Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
|
|
|
- Valdemar Fischer
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
2 Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning
3 Fysisk genoptræning til hjertekarpatienter Forløbsprogrammer Forskning/evidensen Sundhedsaftaler
4 kondition og muskeltræning Konditionstræning Muskeltræning
5 Konditionstræning Øget slagvolumen og minutvolumen Nye kapilærdannelse Blodet bliver tyndere Blodpladerne klister mindre sammen Stabilisering af risikofaktorerne (BT, Kolesterol og bg) Fald i hvilepuls Iltoptagelse øges Respirationsmusklernes udholdenhed øges Ilttransport øges fra lungerne til blod
6 Maxpuls Medicin Betablokker Puls,BT sænkende tid
7 Styrketræning Perifere effekter: Nye kapillærdannelse ( VEGF) Mulighed for stor lokal funktionsforbedring Mitokondrie mængde øges GLUT-4 Øget neural drive Forbedret koordination lettere at kontrollere og styre belastninger Tager højde for specifikke problemområder Hypertrofi
8 BT stigning og styrketræning Evidens for at trappetræning medfører samme blodtryksstigning som moderat styrketræning svarende til 15 gentagelser til udmattelse (60% af maksimal styrke). VA Cornelissen, RH. Fagard. Effect of resistance training on resting blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Hypertens 23:
9 Evidens af fysisk træning for IHD patienter Nedsætter kardiovaskulær død, når follow up er længere end 12 mdr. Bedre livskvalitet Effekt af fysisk træning på angst og depression
10 Iskæmisk hjertesygdom - effekt af træning som behandling Evidens: Positiv effekt på: Sygdomspatogenese A B C D Symptomer specifikt relateret til diagnosen Muskelstyrke eller kondition Livskvalitet Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen 2011
11 Rehabilitation in cariac patients, What do we know about training modalities, review article, Stor mængde motion = stor effekt
12 Intervention til AKS patienter Arb.Ekg Kondition i min.12 uger 30 min. dgl. + 2xugt min (50-80%= Borg Styrketræning Store muskelgrupper 2-3 x ugt. (3x15= 60% af 1RM) Progression: (3x8= 80% af 1RM)
13 Evidens af fysisk træning for CHF patienter Signifikant effekt i forhold til hospitalsindlæggelser med lang follow up Signifikant effekt på helbredsrelateret livskvalitet Signifikant effekt på depression Signifikant bedring af VO2 maks.
14 Intervention til CHF patienter (NYHA II-III) Arb.Ekg < 40 W 40-60% af maks (Borg 12-14) Korte gentagende intervaller 40-80W 40-60% af maks (Borg 12-14) Længerevarende intervaller og færre gentagelser >80W 50-80% af maks (Borg 14-17) Styrketræning 2-3 x ugt. 3x15 på 80%= 40-60% af 1RM Progression: 3x15 = 60% af 1 RM uger 30 min. dgl. +2xugt min (40-80%) National klinisk retningslinier for hjerterehabilitering, 2013 L Vanhees et al. European Journal of Preventive Cardiology, 2012
15 Opvarmning nedvarmning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning Træning 5 min > 20 min 10 min TID
16 Opvarmning nedvarmning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning Efter ca. 3-4 uger Træning 5 min > 20 min 10 min TID
17 Inddeling i funktionsniveau NYHA (NYHA =New York Heart Association)
18 Kan man lidt? - Start med lidt!
19 Kan man mere?- Start med mere!
20 Evidens af fysisk træning for atrieflimren patienter
21 Atrieflimren og sport 3-4 x øget risiko for eliteatleter Am J Epidemiol Apr 1;177(7):683-9.Epub 2013 Feb 28. Longevity in male and female joggers: the copenhagen city heart study. Schnohr P, Marott JL, Lange P, Jensen GB
22 Interval træning reducerer atrieflimren Aerobic interval training reduces the burden of atrial fibrillation in the short term. cirkulation 2016; 133: Mindsket anfalds tid Mindsket symptomer Øget konditionen Regulerede lipid niveau Øget livskvalitet
23 Opvarmning nedvarmning BORG 20 Træningsprogram - træningsopbygning min Træning 12 uger 5 min > 20 min 10 min TID
24 Absolut og Relativ Belastning 75% 100% 75% 100% 12 km/t 15 km/t 20 km/t
25 Tre knapper at dreje på! Kondition INTENSITET SAMLET MÆNGDE MOTION TID HYPPIGHED Risikofaktorerne
26 Kontraindikationer Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina), indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage Hviledyspnø Pericarditis, myocarditis, endocarditis Symptomgivende aortastenose Svær hypertension. Der er ingen veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet BT skulle indebære øget risiko. Minus hård træning ved værdier over 180/105 Febrilia Stor vægtøgning inden for få dage Svær ikke kardial sygdom
27 Motions tilbud i Hjerteforenings regi
28 Online-rådgivning i Hjerteforeningen Online rådgivning er et projekt støttet af Sundhedsministeriet Projektvarighed: maj 2015-juni 2016 Brugere anvender eget hardware Bookes via Hjertelinjen og på Hjerteforeningen.dk
29 Bruger-karakteristika Størstedelen er i arbejde; ca. 30% er pensionerede Ca. 1/3 har aldrig prøvet online samtaler før (fx Skype) Flest kvinder (58 vs 42 %) Aldersspredning: < 35 til 79 år - 2/3 er under 60 år
30
31 Kommentarer fra brugere
32 Hjerteforeningens faglige netværk Hjerteforeningen har netværk for: Hjertefysioterapeuter Kontaktsygeplejersker Sygeplejersker i almen praksis Hjertediætister Sygeplejersker på hjertebørns området
33 Motionsrådgivning Mariana B Cartuliares Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet
Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI
Fysisk træning til patienter med hjertesygdom AMI 13. april 2011 Hvidovre Fysioterapeut Martin Walsøe AMI - patient Person FP. Jytte Petersen, 68 år, gift, 2 voksne børn Spiser usundt Lever livet Går tur
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk
Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
Rehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Grundtræning. Hvad er grundtræning?
Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,
Hvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012
RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012 INDHOLD 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 5 7 Temamøde 8 Kurser 8 9 Rygestop 10-11 Motionstilbud 11 Uderådgivning 10 12 Lad dig inspirere Åbningstider Mandag
Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi
Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi Barbara Brocki Fysioterapeut, ph.d studerende Indhold Rationale for IMT Undersøgelse
Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 10 november 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013
Rådg ivningsce n t e r O d e ns e Aktivitetsplan efterår 2013 1 indhold 3-4 Faste tilbud 5-6 Foredrag 7-8 Temamøder 9 Kurser 10 Motion 11 Uderådgivning 12 Nyheder Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Rådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?
Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem? Henning Langberg Professor, Dr.med. Phd, cand. Scient. fysioterapeut CopenRehab Institute for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Effekt
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i
KOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER 17 november 2011 9.00 Registrering, kaffe/te og morgenbrød Dagens program 9.30 Nyt fra Hjerteforeningen Centerleder vest,
Dagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014
Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Rådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13
Fysisk træning til hjerteklapopererede
Fysisk træning til hjerteklapopererede Ann-Dorthe Zwisler, Professor, overlæge Kirstine LærumSibilitz, læge, ph.d. og Lars Tang, fysioterapeut Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag Metropolskolen 29.
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Må man træne hårdt efter Hjertekarsygdom. - Supermotionist. Lars Juel Andersen. Overlæge, ph.d.
Må man træne hårdt efter Hjertekarsygdom - Supermotionist Lars Juel Andersen Overlæge, ph.d. Agenda Konsekvenser af hård fysisk træning Sportshjertet Pludselig død og screening Doping Kan sportshjertet
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING 2013 National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2
Bilag 1 Opgaveoverdragelse af dele af Hjerterehabilitering fase 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 3. Beskrivelse af opgave samt målgruppe... 6 4. Beskrivelse af opgaven - hjerterehabilitering
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning Status 2018:
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Systematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde
Motion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus
Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER
Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER 8. juni 2011 Kort om Hjerteforeningen Patientforening, stiftet i 1962 50 år i 2012 112.000 medlemmer og Danmarks næststørste
03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Meniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Træning på Concept 2 Indoor Rower
Modest Sport Fredensborgvej 17-3080 Tikøb tlf. 4975 9660 & fax. 4975 9760 E-mail: [email protected] www.modest-sport.dk Træning på Concept 2 Indoor Rower Nærværende hæfte er tiltænkt som en inspirationskilde
Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Helhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Træning med demensramte
Træning med demensramte Effekter ved træning med demensramte Hvilken træning anbefales Sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz, Ældre Sagen Om ADEX forskningsprojektet Ergoterapiafdelingen på Bispebjerg
Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk
Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,
Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen
Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. www.ballerupfys.dk. Banegårdspladsen 5
Logbog Apopleksihold Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen 5 2750 Ballerup www.ballerupfys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ballerup Fysioterapi & TræningsCenter Banegårdspladsen
Betina Højgaard. Baggrundsnotat. Til anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i forhold til fysisk træning i kommunerne
Betina Højgaard Baggrundsnotat Til anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i forhold til fysisk træning i kommunerne Baggrundsnotat Til anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i
Arbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Godthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
