver fuldt fradrag i personindkomsten. Vælger du en ophørende livrente, kan indbetalingerne dog højst udgøre 50.900 kr. i 2014. Udbetalingen fra en livrente stopper ved den forsikredes død. 3 14
Pensionsafkast: Markedsrente: Der er en vis usikkerhed for, hvor stor en pension du får udbetalt. Renten svinger fra år til år, fordi afkastet følger de investeringer, der ligger til grund for pensionsordningen. Du har mulighed for at få et højere afkast end ved gennemsnitsrente, men der er samtidig også en øget risiko. I nogle markedsrentepensioner kan du selv vælge, hvordan pengene skal investeres. I andre bestemmer pensionsselskabet. Hvad der er bedst for dig, afhænger af dit temperament - om du helst vil være på den sikre side eller gerne vil tage en chance. Gennemsnitsrente: Uanset om du har livrente, ratepension eller aldersopsparing, investeres midlerne i forskellige aktiver som obligationer, aktier og ejendomme. Og den rente, du får på din pension, afhænger af afkastet på disse aktiver. Har du gennemsnitsrente, udjævnes afkastet over årene, så du får en stabil rente, fordi overskud fra gode år sættes til side og bruges til at udligne renten i dårlige år. Det giver sikkerhed for, hvor stor en pension, du får udbetalt. 15
Obligationer: En obligation er et gældsbrev. Når du køber obligationer, udlåner du reelt penge til udstederen. Der findes typisk tre typer obligationer: Statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer. Risikoen varierer fra obligation til obligation, og du modtager renter af dine obligationer. Typisk er obligationer forbundet med lavere risiko end aktier, men dermed også et mindre afkast. Aktier: En aktie er en andel i en virksomhed. Hvis du ejer 100 pct. af aktierne, ejer du hele virksomheden. En kurs på 100 betyder, at prisen for en aktie er 100 kr. Kursen og dermed værdien af aktien bliver påvirket af, hvordan virksomheden klarer sig. Der er også en markedsmæssig risiko, hvor f.eks. ændringer i olieprisen eller den politiske situation kan have en indflydelse. Reelt set kan en aktie blive værdiløs, hvis selskabet går konkurs. 16
Pensionsalternativ: Højrekonto Du får en højere rente end på en almindelig lønkonto i banken, fordi du binder pengene i en periode på typisk 1-5 år. Renten afhænger typisk af beløbets størrelse og tidshorisonten. Vil du hæve pengene før tid, koster det et gebyr. 17
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed Slank Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 18 Motion