Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom



Relaterede dokumenter
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Hjertetransplantation og træning

Program Træning af hjertepatienter

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Fysioterapi i behandlingen af type-2 diabetes. f y s i o t e r a p i virker

Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Snakketesten. Hjerteforeningens temadag for Hjertefysioterapeuter

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Dansk Cardiologisk Selskab

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Betina Højgaard. Baggrundsnotat. Til anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i forhold til fysisk træning i kommunerne

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen Ballerup

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

Fysisk træning som behandling

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. Banegårdspladsen 5

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Test til hjertepatienter

Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune

KLINISK RETNINGSLINJE FOR FYSIOTERAPI TIL PATIENTER MED RYGSØJLEGIGT FOKUS PÅ MORBUS BECHTEREW.

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Test. anvendelse. 2. udgave, Munksgaard, København 2012.

Hvad træning kan føre til

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Behandling af lumbal spinalstenose

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere

Værktøjer til tidlig opsporing

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Fysisk aktivitet, træning, test og sikkerhed

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

VEJLEDNING Fysisk træning og motionsvejledning

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Samlet statusliste opdateret april 2019

Sammenhængen mellem diabetes og demens

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Logbog. Apopleksihold. Navn: 3650 Ølstykke. Ølstykke Fysioterapi. olstykkefys.dk. Johannedalsvej 17

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Urininkontinens hos kvinder

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ballerup Fysioterapi. 19

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Logbog. Parkinsonhold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Hjerte- og lungefysioterapi:

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Fremtidens børnefysioterapi

Hvorfor dør de mindst syge?

Transkript:

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold, -intensitet/belastning, -frekvens, -periode samt forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger Anbefale generiske testmetoder, der kan bruges på tværs af diagnoserne Stig Mølsted PhD Christian Have Dall PhD-stud. Henrik Hansen Cand.Scient.san. Nina Beyer Seniorforsker Opbygning Kort resumé i lægmandssprogl Kort gennemgang Sygdommene, træningsanbefalinger, tilrettelæggelse af træning sikkerhedsforanstaltninger og test Detaljeret gennemgang Baseret på evidens litteratur 2001-2012 Bilag Træningsudstyr, test + Videoer Patienter med kroniske sygdomme har generelt Lavere muskelstyrke Lavere kondition Dårligere udholdenhed.end raske jævnaldrende Aerob træning Kort oversigt Anbefaling Intensitet: 60-70/80% 40-60/70% Varighed: 20-30min effektivt Frekvens: 3x/uge Træning i: 12 uger Øvelser for Belastning: 60-80% 40-60/70% Serier: 2-5 sæt Frekvens: 3x/uge Træning i: 12 uger Kort beskrivelse Varighed: 30-60 min Særlige forholdsregler Superviseret træning ud over Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet Anbefalede generiske test Åstrands 1-punkts test samt.. Stoletest (30-s RSS) 6-min gangtest Type 2-diabetes KOL Hjerte-karsygdom Forholdsregler Lavintensitetstræning Styrketræning Kontraindikationer Problemstillinger Loftseffekt hos nogle, men ikke hos hovedparten af patienterne Forventet effekt af træning betinger valg af test 1

Stoletest 6-minutter gangtest Antal oprejsninger på 30 sekunder Proxy-mål for muskelstyrke i benene Testen kan bruges klinisk til at vurdere udholdenhed hos ældre med hjertekarsygdomme, lungesygdomme, gigt, diabetes, kognitiv dysfunktion og depression. Åstrands 1-punkts test Valide test Evidensbaseret træning Valide test I de kommunale centre anbefales man indtil videre at udføre 1-punkts test på cykel (Åstrands test), selv om testen er behæftet med et ikke helt ubetydeligt fejlskøn. Problem: Medicin, der påvirker pulsen Patienter m. Type 2 DM Hjerte-kar sygdom KOL Generiske Konditionstræning Styrketræning Komb. kondi/styrketræn. Lavintensitetstræning Center/klinik Avanceret udstyr Lavteknologisk udstyr Hjemme Lavteknologisk udstyr Generiske Relevante problemstillinger, der er berørt: Patienter med mere end én kronisk sygdom Holdtræning med blandede hold Anbefaling Træningsmodaliteter: Aerob træning Styrketræning Kombination af aerob- og styrketræning samt funktionstræning (kan ikke stå alene) Test Stoletest - proxymål for styrke i benene 6-min gangtest måling af udholdenhed Åstrands 1-pkt s test måling af kondition Træning af borgere med Type 2-diabetes Stig Mølsted, post doc, phd, Kardiologisk, Nefrologisk & Endokrinologisk Afdeling Nordsjællands Hospital. 2

Introduktion Metode Højt blodsukker-niveau og risiko for komplikationer Komplikationerne pga. andre metaboliske problemer Generel fysisk aktivitet nedsætter højt blodsukker Der er nogen effekt på andre metaboliske problemer Fysisk aktivitet nedsætter mortalitet ved T2DM (Kodama S et al. Diabetes Care 2013) HbA1c (glykæmisk kontrol), minimums-periode og hyppighed Træningseffekt vist med kliniske tests vil ofte være associeret med bedre (HbA1c) Resultat Sikkerhed ved træning ne er baseret på metaanalyser og kan derfor ikke henvises til et specifikt program Massiv effekt på HbA1c og mindre effekt på andre risikofaktorer Nu også stærk evidens for effekt af styrketræning Hjertesygdom Neuropati Hypoglykæmi Lav intensitet har også nogen effekt Konklusion Træning af borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Træning er en særdeles potent medicin ved T2DM Effekten er kun tilstede så længe der trænes Henrik Hansen,, cand.scient.san Forebyggelsescenter Østerbro, Københavns kommune & Faglig Konsulent på måleredskaber Danske Fysioterapeuter 3

Introduktion Metode Personer er uanset sværhedsgraden af KOL, signifikant mindre aktive end raske jævnaldrene. Generel træning forbedre funktionsniveau og fysisk kapacitet hos personer med KOL. Forebygger andre metaboliske og kardiovaskulære sygdomme. Reducerer indlæggelsesdag og muligvis mortalitetsraten. Metaanalyser og systematiske reviews samt nyere originalstudier. Primære outcome: Muskelstyrke Aerob kapacitet Funktionel kapacitet Resultat Praksis implikationer Alle KOL patienter skal træne. Alle KOL patienter skal minimum træne 3x/uge med højere intensitet. Optimalt - kombineret aerob og styrketræning. Blandede hold er IKKE et quick fix! Tænk også fastholdelse og sundhedspædagogik ind i træningen. Det er IKKE indeholdt i rammen. Ingen evidens understøtter isoleret lav intens træning og eller funktionel træning. Respirations øvelser. Vi kender ikke det optimale dosis, intensitet og volume. Praksis implikationer Mængden af udstyr bør tilpasses holdstørrelse under hensyntagen til kvalitet og intensitet i træningen. Som absolut minimum bør der forefindes en ergometercykel, en benpres, en træningsmaskine til armene(se bilag 1), løse håndvægte, vægtveste, træningselastikker samt gulvmåtter. Træningslokalet skal være tilpasset holdstørrelse, brand- og sikkerhedsregler samt lovgivning for bestemmelser. Vedrørende arbejdsmiljø. Jo mere plads (m2), jo flere muligheder er der for valg af øvelser. Sikkerhed ved træning Absolutte og relative kontraindikationer. Hensyn til anden dominerende komorbiditet. Acceptabel ilt saturation fastsættes af læge. Ilt i hvile ilt i træning Generel desaturering <90% gives ilttilskud 4

Konklusion Træning er en særdeles potent intervention til personer med KOL. Træning af borgere med hjerte-kar-sygdomme Iskæmisk hjertesygdom Hjertesvigt Effekten er kun tilstede så længe der trænes. Christian Dall, Phd.stud., cand.scient.san Hjerterehabiliteringen, Bispebjerg Hospital, Introduktion Introduktion Træning forbedre funktionsniveau og fysisk kapacitet hos personer med iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt. Forebygger udviklingen af andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk (hypertension) og prædiabetes (insulinresistens). Reducerer genindlæggelser (hjertesvigt) og muligvis mortalitetsraten (iskæmisk hjertesygdom/hjertesvigt). Der mangler forsat evidens for dosis, intensitet og volumen for specifikke hjertesygdomme (Vanhees 2012). European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation Vanhees Luc; on behalf of the writing group of the EACPR.et al. Importance of characteristics and modalities of physical activity and exercise in the management of cardiovascular health in individuals with cardiovascular disease (Part III). Eur J Prev Cardiol. 2012. Introduktion Metode Men der eksisterer et dosis-respons forhold mellem intensitet/varighed og effekt af fysisk aktivitet (Vanhees 2012). European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation Vanhees Luc; on behalf of the writing group of the EACPR.et al. Importance of characteristics and modalities of physical activity and exercise in the management of cardiovascular health in individuals with cardiovascular disease (Part III). Metaanalyser og systematiske reviews samt nyere originalstudier. Primære outcome: Muskelstyrke Aerob kapacitet Funktionel kapacitet Eur J Prev Cardiol. 2012. 5

Begge hjertegrupper skal træne. Begge grupper anbefales minimum at træne 3x/uge med højere intensitet. Optimalt - kombineret aerob og styrketræning. Iskæmisk hjertesygdom Kredsløbstæning 80 % af VO 2max ved den stabile og velmedicinerede hjertepatient. Styrketræning 8-10 gentagelser (til udmattelse) ved den træningsvante stabile hjertepatient. Hjertesvigt 60 % af VO 2max ved den stabile og velmedicinerede hjertepatient Styrketræning 15 gentagelser (til udmattelse) ved den træningsvante stabile hjertepatient. Guld standard test til bestemmelse af kondition (VO 2max ). Symptomlimiteret VO 2max test Ofte benævnt Ergospirometri test 12-led ECG oxygen/bp cardiopulmorary test Måler den direkte iltoptagelse (ml/kg/min), uafhængig af blodtrykssænkende medicin. Sikkerhed: måler EKG og blodtryk. Andre test til estimering af kondition (VO 2max ). OBS - blodtrykssænkende medicin WHO anbefaler: Arbejdstest med EKG og blodtryksovervågning. i daglig tale en symptomlimiteret arbejdstest Andre test til estimering af kondition (VO 2max ). OBS - blodtrykssænkende medicin Wattmax test Borg15 test Åstrands test 6

6-minutter gangtest Er i forvejen udbredt indenfor hjerteområdet som en god valid submaksimal test. Olson LG et al. Six minute corridor walk test as an outcome measure for the assessment of treatment in randomized, blinded intervention trials of chronic heart failure: a systematic review. European Heart Journal, 2005. Hospital/sundhedscenter: Hjertestarter (defibrillator) Minimum 2 ansatte (i nærheden) tilstede ved test/træning. Alarmsystem: klokke/tlf. Zafrir B et al. Risk Score Model for Predicting Mortality in Advanced Heart Failure Patients Followed in a Heart Failure Clinic. Congest Heart Fail. 2012. Konklusion Træning er en særdeles potent intervention til personer med hjertesygdom. Effekten er kun tilstede så længe der trænes. 7