Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
|
|
|
- Jonathan Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
2 Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity in sedentary, overweight individuals with coronary artery disease A randomised trial
3 Type 2 prædiabetes kar Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
4 Type 2 diabetes, prædiabetes og hjertekarsygdom Baggrund Epidemiologi En og samme sygdom? Udredning, behandling og forebyggelse Livsstilsændringer
5 SPØRGSMÅL?
6 BAGGRUND
7 Type 2 diabetes INSULIN Hæmmer frigivelsen af FFA fra fedtvæv Hæmmer frigivelsen af glucose fra leveren Øger glucoseoptag i musklerne INSULINRESISTENS Stumvoll, Lancet, 2005
8 Diagnosen Mikrovaskulære komplikationer Retinopati Nefropati Neuropati Makrovaskulære komplikationer Hjertekarsygdom Apoplexi Perifer arteriel sygdom
9 Udvikling af diabetes Rydén et al, 2013, EHJ
10 Prædiabetes IGT (impaired glucose tolerance) is obviously not so much a diagnosis as a description but it is also a signal that attention may be required although more from a cardiovascular than a diabetic point of view Keen, Diabetologia,1979
11 Hjertekarsygdom iskæmisk hjertesygdom Hjertesygdom med utilstrækkelig ilttilførsel til hjertemuskulaturen ift. iltbehovet Primær forebyggelse Akut behandling Rehabilitering / sekundær forebyggelse
12 Det atherosclerostiske plaque Hansson, NEJM, 2005 Ylä-herttuala, Thrombosis and haemostasis, 2011
13 EPIDEMIOLOGI
14 Type 2 diabetes og iskæmisk hjertesygdom Sverige Europa Kina > 50% har forstyrrelser af glucosestofskiftet Melbinn, 2010, EJCPR Dansk population: T2D 37%, IGT/IFG 28% Euroaspire IV ( ): 40% type 2 diabetes Høfsten et al, JACC CV imaging, 2009 Kotseva et al, EJCP, 2015
15 Prognose Schramm et al, Circulation, 2008
16 Prædiabetes Australian diabetes, obesity and lifestyle ikke-hjertesyge deltagere Barr et al, Circulation, 2007
17 Prædiabetes ved IHS Euro Heart Survey Dansk Population Lenzen et al, EHJ, 2006 Høfsten et al, JACC card. Imaging, 2009
18 > 50 % af patienter med IHS har også forstyrrelser i glucosestofskiftet T2D og prædiabetes har betydning for dødelighed hos raske og patienter med CAD
19 - EN OG SAMME SYGDOM?
20 Euroaspire IV Sekundær forebyggelse af IHS i Europa % havde kendt eller nyopdaget diabetes > 80% var overvægtige (BMI > 25), heraf var 38% fede (BMI > 30) 56% abdominal fedme Ca. 1/3 var regelmæssigt fysisk aktive Kotseva et al, EJPC, 2015
21 Det metaboliske syndrom Abdominal fedme / visceralt fedt Insulin resistens / prædiabetes Dyslipidæmi Hypertension Proinflammatorisk tilstand Prothrombotisk tilstand
22 - en og samme sygdom? Overvægt / fedme insulinresistens Rydén et al, 2013, EHJ
23 Low-grade inflammation
24 - en og samme sygdom? Overvægt / fedme insulinresistens Dyslipidæmi Rydén et al, 2013, EHJ
25 Dyslipidæmi og low-grade inflammation Hansson, NEJM, 2005
26 - en og samme sygdom? Overvægt / fedme Hypertension insulinresistens Dyslipidæmi Prothrombotisk tilstand Rydén et al, 2013, EHJ
27 - En og samme sygdom? Eller et kompliceret kompleks af faktorer, der påvirker og ofte forstærker hinanden og i høj grad er forbundet til overvægt og fysisk inaktivitet.
28 UDREDNING, FOREBYGGELSE OG BEHANDLING
29 Kardiologisk-endokrinologisk samarbejde Cardio.dk, 2008
30 Udredning og kontrol Hjertekarsygdom HbA1c, FPG eller OGTT Stabil IHS: årlig screening AKS: FPG og HbA1c Diabetes Diagnosetidspunkt: EKG og anamnese mhp brystsmerter og åndenød Årlig anamnese Symptomer medfører yderligere kardiologisk udredning
31 Forebyggelse og behandling Både af sygdom og risikofaktorer Medicinsk behandling Livsstilsændring Rygestop Fysisk aktivitet Vægttab / kostændring
32 Hypertension >60% med T2D har hypertension Hypertension og T2D 4-dobler risikoen for hjertekarsygdom Behandlingsmål: DCS og ESC <140/85 (130/80 ved nedsat nyrefkt)
33 Lipider Ved iskæmisk hjertesygdom LDL < 1,8 mmol/l Som hovedregel cholesterolsænkende behandling til alle med T2D T2D uden risikofaktorer LDL < 2,5 mmol/l T2D med risikofaktorer LDL < 1,8 mmol/l
34 Steno 2 studiet Usual care vs. intensiv behandling 4 års follow-up effekt på mikrovaskulære komplikationer Gaede et al, Lancet, 1999
35 Efter 13 år Gaede et al, NEJM, 2008
36 LIVSSTILSÆNDRINGER
37 Kostanbefalinger Frugt og grøntsager Fuldkorn Low-fat protein kilder Middelhavskost Perk et al, EJCP, 2012 Ryden et al, EHJ, 2013
38 Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger 30 minutter om dagen moderat til høj intensitet 2 x ugentlig 20 minutter med høj intensitet
39 CUT IT 70 overvægtige (BMI kg/m 2 ) Stabil iskæmisk hjertesygdom år Uden diabetes (men 85% med prædiabetes) September 2011 april 2013 Databaser n = 755 Invitation n = 492 Reply n = 120 Screeningsbesøg n = 93 Randomisering n = 70 n = 263 n = 372 n = 27 n = 23 Faldet fra Tidsforbrug = 3 Podaga = 1 Dårlig adherence n = 5 AIT n = ugers follow-up n = ugers follow-up n = 26 Intention-to-treat Per protocol LED N = ugers follow-up N = ugers follow-up n = 29 Faldet fra Undersøgelser = 1 Dårlig adherence n = 5
40 Effekt af interventionen P < 0,001 P < 0,001 P < 0,001 Pedersen et al, EJCP, 2014
41 Insulinfølsomhed ** ** Pedersen et al, Metabolism, 2015
42 Visceralt fedt Pedersen et al, Metabolism, 2015 Pedersen et al, EJCP, 2014
43 STRRIDE 8 måneders træning med forskellig varighed og intensitet Houmard et al, Journ. Appl. Physiol, 2004
44 High-energy-expenditure exercise 74 IHS patienter High-energy-expenditure exercise vs standard care Ades et al, Circulation, 2009
45 Look AHEAD - livsstilsintervention Ca deltagere med T2D Intensiv livsstilændring vs. usual care Vægttab og effekt på CV risikofaktorer og glykæmisk kontrol efter 1 og 4 år
46 Men CV død, ikke fatalt MI og ikke fatal apoplexi + indlæggelse med angina Wing et al, NEJM, 2013
47 Sustainability? Wing et al, NEJM, 2013
48 Da Qing Diabetes Prevention Study 577 deltagere med IGT Kontrol vs 6 års livstilsintervention Livsstilsintervention forebygger T2D Efter 23 års follow-up sås en nedsat allcause og CV mortalitet i interventionsgruppen
49 Subgruppe analyse
50 Er det kun de hårde endepunkter, der gælder? Nedsat behov for farmakologisk behandling Forebyggelse af depression Langsommere fald i alderrelateret physical health related quality of life Flere studier inkl. Look AHEAD med effekt på risikofaktorer
51 Konklusion 1 Øget kardiovaskulær død hos personer med T2D Øget forekomst af T2D og prædiabetes hos personer med IHS En og samme sygdom? eller i hvert fald en del af samme komplekse system
52 Konklusion 2 I STENO 2 sås det at intensiv behandling bedrede prognosen hos T2D patienter. Livsstilsforandringer kan bedre risikoprofil men hvad med prognosen? Look AHEAD?
53 SPØRGSMÅL?
54 Type 2 prædiabetes kar Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom
55 Hjertesvigt Et klinisk syndrom forårsaget af en utilstrækkelig hjertepumpefunktion og ledsaget af objektive ændringer hjertets anatomi og funktion. Ikke en sygdom i sig selv, men resultatet af andre sygdomme. 50% skyldes iskæmisk hjertesygdom
56 Type 2 diabetes og hjertesvigt Egstrup et al, Eur. J of HF, 2011
57 Type 2 diabetes og hjertesvigt N=413 HR 1,89 Korrigeret for alder, køn, EF, NYHA, egfr og IHS Egstrup et al, Eur. J of HF, 2011
58 Andre kardielle følger Diabetisk kardiomyopati Neuropati Autonom dysfunktion - kronotrop inkompetance Stumt infarkt
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen [email protected] Diabetesforeningen
Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer
U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer Mathias Ried-Larsen, Postdoc. & Mette Yun Johansen, Ph.d. stud. Center for Fysisk Aktivitet, Rigshospitalet, Danmark Hjerteforeningens Sundhedskonference
Hvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Fysisk træning, vægttab og hjerte-kar-patienter
Fysisk træning, vægttab og hjerte-kar-patienter Læge, PhD Hjerteforeningens temadag 01-09-2015 Alternativ titel Træning og vægttab ved iskæmisk hjertesygdom - med fokus på CUT-IT studiet Iskæmisk hjertesygdom
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Diabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital
Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare
CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Fedme: Hvad skal vi dog gøre?
Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Fysisk aktivitet og type 2 diabetes Virker det?
Fysisk aktivitet og type 2 diabetes Virker det? Mathias Ried-Larsen, PhD, Program leader Applied research Centre for Inflammation and Metabolisme (CIM) & Centre for Physical Activity Research (CFAS) USCF
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient
De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital [email protected]
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Hjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Grøntsagsprojektet- MAXVEG
Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen
Intervalgang Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes MD Kristian Karstoft PhD Jens Steen Nielsen [email protected] Take home massage Intervalgang - en ny evidensbaseret træningsform
DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009
DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati
Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.
Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D. oktober 2018 esundhed i form af et digitalt dialogværktøj (LIVA) til understøttelse
Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk
Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Facts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D
S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D PRAKSIS DAG 22. januar 2019 Diabetiske Fodsår Niels Ejskjær Diabetes Fodcenter Nordjylland Aalborg Universitetshospital 9766 3656 [email protected]
SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder
SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder Dansk Selskab for Folkesundhed Den 5. februar 2014 Mette Aadahl
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie
Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
En blodprøve kan afsløre den rette diæt
En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt [email protected] Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser
Type 2-diabetes Kontrol og behandling
Forside Klinisk vejledning Type 2-diabetes Kontrol og behandling Dansk Selskab for Almen Medicin 2019 1 Skrivegruppens forord Formålet med denne vejledning har været at opdatere DSAM s kliniske vejledning
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Fysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr
Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme
Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?
Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?
Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? A. Gene'sk be'nget spredning i befolkningens insulinfølsomhed D. Hverdagslivs- udfordringer for fysisk ak'vitet Projekt FINE 64 overvæg'ge mænd B.
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
Plantebaseret Kost. Ved Læge Tobias Schmidt Hansen, Formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin. DSKE d. 28/1 2019
Plantebaseret Kost Ved Læge Tobias Schmidt Hansen, Formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin. DSKE d. 28/1 2019 Tilgangen til de næste to timer Min tilgang: Ikke at omvende nogle til en bestemt slags
Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
